Man kender det måske bedst fra westerns, hvor ranch-ejere brændemærker deres initialer eller lignende ind i siden på køerne, men faktisk har det såkaldte bomærke - som brugtes til at stemple dyr og ejendele, og som i tilfælde af analfabetisme kunne anvendes som underskrift - en længere historie på europæisk grund. Også i Danmark. Og på Amager, hvor skikken - ifølge Hermann Regner Ribers bog Hollænderbyens Bomærker (Kastrup Central Forlag, 1975) - gik senest af brug. Helt op omkring sidste århundredeskifte var mange af dem stadig i anvendelse, og så sent som i 1971 blev de afbildet på den daværende Store Magleby Kommunes borgmesterkæde.

Det skægge ved det er så, at man i grunden ved meget lidt om disse bomærkers historie. I sin bog sandsynliggør Riber, at hollænderne havde deres bomærker med hjemmefra, da de ankom i 1521. Som et omtrentligt bevis afbildes en planche med mærker fra kirkegården anno ca. 1750 på øen Marken i Waterland, som familierne delvist synes at have stammet fra, og i et enkelt tilfælde optræder der faktisk et mærke, som kendes fra Amager (ca. 1885 tilhørende en Jan Cornelis).

Men det vides, at flere af bomærkerne i Store Magleby med tiden blev modificerede, og på den baggrund er ligheden mellem mærkerne fra de to lokaliteter særdeles tankevækkende. Alene Amager-hollændernes stædige holden fast ved brugen af dem synes da også at antyde, at der var en historisk stolthed forbundet med dem.

Så meget sagt kan det kun i nogle få tilfælde - og modsat hvad man måske skulle tro - lade sig gøre at jævnføre bestemte bomærker med bestemte slægter. Lige så ofte var de uløseligt forbundet med gården og skiftede indehaver med den. Således blev de også brugt til at indridse i sten, når der skulle markeres skel. Så selv hvis man tænker den tanke, at 24 af de bevarede bomærker fra Store Magleby og hollændergårdene i Dragør tilhørte de 24 familier, som indvandrede i 1521, kan man ikke uden videre konkludere, at de forblev i slægten frem til 1800-årene, hvor deres tilhørsforhold blev registreret. For vel forblev gårdene i Store Magleby i hollandske hænder indtil den tid, men så vidt vides ikke i nogen enkelt slægts varetægt hele tidsrummet igennem.

Følgende bomærker er dog associeret med mine egne hollandske aner i området:

Denne pilespids associeres ret sikkert af slægtshistorikeren Wilhelm von Antoniewitz (i bogen Slægten Backer fra Store Magleby, 1943) med slægten Bacher, som, efter hans mening, ikke bør forveksles med Backer-slægten fra samme område, hvis bomærke så således ud:

Det kan godt være, men for det første kan han umuligt adskille de to familier fra hinanden i Register van Amack (indvandrerfortegnelsen fra 1521), som ikke engang registrerer deciderede slægtsnavne, og dermed ikke bevise, at de ikke var den samme æt med to vagt forskellige stavemåder. Og som antydet overfor beviser brugen af forskellige bomærker ikke det store i sig selv, ligesom spørgsmålet om hvorvidt, der var tale om to ætter eller, er irrelevant her: Begge indgår i stamtræet.

En variation af førstnævnte bomærke er det følgende, der optræder på en liste fra 1880-1885, der blev fundet i Dansk Folkemindesamling.

Her anføres det at tilhøre en Peder J. Bacher på gården Hollandsminde, og som det ses, har det fået tilføjet et par streger i bunden. Måske for at distancere det fra St. Maglebys eget bomærke, der er en pil med én tværstreg i bunden, og Schmidt-slægtens, der har en tværstreg i bunden og en ekstra “spids” i toppen? Der synes i øvrigt at være en forbindelse mellem disse tre bomærker, og Bacher-slægten har da også leveret mange schouter til byen, mens Schmidt-slægten har en tilsvarende ælde og status i området. Her vil jeg dog undlade med at konkludere for meget omkring dét spørgsmål.

kan sikkert gammel tid have været knyttet til slægten Wybrandt. Den senest kendte version

tilhørte Peter Crillesen Wybrandt, der i sidst 1800-årene havde gården Wybrandtsminde i Møllegade, som mærket da også primært associeres med.

synes at være forbundet med slægten Kurvemager, jævnfør måske "kurven" i bunden, som kan tænkes af være den ældste og mest gennemgående del af bomærket.

synes, selvom det af forskellige forskere forbindes med forskellige gårde (Riber peger på Amagermuseet), primært at have tilhørt slægten Buur/Boer.

er nok oprindeligt slægten Raagaards fælles bomærke og sandsynligvis først brugt på gården af samme navn på Sydamager (det er dermed beviseligt heller ikke oprindeligt hollandsk). Mest konkret kan det dog henføres til gården Petersminde på Ndr. Dragørvej, som i første halvdel af 1700-årene ejes af Jacob Jansen Raagaard. Denne gårds bomærke inkorporerer således hans initialer: I.R.

hører til Dragørgaard og dermed primært Draker-slægten.

hører til Kongevejsgaarden i Dragør, og dermed først og fremmest slægten Tiemann.  

Flere af disse mærker synes at have en historie, der strækker sig langt tilbage i tid - primært Bacher-slægtens - men ingen af dem lader sig umiddelbart identificere i materialet fra Marken: Var de oprindeligt primært knyttet til ætterne, må mine være ankommet andetsteds fra, eller også må de have været uddøde på hjemegnen.

Men i sig selv har de været vigtige kendemærker på Amager. Og dét er det vel ikke så ringe at lade sig “nøjes med“?