En urgammel bondeslægt fra Mols
Karen Severine Mousing

Min mormor. * i Sjelle, Sjelle Sogn, d. 27/7 1924 som datter af Anker Christian Mousing og Else Marie Rasmussen. Efter endt konfirmation ung pige i huset hos præsteparret A.F. Rohde Hansen og Johanne Elisabeth Thruelsen, der på dette tidspunkt boede på Sjelle Præstegaard. I foråret 1940 flyttede det til Ulfborg, hvor han havde fået nyt embede, og Karen fulgte med. Hun var således i huset, da Hans Christian Hansen - hendes senere mand - gik til konfirmationsforberedelse, men det var dog ikke så tidligt, de fattede interesse for hinanden.

Efterfølgende arbejdede hun på forskellige gårde i Ulfborg-området - deriblandt Filsø. Ved befrielsen var hun en periode pige i huset i Villa Hans Broge i Åbyhøj, men turen gik snart tilbage til Ulfborg-egnen, hvor hun arbejdede for familien Bro på Vester Damgård frem til 1950. Der hersker lidt tvivl om, hvor vidt det var før eller efter perioden i Åbyhøj, at hun fandt sammen med Hans - hun nævnte engang ved lejlighed, at de havde oplevet befrielsen sammen i Århus - men i hvert fald blev de gift d. 26/8 1950, hvorefter de i nogle få år bestyrede en ejendom på Thorningegnen. Sidst i 1950'erne købte de landbrugsejendommen Haarup Bygade 6, Haarup, Linå Sogn, som de ejede frem til 1987.

I de tidlige år i Haarup var det naturligvis landbrugets drift og arbejdet som husmoder, der indtog hovedrollen i Karens tilværelse, og sådan forblev det i det store og hele. Bl.a. var hun kendt i hele byen for sin frugtbare og velholdte køkkenhave, som byens børn ofte gik på rov i, og familien blev løbende velsignet med hjemmestrikkede vanter og sokker. Kortspil blev det også ofte til - bl.a. med os børnebørn, der morede sig kosteligt ved at jorde en dårlig taber - og hun havde en fast kreds af veninder i byen, som tit og ofte kom på såvel anmeldt som uanmeldt besøg. Og så var der sommerferierne, som hende og Hans i de senere år tilbragte sammen med børnebørnene på skiftende campingpladser, og som var højt værdsatte af alle. Men fra tid til anden blev der arbejdet ved siden af - bl.a. som hjemmehjælper for Silkeborg Kommune - frem til pensionsalderen.

Da Hans og Karen flyttede til deres sidste fælles hjem - et hus på Helletoften i Silkeborg - var det indledningen til nogle aktive år, hvor hun bl.a. var med i koret på Rosengårdscentret. Efterhånden som Hans' helbred blev dårligere, ebbede aktiviteten dog ud, og da han døde i 1995, blev tilværelsen helt helliget nye og gamle venner samt familie fra nær og fjern. De huslige pligter kunne og ville hun dog - trods gigt og advarsler fra lægen om, at hun skulle passe på sit hjerte - ikke lade ligge. D. 6/8 1999 - kort efter en ualmindeligt vellykket 75-års fødselsdag - foretog hun hårdt havearbejde under en hedebølge. Hun blev fundet morgenen efter i sin tv-stol med en skål koldskål i hånden og hjertestop. Med et efter sigende ret fredfyldt udtryk i ansigtet. Hun frygtede at ende med demens som sine forældre, og hendes tilværelse blev aldrig helt den samme uden Hans.

Hun blev bisat fra kapellet ved Vestre Kirkegård i Silkeborg den dag, hvor der var total solformørkelse. Et passende symbol på hendes betydning for de efterladte. Hendes facon kunne være brysk, og hun var ikke lige tolerant over for alt, men hendes humor og hjertelighed gik hen over hovedet på de færreste. Hun var en typisk Mousing på godt og meget lidt ondt. Ikke uden grund var fremmødet ved hendes begravelse enormt.

Karen havde tre børn med Hans:

Ellen Margrethe Baunbæk Hansen * 25/5 1953 i Thorning. Nu bosat i Borum, Borum Sogn, med ægtefællen Erling Christensen. Tre børn, to børnebørn.
Asta Baunbæk Hansen * 15/4 1957 i Haarup, Linå Sogn. Nu bosat i Silkeborg. Et barn.
Bjarne Baunbæk Hansen * 18/8 1960 i Haarup, Linå Sogn. Nu bosat i Resenbro v. Silkeborg med Jytte Jensen. Et barn. 

Anker Christian Mousing
Karen Severine Mousings far. * 16/6 1897 i Stødov, Helgenæs Sogn, som søn af Jens Peder Mousing Jensen og Severine Kristensen. Fulgte hurtigt med forældrene til Sjelle, hvor faderen blev boelsmand.

Om Ankers opvækst vides meget lidt bortset fra, at han - da hans biologiske mor døde allerede i 1900 - knyttede sig tæt til faderens næste hustru, Karen Sørensen. Min mormor var opkaldt efter begge Ankers moderskikkelser, men Karen kom i den sammenhæng altså først. Og med faderen tog han hele turen fra Helgenæs over en del ejendomme, der blev bestyret i kortere eller længere tid, frem til den store gård Mølhauge i Skannerup Sogn, der var omdrejningspunktet i hans ungdom. Det var her, han mødte møllerdatteren fra Lille Mølle i samme sogn, Else Marie Rasmussen, som han blev gift med i Skannerup Kirke i 1923.

Hvornår de to anskaffede sig den landbrugsejendom på Sjelle Mark, Sjelle Sogn, som var deres faste bopæl ind i 1960'erne, vides ikke præcist. Men veldrevet var den i mange år, og Anker havde tilmed overskud til at deltage i dyrskuer med sine flotte heste og køer, der vandt temmelig mange medaljer gennem årene. Hans primære hobby var dog lystfiskeriet, og d. 14/3 1974 blev han æresmedlem af Hammel Lystfiskerforening. Da havde han og hustruen solgt gården i Sjelle, som var blevet erstattet med et hus på Vadstedvej i Hammel. De sidste år af hans arbejdsliv blev således også tilbragt på møllen i Hammel.

I den tid, jeg kendte dem, var både Anker og Else Marie desværre meget medtagne af senildemens. Svagt erindrer jeg at have besøgt dem på Vadstedvej, hvor hovederne endnu var klare og stemningen var rar, men fra midten af 70'erne gik det hurtigt ned ad bakke, og huset måtte sælges. Først måtte de flytte ind på De Gamles Hjem i Lading, men da det blev nedlagt, endte de på Skaghøj i Hammel. Her sad de meget i hver deres verden, og Anker var meget svær at lokke ord ud af, da hans sidste tid inden sygdommen tog over havde rummet en del bitterhed. Et smil i ny og næ kunne det dog blive til, så helt borte fra virkeligheden var han næppe.

Dem, der kendte ham før den tid, tegner dog et helt andet billede: Af en måske til tider en kende hidsig (det ligger til Mousing-slægten!), men rar mand, der med stor fornøjelse købte slikposer til børnebørnene og gerne tog en øl - men aldrig for mange - med arbejdskammeraterne fra møllen og vennerne fra Lystfiskerforeningen. Og humor havde han: I familien fortælles der stadig med fornøjelse om dengang, svigersønnen Hans skulle køre Anker til Hammel efter en våd frokost, og han skræmte de forbipasserende bilister ved at stikke sit gebis ud af vinduet og klapre med det!

Anker døde d. 29/3 1986 på Skaghøj - tre år efter at have fejret diamantbryllup med Else Marie. Han blev bisat på Vestre Kirkegård i Silkeborg, hvor stenen i skrivende stund - februar 2008 - netop er blevet sløjfet. 

Havde sammen med Else Marie følgende børn udover Karen:

Louise Mousing (altid omtalt som "Visse") * 21/3 1926, g. Hansen.
Gerda Mousing * 26/3 1928 g. Sørensen
Ruth Mousing g. Kofoed.
Aase Mousing * 22/2 1932 g. Balle
Stoksø Mousing * 25/5 1936
Jens Peder Mousing Jensen

Ankers far. * 26/1 1870 i Esby, Helgenæs Sogn, som søn af Jens Mousing og Kirsten Jørgensdatter. Gift 1. gang ca. 1895 i Helgenæs Sogn med Severine Kristensen. Gift 2. gang efter 1900 med Karen Sørensen, som kom fra Voel, Voel Sogn.

Jens Peders barndom var noget tumultarisk. Som nævnt andetsteds blev moderen i november 1876 fundet druknet i en tørvegrav nær familiens gård - sandsynligvis et selvmord. Om Jens Peder ikke kunne med Jens' næste hustru - Dorthe Marie Simonsen - vides ikke, men i hvert fald blev han hurtigt "parkeret" udenfor barndomshjemmet. Nærmere bestemt hos farmoderen Anne Marie Mikkelsdatter og husbonden Rasmus Jørgensen i Ørby, Helgenæs Sogn, hvor han er opført i Folketællingen 1880. Ordningen synes dog at have fungeret nogenlunde - ved konfirmationen 1884 får han karakteren "mg".

Hvornår Jens Peder afgik fra hjemstavnen på Helgenæs vides ikke med sikkerhed. Severine kom fra området, ligesom i hvert fald sønnen Anker vides at være født der. Allerede i 1899 var han og Severine dog bosat i Sjelle Sogn, hvor datteren Jensine Kathrine Mousing blev født. Og han blev boende der efter hustruens død året efter. I marts 1909 blev datteren Petra Severine Mousing nemlig født der, og Karen Sørensen var på dette tidspunkt hans hustru. Præstegården i Sjelle vides da også netop at have været en af de landbrugsejendomme, Jens Peder forpagtede i sine aktive år. En anden af slagsen var - antageligvis for en kortere periode - Karensminde i Sporup Sogn, hvorefter familien i en længere årrække fik bopæl på den nærliggende, og ganske store, gård Mølhauge, Skannerup Sogn. Her har den boet frem til i hvert fald 1926.

Senere - et sted mellem 1926 og 1937 - overtog Jens Peder og Karen som antydet ejendommen Hjortsgårdsvej 20 i Voel, hvor han virkede som rentier og drev et mindre vognmandsfirma, som i øvrigt blev videreført af andre langt op i min tid. Det er herfra, anekdoten om "kuglen i tegnebogen" - se andetsteds her på hjemmesiden - stammer. Jojo, Jens Peder var driftig og velbeslået, men også, som det har været typisk for slægten, så længe nogen kan huske tilbage, hidsigt anlagt. Dog ikke mere, end at hans eftermæle er overvejende positivt: Han har sikkert omtrent været skruet sammen som sønnen Anker, hvis temperament så langt blev opvejet af lune og varme.

Lige så gammel som Anker blev Jens Peder dog ikke. Om han flyttede tilbage til Mølhauge efter en tid, eller om han fik anden ejendom i sognet, vides ikke, men d. 15/4 1939 døde han i en alder af blot 69 år og blev bisat i Sjelle.

Havde, udover Anker, følgende børn:

Med Severine:

Jensigne Kathrine Mousing * 9/3 1899 i Sjelle, Sjelle Sogn.
Severin Mousing * 18/9 1900 i Sjelle, Sjelle Sogn.

Med Karen Sørensen:

Petra Severine Mousing * 29/3 1909 i Sjelle, Sjelle Sogn.
Signe Mousing - bosat i Røgen, Røgen Sogn.
Kerstine Mousing
Anna Mousing g. Bæk - bosat i Halved, Linå Sogn. 

Jens Mousing

Jens Peder Mousing Jensens far. * 13/10 1844 i Vistofte Sogn som uægte barn af Laurs Jensen og Anne Marie Mikkelsdatter Mousing, hvis efternavn han arvede. Gift 25/8 1869 i Helgenæs Kirke med Kirsten Jørgensdatter. Gift 2. gang 27/5 1877 med Dorthe Marie Simonsdatter. Gift 3. gang med Marie Cathrine Sørensen.

Om Jens Mousings tilværelse kan der siges meget lidt mellem fødslen og vielsen. Da Jens Peder senere betroes til moderen, må man formode, at de har holdt kontakt og været ganske tæt knyttede, men deres bopæl og familiesituation i disse år har indtil videre ikke kunnet opspores.

I både 1876 (ved kirstens død) og 1880 (folketællingen) opføres han som gårdmand i Esby, Helgenæs Sogn. Det samme gør han i 1898 ved sønnen Sofus Peders fødsel. Og det har åbenbart givet godt, for ved døden oplyses han at være patikulier - dvs. i stand til at leve af sin egen opsparede formue.

+ 7/3 1930 i Esby.

Han vides at have haft følgende børn, som, ud over Jens Peder, var:

Med Kirsten Jørgensdatter:

Adolf Marius Mousing Jensen * 28/2 1872, senere bosat på Galten-egnen.
Jørgen Mousing Jensen * 3/11 1876, + 1/12 1876

Med Dorthe Marie Simonsdatter:

Simon Mousing Jensen * 29/1 1878

Med Marie Cathrine Sørensen:

Sofie Marie Mousing Jensen * 1891 på Helgenæs, + 24/1 1892 i Esby, Helgenæs.
Sofus Peder Mousing Jensen * 16/10 1895 i Esby, Helgenæs.

Laurs Jensen

Jens Mousings far. * 1/12 1821 i Lynge, Knebel Sogn, som søn af Jens Madsen og Karen Jørgensdatter. Gift ca. 1841 med med Ane Kjerstine Mikkelsdatter, og var det endnu i 1845. Havde primo 1844 en affære med Anne Marie Mikkelsdatter Mousing, der resulterede i Jens.

Gårdmand i Agri, Agri Sogn. 

Havde foruden Jens mindst ét barn med Ane Kjerstine:

Karen Laursdatter * ca. 1842. 

Jens Madsen

Laurs Jensens far. Gift med Karen Jørgensdatter.

Gårdmand i Lynge, Knebel Sogn.

Karen Jørgensdatter

Laurs Jensens mor. Gift med Jens Madsen.

Bosat i Lynge, Knebel Sogn.

Anne Marie Mikkelsdatter Mousing

Jens Mousings mor. * 18/8 1820 på Mousensgaard, Ørby, Helgenæs Sogn, som datter af Michel Jens Mousing og Maren Pedersdatter. 

Har i sine unge år sikkert været ude at tjene - deraf måske relationen til Laurs Jensen og opholdet i Vistofte Sogn ved Jens' fødsel. Senere blev hun gift med gårdmand, senere arbejdsmand Rasmus Jørgensen fra Ørby, og sammen tog de omkring 1880 Jens Peder Mousing Jensen i pleje.

Da Anne Marie døde d. 17/8 1905, oplyses parret at have boet i Esby. 

Michel Jensen Mousing

Anne Marie Mikkelsdatter Mousings far. Døbt 18/11 1778 i Helgenæs Kirke og født i Ørby som søn af Jens Michelsen Mousing og Maren Pedersdatter.

Gårdmand på Mousensgaard, Ørby, Helgenæs Sogn.

+ 23/7 1860 i Ørby.

Jens Michelsen Mousing

Michel Jensen Mousings far. Døbt 24/4 1752 i Helgenæs Kirke og født i Ørby som søn af Michel Jensen Mousing og Ane Kirstine Pedersdatter. Gift med Dorethe Sørensdatter.

Gårdmand på Mousensgaard, Ørby, Helgenæs Sogn.

Michel Jensen Mousing (Juul)

Jens Michelsen Mousings far. Døbt 1/3 1716 i Helgenæs Kirke og født i Ørby som søn af Jens Mortensen (Juul) og Kirsten Michelsdatter Svendsen. Gift 3/4 1741 i Helgenæs Kirke med Ane Kirstine Pedersdatter.

Gårdmand på Mousensgaard, Ørby, Helgenæs Sogn.

Jens Mortensen (Juul)

Michel Jensen Mousing (Juul)s far. * 1/6 1679 i Ørby, Helgenæs Sogn, som søn af Morten Jens Moensen og Ane Ankersdatter Juell. Gift med Kirsten Michelsdatter Svendsen.

Sandsynligvis gårdmand på Mousensgaard, Ørby. Overtog, ligesom sønnen Michel, i visse kilder moderens tilnavn Juul / Juell, hvilket viser, at en vis anseelse, som jeg senere kommer videre ind på, har klæbet til det.

Morten Jensen Moensen

Jens Mortensen (Juul)s far. * 1641 i Helgenæs Sogn som søn af Jens Lauritsen Moensen. Gift med Ane Ankersdatter Juell.

Hvornår Mousensgaard i Ørby, Helgenæs Sogn, kom i den senere Mousing-slægts eje, er indtil videre uvist. At gårdens navn på én eller anden måde er udledt af Moensen-slægtens, er nærmest givet, mens hvem, der var det første led, som sandsynligvis byggede ejendommen, er svært at påvise. Morten Jensen Mousens er det senest mulige bud.

Endelsen -ing, som i Mous-ing, er kendt helt tilbage fra jernalderen, hvor den betød "unge" = "barn af". Så Mousing betyder ret beset "barn fra Moensensgaard" eller blot "fra Moensensgaard". Moensen er givetvis tilbage i tidens tåger afledt af mandsnavnet Mogens, men efter mine oplysninger må denne Mogens i hvert fald placeres i midten af 1500-tallet. Og have været en i det mindste lokalt set markant person, siden hans navn blev "låst fast" som Moensen = Mogensen.

Morten Jensen Moensen døde i oktober 1721 i Ørby.

Jens Lauritsen Moensen

Morten Jensen Moensens far. * ca. 1600. + oktober 1660 i Helgenæs Sogn.

Ane Ankersdatter Juell

Jens Mortensen (Juul)s mor. * 1/1 1647 i Helgenæs Sogn som datter af Anders Michelsen og Ane Juell. Gift med Morten Jensen Moensen.

Sandsynligvis bosat på Mousensgaard, Ørby, Helgenæs Sogn. Som hos sønnen vandrede slægtsnavnet Juul/Juell hos hende fra mødrene side.

+ 1/2 1709 i sognet.

Anders Michelsen

Ane Ankersdatter Juells far. * ca. 1595. Gift med Ane Juell.

Bosat i Helgenæs Sogn.

+ maj 1668 i Helgenæs Sogn.

Ane Juell

Ane Ankersdatter Juells mor. Fødselsår ubekendt. Gift med Anders Michelsen.

Bosat i Helgenæs Sogn.

Anes efternavn er at betegne som særdeles interessant. På egnen er der intet oplagt ophav til det, og det, at det i de to efterfølgende generationer vandrede i mødrene linje, tyder på, at det var noget, man ønskede at holde fast i.

Hvorfor? En oplagt forklaring kunne være, at det var adeligt.

Men hvordan? Ja, to generationer før - sådan cirka - sad lensmanden Jens Juel på Kalø Slot (afbildet... Århusgård var en yderligere besiddelse). Han var gift med Anne Pedersdatter Skram, hvis navn Ane kan have arvet i en mere "folkelig" form. I de tilgængelige kilder omkring ham, som de nuværende adelige stamtavler i Juul-slægten er baseret på, oplyses kun børn af hans hjemby Alsted. Men der kan også have været børn af Kalø, som Helgenæs Sogn sorterede under, og et af dem kan meget vel have fået tildelt besiddelser i netop dette sogn. Og Ane har sandsynligvis været dennes datter. Han og hustruen er i øvrigt begravet i Århus Domkirke, hvor mindetavlen endnu kan ses.

På dette tidspunkt havde Juul-slægten allerede været adelig i lang tid. Det ældste kendte led i stamlinjen (som jeg, da den ikke er 100 % påviselig, vælger at lade ligge her) er Jens Juel af herregården Øgelstrup i Ulfborg Herred - sjovt nok kun et par kilometer fra Sdr, Baunbæk, som Karen Severine Mousings mand, Hans Christian Hansen, kom fra! Han var født ca. 1290. Der er dog forlydender om, at slægten var en urgammel harudisk ("fra Hardsyssel") herreslægt, som modtog sit våbenskjold fra den østromerske kejser Justitian (482 - 565)!

Ane døde 1648 i Helgenæs Sogn.

Kirsten Michelsdatter Svendsen

Michel Jensen Mousing (Juul)s mor. * 1/6 1682 i Helgenæs Sogn som datter af Michel Christensen Louiser Svendsen og Kirsten Ankersdatter Wærn. Gift med Jens Mortensen (Juul).

Sandsynligvis bosat på Mousensgaard, Ørby, Helgenæs Sogn.

Ane Kirstine Pedersdatter

Jens Michelsen Mousings mor. Gift 3/4 1741 i Helgenæs Kirke med Michel Jensen Mousing (Juul).

Bosat på Mousensgaard, Ørby, Helgenæs Sogn.

Dorethe Sørensdatter

Michel Jensen Mousings mor. Døbt 18/4 1751 i Helgenæs Kirke og født i Borup som datter af Søren Willumsen. Gift med Jens Michelsen Mousing.

Bosat på Mousensgaard, Ørby, Helgenæs Sogn.

Søren Willumsen

Dorethe Sørensdatters far. Bosat i Borup, Helgenæs Sogn.

Maren Pedersdatter

Anne Marie Mikkelsdatter Mousings mor. * i Ørby, Helgenæs Sogn. Gift med Michel Jensen Mousing.

Bosat på Mousensgaard, Ørby.

Kirsten Jørgensdatter

Jens Peder Mousing Jensens mor. * 15/4 1849 i Esby, Helgenæs Sogn, som datter af Jørgen Rasmussen og Karen Rasmusdatter. Gift 25/8 1869 i Helgenæs Kirke med Jens Mousing.

Parret blev boende i hendes barndomsby, hvor hende og Jens blev gårdejerpar.

+ 10/11 1876 i Esby. Grunden var antageligvis selvmord. I hvert fald findes følgende note i kirkebogen ud for hendes begravelsesnotat d. 18/11: "Liget fandtes om Morgenen Kl. 6 i en Tørvegrav nær ved Gaarden". Hun har sikkert kunnet orientere sig i så velkendt et landskab om natten, hvis hun ville. Om årsagerne kan man kun gætte. Men sønnen Jørgen, som blev født først på måneden og opkaldt efter sin nyligt afdøde morfar, var så svagelig, at han blev hjemmedøbt, og overlevede kun moderen med en lille måned. Måske led Kirsten simpelthen af det, vi i moderne termer ville kalde fødselsdepression...

Jørgen Rasmussen

Kirsten Jørgensdatters far. * 20/5 1801 i Rønde, Bregning Sogn, som søn af Rasmus Hansen og Mette Kirstine Mortensdatter. Gift med Karen Rasmusdatter.

Meldes 1847 ankommet fra Agri Sogn for at blive gårdmand i Esby, Helgenæs Sogn. Synes dog omkring 1849 at have været bosat i Fejrup, samme sogn. Snart har han dog været tilbage i Esby.

+ 25/4 1875 i Esby.

Rasmus Hansen

Jørgen Rasmussens far. Gift med Mette Kirstine Mortensdatter. Bosat i Rønde, Bregning Sogn.

Mette Kirstine Mortensdatter

Jørgen Rasmussens mor. Gift med Rasmus Hansen.

Bosat i Rønde, Bregning Sogn.

Karen Rasmusdatter

Kirstens Jørgensdatters mor. * ca. 1808. Gift med Jørgen Rasmussen.

Bosat i Borup, Helgenæs Sogn.

+ 9/10 1849 i Fejrup, samme sogn, af brystsyge (typisk tuberkulose).

Severine Kristensen

Ankers mor. * 23/1 1870 i Borup, Helgenæs Sogn, som uægte barn af Anne Christine Christensdatter Abild og Søren Kristian Rasmussen Lynge.

Det er reelt meget lidt, der kan rekonstrueres omkring Severines liv. Faderen forsvandt ud af hendes liv lige omkring fødselen, og moderen flyttede en del rundt og ernærede sig som tjenestepige, før hun giftede sig med Laurs Jensen i Borup. Severine indgik dog ikke i den nye husstand, og hun synes at have været i pleje under hele sin opvækst. Ved konfirmationen i 1884, hvor hun får karakteren "mg", bor hun således i Fejrup, samme sogn.

Omkring 1895 blev hun gift i Helgenæs Kirke med Jens Peder Mousing Jensen. To børn inde i ægteskabet, hvor familien forpagtede Sjelle Præstegård, døde hun d. 18/11 1900 efter længere tids sygdom, der, ifølge familiens hukommelse, skyldtes barslen med sønnen Severin, som fik navn efter hende. Hun blev bisat i Sjelle d. 25/11 1900.

Søren Kristian Rasmussen Lynge

Severine Kristensens far. * ca. 1850 - hvor har ikke med sikkerhed kunnet påvises. Havde, jævnfør navnet, sikkert rødder i Lynge, Knebel Sogn, men en slægt med tilnavnet Lynge havde allerede da fodfæste på Helgenæs.

Havde i 1869 et forhold til Anne Christine Christensdatter Abild. Meldes før fødslen udgået fra Helgenæs Sogn. Meldes også 1869 ankommet til Viby Sogn, hvor han blev karl på Marselisborg. 

Anne Christine Christensdatter Abild

Severine Kristensens mor. * 4/6 1842 i Borup, Helgenæs Sogn, som datter af Christen Sørensen og Birthe Cathrine Sørensdatter. Gift med Laurs Jensen i Borup, men fik Severine før da med ungkarlen Søren Kristian Rasmussen Lynge. Senere gift med husmand Christen Nielsen Fisker i Stødov, samme sogn, der døde 22/9 1905 som indsidder på Stødov Mark.

Tjenestepige.
 
+ 31/3 1897 i Stødov.

Christen Sørensen Mand

Anne Christine Christensdatter Abilds far. * 30/4 1817 i Esby, Helgenæs Sogn, som søn af Søren Christensen og Mette Laursdatter. Gift med Birthe Cathrine Sørensdatter.

Bosat i Borup, samme sogn. Oplyses ved døden at være almisselem.

+ 21/5 1882 i Borup.

Søren Christensen

Christen Sørensens far. * ca. 1791. Gift med Mette Laursdatter.

Bosat i Esby, Helgenæs Sogn.

Mette Laursdatter

Sørens Christensens mor. Gift med Christen Sørensen.

Bosat i Esby, Helgenæs Sogn.

Birthe Cathrine Sørensdatter

Anne Christine Christensdatter Abilds mor. * 6/2 1817 i Stødov, Helgenæs Sogn, som datter af Søren Jørgensen og Anne Maren ...datter.  Gift med Christen Sørensen Mand.

Synes i en periode at have boet nær Ebeltoft, men var ved dødstidspunktet enke og almisselem i Stødov.

+ 10/1 1888 i Stødov.

Søren Jørgensen

Birthe Cathrine Sørensdatters far. Gift med Anne Maren ...datter.

Ca. 1817 bosat i Stødov, Helgenæs Sogn.

Anne Maren ...datter

Birthe Cathrine Sørensdatters mor. Gift med Søren Jørgensen. Ud for hendes navn er den relevante kirkebog gnidret.

Ca. 1817 bosat i Stødov, Helgenæs Sogn,

Else Marie Rasmussen
Karen Severine Mousings mor. * 30/9 1896 på Lille Mølle, Skannerup Sogn, som datter af Rasmus Rasmussen og Louise Jensen.

Opvokset på Lille Mølle og konfirmeret 2/10 1910 i Skannerup Kirke. I den skudsmålsbog, hun fik ved denne lejlighed, oplyses der - selvom den ikke blev meget brugt - at hun ankom til, og sikkert tjente i, Sporup Sogn d. 4/11 1914.

Gift 1923 i Skannerup Kirke med Anker Christian Mousing, som hun fulgte til først Sjelle, hvor parret ejede en landbrugsejendom, senere Vadstedvej i Hammel. Og videre til først De Gamles Hjem i Lading, senere plejehjemmet Skaghøj i Hammel, som blev deres sidste fælles hjem.

Trods det faktum, at hun er en af de få af mine oldeforældre, jeg har kendt - og den, der levede længst - er det relativt lidt, jeg kender til Else Maries historie og sindelag. Næsten samtidig med Anker blev hun ramt af senildemens, og selvom hendes sind i de år var mere udadvendt end hans - og hun sandsynligvis havde flere klare øjeblikke - var hun i sagens natur svær at lære at kende.

Så meget lader sig dog rekonstruere, at hende og Karen havde et relativt tæt forhold og sikkert altid havde haft det. I Karens poesibog fra 40'erne kradsede Else Marie således kærlige, moderlige og lidt bekymrede ord ned hist og her, og da hende og Anker kom på Skaghøj, var det Karen, der var flittigst til at komme forbi. Og som blev kraftigst berørt, da demensen tog helt over: En dag midt i 1980'erne kom hun grådkvalt hjem derude fra. Else Marie havde ikke kunnet genkende hende, og hvad værre var: Hun havde beskyldt sin datter for at stjæle tøj fra skabet...

Dette udbrud synes dog langt fra karakteristisk for Else Maries personlighed. Tværtimod havde hun meget af datterens lune og lattermildhed. Vores eneste "fælles historie" - den, hun kunne huske mig for frem til sidste besøg, og som altid fik hende til at le - gik på, at hun havde været i Haarup i nogle dage, hvor hun aktivt var gået ind i husholdningen og sikkert havde ladet en spids, men uskyldig bemærkning falde til Karen. Hvilket den lille pode, der var mig, havde opfanget, hvorefter oldemor havde fået en skideballe af den anden verden: "Her er det altså mormor, der bestemmer!"

Else Marie døde d. 4/11 1988 på Skaghøj og blev begravet sammen med Anker på Vestre Kirkegård i Silkeborg. Primo 2008 blev graven sløjfet.
Rasmus Rasmussen

Else Marie Rasmussens far. * 8/5 1864 på Gjern Mark, Gjern Sogn, som søn af Christen Rasmussen og Knudditte Hansen. Gift 14/11 1890 i Mesing Kirke med Louise Jensen.

Overtog i 1896 Lille Mølle i Skannerup Sogn efter Jørgen Schou.

+ 1929 på Lille Mølle og begravet på Skannerup Kirkegård, hvor hans og hustruens gravsted endnu kunne besøges i 1987.

Med Louise fik han, udover Else Marie, følgende børn:

Kristen Rasmussen (sikkert ældst i flokken, da han var opkaldt efter farfaderen)
Peter Rasmussen
Johannes Rasmussen
Ludvig Rasmussen - gift med Katrine Sehested, bosat på Hjortgårdsvej i Voel og død sidst i 1990'erne.
Otto Rasmussen - overtog efter forældrenes død Lille Mølle, fungerede fra 1946 som uddeler i J.A.F., forblev ugift og døde sidst i 1980'erne.
Agnete Rasmussen
Hedvig Rasmussen
Judith Rasmussen

Christen Rasmussen

Rasmus Rasmussens far. * 14/7 1837 på Gjern Mark, Gjern Sogn, som søn af Rasmus Andersen og Karen Marie Christensdatter. Gift 31/7 1863 i Gjern med Knudditte Hansen.

Husmand på Gjern Mark.

+ 23/8 1919 på Gjern Mark.

Havde, foruden Rasmus, følgende børn med Knudditte:

Ane Marie Rasmussen * ca. 1866
Hans Rasmussen * ca. 1869
Karen Marie Rasmussen * ca. 1871
Berteline Rasmussen * ca. 1873
Bodil Marie Rasmussen * ca. 1875
Peter Christian Rasmussen * ca. 1878

Rasmus Andersen

Christen Rasmussens far. * 4/4 1795 i Sall, Sall Sogn, som søn af Anders Sørensen og Mette Rasmusdatter.Gift 12/2 1828 i Skorup med Karen Marie Christensdatter.

Husmand på Gjern Mark, Gjern Sogn.

Havde, foruden Christen, en datter, af hvis fødselstidspunkt man kan slutte, at han har været gift før - sikkert i Sall:

Mette Sophie Rasmusdatter * ca. 1826

+ 5/1 1863 på Gjern Mark.

Anders Sørensen

Rasmus Andersens far. * 1752 i Sall, Sall Sogn, som søn af Søren Andersen og Bodil Jensdatter. Gift 25/10 1782 i Sall med Mette Rasmusdatter.

Gårdmand i Sall.

+ 30/5 1832 i Sall.

Havde, foruden Rasmus, følgende børn:

Søren Andersen * ca. 1791
Jens Andersen * ca. 1800

Søren Andersen

Anders Sørensens far. * 15/3 1716 i Sall, Sall Sogn, som søn af Anders Pedersen og Mette Jensdatter. Gift 1741 i Sall med Bodil Jensdatter.

Husmand i Sall.

Anders Pedersen

Søren Andersens far. * før 1700. Gift med Mette Jensdatter.

Bosat i Sall, Sall Sogn.

Mette Jensdatter

Søren Andersens mor. * før 1700. Gift med Anders Pedersen.

Bosat i Sall, Sall Sogn.

Bodil Jensdatter

Anders Sørensens mor. * 1720 i Sall, Sall Sogn. Gift 1741 i Sall med Søren Andersen.

Jens Nielsen

Bodil Jensdatters far. * ca. 1696.

+ 1759 i Sall, Sall Sogn.

Mette Rasmusdatter

Rasmus Andersens mor. * 21/6 1761 i Sall, Sall Sogn, som datter af Rasmus Jensen Overgaard og Mette Jensdatter. Gift 25/10 1782 i Sall med Anders Sørensen.

+ 14/5 1829 i Sall.

Rasmus Jensen Overgaard

Mette Rasmusdatters far. * ca. 1717. Gift med Mette Jensdatter.

Gårdmand i Sall, Sall Sogn. Om der er en Overgaard der, ved jeg ikke endnu. Det var der i de fleste byer på den tid, dog, og folk tog tit navn efter dem. Hans rødder synes at pege tilbage mod Tvilum (Horn) eller Skorup Sogn, men det er endnu ikke lykkedes mig at identificere ham sikkert nogen af stederne.

+ 1764 i Sall.

Mette Jensdatter

Mette Rasmusdatters mor. * 1722 som datter af Jens Lassen. Gift med Rasmus Jensen Overgaard.

+ 31/7 1800 i Sall, Sall Sogn.

Jens Lassen

Mette Jensdatters far.

Bosat i Sall, Sall Sogn.

Karen Marie Christensdatter

Christen Rasmussens mor. * 4/12 1796 i Grølsted, Skorup Sogn, som datter af Christen Jensen Blegvad og Ane Marie Mortensdatter. Gift 12/2 1828 i Skorup med Rasmus Andersen.

Derefter bosat på Gjern Mark, Gjern Sogn. I Folketællingen 1880 findes hun på aftægt på sønnens husmandssted, som han givetvis har overtaget efter faderen.

+ 18/11 1894 på Gjern Mark.

I Folketællingen 1834 oplyses der at være en søn i husstanden, som aldersmæssigt set må være et produkt af et tidligere ægteskab i Skorup Sogn:

Niels Peter Sørensen * ca. 1822.

Christen Jensen Blegvad

Karen Marie Christensdatters far. * 14/10 1764 i Skorup, Skorup Sogn, som søn af Jens Andersen (Blegvad) og Kirsten Svendsdatter. Gift 30/10 1795 i Skorup med Ane Marie Mortensdatter.

Husmand i Grølsted, Skorup Sogn.

Havde, foruden Karen Marie, sønnen Jens Christensen, som blev boende i Skorup indtil i hvert fald faderens død.

+ 26/6 1849 i Grølsted. 

Jens Andersen (Blegvad)

Christen Jensen Blegvads far. Fødselsår og -sted ubekendt. Gift 1. gang 1750 med Karen Nielsdatter, som fra mødrene side havde overtaget tilnavnet Blegvad, som han på denne måde også overtog. Måske var Christen opkaldt efter hendes morbror, "siegnør Christen Blegvad i Mariager". Gift 2. gang inden 1764 med Kirsten Svendsdatter.

Bosat i Skorup, Skorup Sogn.

Kirsten Svendsdatter

Christen Jensen Blegvads mor. * 1718. Gift før 1764 med Jens Andersen (Blegvad).

Bosat i Skorup, Skorup Sogn.

+ 28/3 1802 i Skorup.

Ane Marie Mortensdatter

Karen Marie Christensdatters mor. * 1759. Gift 30/10 1795 i Skorup, Skorup Sogn, med Christen Jensen Blegvad.

+ 17/8 1831 i Skorup.

Knudditte Hansen

Rasmus Rasmussens mor. * 5/1 1843 på Sahl Mark, Sahl Sogn, som datter af Hans Sørensen og Ane Knudsdatter. Gift 31/7 1863 i Gjern med Christen Rasmussen.

Bosat på Gjern Mark.

+ 31/3 1911 på Gjern Mark.

Hans Sørensen

Knudditte Hansens far. * 20/4 1800 i Sahl, Sahl Sogn, som søn af Søren Nielsen Iversen og Else Kathrine Nielsdatter. Gift 28/10 1834 i Hinge med Ane Knudsdatter.

Husmand på Sahl Mark. 

+ 10/9 1856 på Sahl Mark.

Havde, foruden Knudditte, følgende børn med Ane:

Kirsten Marie Hansen * ca. 1838
Elsa Marie Hansen * ca. 1840 

Søren Nielsen Iversen

Hans Sørensens far. * 19/2 1766 i Sahl, Sahl Sogn, som søn af Niels Iversen Sørensen og Bodil Pedersdatter. Gift 4/7 1794 i Sahl med Else Kathrine Nielsdatter.

Gårdmand i Sahl.

+ 24/1 1826 i Sahl.

Niels Iversen Sørensen

Søren Nielsen Iversens far. * 1739. Gift med Bodil Pedersdatter.

Gårdmand i Sahl, Sahl Sogn.

Fastholdelsen af navnet "Iversen" hos både ham og sønnen er ikke uinteressant. Som bekendt er vi, i Niels' tid, så langt tilbage, at de gængse slægtsnavne ikke har sat sig igennem endnu, og fastholdelsen af Iversen over mindst et par generationer tyder på, at den Iver, nogen engang tilbage i tidens tåger har været søn af, ikke har været hr. hvemsomhelst. Man har ønsket at huske ham - at påpege, at man var hans kød og blod. Men hvordan og hvorledes er det endnu ikke lykkedes mig at finde ud af.

+ 24/1 1826 i Sahl.

Bodil Pedersdatter

Søren Nielsen Iversens mor. * ca. 1734. Gift med Niels Iversen Sørensen.
Bosat i Sahl, Sahl Sogn.

+ 1784 i Sahl.

Else Kathrine Nielsdatter

Hans Sørensens mor. * 10/11 1775 i Vinkel, Sahl Sogn, som datter af Niels Bødker og Karen Sørensdatter. Gift 4/7 1794 i Sahl med Søren Nielsen Iversen.

Bosat i Sahl.

+ 19/3 1824 i Sahl.

Niels Bødker

Else Kathrine Nielsdatters far. * ca. 1739. Gift med Karen Sørensdatter.

Gårdmand i Vinkel, Sahl Sogn. Og eftersom han var det, peger tilnavnet nok snarere på faderens end hans egen profession: Bødker.

+ 30/10 1786 i Vinkel.

Karen Sørensdatter

Else Kathrine Nielsdatters mor. * ca. 1748. Gift med Niels Bødker.

Bosat i Vinkel, Sahl Sogn.

+ 6/3 1825 i Vinkel.

Ane Knudsdatter

Knudditte Hansens mor. * 15/12 1803 i Hinge, Hinge Sogn, som datter af Knud Thomasen og Maren Madsdatter. Gift 28/10 1834 i Hinge med Hans Sørensen.

Husmoder på Sahl Mark, Sahl Sogn. Enke i 1856. Har givetvis kørt husmandsstedet videre alene eller en ny mand i en årrække efter da.

Må efter 1880 være flyttet i aftægt hos Knudditte og svigersønnen Christen på Gjern Mark, Gjern Sogn. Da Christens mor også boede på aftægt der, og der var en del børn i forvejen, må husstanden har været temmelig fyldt i disse år, og man undrer sig over, hvordan Christen har fået det til at hænge sammen økonomisk... Men sammen, det hang det.

+ 23/4 1887 på Gjern Mark.

Knud Thomasen

Ane Knudsdatters far. * 1770 i Hinge, Hinge Sogn, som søn af Thomas Jensen og Anne Margrethe Pedersdatter. Gift 16/6 1797 i Hinge med Maren Madsdatter.

Gårdmand i Hinge.

+ 1/11 1851 i Hinge.

Thomas Jensen

Knud Thomasens far. * ca. 1711. Gift med Anne Margrethe Pedersdatter.
Gårdmand i Hinge, Hinge Sogn.

+ 27/11 1792 i Hinge.

Ane Margrethe Pedersdatter

Knud Thomasens mor. * ca. 1727. Gift med Thomas Jensen.

Bosat i Hinge, Hinge Sogn.

+ 9/10 1808 i Hinge.

Maren Madsdatter

Ane Knudsdatters mor. * 13/3 1774 i Hinge, Hinge Sogn, som datter af Mads Pedersen Overbye og Else Poulsdatter. Gift 16/6 1797 i Hinge med Knud Thomasen.

+ 19/1 1848 i Hinge.

Mads Pedersen Overbye

Maren Madsdatters far. * 1738 i Hinge Sogn som søn af Peder Larsen Lauritsen Kræmer og Maren Jackobsdatter. Gift med Else Poulsdatter.

Gårdmand på Lysgaard, Hinge, Hinge Sogn.

Hans navn optræder på en hjemmeside med Dannebrogsmænd gennem tiderne, der også inkluderer hans forældres data, men sandsynligvis er det Mads, der blev sådan dekoreret. I hvilken anledning vides dog ikke. Måske en militær indsats i de unge år.

+ 7/11 1817 på Lysgaard.

Børn udover Maren:

Peder Madsen * ca. 1776, + efter 1850
Marie Kirstine Madsdatter * ca. 1780
Johanne Madsdatter * ca. 1785, + 1802
Jens Madsen * ca. 1788, + 25/7 1861
Powel Madsen ca. 1794, + 1809
Ane Madsdatter * ca. 1795, + 1811
Maren Madsdatter * 1797

Peder Larsen Lauritsen Kræmer

Mads Pedersens far. * ca. 1681. Gift (næppe første ægteskab!) før 1737 med Maren Jackobsdatter.

Navnet synes at antyde, at Peder (eller hans far) har været handelsmand.

+ december 1750 i Hinge, Hinge Sogn.

Maren Jackobsdatter

Mads Pedersens mor. * ca. 1709. Gift med Peder Larsen Lauritsen.

Bosat i Hinge, Hinge Sogn.

+ marts 1791 i Hinge.

Else Poulsdatter

Maren Madsdatters mor. * ca. 1753 på Overgaard, Balle Sogn, som datter af Poul Sørensen og Maren Andersdatter. Gift med Mads Pedersen.

Bosat på Lysgaard, Hinge, Hinge Sogn.

+ 13/8 1832 i Hinge.

Poul Sørensen

Else Poulsdatters far. * 1712 på Overgaard, Balle Sogn, som søn af Søren Hansen og Anne Pedersdatter. Gift tre gange: Med Anne Nielsdatter, Maren Andersdatter (13/5 1749 i Kragelund Kirke) og Anne Kirstine Poulsdatter.

Gårdmand på Overgaard.

+ 22/4 1799 på Overgaard.

Havde foruden Else, følgende børn med Maren:

Søren Poulsen * 1750
Anders Poulsen * 1759
Niels Poulsen * 1761
Christian Povelsen * 1763
Morten Poulsen Overgaard * 1766
Christen Poulsen * 1768

Søren Hansen

Poul Sørensens far. * ca. 1675 på Overgaard, Balle Sogn, som søn af Hans Sørensen og Kirsten Poulsdatter. Gift ca. 1700 med Anne Pedersdatter.

Gårdmand på Overgaard, Balle Sogn.

+ efter 1749.

Havde følgende børn udover Poul:

Hans Sørensen * ca. 1704
Maren Sørensdatter * 1705
Peder Sørensen Overgaard * ca. 1706
Søren Sørensen Overgaard * 1707
Kirsten Sørensdatter * 1719
Morten Sørensen * ca. 1724
Poul Sørensen * 1727

Hans Sørensen

Søren Hansens far. * ca. 1645 på Overgaard, Balle Sogn. Gift før 1675 med Kirsten Poulsdatter.

Gårdmand på Overgaard.

+ efter 1698

Børn udover Søren:

Christen Hansen Overgaard * ca. 1677
Kirsten Hansdatter * ca. 1680

Kirsten Poulsdatter

Søren Hansens mor. * ca. 1650 i Vester Bording, Balle Sogn, som datter af Poul Mortensen og Mette Nielsdatter. Gift før 1675 med Hans Sørensen.

Bosat på Overgaard, Balle Sogn.

+ efter 1680.

Poul Mortensen

Kirsten Poulsdatters far. * ca. 1615 i Vester Bording, Balle Sogn, som søn af Morten Thomsen. Gift før 1639 med Mette Nielsdatter.

Børn udover Kirsten:

Anne Poulsdatter * 1639
Morten Poulsen * ca. 1644
Maren Poulsdatter * ca. 1648
Apollone Poulsdatter * ca. 1652
Niels Poulsen * ca. 1654

Morten Thomsen

Poul Mortensens far. * ca. 1575 i Balle Sogn som søn af Thomas Poulsen.
+ før 1636 i Vester Bording, Balle Sogn.

Thomas Poulsen

Morten Thomsens far. * ca. 1536.

+ før 1613 i Vester Bording, Balle Sogn.

Mette Nielsdatter

Kirsten Poulsdatters mor. * ca. 1620. Gift før 1639 med Poul Mortensen.

Bosat i Vester Bording, Balle Sogn.

+ efter 1679

Anne Pedersdatter

Poul Sørensens mor. * ca. 1680. Gift før 1700 med Søren Hansen.

Bosat på Overgaard, Balle Sogn.

+ efter 1738.

Maren Andersdatter

Else Poulsdatters mor. * ca. 1725 på Bundgaard, Kragelund Sogn, som datter af Anders Christensen Bonde. Gift 13/5 1749 i Kragelund Kirke med Poul Sørensen.

+ marts 1774 på Overgaard, Balle Sogn.

Anders Christensen Bonde

Maren Andersdatters far. * ca. 1700 på Bundgaard, Kragelund Sogn, som søn af Christen Andersen Bonde og Bodil Andersdatter.

Gårdmand på Bundgaard.

+ 1754 på Bundgaard.

En søn foruden Else:

Christen Andersen Bonde * ca. 1726

Christen Andersen Bonde

Anders Christensen Bondes far. * ca. 1670. Gift før 1700 med Bodil Andersdatter. 

Gårdmand på Bundgaard, Kragelund Sogn.

+ efter 1739 på Bundgaard.

Bodil Andersdatter

Anders Christensen Bondes mor. * ca. 1680. Gift før 1700 med Christen Andersen Bonde.

Bosat på Bundgaard, Kragelund Sogn.

Louise Jensen

Else Marie Rasmussens mor. * 21/12 1867 i Mesing, Mesing Sogn, som datter af Jens Peter Jensen og Else Marie Jensen. Gift 14/11 1890 i Mesing med Rasmus Rasmussen.

 Flyttede med til Lille Mølle, Skannerup Sogn, da Rasmus overtog den i 1896, og efter hans død i 1929 drev hun den videre, indtil sønnen Otto kunne overtage den i 1940'erne.

+ først i 1940'erne på Lille Mølle og begravet på Skannerup Kirkegård. Her kunne stenen endnu besøges i 1987.  

Jens Peter Jensen

Louise Jensens far. * 18/1 1833 i Mesing, Mesing Sogn, som søn af Jens Jensen og Karen Jensdatter. Gift 26/4 1856 i Mesing med Else Marie Jensen.

Husmand i Mesing.

+ 14/10 1913 i Mesing.

Jens Jensen

Jens Peter Jensens far. * 16/11 1799 i Ellerup, Gjern Sogn, som søn af Jens Poulsen og Birthe Jensdatter. Gift 4/4 1829 i Mesing, Mesing Sogn, med Karen Jensdatter.

Husmand i Mesing.

+ 23/7 1877 i Mesing.

Jens Poulsen

Jens Jensens far. * 25/7 1751 i Lemming, Lemming Sogn, som søn af Poul Jørgensen og Anne Jensdatter. Gift 19/4 1785 i Linå, Linå Sogn, med Birthe Jensdatter.

Havde en del skiftende bopæle - bl.a. hos Jens Poulsen i Herskind, Skivholme Sogn, og Ellerup, Gjern Sogn, hvor Jens blev født. Sidste station blev dog Linå.

+ 27/1 1804 i Linå.

Poul Jørgensen

Jens Poulsens far. * 1715. Gift med Anne Jensdatter.

Husmand i Lemming, Lemming Sogn.

+ 16/4 1798 i Lemming.

Anne Jensdatter

Jens Poulsens mor. * august 1724. Gift med Poul Jørgensen.

Bosat i Lemming, Lemming Sogn.

+ 30/5 1794 i Lemming.

Birthe Jensdatter

Jens Jensens mor. * 9/4 1765 i Linå, Linå Sogn, som datter af Jens Sørensen Holk og Johanne Poulsdatter. Gift 19/4 1785 i Linå med Jens Poulsen.

Var i nogle år bosat sammen med Jens i Ellerup, Gjern Sogn, men endte sine dage i hjembyen.

+ 5/9 1841 i Linå.

Jens Sørensen Holk

Birthe Jensdatters far. * 1733 i Lemming, Lemming Sogn, som søn af Søren Sørensen Holk. Gift 20/9 1763 i Linå, Linå Sogn, med Johanne Poulsdatter.

Sergent i Linå.

+ 30/4 1810 i Linå.

Søren Sørensen Holk

Jens Sørensen Holks far. * 1711 i Nisset, Lemming Sogn, som søn af Søren Nielsen Holk og Karen Rasmusdatter.

Bosat i Lemming.

Søren Nielsen Holk

Søren Sørensen Holks far. * ca. 1670 i Lemming, Lemming Sogn. Gift med Karen Rasmusdatter.

Bosat i Lemming.

Havde, foruden Søren, følgende børn:

Niels Sørensen Holk * ca. 1701
Mette Marie Sørensdatter Holk * ca. 1709

Niels Holk

Søren Nielsen Holks far.  Ca. 1644 i Lemming, Lemming Sogn.

Bosat i Lemming.

Havde foruden Søren en søn:

Christen Nielsen Holk * ca. 1687

Slægtsnavnet Holk, der i øvrigt stadig er udbredt på Silkeborg-egnen, er bemærkelsesværdigt, idet det synes at have rødder i den adelige Holk-slægt med centrum på Als, der kan føres længere tilbage, end de historiske kilder rækker. 
 

Christian Holk, * 1553, + 1641, til Hastrup og Søboe, Danmarks Riges Raad og Kong Christian IV.s sekretær, er den mest oplagte kobling til adelsslægten. I et brev fra Christian IV til embedsmanden på Silkeborg Slot anno 1618 beordres sidstnævnte til at ”fra Randers skaffe ham nogle pramme, som ad Guden kunne medføre det tømmer, Christen Holck har ladet hugge i Silkeborg Lens skove, til Dronningborg Slot eller et andet bekvemt sted, hvor kongens skibe, der blive sendte efter det, bedst kunne indtage det” (citeret fra Skalk # 2/1997). Holk var fra 1611 kongelig lensmand på Silkeborg Slot (afbildet), hvorunder Lemming hørte. Det er nok derfor ikke for langt ude at konkludere, at han, gennem en søn, han havde tildelt ejendom på Lemming-egnen, var Niels’ bedstefar. Specielt ikke set i lyset af, at navnet Christen ofte optrådte i Niels' efterslægt. På egnen havde han i øvrigt en - antageligvis - bror, Peder Holk.

Da forbindelsen ikke definitivt kan dokumenteres, vil jeg dog, for ældre såvel som yngre led af adelsslægten Holk, henvise til denne hjemmeside:

http://www.skislekt.no/adel/Holk.htm

Karen Rasmusdatter

Søren Sørensen Holks mor. Gift med Søren Nielsen Holk.

Bosat i Lemming, Lemming Sogn.

Johanne Poulsdatter

Birthe Jensdatters mor. Gift med Jens Sørensen Holk.

Bosat i Linå, Linå Sogn.

Karen Jensdatter

Jens Peter Jensens mor. * 26/5 1807 i Mesing, Mesing Sogn, som datter af Jens Pedersen og Johanne Johnsdatter. Gift 4/4 1829 i Mesing med Jens Jensen.

+ 1/3 1877 i Mesing.

Jens Pedersen

Karen Jensdatters far. * 13/2 1767 i Mesing, Mesing Sogn, som søn af Peder Jensen og Maren Thomasdatter. Gift 30/11 1799 i Mesing med Johanne Johnsdatter.

Husmand i Mesing.

+ 31/5 1851 i Mesing.

Peder Jensen

Jens Pedersens far. * 1732. Gift med Maren Thomasdatter.

Gårdmand i Mesing, Mesing Sogn.

+ 20/4 1794 i Mesing.

Maren Thomasdatter

Jens Pedersens mor. * 1734. Gift med Peder Jensen.

Bosat i Mesing, Mesing Sogn.

+ 9/10 1817 i Mesing.

Johanne Johnsdatter

Karen Jensdatters mor. * 17/9 1769 i Forlev, Skanderup-Stilling Sogn, som uægte datter af John Pedersen og Karen Sørensdatter. Gift 30/11 1799 i Mesing med Jens Pedersen.

Bosat i Mesing, Mesing Sogn.

+ 27/11 1851 i Mesing.

John Pedersen

Johanne Johnsdatters far.

Forpagter på Lyngballegaard, Skanderup-Stilling Sogn, omkring 1770.

Havde, foruden Johanne, en datter ved navn Nicoline Johnsdatter, som nævnes 1770.

Karen Sørensdatter

Johanne Johnsdatters mor.

Bosat i Forlev, Skanderup-Stilling Sogn.

Else Marie Jensen

Louise Jensens mor. * 2/12 1833 i Hemstok, Dover Sogn, som datter af Jens Nielsen og Ane Marie Nielsdatter. Gift 26/4 1856 i Mesing, Mesing Sogn, med Jens Peter Jensen.

Bosat i Mesing.

+ 26/10 1879 i Mesing.

Jens Nielsen

Else Marie Jensens far. * 2/7 1803 i Farre, Farre Sogn, som søn af Niels Sørensen Kølsen og Else Sørensdatter. Gift 8/11 1828 i Veng med Ane Marie Nielsdatter.

Husmand i Hemstok, Dover Sogn.

Niels Sørensen Kølsen

Jens Nielsens far. * 6/1 1764 i Gjern, Gjern Sogn, som søn af Søren Sørensen Eriksen og Else Pedersdatter Kølsen. Gift 1/12 1795 i Sporup med Else Sørensdatter.

Husmand i Farre, Farre Sogn.

+ 8/4 1832 i Farre.

Søren Sørensen Eriksen

Niels Sørensen Kølsens far. * 1720. Gift 1751 i Tvilum med Else Pedersdatter Kølsen.

Bosat i Gjern, Gjern Sogn.

+ 20/4 1766 i Gjern.

Else Pedersdatter Kølsen

Niels Sørensen Kølsens mor. * 11/3 1731 i Voldby, Voldby Sogn. Gift 1. gang 1751 i Tvilum med Søren Sørensen Eriksen. Gift 2. gang 19/2 1769 i Gjern med Niels Pedersen.

Bosat i Gjern, Gjern Sogn.

Slægtsnavnet Kølsen er interessant, da det - i hvert fald for en periode - var fast for en række linjer i Farre, Voldby og Skorup Sogn, som tydeligvis delte ét ophav. I Grølsted, Skorup Sogn, optræder det i 1725 i et skifte, der dog ikke inkluderer den Peder, Else har været datter af. Derfor må det række tilbage til i hvert fald sidste halvdel af 1600-årene, hvis brikkerne skal passe sammen. Jævnfør det, at Kølsen-navnet også optræder i Kæseler-linjens tyske bagland, er det fristende at tro, at den person, der bragte navnet til Østjylland, ligeledes var tysker, for her i landet virker det direkte bizart. Måske endda en fjern slægtning til de Kæselere, som slog sig ned i Vestjylland og indgik i Hans Christian Hansens baggrund? Indtil videre lader det sig dog ikke bevise.

Else Sørensdatter

Jens Nielsens mor. * 25/12 1764 i Farre, Farre Sogn, som datter af Søren Andersen og Margrithe Sørensdatter. Gift 1/12 1795 i Sporup med Niels Sørensen Kølsen.

Bosat i Farre.

+ 24/12 1845 i Farre.

Søren Andersen

Else Sørensdatters far. * 20/4 1731. Gift med Margrithe Sørensdatter.

Gårdmand i Farre, Farre Sogn.

+ 25/6 1774 i Farre.

Margrithe Sørensdatter

Else Sørensdatters mor. * 3/3 1738 i Rode, Galten Sogn. Gift med Søren Andersen.

Bosat i Farre, Farre Sogn.

+ 2/5 1784 i Farre.

Ane Marie Nielsdatter

Else Marie Jensens mor. * 14/3 1802 i Stabelhus, Haarby, Veng Sogn, som datter af Niels Jensen og Mette Salomonsdatter. Gift 8/11 1828 i Veng med Jens Nielsen.

Bosat i Hemstok, Dover Sogn.

Niels Jensen

Ane Marie Nielsdatters far. * 6/6 1751 i Veng, Veng Sogn, som søn af Jens Sørensen Sort og Maren Lauritsdatter. Gift 6/12 1791 i Rye med Mette Salomonsdatter.

Husmand i Stabelhus, Haarby, Veng Sogn.

+ 13/2 1817 i Stabelhus.

Jens Sørensen Sort

Niels Jensens far. * 18/4 1706. Gift 25/5 1732 i Veng med Maren Lauritsdatter.

Fæstebonde i Veng, Veng Sogn. Blev efter skovsessionen 1733 idømt fire dage på vand og brød. Sikkert for at være udeblevet fra hoveri.

+ 14/1 1757 i Veng.

Maren Lauritsdatter

Niels Jensens mor. * 6/1 1711 i Veng, Veng Sogn. Gift 25/5 1732 i Veng med Jens Sørensen Sort.

Bosat i Veng.

+ 9/4 1780 i Veng.

Mette Salomonsdatter

Ane Marie Nielsdatters mor. * 7/10 1764 i Rye som datter af Salomon Hendrichsen og Johanne Christensdatter. Gift 6/12 1791 i Rye med Niels Jensen.

Bosat i Stabelhus, Haarby, Veng Sogn.

+ 9/10 1843 i Stabelhus.

Salomon Hendrichsen

Mette Salomonsdatters far. * 17/3 (fødselsår ukendt). Gift med Johanne Christensdatter.

Husmand i Rye, Rye Sogn.

Johanne Christensdatter

Mette Salomonsdatters mor. * 1721. Gift med Salomon Hendrichsen.

Bosat i Rye, Rye Sogn.