Min morfar blev født 26/2 1927 på Sdr. Baunbæk, Ulfborg Sogn, som søn af Christian Gammelby Hansen og Maren Nielsine Jacobine Konradsen. Modtog i ungdomsårene undervisning på først Staby og - da denne skole blev inddraget af tyskerne til militærbase - Brejninggaard Højskole. Gift 26/8 1950 med Karen Severine Mousing. Flyttede derefter sammen med hende til en gård i Thorning, som sidst i 1950'erne dog blev skiftet ud med den ejendom, som skulle blive hans families egentlige hjemsted: Hårup Bygade 6, Hårup, Linå Sogn.

I disse år - før 1960'ernes generelle velstand slog igennem - var der økonomisk set smalhals i Hårup. Også så meget, at der blev spøgt med, at Bjarne Baunbæk Hansen - det tredje barn i flokken - skulle have heddet Tom efter pengepungen! En kort overgang skulle en immigration til Canada have været i tankerne, men Karen, Hans og børnene forblev på godt og ondt i Hårup. I stedet supplerede Hans landbruget med skiftende stillinger som specialarbejder. F.eks. arbejdede han i en periode på Silkeborg Papirfabrik, ligesom han arbejdede i et værksted, hvor svejsearbejdet desværre langt hen ad vejen pirkede til de svage lunger, som hans fædrene familie havde tendens til, og som også kostede broderen Karl livet i 1969. Den sidste - og mest varige - stilling var dog hos Danfoss i Hårup, og han havde den til han nåede pensionsalderen. Da var landbrugsdelen af levegrundlaget dog faset kraftigt ud forlængst, og Karen og Hans var ikke blot gældfri og almindeligt velstillede: I gården havde de et økonomisk aktiv, som de realiserede i 1987, hvor de flyttede til et hus på Helletoften i Silkeborg for at nyde deres otium.

Allerede dengang var Hans' lungefunktion desværre stærkt nedsat. Ferier med børnebørnene kunne det stadig blive til, og en hel del husflid - fra fuglehuse over bænke til vævede viskestykker af en endda meget fin og slidstærk kvalitet (de er i brug endnu, og de har langt igen!) - forlod stadig hans hænder. Men 2. juledag 1994 - under familiens traditionelle julefrokost, hvor man højst usædvanligt var 13 til bords! - begyndte et ildebefindende. Han blev indlagt på først Silkeborg Sygehus, senere Skejby - og d. 4/1 1995 var det slut. Han blev begravet på Vestre Kirkegård i Silkeborg, hvor også Karen nu ligger.

Hans var et meget varmt, humoristisk og gavmildt menneske, og selvom humøret blev dårligere i takt med helbreddet, mistede han aldrig disse kendetegn. Heller ikke sin medfødte stejlhed og stædighed, der dog aldrig var større, end at hans store hjerte kunne smelte den. Og selvom ungdommens gang i de vestjyske idrætsforeninger ikke blev forlænget ind i hans modne år, mistede han aldrig interessen for sport, hvad enten det var hjernegymnastik (han var en durkdreven skakspiller) eller fodbold (Sportslørdag på DR1 var hellig!).

Som sin far, sin bedstefar og sine søskende bar Hans tilnavnet Baunbæk. Da en familie på naboejendommen Store Baunbæk i Ulfborg, som Sdr. Baunbæk i sin tid var udstykket fra, nedlagde forbud, kunne han desværre ikke ophøje det til slægtsnavn, hvilket ellers var tanken, da hans børn kom dumpende. Men som mellemnavn kunne det godtages, og siden da har det indtil videre været båret af tre efterfølgende generationer i hans stamlinje.

Tre børn:

Ellen Margrethe Baunbæk Hansen * 25/5 1953 i Thorning. Nu bosat i Borum, Borum Sogn, med ægtefællen Erling Christensen. Tre børn, to børnebørn.
Asta Baunbæk Hansen * 15/4 1957 i Haarup, Linå Sogn. Nu bosat i Silkeborg. Et barn.
Bjarne Baunbæk Hansen * 18/8 1960 i Haarup, Linå Sogn. Nu bosat i Resenbro v. Silkeborg med Jytte Jensen. Et barn. 

Hans Christian Hansens far. * 21/1 1895 på Sdr. Baunbæk, Ulfborg Sogn, som søn af Jørgen Christian Landt Hansen og Karen Lægdsgaard Andersen. Gift 17/11 1922 i Ulfborg med Maren Nielsine Jacobine Konradsen.

Hans mellemnavn fik han givetvis gennem Jørgens første kone, Kristiane Kristensen, som kom fra Gammelby i Torsted Sogn. Om Christians barndom vides næsten intet, men da der var tradition i familien for, at man kom tidligt ud at tjene, har han givetvis fulgt mønstret.

D. 14/9 1922 overtog han barndomshjemmet efter sin mor, der flyttede i aftægt i den ene ende af stuehuset. Der var stadig tale om et udpræget husmandssted, hvor det var svært at overleve på dyrkningen af jorden alene, og efter Karens død i 1928 blev stedet efter sigende ribbet for en del inventar under bodelingen, som ikke gik helt fredeligt for sig. Kort sagt: Der måtte spinkes til med en sidebeskæftigelse, hvis hans og Marens stadigt større børneflok skulle mættes, og i mange år var han derfor sognets mælkekusk. Et af de mest kendte billeder af Christian viser han netop foran sin hestevogn.

Christian døde d. 12/9 1956 i barndomshjemmet og blev begravet på Ulfborg Kirkegård.

Ud over Hans havde han og Maren følgende børn:

Karen Hansen g. Kristensen * 28/2 1923
Elisabeth ("Lis") Hansen g. Jensen * 3/5 1924
Karl Hansen * 30/11 1925, + 5/9 1969 på Holstebro Sygehus - overtog Sdr Baunbæk efter faderen.
Edith Hansen g. Eskesen * 6/2 1929 - hendes efterslægt bærer også, som Hans Christians, mellemnavnet Baunbæk
Anna Hansen - død tidligt
Anne-Marie Hansen g. Jensen * 21/5 1935
Gudrun Hansen - død tidligt
Gunnar Hansen * 13/9 1939
Jenny Hansen g. Larsen * 28/7 1943
Elna Hansen g. Henriksen * 27/7 1945

Christians far. * 8/11 1844 i Ringkøbing som søn af Hans Christian Nielsen Hjorth og Maren Kirstine Jensdatter, men opkaldt efter herredfogeden Jørgen Christian Landt fra Herning.

Tilsyneladende opvokset i Ringkøbing, men i tiden omkring moderens død i 1860 havde han allerede forladt hjemmet. Måske meget godt, da det i tiden 1855 - 1865 synes noget hjemsøgt af sygdom, død og armod.

Tjente som daglejer og tjenestekarl - sikkert på skiftende lokaliteter. D. 24/10 1873 blev han gift med Kristiane Kristensen - datter af Kristen Kristensen i Gammelby - i Torsted Kirke. Da tjente han hos en vis L.G. Kjærgaard i Nørre Omme, der optrådte som forlover. Kort efter slog parret sig ned på husmandsstedet Sdr. Baunbæk (også kendt som Baunbækhus) uden for Ulfborg, som både ham og efterslægten fik tilnavn, senere også i visse grene mellemnavn, fra. I 1865 købte storbonden Jens Gravesen fra naboejendommen Store Baunbæk Baunbækhus til arvefæste. Hvem, der boede der i mellemtiden, vides ikke, men det blev altså Jørgen Christians familie, som fik fast hjem der. Hvorfor? Det vides ikke med sikkerhed. Men fra gammel tid synes hans og Gravesens familier at have kendt hinanden i Ringkøbing, og de kan sågar til en vis grad have været indgifte, selvom det ikke er lykkedes mig at påvise det. Og Jørgen Christians farmor, Kirsten Jensdatter Hiort/Kiær, voksede op på stedet, som havde været i slægtens eje siden udstykningen omkring 1770, så måske det hele var en manøvre for at vinde den gamle slægtsgård tilbage efter nogle årtiers fravær? Kirstens forfædre bar i øvrigt også, som det ses andetsteds, tilnavnet Baunbæk.

Kristiane Kristensen døde d. 29/3 1889, hvorefter han blev gift med - vistnok - hushjælpen Karen Lægdsgaard Andersen fra Vind engang i starten af 1890'erne. 

Jørgen døde d. 3/8 1911 på Sdr. Baunbæk. På gravstenen, som stadig findes på Ulfborg Kirkegård, mindes han kun som Kristian Baunbæk.

Med Kristiane havde han mindst tre børn:

Kristen Hansen * ca. 1875
Kirstine Hansen * 31/8 1877 på Sdr. Baunbæk, + 3/4 1957 i Ulfborg - muligvis ugift
Hans Christian Hansen * 30/6 1879, + 1/2 1880 af "tæring"

Og med Karen havde han, foruden Christian, to børn:

Marie Caroline Hansen g. Christensen - bosat i Staby
Hans Christian Hansen - gårdejer i Vedersø 

Jørgen Christian Landt Hansens far. * 25/6 1814  i Ringkøbing som søn af Niels Christian Arent/Advind og Kirsten Jensdatter Hiort. Da faderen tidligt synes at være faldet fra, var det moderens tilnavn, som blev overført på ham. Gift 26/12 1841 i Hee Kirke med Maren Kirstine Jensdatter.

Ved fødslen overtog han tilsyneladende faderens rettigheder som borger i Ringkøbing, hvilket bl.a. indebar fritagelse fra militærtjeneste. Ellers er det svært at kaste lys over Hans Christians skæbne frem til 1841 . Så snart han var arbejdsdygtig, rejste han åbenbart en del rundt for at tage sig af alt forefaldende - hans bestilling var daglejer - og måske har han på et tidspunkt tjent under herredsfoged og kancelliråd Jørgen Christian Landt i Laulund ved Herning, hvorefter sønnen fik hans navn? Også efter vielsen med Maren Kirstine tegnes der i kirkebøgernes tilgangslister billedet af et par, som rejser en del rundt. D. henholdsvis 9. og 14. januar 1842 ankommer Hans Christian og Maren Kirstine til Ringkøbing fra Holstebro (måske han der havde noget med byens Hiort-slægt at gøre?) og Hee Sogn – nygifte og for at stifte et hjem. D. 15/10 1843 kommer de hjem efter nogle måneder i Fabjerg lidt øst for Lemvig. Derefter synes Ringkøbings jobmuligheder dog at have slået til for Hans Christian – i hvert fald synes familien relativt bofast efter den tid. Omkring 1865 har den dog været bosat en smule udenfor byen i Rindum.

I 1860 blev han alene og måtte selv forsørge sine to yngste sønner. Med tiden må han dog have fået svært ved at tjene til selv sit eget underhold - måske han simpelthen endte med at slide sig selv op? I hvert fald døde han i en ikke voldsomt høj alder i noget kedelige omgivelser:

+ 20/6 1885 på fattighuset i Ringkøbing

Hans Christian og Maren Kirstine havde fire børn, der ud over Jørgen Christian var:

Karen Gravelund Hansen * 7/12 1842 i Ringkøbing, + 19/7 1855 samme sted.
Jens Christian Carl Hansen * 8/2 1847 i Ringkøbing
Peder Jensen Hansen * 10/11 1848 i Ringkøbing, + 17/2 1865 i Rindum, Rindum Sogn.

Hans Christian Nielsen Hjorths far. * 26/4 1790 i Ringkøbing som uægte søn af Kirsten Hansdatter og Christian Adven. Gift 28/9 1813 i Tim med Kirsten Jensdatter Hiort/Kiær. 

Niels Christian er på mange måder lidt af en gåde i slægtshistorien. Hans umiddelbare rødder er tydelige nok - de fremgår sort på hvidt af dåbsnotatet i kirkebogen - men at han på et tidspunkt synes at "skifte efternavn" er forvirrende, når hans levned skal spores. Ved vielsen i Tim betegnes han sågar som "Niels Jacobsen", hvad det end skal betyde. Måske han har haft en fosterfader ved navn Jacob? I hvert fald er der tydeligvis tale om samme person: Snedker og borger i Ringkøbing.

Hvordan han blev det - og hvad hans videre baggrund var - vides ikke. Både moderen og faderen forsvinder tilsyneladende helt ud af byens kirkebog, og Niels Christian selv figurerer hverken i kirkebøger eller folketællinger i sognet før 1813. Et besøg på lokalarkivet i Ringkøbing i oktober 2007 kunne dog afsløre, at han fik svendebrev i byen i 1811. Et skifte efter en Karen Graulund, der døde 81 år gammel i 26/7 1822 og kom fra Nysogn, ser endvidere Hans Christian figurere blandt arvingerne, hvilket matcher fint med, at dennes ældste datter kom til at bære hendes navn. Måske Niels Christians skæbne frem til 1811 var bundet op på hende som en fostermoder eller mødrene slægtning?

En anden person, hvis skæbnetråde synes at være vævet sammen med Niels Christians, er købmand og kirkeværge Peder Arent - født i Århus Domsogn, men ankommet som lærling til Ringkøbing i 1780'erne. Nogle af dennes sønner optræder som faddere på Hans Christians børns dåbsnotater, og i hvert fald Peders søn Holger delte snedkerfaget med Niels Christian. Var Peder endnu en værge for Niels Christian i hans barndom - og endnu en ikkebiologisk leverandør af navnestof - eller var han rent faktisk en slægtning? Trods ivrig research er det endnu ikke lykkedes mig at afklare spørgsmålet, men perspektiverne er spændende. Arent-slægten er nemlig en gammel herremands-, borger- og gejstlighedsslægt fra Århus, der ankom fra Tyskland - nærmere bestemt Anhalt - i starten af 1600-tallet, og som frem til 1826 sad på Lyngbygaard i Framlev Herred. Allerede i starten af 1700-tallet var denne slægt repræsenteret i Vestjylland, hvor den godt - på en måde, der ikke er tydeligt kendbar i datidens lapidariske kirkebøger - kan have sneget sig ind i Niels Christians blodlinje, men inden der kan konkluderes noget alt for skråsikkert omkring det, må der mere research til. Et faktum er dog, at Henriette Brask - en efterkommer af den østjyske herremandsslægt Brasch fra Kjellerupgaard - figurerede på Hans Christians dåbsnotat, og at de to slægters historie også i det vestjyske var ganske nært vævet sammen. Måske har Niels Christian med rette båret Arent-navnet ved siden af Advind-navnet, selvom kilderne synes på skift at gøre dem til det primære?

Efter 1820 forsvinder Niels Christian så frustrerende nok igen. I efterfølgende folketællinger oplyses Kirsten at være enke, så gammel er han næppe blevet. Men uanset hvad er han død udenfor sognet - hvor og af hvilken årsag lader sig indtil videre ikke opspore. Og selvom Kirsten kunne forsørge sig selv, har hun sikkert arvet en god slat penge fra ham - på fattiggården endte hun i hvert fald ikke.

Ud over Hans Christian havde Niels Christian og Kirsten mindst to børn:

Jens Christian Nielsen * 11/7 1817 i Ringkøbing
Carl Christian Nielsen * 9/1 1819 i Ringkøbing, + 27/12 samme sted.

Niels Christian Arent/Advinds far. Da sønnen netop hed Niels - og efternavnet så obskurt, at det ikke optræder andetsteds i landet - er det sandsynligt, at Christian var søn af Niels Avind i Ringkøbing, men ellers vides intet andet sikkert om ham, end at han altså fik en søn med Kirsten Hansdatter og derefter forsvandt fra såvel kirkebøger som folketællinger i sognet. 

Sikkert født omkring 1765.

Sandsynligvis Christian Advens far. * ca. 1728.

Rådmand i Ringkøbing.

+ 22/7 1793 i Ringkøbing.

Hans Christian Nielsen Hjorths mor. * ultimo 1783 i Tim som datter af Jens Eskesen og Inger Catrine Pedersdatter (Hiort?). Gift 28/9 1813 i Tim med Niels Christian Arent/Advind.

Ligesom hos sin mand, Niels Christian Jacobsen Arent, hersker der i det mindste en vis forvirring omkring den rette form af Kirsten Jensdatters navn. At tilnavnet Kiær var med hende fra fødslen, hersker der næppe nogen tvivl om, mens samtidig følger tilnavnet Hiort, der jo fulgte hendes søn, tilsyneladende med hende. Hvorfra er ikke tydeligt i hendes dåbsnotat fra Tim Kirkebog anno 1783, men at Hiort-navnet ”klæber” til hendes side, må dog formodes ud fra hendes og Niels Christians vielsesnotat fra samme kirkebog anno 1813:

”Tirsdagen d. 2. septbr. blev ung karl Niels Jacobsen Borger af Ringkiøbing og pigen Kirsten Jensdatter Kiær af Thiim ægteparret. (ulæseligt, sandsynligvis forlovernes) navne: Mads Hiort og (ulæseligt, muligvis en Arent).”
 
På samme måde optræder hun i senere folketællinger for Ringkøbing Købstad – efter ægtefællens død – som slet og ret Kirsten Hiort. I 1834, hvor hun kaldes "kurvekone" og lever af at sælge hvedebrød, på Vester Nørregade. I 1845, hvor hun opføres som daglejer og spinderske, på Østergade.
 
Selvom hun åbenbart er født i Tim, findes hun i folketællingen 1801 for Ulfborg Sogn - med forkert anført alder, men forældrenes navne passer, så der er med sikkerhed tale om den samme person - på et for efterslægten interessant sted. Nemlig Baunbækhus (afbildet) - alias Sdr. Baunbæk - som hendes sønnesøn atter overtog efter en periode, hvor ejendommen havde været ude af slægtens hænder. Sandsynligvis med mellemkomst af Jens Gravesen - en søn af den Gravers Jensen, der optræder på hendes dåbsattest, og dermed må have været en slægtning eller i det mindste en nær ven. Kirstens far og farfar havde allerede da siddet på stedet siden ca. 1770 og bar til tider navnet Baunbæk i kirkebøgerne, hvilket hun sikkert også har gjort i barndommen.

Kirsten døde d. 9/8 1854 i Ringkøbing.

Kirsten Jensdatter Hiort/Kiærs far. * ca. 1746 som som af Eske Jensen Baunbæk. Gift med Inger Catrine Pedersdatter (Hiort?).

Husmand på Baunbækhus/Sdr. Baunbæk, Ulfborg Sogn.

+ 8/5 1812 - sikkert, som hustruen, på Baunbækhus, Ulfborg Sogn.

Havde, foruden Kirsten, to børn:

Anne Jensdatter Kiær * ca. 1784
Peder Jensen * ca. 1789

Jens Eskesens far. * ca. 1714.

Husmand på Baunbækhus/ Sdr. Baunbæk, Ulfborg, fra ca. 1770.

+ 1785 på Baunbækhus.

Kirsten Jensdatter Hiort/Kiærs mor. * ca. 1748. Gift med Jens Eskesen.

Bosat på Baunbækhus, Ulfborg Sogn.

+ 3/8 1808 på Baunbækhus, Ulfborg Sogn.

Tilnavnet Hiort, som datteren bar, var tydeligvis ikke tilknyttet Jens' side, så det er givetvis kommet ind i slægten via Inger. Og det er i øvrigt interessant. I folketællingerne for Ringkøbing Amt i 1787 og 1801 dukker navnet i hvert fald op to stedet: I Tørring, Skodborg Sogn, hvor det tilhører en husmandsslægt med Christen Hiort (* ca. 1733) som overhoved, samt i Holstebro Købstad, hvor skriveren Erhart Hiort (* ca. 1756) var omdrejningspunktet. Sidstnævnte vides i øvrigt at have haft interesser i Ulfborg Sogn. Forskellen er slående: Den ene slægt skrabte sig igennem tilværelsen, den anden var velstående. Men de var givetvis – navnets knappe udbredelse på den tid – beslægtede, og det giver mening, at et tilgangspapir fra Ringkøbing Købstads kirkebog i 1843 fortæller, at Kirsten Jensdatter Hiort/Kiærs søn, Hans Christian Nielsen Hiort, har været en kortere eller længere tur i Holstebro. Det er slet ikke usandsynligt, at han har kendt slægtninge der – måske endda slægtninge, der økonomisk har kunnet hjælpe med at få hans dengang nystiftede hjem op at stå.

Endvidere er slægten Hiort, hvis man i bred forstand ellers kun kan tale om én, vidt forgrenet fra gammel tid. Således vides der at eksistere linjer af ældre dato i Norge og Sverige, på Fyn og Bornholm samt i Læsø/Frederikshavn-området. Selvom slægtens art fra gammel tid synes at have været (primært) gejstlig, er det nok ikke for meget at konkludere, at den oprindeligt har været knyttet til Skandinaviens vandveje, hvoraf Vestjylland jo grænser op til to væsentlige: Limfjorden samt handelsvejen fra Østersøen mod Europa nordover Skagen. Hvornår den landede på egnen? Den ældste repræsentant, jeg er stødt på endnu, er en Margrethe Olufsdatter Hjorth (1613 - 1689), som var gift med sognepræst Claus Olsen Borch til Fjaltring og Trans, og som tilbragte sine sidste år i Lemvig. Her er min research indtil videre gået i stå, men et opslag på nettet røber en stak slægtshistoriske skrifter, der skal granskes nærmere ved lejlighed.

Jørgen Christian Landt Hansens mor. * 11/8 1818 i Finnerup, Hanning Sogn, som datter af Jens Pedersen og Maren Rasmusdatter. Gift 27/12 1841 i Hee Kirke med Hans Christian Nielsen Hjorth.

Tjenestepige i Hee Sogn ved vielsen. Derefter bosat med ham i Ringkøbing efter en kortere periode i Fabjerg nær Lemvig.

+ 29/10 1860 i Ringkøbing af tuberkulose.

Maren Kirstine Jensdatters far. Gift med Maren Rasmusdatter.

Gårdmand i Finnerup, Hanning Sogn.

Maren Kirstine Jensdatters mor. Gift med Jens Pedersen.

Bosat i Finnerup, Hanning Sogn.

Christian Gammelby Hansens mor. * 28/10 1858 i Røjkjær, Vind Sogn, som datter af Anders Beck Poulsen og Mette Kjerstine Lægdsgaard Poulsen. Gift først i 1890'erne med Jørgen Christian Landt Hansen.

Karens tidlige år - også de første voksne - er relativt mørklagte. På et ikke nærmere angivet tidspunkt før giftermålet med Jørgen fik hun datteren Ane Kirstine Pedersen, som blev gift med husmand Jens Nielsen i Aulum, og som synes adopteret væk. D. 17/5 1891 fik hun så i Ulfborg den uægte datter Andrea Andersen sammen med Povel Tolstrup Graversen fra Ørre, men modsat forgængeren gled Andrea naturligt ind i Karens efterfølgende familie på Sdr. Baunbæk - også til det punkt, hvor hendes gravsten, der blev nedsat efter dødsdagen d. 21/5 1973, blot bærer påskriften Andrea Baunbæk. I sin ungdom var hun dog kendt som Andrea Moesborg, da hun tjente på en naboejendom, der bar dette navn.   

Kom tilsyneladende, efter en periode som pige på Viumgaard, til Sdr. Baunbæk som hushjælp for stedets nybagte enkemand, og som det ofte det dengang, blev hende og Jørgen altså gift. Efter hans død i 1911 drev hun tilsyneladende alene - måske støttet af sønnerne - ejendommen videre alene, indtil hun gik på aftægt d. 14/9 1922, afhændede husmandsstedet til sønnen Christiam og fik bolig samt fuldkost i stuehusets ene ende. Historien vil dog vide, at hun havde svært ved at lægge husholdningen helt bag sig - til en vis irritation for svigerdatteren Maren.

+ 23/5 1928 på Sdr. Baunbæk og begravet fra Ulfborg Kirke.

Karen Lægdsgaard Andersens far. * 12/9 1814 i Hvirgel, Vinding Sogn, som søn af Poul Jensen og Zidsel Nielsdatter. Gift med Mette Kjerstine Lægdsgaard Poulsen.

Gårdmand i Røjkjær, Vind Sogn. 

Anders Beck Poulsens far. * 19/7 1785 i Tvis Sogn ("Gjertrudsbech?") som søn af Jens Andersen og Karen Pedersdatter. Gift med Zidsel Nielsdatter.

Gårdmand i Røjkjær, Vind Sogn.

Havde, foruden Anders, følgende børn med Zidsel:

Niels Poulsen * ca. 1807
Peder Poulsen * ca. 1819

Poul Jensens far. * ca. 1743. Gift med Karen Pedersdatter.

Ved sønnens fødsel gårdmand - muligvis på "Gjertrudsbech" - i Tvis Sogn.

Poul Jensens mor. * ca. 1754. Gift med Jens Andersen.

Ved sønnens fødsel bosat i Tvis Sogn.

Anders Bech Poulsens mor. * 1785 i Hvirgel, Vinding Sogn. Indtil videre er de nærmere omstændigheder uafklarede. Dette år var der to forældrepar fra lokaliteten, der fik en datter af dette navn - og de stod sågar fadder for hinanden! Det ene var Niels Hvirgel og Anne Christensdatter, det andet Niels Jensen Lund og Maren Nielsdatter. Niels Jensen Lunds mor hed Karen Andersdatter og var født ca. 1714.

Karen Lægdsgaard Andersens mor. * 9/5 1820 på Lægdsgaard, Vinding Sogn, som datter af Povel Andreasen Spaabech og Karen Jensdatter Toustrup. Gift med Anders Bech Poulsen.

Bosat i Røjkjær, Vind Sogn.

Mette Kjerstine Lægdsgaard Poulsens far. * 15/5 1784 i Spåbæk, Vinding Sogn, som søn af Andreas Christensen Spobech og Kirsten Christensdatter. Gift 15/8 i Vinding med Karen Jensdatter Toustrup.

I en periode frem til 1819 bosat i Nybo, Tvis Sogn, hvor han var beskæftiget indenfor landbruget. Overtog 1819 Lægdsgaard i Vinding Sogn. 

Povel Andreasen Spaabechs far. * ca. 1745 i Spåbæk, Vinding Sogn, som søn af Christen Nielsen Spaabech. Gift med Kirsten Christensdatter.

Bonde i Spåbæk.

Havde, foruden Poul, følgende børn med Kirsten:

Christen Andreasen * ca. 1776
Christen Andreasen * ca. 1778
Peder Andreasen * ca. 1781

Far til Andreas Christensen Spobech. Døbt 3/7 1712 i Vinding som søn af Niels Spaabech.

Som navnet antyder sikkert bonde i Spåbæk, Vinding Sogn.

Mette Kjerstine Lægdsgaard Poulsens mor. Døbt 13/7 1791 i Tovstrup, Vinding Sogn, som datter Jens Toustrup og Mette Fransdatter. Gift 15/8 1816 i Vinding med Povel Andreasen Spaabech.

Om hun blev hjemme i sognet efter vielsen frem for at flytte midlertidigt til Nybo, Tvis Sogn, med ægtefællen, vides ikke. Hun figurer i hvert fald ikke på tilgangslisten for Vinding Sogn anno 1819 som ham. Derefter bosat på Lægdsgaard, Vinding Sogn.

Karen Jensdatter Toustrups far. Gift med Mette Fransdatter.

Bosat i Tovstrup, Vinding Sogn.

Karen Jensdatter Toustrups mor. Gift med Jens Toustrup.

Bosat i Tovstrup, Vinding Sogn.

Hans Christian Hansens mor. * 18/3 1901 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn, som datter af Hans Jørgen Conradsen og Elisabeth Jensine Kæseler. Gift 17/11 1922 i Ulfborg med Christian Gammelby Hansen.

I barndomshjemmet - en for tiden typisk hedebonde-husholdning, der ikke var meget mere end et hul i jorden - var der små kår og mange børn. Af samme grund kom Maren ud at tjene som syvårig - en skæbne, der på flere måder var hende imod, og som hun siden stod fast på ikke skulle overgå hendes egne børn på så tidligt et tidspunkt. Bl.a. fordi det normalt betød afbrudt skolegang. Selv havde hun nærmest ingen, og at hun skrev et nogenlunde dansk skyldtes, at hun selv havde lært det hen ad vejen. Da hende og Christian blev gift, opførtes hun på vielsesattesten som tjenestepige, men hvor vides ikke - sikkert en gård i Ulfborg Sogn.

De første år på Sdr. Baunbæk var ikke altid fryd og gammen. Christian var typen, der mente, at når han havde gjort dagens gerning udenfor hjemmet, måtte hustruen stå for resten, hvilket også inkluderede en del af de faste opgaver på husmandsstedet - en arbejdsmængde, der blev enorm som børneflokken voksede. At svigermoderen havde sine idéer om, hvordan huset skulle drives, gjorde det ikke altid nemmere. Alligevel magtede det udprægede familiemenneske Maren - ved siden af sine mange fødsler - at løfte opgaven, selvom hun vist var ved at køre lidt træt, da de sidste børn meldte sig i 1940'erne.

Da Christian døde i 1956, blev Maren boende på Sdr. Baunbæk med de yngste børn og sønnen Karl, der overtog driften af husmandsstedet. Efter hans død i 1969 flyttede hun dog til en mindre bolig i Vemb, hvor hun, som det siges i familien, "havde nogle gode år". Rig var hun ikke, da Baunbæk ikke blev solgt, men gik i arv til en bortadopteret datter af Karl, men hun var sparsom og sørgede for, at der var til dagen og vejen. Og også mere end det. Da oldebørnene så småt begyndte at komme til i starten af 70'erne, spinkede og sparede hun, så hver enkelt kunne få et sølvkrus i dåbsgave. Også den store mængde børnebørn fik hver især en gave af hende til jul og fødselsdag - efter sigende ikke prangende, men flotte gaver set i forhold til de beløb, hun havde at gøre med. Ikke uden grund var hun afholdt af alle i familien.

Den stilfærdige, lavmælt gudfrygtige, vagt melankolske og trods alt bundsolide Maren døde d. 10/11 1977 i Vemb efter en hjerneblødning.

Maren Nielsine Jacobine Konradsens far. * 5/6 1871 i Sevel, Sevel Sogn, som søn af Søren Conradsen og Dorthea Kristine Jørgensen. Gift 24/11 1898 i Nørre Omme med Elisabeth Jensine Kæseler.

Det er ikke alverden, der lader sig rekonstruere omkring Hans Jørgens liv. Barndommen har næppe udspillet sig under store kår, og der har nok i særdeleshed været smalhals under faderens tugthusstraf, hvor moderen var alene om at styre hjemmet og bringe indkomst til huse. Ifølge en folketælling fra denne tid ser det da også ud til, at Hans Jørgen var ude at tjene i denne periode.

Som billedet afslører, har han været i hæren - givetvis i perioden omkring 1890. Frem til 1910 har han åbenbart haft fast bopæl på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn, hvor en god stak af hans og Elisabeths kom til verden. Fra 1911 flyttede familien til Nørre Omme Sogn, hvor endnu en flok børn så dagens lys i henholdsvis Fjaldene, Askov Mark og Skodstrup. I de senere år havde han og Elisabeth dog bopæl i Egebjerg, Torsted Sogn.

Han faste bestilling var husmand - i starten i realiteten en hedebonde, der boede under meget primitive kår - men i familiens folklore huskes han tillige som en art handelsmand, der rejste en del rundt og solgte håndarbejde. En "hosekræmmer". Hvad han givetvis også har været - på de tider var et husmandsbrug sjældent nok til økonomisk at understøtte en større husstand alene. Og selv under de vilkår blev der i mange år ved med at være smalhals: I hvert fald blev børnene, for at aflaste husholdningen, sendt ud for at tjene omkring deres syvårs fødselsdag.

Hans døde d. 25/1 1838 i Egebjerg, men blev begravet fra Ørnhøj Kirke, Nørre Omme Sogn.

Ialt 16 børn, der, bortset fra Maren, var:

Johan Henrik Jakob Conradsen * 28/1 1897 i Nørre Omme Sogn - åbenbart før ægteskabet med Elisabeth blev indgået, men hun var moderen.
Sørine Dorthea Kristine Conradsen * 14/7 1898 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn - åbenbart død tidligt, da en senere datter bar samme navn.
Søren Christian Conradsen * 28/12 1899 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn, + 13/11 1963 i Bølling Sogn.
Sørine Conradsen g. Sand * 15/5 1902 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn, + 10/6 1994 på Stadil Plejehjem og begravet i Vedersø.
Karen Marie Conradsen * 24/8 1904 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn. Blev vist gift på Fyn, hvor hun endnu boede i Odense i 80'erne, men siden er død.
Jensine Christine Conradsen * 12/8 1905 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn.
Valdemar Conradsen * 1/11 1906 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn.
Thorvald Conradsen * 21/12 1907 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn.
Alfred Conradsen * 18/2 1909 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn.
Ingvard Conradsen * 24/2 1910 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn.
Dusine Matilde Karoline Konradsen * 28/3 1911 i Fjaldene, Nørre Omme Sogn, + 5/5 samme år, samme sted.
Viggo Konradsen * 19/4 1912 på Askov Mark, Nørre Omme Sogn, + 11/9 samme år, samme sted.
Viggo Conradsen * 11/2 1914 i Skodstrup, Nørre Omme Sogn. Flyttede senere til Fyn, hvor han blev begravet.
Einar Conradsen * 23/8 1916 i Skodstrup, Nørre Omme Sogn, + 1936 og begravet på Torsted Kirkegård.
Vilhelm Conradsen * 16/8 1917.
 

Hans Jørgen Conradsens far. * 5/10 1837 på Handbjerg Vestergaard, Sevel Sogn, som søn af Conrad Nielsen og Barbara Marie Nielsdatter. Gift d. 22/3 1867 i Gimsing med Dorthea Kristine Jørgensen.

Søren kom ikke godt fra start her i livet. Et sted mellem 1837 og 1840 døde Niels, der i forvejen havde lagt syg i længere tid og på den måde bragt husstanden under økonomisk pres - der var jo et stykke tid til de første sygeforsikringer! Efter hans død måtte den resterende familie flytte fra gården - og værre endnu blev den spredt. Således blev Barbara og storebroderen Magnus Christian tyende hos gårdmanden Hans Christensen i Dield. I folketællingen 1840 finder man derimod den tre-årige Søren som ”Plejebarn for fattiggårdens regning” hos husmand og væver Anders Nielsen Randdahl og hustru i samme by. Barbara har altså ikke formået at forsørge to børn, så hun har fået den ældste med sig på den betingelse, at han også har kunnet bidrage arbejdsmæssigt til husholdning hos Christensen. Og Søren? Ja, han har så måttet klare sig med de løsninger, fattiggården og diverse plejeforældre har kunnet komme op med. Og der var ikke få af de sidste: I 1845 finder man den nu otteårige Søren hos husmanden Lyder Vistisen i Nautrup, og i 1850 optræder han hos gårdmand Peder Christensen i Sevel!
 
Rimeligt på vej kom han dog i første omgang. I folketællingen 1860 optræder Søren på Landting Hovedgård, Ejsing Sogn, som tjenestekarl. Og i 1870 som gift husmand i Sevel. Desværre går det derefter galt for Søren igen. I 1880 befinder han sig nemlig i Holstebro Ting- og Arresthus, mens Dorthea og børn sidder hjemme i Sevel og givetvis må kæmpe for at få enderne til at nå sammen. Måske er det her, en anekdote i efterslægten om en forfader, der blev hængt, stammer fra? Hængt blev han dog langt fra, for i 1890 sidder Søren og Dorthea på Kommunehuset i Sevel ”under fattigforsørgelse” - sikkert et resultat af hans straffeattest. Rimeligvis har hans forsyndelse - specielt hvis man tager datidens strafferammer i betragtning - været til at overskue.
 
På dette tidspunkt er hans seks børn tilsyneladende fløjet fra reden. Og derefter går det opad igen. I 1901 fremgår det i folketællingen for Sevel Sogn, at han igen er blevet ”Husfader” i Trandum og ernærer han sig som ”Arbejdsmand ved Landbrug”.

Søren døde d. 1/12 samme år i Rønners Mose, Sevel Sogn.

Sammen med Dorthea fik han, udover Hans Jørgen, følgende børn:

Karen Marie Conradsen * 13/6 1870 i Handbjerg, Sevel Sogn, + på Svendshede, Sevel Sogn, d. 19/6 1870.
Marinus Conradsen * 5/9 1872 i Sevel Sogn
Jens Conradsen * 2/5 1876 i Sevel Sogn
Marie Kirstine Conradsen * 18/9 1877 på Svendshede, Sevel Sogn, + 2/10 1877 samme sted.
Søren Christian Conradsen * 17/9 1879 i Sevel Sogn.

Søren Conradsens far. * 1786 i Handbjerg, Handbjerg Sogn, som søn af Niels Conradsen Vestergaard. Gift 1. gang med Bodil Jespersdatter, der døde som 40-årig døde d. 5/3 1830. Gift 2. gang d. 21/12 1830 i Handbjerg med Barbara Marie Nielsdatter.

Gårdmand og daglejer på Handbjerg Vestergaard. Undervejs mistede han tilsyneladende hans fars privilegier som selvejer.

Syg i sine sidste år. Da han døde mellem 1837 og 1840 - åbenbart udenfor sognet - måtte den resterende familie fraflytte gården. 

Havde følgende børn udover Søren:

Med Bodil:

Jesper Conradsen * ca. 1817
Karen Marie Conradsen * ca. 1822

Med Barbara:

Mogens Christian Conradsen * ca. 1831

Conrad Nielsens far. * 1753 i Handbjerg, Handbjerg Sogn, som søn af Conrad Hermansen Marienborg. Gift med Anne Nielsdatter.

Selvejer på Handbjerg Vestergaard. Som gammel sad han på aftægt hos sønnen her.

+ 13/12 1828 i Handbjerg.

Niels Conradsens far. * ca. 1722 i Handbjerg, Handbjerg Sogn, som søn af Herman Friderich Marienborg / Mariënberg og Cathrine Johansdatter Kettler. Gift 5/5 1748 i Handbjerg med Anne Nielsdatter Brændgaard.

Conrad Hermansen Marienborgs far. * 1679 i Deventer, Holland. Gift med Cathrine Johansdatter Kettler.

Hvorfor og hvornår Herman ankom til Danmark vides ikke. I 1737 anføres han i kirkebogen som skiftet til den lutherske tro fra den "papistiske" - dvs. den romersk-katolske.

Hans - eller hans slægts - egentlige ophavssted kan sandsynligvis identificeres som landsbyen Mariënberg syd for Hardenberg. Ved ankomsten til landet blev det fordansket, og udover linjen Konradsen blev han stamfader til en stor slægt på Handbjerg-egnen, som videreførte Marienborg-navnet helt frem til nutiden. Ved et besøg på sognets kirkegård i foråret 2007 kunne jeg dog konstatere, at de sidste medlemmer af slægten - i hvert fald dem, der bar navnet - forlængst havde forladt området.

+ 18/12 1745 i Handbjerg.

Havde m. Cathrine seks børn, der, foruden Conrad, var:

Johan Hermansen Marienborg * ca.1715
Ernest Frederich Hermansen Marienborg - døbt 19/9 1723 i Handbjerg
Herman Hermansen Marienborg - døbt 25/5 1727 i Handbjerg
Marie Elisabeth Hermansen Marienborg - døbt 25/5 1727 i Handbjerg
Villum Hermansen Marienborg - døbt 19/2 1731 i Handbjerg

Conrad Hermansen Marienborgs mor. Muligvis fra Holland. Datter af Johan Kettler. Gift med Herman Friderich Marienborg / Mariënberg,

Cathrine Johansdatter Kettlers far.

Conrad Nielsens mor. * 1753 i Handbjerg, Handbjerg Sogn, som datter af Niels Østergaard. Gift med Niels Conradsen Vestergaard.

Bosat på Handbjerg Vestergaard.

Anne Nielsdatters far.

Bosat i Handbjerg, Handbjerg Sogn.

Søren Conradsens mor. * 1802 - muligvis i Hjerm, Hjerm Sogn, som datter af Niels Laursen. Gift 21/12 1830 i Handbjerg med Conrad Nielsen.

Ankommet 1827 til Handbjerg Sogn. Efter vielsen 1830 bosat på Handbjerg Vestergaard frem til Conrads død, hvorefter hun måtte dele børneflokken op og overleve som spinderske i bl.a. Dield. I 1850 findes hun på fattighuset i Mogenstrup, Sevel Sogn, hvor hun tjente til føden ved "spinderi og uldbinderi og passe den game". Ved døden anføres hun simpelthen som fattiglem.

+ 19/8 1886 i Sevel.

Barbara Marie Nielsdatters far.

Bosat i Hjerm Sogn.

Hans Jørgen Conradsens mor. * 14/10 1841 i Gimsing, Gimsing Sogn, som datter af Jørgen Poulsen og Karen Marie Hansdatter. Gift 22/3 1867 i Gimsing med Søren Conradsen.

Kom fra en fattig baggrund, der svarede til Sørens - moderens tilværelse endte i hvert fald på fattighuset - men havde dog en anderledes stabil barndom. Måtte under Sørens fængselsophold forsørge familien alene, men stod ved hans side hele vejen igennem - også da han omkring 1890 fik fattigforsørgelse på Kommunehuset i Sevel.

Efter hans død endte hun på Mogenstrup Hede, hvor hun efter alt at dømme sad på aftægt på Hans Jørgens husmandssted. Måske hun fik arrangeret at blive siddende på stedet, da ham og familien flyttede fra sognet i 1911?

+ 20/6 1914 på Mogenstrup Hede, Sevel Sogn.

Dorthea Kristine Jørgensens far. * 15/2 1802 på Bjerggaard, Struerdal, Gimsing Sogn, som søn af Poul Christensen Bjerggaard og Dorthe Jørgensdatter. Gift 26/12 1832 i Gimsing med Karen Marie Hansdatter.

I folketællingen for Gimsing Sogn 1834 anført som tjenestekarl hos Karen Maries forældre. Senere husmand på Fælledhus, Gimsing Fælled - sikkert svigerforældrenes bolig.

På et tidspunkt må udkommet være blevet for magert. I hvert fald døde han, som senere hustruen, på fattiggården i Gimsing.

+ 13/5 1875.

Jørgen Poulsens far. * 4/11 1764 i Gimsing Sogn som søn af Christen Poulsen Bjerggaard og Stine Marie Hansdatter Bjerg. Gift med Dorthe Jørgensdatter.

Jordløs husmand og daglejer på Bjerggaard, Struerdal, Gimsing Sogn. Senere almisselem.

+ 7/11 1829 i Gimsing.

Poul Christensen Bjerggaard og Hans Christian Christensen Fjordhus' far (anesammenfald!). * ca. 1731 som søn af Poul Christensen Struer. Trolovet 12/8 1763 med Stine Marie Hansdatter Bjerg.

Bosiddende på Bjerggaard, Struerdal, Gimsing Sogn.

Husmand på Bjerggaard, Struerdal, Gimsing Sogn.

Christen Poulsen Bjerggaards far. * 1699 i Struerdal, Gimsing Sogn, som søn af Christen Poulsen. + 1779 i Struer, Gimsing Sogn.

Poul Christensen Struers far. * før 1679.

Bosiddende i Struerdal, Gimsing Sogn.

Struerdal er i dag ikke en selvstændig lokalitet, men er fuldstændigt absorberet af det moderne Struer, som ekspanderede pga. jernbanens ankomst og B&O's enestående succes som udviklere og producenter a elektronisk udstyr. I 1600-tallets sidste halvdel var det, der udviklede sig til Struer (det viste), imidlertid delt op i to distinkte dele: Lidt bebyggelse nær det gamle vadested over fjordarmen Kilen - oprindeligt vistnok kun fiskerhuse og lidt boder, der blev begyndelsen på byens købstadsstatus - samt en klat husmandssteder en kilometers penge væk, som var det, man kaldte Struerdal. Samlet set talte byen på det tidspunkt kun omkring 100 indbyggere.

Interessant nok findes mange af matriklerne fra det daværende Struerdal helt eller delvist endnu, og der er dele af skøderne - bevidst søgt bevarede af de lokale ejendomsmæglere - som rækker tilbage til den tid. Et af husmandsstederne lå på Gimsinghovedvej, hvortil mine tidligere svigerforældre, Jenny og Kristian Pedersen, flyttede, da matriklen blev benyttet til almindelig villabebyggelse. Ud fra den information, de har givet mig om, hvad der stod i deres skøde, bliver det anderledes klart, hvordan en jordløs husmand som Poul Christensen Bjerggaard - måske også allerede hans oldefar Christen Poulsen - kunne overleve: Med matriklen fulgte nemlig fra gammel tid "Vej- og fiskeriret". Dvs., at naturalierne fra fjorden blev suppleret med indtægter fra godstransport - sandsynligvis netop over Kilen. 

Poul Christensen Bjerggaard og Hans Christian Christensen Fjordhus' mor (anesammenfald!). * 1736 eller 1732. Trolovet 12/8 1763 i Gimsing, Gimsing Sogn, med Christen Poulsen Bjerggaard.

"Skrøbelig, får almisse" ved folketælling i sognet 1801, hvor hun bor hos sønnen Poul på Bjerggaard, Struerdal.

+ 1806 i Struerdal.

Jørgen Poulsens mor. * ca. 1766. Gift med Poul Christensen Bjerggaard.

Bosat på Bjerggaard, Struerdal, Gimsing Sogn.

Dorthea Kristine Jørgensens mor. * 1804 i Kvistrup Fjordhus, Gimsing Sogn, som datter af Hans Christian Christensen Fjordhus og Anne Kirstine Nielsdatter. Gift 26/12 1832 i Gimsing med Jørgen Poulsen.

Overtog givetvis Fælledhus på Gimsing Fælled fra forældrene. I folketællingen for Gimsing Sogn 1850 tilsyneladende var Jørgen åbenbart ikke i området, men her anføres hun som spinderske. Selv denne supplerende indtægt forhindrede dog ikke, at ægteparret tabte ejendommen.

+ 21/12 1885 i Gimsing. Her anført som fattiglem. 

Karen Marie Hansdatters far. * 22/2 1767 på Bjerggaard, Struerdal, Gimsing Sogn, som søn af Christen Poulsen Bjerggaard og Stine Marie Hansdatter Bjerg (se aner under Poul Christensen Bjerggaard - anesammenfald!). Gift med Anne Kirstine Nielsdatter.

I folketællingen 1787 for Gimsing Sogn er han røgter på herregården Kvistrup, som han åbenbart forblev tilknyttet, da han senere blev husmand. I hvert fald oplyses hans bopæl - den, han fik sit tilnavn fra - i et kirkebogsnotat fra 1807 at være "Qwistrup Fjordhuus". Givetvis har fiskeri i Limfjorden udgjort en vis del af indtægtsgrundlaget.

Senere må han være flyttet til Fælledhus, Gimsing Fælled, som datteren og svigersønnen overtog.

Ved døden d. 11/2 1842 er Hans almisselem her.  

Karen Marie Hansdatters mor. * december 1769 i Holstebro som datter af Niels Svensk og Karen Mortensdatter. Gift med Hans Christian Christensen Fjordhus.

Efter vielsen først bosat på Kvistrup Fjordhus, senere hos datteren på Fælledhus, Gimsing Fælled, Gimsing Sogn.

+ 6/5 1855 i Fælledhus.

Anne Kirstine Nielsdatters far. Gift med Karen Mortensdatter.

I 1769 bosat i Holstebro.

Navnet røber sandsynligvis, som det var typisk for tiden, hans ophavssted - deraf flaget.

Anne Kirstine Nielsdatters mor. Gift med Niels Svensk.

I 1769 bosat i Holstebro.

Maren Nielsine Jacobine Konradsens mor. * 28/1 1877 i Fjaldene, Nørre Omme Sogn, som datter af Johan Henrik Jakob Kæseler og Maren Nielsen. Gift 24/11 1898 i Nørre Omme med Hans Jørgen Conradsen.

Selvom Elisabeth levede længe, er det bemærkelsesværdigt lidt, der huskes om hende. Hun har givetvis været den stærke, men travle husmor, der opdragede børnene og holdt sammen på husholdningen, når manden var på rejse. Hendes og Hans Jørgens børn skulle i øvrigt alle have haft fire navne - en tradition, som kom fra hendes fars familie.

+ 9/2 1956 i Egebjerg, Torsted Sogn, og, som sin mand, begravet fra Ørnhøj Kirke. Stenen er nu sløjfet.

Elisabeth Jensine Kæselers far. * 17/8 1843 i Heiligenhafen, Tyskland, som søn af Jacob Heinrich Kæseler/Kessler og Margrethe Elisabeth Johanne Reese. Gift 15/11 i Brejning med Maren Nielsen.

+ 10/6 1916 i Fjaldene, Nørre Omme Sogn, hvor han sad på aftægt hos Elisabeth og Hans Jørgen.

Havde, foruden datteren, to sønner med Maren:

Niels Jakob Kæseler * 18/10 1870
Niels Marius Kæseler * 25/9 1872

Johan Henrik Jakob Kæselers far. * ca. 1814 i Heiligenhafen (billedet), Tyskland, som søn af Jacob Heinrich Kæseler/Kessler og Anna Cathrina Kölsen. Gift ca. 1840 med Margrethe Elisabeth Johanne Reese.

Gennem mange år løb der i min slægt en historie om, at Conradsen-slægten oprindeligt var kartoffeltyskere, men i sine senere år benægtede min morfar det temmelig bestemt. Måske pga. følelser fra krigens tid, men måske i stedet fordi han havde en art bevidsthed om, at det ikke var rigtigt. For i mandslinjen var Conradsen-slægten hollandsk - og det tyske blod, der trods alt flød i årerne, stammede ikke fra de familier, der i 1700-tallet ankom til Alheden for at dyrke kartofler, men skyldtes senere indvandring. At den sande person bag historien så givetvis dyrkede kartofler, og på den måde var "katoffeltysker", er noget andet. I hvert fald var han husmand i Fjaldene, Nørre Omme Sogn, fra i hvert fald 1858. Fra 1890 var hans aftægtsmand hos sønnen Ernst Kristian Kæseler, der døde i 1900, hvorefter hans sidste år blev tilbragt hos datteren Ane Margrethe Kæseler. Begge havde også slået sig ned i Fjaldene.

Hvornår han rent faktisk ankom til Danmark - og af hvilken grund - står hen i det uvisse. I et tilgangspapir fra Nørre Omme Sogns kirkebog anno 1858, hvor han og familien tilsyneladende havde været i Heiligenhafen efter en periode i Timring først på året, anføres han allerede som "husmand i Fjald", og her står der også, at han ankom til landet d. 16/9 1835. Hvordan dette så passer med, at størstedelen af hans børn var født i Heilgenhafen efter denne dato, er så det, man kalder et godt spørgsmål - og et, der må kastes nærmere lys over ved lejlighed.

En anmærkning bør knyttes til navnet Kæseler. Selv i sene kilder har navnets rette form åbenbart voldt forskellige myndigheder store problemer - f.eks. kaldes sønnedatteren Elisabeth i en langt senere folketælling for "Korsilla", og i sig selv minder "Kæseler" om en stærkt fordansket form af et tysk navn. Hvilket? Sandsynligvis det dernede også i dag almindeligt forekommende Kessler.

Så meget sagt er den i dag ganske store efterslægts "officielle" navn blevet kildernes Kæseler.

+ 3/6 1906 i Fjaldene, Nørre Omme Sogn. 

Havde - udover Johan - følgende børn med Elisabeth:

Ane Kathrine Kæseler * 1841 i Heilgenhafen og væverske i Nørre Omme Sogn.
Dorothea Magdalene Kæseler * ca. 1846
Karoline Kæseler * ca. 1849
Ernst Kristian Kæseler * 1853 i Heiligenhafen og husmand i Fjaldene.
Theodor Vilhelm Kæseler * 8/1 1855 i Heiligenhafen.
Otto Martin Kæseler * 15/2 1858 i Timring.
Ane Margrethe Kæseler * 1/8 1862 i Fjaldene, Nørre Omme Sogn. 

Jacob Heinrich Kæseler/Kesslers far. Gift med Anna Cathrina Kölsen.

Bosat i Heiligenhafen, Tyskland.

Jacob Heinrich Kæseler/Kesslers mor. Gift med Jacob Heinrich Kæseler/Kessler.

Bosat i Heiligenhafen, Tyskland.

Johan Henrik Jakob Kæselers mor. * ca. 1818 i Meisendorf, Neukirchen, Tyskland, som datter af Hans Heinrich Reese og Frederikke Elisabeth Bebänisse. Gift ca. 1840 med Jacob Heinrich Kæseler/Kessler.

Et distinkt fysisk træk ved det senere led af Hansen-slægten fra Ulfborg har været, at mange af medlemmerne er ganske mørke i huden. Hvorfor har i mange år været en gåde, men det under ægtefællen omtalte tilgangsnotat fra 1858 afslører kilden: Her anføres Elisabeth nemlig som "Zigeuner" - dvs. sigøjner (romaernes i øvrigt meget smukke flag afbildet). Hendes ankomstdato til landet anføres i øvrigt også at være 20/3 1840, hvilket antyder, hvornår hende og husbonden kan tænkes at være blevet gift. Men som nævnt andetsteds må en rum tid derefter være blevet tilbragt i Heilenhafen.

Bosat i Fjaldene, Nørre Omme Sogn - i 1858 tilsyneladende også i en periode i Timring. Ligesom ægtefællen tilbragte hun sikkert også en tid på aftægt hos sønnen Ernst.

+ 8/3 1893 i Fjaldene, Nørre Omme Sogn.

Margrethe Elisabeth Johanne Reeses far. Gift med Frederikke Elisabeth Bebänisse.

Bosat i Meisendorf ved Neukirchen, Tyskland.

Margrethe Elisabeth Johanne Reeses mor. Gift med Hans Heinrich Reese.

Bosat i Meisendorf ved Neukirchen, Tyskland.

Elisabeth Jensine Kæselers mor. * 3/9 1833 på Kassentoft, Brejning Sogn som datter af Niels Pedersen og Kirsten Jespersdatter. Gift 15/11 1864 i Brejning med Johan Henrik Jakob Kæseler.

+ 4/5 1917 i Fjaldene, Nørre Omme Sogn.

Maren Nielsens far. * 14/2 1804 på Kassentoft, Brejning Sogn, som søn af Peder Nielsen og Maren Christensdatter. Gift 6/11 1831 i Ølstrup med Kirsten Jespersdatter.

Gårdmand på Kassentoft.

Niels Pedersens far. * ca. 1757 som søn af Niels NN og Cathrine Pedersdatter. Gift med Maren Christensdatter.

Boelsmand på Kassentoft, Brejning Sogn.

+ 18/4 1837 på Kassentoft.

Havde, foruden Niels, datteren Birthe Pedersdatter * ca. 1800.

Peder Nielsens far. Gift med Cathrine Pedersdatter.

Ellers vides intet om ham.

Peder Nielsens mor. * ca. 1731. Gift med Niels NN.

Niels Pedersens mor. * april 1771. Gift med Peder Nielsen.

Ankommet til Brejning Sogn 1804.

Bosat på Kassentoft, Brejning Sogn.

+ 22/6 1848

Maren Nielsdatters mor. * 1804 i Ølstrup Sogn som datter af Jesper Christensen og Lene Birgitte Tomasdatter. Gift 6/11 1831 i Ølstrup med Niels Pedersen.

Flyttede med Niels til Kassentoft, Brejning Sogn.

+ 6/1 1844 på Kassentoft.

Kirsten Jespersdatters far. * 1754 i Store Røjkum, Brejning Sogn, som søn af Christen Jespersen og Maren Christensdatter. Gift 18/11 1790 i Nr. Vium med Lene Birgitte Tomasdatter.

Bonde i Nørre Brorstrup, Ølstrup Sogn.

+ 1818 i Nørre Brorstrup.

Havde, foruden Kirsten, følgende børn med Lene:

Maren Jespersdatter * ca. 1791
Christen Jespersen * ca. 1797
Johanne Jespersdatter * ca. 1799

Jesper Christensens far. * ca. 1712. Gift med Maren Christensdatter.

Gårdmand i Nørre Brorstrup, Ølstrup Sogn.

Havde, ud over Jesper, disse børn:

Anne Christensdatter * ca. 1757
Christen Christensen * ca. 1776 - et antaget barn, som dog fik hans efternavn.

Jesper Christensens mor. * ca. 1714. Gift med Christen Jespersen.

Bosat i Nørre Brorstrup, Ølstrup Sogn.

Kirsten Jespersdatters mor. * ca. 1760 i Sønderup, Nr. Vium Sogn, som datter af Thomas Christensen Synderup og Johanne Thygesdatter. Gift 18/11 1790 i Nr. Vium med Jesper Christensen.

Derefter bosat i Nørre Brorstrup, Ølstrup Sogn.

+ marts 1838 i Nørre Brorstrup. Begravet 28/3 1838 i Ølstrup.

Lene Birgitte Tomasdatters far. * 1720 på Sønderupgaard, Nr. Vium Sogn, som søn af Christen Tuesen og Anne Andersdatter. Gift 10/2 1750 i Nr. Vium med Johanne Thygesdatter.

Ejer af Sønderupgaard 1750 - 1769.

+ 3/1 1769 i Sønderup.

Børn med Johanne foruden Lene:

Karen Thomasdatter * 1751
Anne Thomasdatter * 1752
Maren Thomasdatter * 1761
Ide Thomasdatter * 1765
Elisabeth Thomasdatter * 1767

Thomas Christensens far. * ca. 1686 i Sønderup, Nr. Vium Sogn, som søn af Thue Nielsen. Gift 8/3 1714 i Nr. Vium med Anne Andersdatter.

Christens historie er en interessant demonstration af de krumspring, der af og til blev brugt for at holde slægtsgården inden for familien. I sine unge år var han vistnok bosat i Vorgod, mens Anne Andersdatter boede på hans bedstefars gård - Sønderupgaard - sammen med sin første ægtefælle: Thomas Nielsen, der efter alt at dømme er Christens farbror. Da Thomas døde i 1713, blev Christen og Anne - af sikkert alt andet end romantiske grunde - smedet sammen for at holde på jorden: Thomas døde tidligt, og der stod ingen sønner i den rette alder på spring for at overtage.

Christen kørte gården fra 1714 - 1750, hvorefter han gik på aftægt på stedet. Og i sidste ende blev det en af hans og Annes sønner, der overtog Sønderupgaard.

+ 28/1 1770 på Sønderupgaard.

Tre børn med Anne, der, udover Thomas, var:

Else Christensdatter * 1715
Karen Christensdatter * 1718, + 1719

Christen Tuesens far. * ca. 1651 på Sønderupgaard, Nr. Vium Sogn, som søn af Niels Nielsen Synderup.

Meget lidt vides om ham, men åbenbart blev han boende nær barndomshjemmet, for sønnen anføres også som født i Sønderup, som mere eller mindre var - og er - lig med Sønderupgaard.

+ 28/5 1736 i Nr. Vium Sogn.

Thue Nielsens far. * før 1630 på Sønderupgaard, Nr. Vium Sogn, som barn eller barnebarn af Niels Poulsen. Gift - måske for 2. eller 3. gang - med Kirsten Munchsgaard.

Fæstebonde på Sønderupgaard 1677 - 1699, der i samtiden beskrives som: "En enlig gård, omgivet til alle sider af lynghede. Dens jorder består af sand og lidt muld; bruges med 1 kærv byg (et år med byg), 1 kærv rug, 2 kærve havre, hviler derefter i 6 år."

Skattemandtaller:

1677: 4 ildsteder 2 heste og hopper og 2 køer.
1683: Hustru, 1 pige, 1 hest, 1 plag, 2 køer, 2 ungnød, 4 får og et svin.

Herligt at se kone og pige jævnført med husdyr som gods!?!!!!

Sandsynligvis mindst tre børn med Kirsten, der, foruden Thue, var:

Jens Nielsen (medfæster i 1678)
Thomas Nielsen * ca. 1674

Niels Nielsen Synderups far eller farfar. * i sidste halvdel af 1500-tallet.

Har ejet Sønderupgaard, Nr. Vium Sogn, i hvert fald mellem 1624 og 1646, hvor landgildet i Lundenæs' jordebog opgøres til: "2 skil. 2 alb. leding, 2 skp. havre, 2 ørtug rug, 1 lam, 1 gås, 2 høns, ½ daler og 12 skp. havre i gæsteri."

Nedstammer muligvis fra Sindri.

Stednavnsforskningen har peget på, at navnet Sønderup i Nr. Vium Sogn - der altid mere eller mindre kun har omfattet Sønderupgaard - stammer fra mandsnavnet Sindri og stammer fra -torp-tiden. "Torp" (i dag mest gengivet i form af endelserne "-strup" eller "-rup") brugtes i tidsrummet ca. 1000 - 1300 om gårde, der blev flyttet ud fra i forvejen etablerede landsbyer. I dette tilfælde sikkert Nr. Vium. Den nyindvundne jord var på det tidspunkt typisk vestjysk hede.

Om der går en lige linje fra denne Sindri frem til Niels Poulsen er umuligt at bevise. Men i historisk tid var Sønderup-slægten meget knyttet til gården - vel måtte mangen en søn og datter (som Lene Birgitte Tomasdatter!) flytte bort, men ellers, som eksemplet Christen Tuesen viser, skyedes der nærmest ingen midler for at holde på ejendommen. Har slægten ikke siddet på gården siden starten, hvor den lå et andet sted - allerede i Niels Poulsens tid lå den lidt længere mod nord end senere - har den i hvert fald urgamle rødder der.

Hødepunktet i slægtshistorien er vel, at Jens Sønderup, som bestyrede eller ejede stedet 1930 - 1978 og sørgeligt nok blev den sidste ejer i lige slægtslinje, gjorde politisk karriere i stor stil. Han var en af sin tids væsentligste politikere i Venstre og bestred flere ministerposter: Arbejds- og Socialminister 1947, Kirkeminister 1950-51 og Landbrugsminister 1951-53. I 1953 var han en af medunderskriverne til den nuværende grundlov, og han er blevet mindet med sten i Kongenshus Mindepark og Skjern Anlæg. Hans enke, Anna Sønderup, solgte gården efter hans død og flyttede til Videbæk.

Muligvis mor til Thue Nielsen - hun er noget ung til at være det, og ægtefællen har muligvis været gift to eller tre gange. * ca. 1635. Gift med Niels Nielsen Synderup.

Bosat på Sønderupgaard, Nr. Vium Sogn.

+ 1714 på Sønderupgaard.

Thomas Christensens mor. * vistnok i Viumby (lokaliteten synes ikke at eksistere længere), Nr. Vium Sogn, som datter af Anders Thomsen. Gift 1. gang med Thomas Nielsen. Gift 2. gang 8/3 1714 i Nr. Vium med Christen Tuesen.

Efter giftermålet med Thomas bosat på Sønderupgaard, Nr. Vium Sogn, som hun blev boende på livet igennem.

Åbenbart meget loyal over for sin svigerfamilie, eftersom hendes anden mand var nevø af den første - i princippet kunne hun have giftet sig med hvem som helst, hvorefter Sønderupgaard kunne være røget ud af den etablerede slægts hænder.

Tre børn med Thomas Nielsen (øvrige noteret andetsteds):

Mette Thomasdatter * 1708
Kirsten Thomasdatter * 1710
Las Thomsen * 1711

Anne Andersdatters far. Vistnok bosat i Viumby, Nr. Vium Sogn.

Lene Birgitte Tomasdatters mor. * ca. 1722 på Egerisgaard, Nr. Vium Sogn. Gift 1. gang 10/2 1750 i Nr. Vium med Thomas Christensen. Gift 2. gang 18/10 1769 i Nr. Vium med Jens Jensen.

Bosat med den første ægtemand på Sønderupgaard, Nr. Vium Sogn, som hun blev boende på efter hans død, hvor hendes 2. ægtemand først fæstede ejendommen, senere købte den den til selveje af Lucas von Klippe til Lundenæs for 180 rigsdalere. 1797 overtog Johannes og Thomas' datter Ide den sammen med ægtefællen Jens Iversen, og Sønderupgaard forblev i slægtens eje frem til 1978!

Om Johannes dødstidspunkt vides pt. intet.

Johanne Thygesdatters far. * ca. 1690 på Egerisgaard, Nr. Vium Sogn, som søn af Christen Lauridsen og Birgitte Sophie. Gift med 11/6 1715 i Vorgod med Mette Madsdatter.

Ti børn, der, foruden Johanne, var:

Christen Thygesen - døbt 22/5 1716
Mads Thygesen * 1717
Birgitte Sofie Thygesdatter * 1720
Ide Thygesdatter * 24/4 1723
Helle Dorothea Thygesdatter * 8/2 1727
Lene Birgitte Thygesdatter * 14/3 1729 - opkaldt efter pastor Peder Thomsen Blichfeldts kone og gav navn til Johannes datter.
Christen Thygesen * 1730
Laurids Thygesen * 1733
Karen Thygesdatter - døbt 14/3 1735

Johanne Thygesdatters mor. Datter af Mads Andersen Videbæk og hans første af åbenbart flere hustruer. Gift 11/6 1715 i Vorgod med Thyge Christensen Egeriis.

+ efter 1750.

Mette Madsdatters far. Efter navnet at dømme bosat eller født i Videbæk.

Thyge Christensen Egeriis' far. Gift med Birgitte Sofie.

Bonde på Egerisgaard, Nr. Vium Sogn. På det tidspunkt var landsbyen Egeris ikke-eksisterende. I 1625 oprettedes en vandmølle, Egeris Mølle, på stedet, og Egerisgaard var det første sted til at nyde godt af begivenheden, da stedet blev et af de vigtigere stop på Hærvejen, hvor der blev serviceret med græsning, overnatning og kost. Kort sagt var Egerisgaard på den tid en slags hotel, og slægten har nok efter den tids standarder været ganske godt ved muffen.

Thyge Christensen Egeriis' mor. Gift med Christen Lauridsen. Bar 1729 sønnedatteren Lene Birgitte Thygesdatter ved dåben.

Givetvis bosat på Egerisgaard, Nr. Vium Sogn. Pigenavn ukendt.