her kan i følge med i, hvordan det går med babyen i maven!

Den 27. april fik jeg endelig lassefar med på ideen om en nr 2. så væk med pillerne!

Den 29. august  stod jeg så, nede ved Karina, med en test  med 2 streger!

I starten var jeg ik helt sikker, men den blev tydeligere og tydeligere, og den 1. september  fik jeg det bekræftet hos lægen.

Vi fortalte dog ik noget til ret mange, for vi synes Laura skulle være den første til at vide, at vi skulle ha en baby.

Det fortalte vi hende efter 1. lægebesøg som var den  2.10. alt var fint og  termin blev sat til 6. maj 2009.

Laura blev helt stille og pegede på min mave og sagde, er der så en baby der inde, mor? Og det måtte jeg  jo så sige, at det var der!   

I dag blev jeg så scannet.

Det var en super god oplevelse, og alle tal var super fine.

Min termin blev rygget til den 11.05.09. så lige 5 dage mere skal vi vente, ha ha!

Hende der scannede, var super sød. Hun flyttede rundt på  skærme og gjorde alt for, at jeg skulle ku se det, og følge med.

Jeg ku faktisk se lidt af det til sidst, men  hun tog også nogen vildt gode billeder, som jeg fik mere glæde af.

Synes det var skønt hun gik så meget op i det, det er skam ik alle der ville ha gjort det.

Her er billederne lige.
den ligger med hovedet ned af på alle billederne.

1. jordemor besøg.

i dag var jeg så hos jordemor, og hun var bare super sød! vi fik snakket om mange ting, bl.a. fødselen med Laura osv osv.

Jeg fik lavet alle de alm undersøgelser og alt var fint, livmoren går til lige under navlen nu.

og så det Aller bedste, jeg fik lov at hører hjertelyden! det er bare den bedste lyd i verden.

hun sagde ellers at hun normalt ik gjorde det før uge 17, men jeg overtalte hende, og den var rigtig fin og klar.

uha det er altså bare den fedeste lyd i verden.

tror jeg har det med hjertelyd som de fleste har det med scanning, det er så fedt, og man kan virkelig hører, at der er liv der inde! weeeeheeeeee!

hejsa

jeg har længe gået og mærket små "bobler" men mange siger at det ik kan passe det  er liv, for det er for tidligt. min jm sagde dog sidste tirsdag, at det havde hun nok hørt før, men  her til aften blev jeg helt sikker på at det nu er liv jeg mærker! weeeee det er fantastisk!

Jeg er 17+2 i dag, så det er da noget tidligere end med laura, det var i uge 20.

Så var vi til det man kalder misdannelsesscanning, og alt var  tip top.

De var igen rigtig søde og  gjorde alt for , at jeg også skulle ku få noget ud af det.

Lægen der scannede skulle dog lige hører, om vi nu også ku klare det hele nu hvor vi var vage til at se, men da jeg  til sidst blev så træt af ham, at jeg sagde, at så  var jeg jo nok bare blevet ved med at beskytte mig, så holdt han mund, og fattede budskabet.

Vi fik at vide at vi venter en lille dreng!

Samme dag havde vi tid til en lægesamtale, ang. om det evt skulle være kejsersnit igen, men den ku  vi lige så godt ha været for uden, for den var der ik meget fis ved.

Han sad bare og mumlede i skæget, og hvis det var der var noget i vejen for jeg ik ku føde selv, så ku man ikke se det endnu! Ej, ok hvorfor skulle vi så sidde der, tænkte jeg lidt.

Alt hva jeg spurgte ham om, sad han bare og mumlede lidt til, så han var ik så meddelsom som jeg ku tænke mig, men ok, vi havde jo også fået det vigtigste at vide, at alt var fint.

så fik Lassefar sit første spark!

I dag har jeg været til 2. lægetjek, og alt var så fint så fint.

Jeg havde kun taget 700 g på siden uge 8, det vil sige på 17 uger, så jeg klager ikke!

Lægen sagde, at det skulle jeg kun være glad for, så havde jeg det mindre at slås med når barnet var født.

Jeg fandt også ud af  hva det var der gjorde så ondt når jeg gik, det er et bånd fra toppen af livmoren, ned til begnet, som giver sig.

Det kan man ik gøre noget ved, kun gå langsommere. Hmm øv!

Men hva, er det det eneste jeg døjer med, så går det jo også nok.

Der er hvert fald masser af liv der inde, og det er lige før han er ved at ha en rytme, haha, men om den holder når han kommer, det er jo aldrig til at sige.

Så får vi os en natteragn, men hvorfor skulle han ikke også ligne os andre!

Så har jeg været ved jordmor, og alt så fint ud.

Han lå dog lidt højt, men ik noget som gjorde noget, men klart nok jeg jo så har lidt høj maveføring, haha!

Hun skønnede ham til ca 1500 g, så det var lige efter bogen, når man som jeg er i uge 30.