Signe og jeg taler i tlf:
jeg har lige været ved øjenlægen og fortæller det til signe, hun spørger så på rigtig bondejysk: ”hvad såe hai så?” (oversat, hvad sagde han så)
den havde jeg dog ik fattet, så jeg råbte rigtigt forarget: ”jeg ved sgu da ik hvad han så!”
et barn i vuggestuen:
Melanie på 2½ år sidder på mit skød. Pludselig siger hun: ”lotte dine øjne duer ik vel?”
Jeg svare selvfølgelig nej, for hvordan forklare man ellers ungerne at jeg ik kan se.
så kommer det promte: ”pyt! Min mor køber bare nogen nye til dig i Føtex!”
En af de søde!
Per som går i den børnehave jeg dengang arbejdede i sagde pludselig mens vi sad og tegnede:
”lotte du kan jo ik se noget!... men du kan sagtens passe os alligevel!”
han var ca 4 år gammel!
Folk er så hjælpsomme!
Da jeg lige havde fået Laura, tager jeg barnevognen med ned i byen.
Jeg går ind i Matas, stiller vognen, og går op til kassen for at få hjælp.
Jeg handler det ind jeg ska ha, og går tilbage til vognen.
Da jeg begynder at røre ved min pusletaske, der skulle min pung nemlig ligges i, så kommer der en dame løbende.
”åh nu skal jeg lige hjælpe dig uden om den her barnevogn, den havde du hvist ik opdaget” siger hun. Og det er jo utrolig pænt af hende, men hold da op hun blev hvist lidt befippet da jeg sagde at det var mit barn der lå i den, om det var ok jeg tog den med mig!
Ha ha det grinede vi meget af den jul!
Folk ved altid hvor jeg skal hen!
Jeg har været nede i byen, og på vej hjem tænkte jeg at jeg da lige ku gå en tur ind til mine forældre.
Dvs jeg svinger ned af en vej der egentlig ligger 2 veje fra den jeg bor på.
En dame kommer løbende og råber: ”nej stop stop, det er ik her!”
Jeg bliver helt underlig og spørger om jeg kan hjælpe hende.
Hun griber mig i armen og siger: ”jeg har da aldrig set dig gå forkert før, nu skal du se her, du skal 2 veje længere op så er du der”
Jeg fatter ingen ting, og spørger: ”hvor?”
Hun begynder at slæbe af med mig og vogn, og siger, nu skal jeg vise dig vej! Men jeg får hende stoppet og fortæller at jeg skal hjem til mine forældre som bor på den her vej! Nøj hun blev lidt flov! Ha ha altså!!!
Tænk! Hendes pædagog går bare!
Min veninde Githa og jeg, har været nede i byen.
Jeg gider ikke gå hjem, og tager derfor bussen, så derfor stiller jeg mig hen til et busstoppested og venter.
Githa tager sin cykel og siger farvel og kører hjem.
2 gamle damer står og snakker og siger noget i retning af: ”se, så skal hun bare stå der helt alene, mens hendes pædagog kører hjem! Det er da synd”
jeg kan ikke ordret huske hvad jeg sagde til dem, men jeg kan huske at de blev meget tavse efter min strøm af ord. Sikkert noget med at Githa ikke var pædagog men veninde, og at jeg nok selv skulle finde hjem! Sikkert noget knap så høfligt, men det er svært at være altid synes jeg!
Du hører helt normalt!
Tror det var omkring 6. klasse. Vi var til høreprøve og det var ikke vores sædvanlige skolelæge der var til stede, men en vikar.
Først undrede han sig over han ikke ku få øjenkontakt med mig. Jeg fortalte ham jeg var svagtseende, og så gik det løs!
Han råbte til mig: ”nu laver jeg lige en hørerprøve på dig!”
ja ja da det var jo derfor jeg var der, så jeg satte mig pænt i stolen, og prøven gik fint.
Her efter sagde han til sin sekretær, i normalt toneleje, om hun lige gad noterer at hørelsen var fin, hvorefter han råbte: ”DU HØRER HELT NORMALT!”
Hmm! Godt så!
Skal nok hjælpe, men med hvad!
Jeg kommer gående i rask trav hænd af e-45, det var da vi boede på Vestergade, jeg havde travlt, kan ik huske hvad jeg skulle, men jeg gik meget stærkt! Synes ik selv jeg lignede en der havde brug for hjælp!
Men jo jo! En dame griber mig i armen og nærmest råber ”hay, nu skal jeg hjælpe dig”
Øh jeg blev helt forfjamsket og spurgte, med hvad?
”jamen med det der med jeg ik ku se!”
ok! Jeg havde travlt og var heller ikke her særlig høflig, så jeg kom til at spørge den hjælpsomme dame: ”er du healer” nu blev hun paf, og jeg så mit snit til at komme videre!
Blinde er altid sådan nogle store nogen!
Det var sidst i min graviditet, og jeg havde besluttet mig for at skulle en tur til kbh, og besøge alle de folk jeg nu kendte der ovre.
Det var jo ik til at vide hvornår jeg kom det igen!
Jeg sidder i en bus på vej fra a-b, og 2 tøser sidder bag mig og snakker!
”er det ikke mærkeligt at blinde damer altid er store?” ”jo og det sidder tit på maven”
bla bla bla kan ik huske hvad de mere sagde, men en masse om blinde kvinder, og overvægt!
Da jeg skulle ud af bussen rejste jeg mig, og vendte mig om og sagde, ganske pænt og høfligt! ”Hvis i vil vide det, så er jeg snart i 8. måned.”
jeg ku lige frem lugte ånden fra deres opspærrede munde! Uheldigvis ville bagdøren ikke åbne, så jeg hørte lidt af deres efterfølgende samtale! ”what! Det er da løgn! Kan de det!”
klik dig ind på Lauras side, så kan du se vi kan!
|