mange spørger mig ofte hvor meget jeg kan se, her forsøger jeg at beskrive det.
som nogen af jer sikkert ved , har jeg et synshandicap, men det er utroligt svært at forklare, hvor
meget og hvor lidt jeg ser, men jeg vil nu alligevel forsøge mig her:
jeg har orienteringssyn, dvs., at jeg kan se omrids af ting og folk, men ikke altid hvem de er. Jeg har også indsnævret synsfelt, og mit synsfelt ligger helt inde ved næsen, dvs. at når jeg kigger på dig ser det ud som om jeg kigger forbi dig .
Jeg kan ikke læse almindelig tekst, kun hvis det er skrift størrelse 30 eller der over, og det går stadig meget langsomt hvis jeg skal det.
men lav ikke skriftstørrelsen om når i mailer til mig, jeg har en computer der læser op for mig hvad der står på skærmen, så fortvivl ikke, skriv i bare løs!
Et spørgsmål jeg ofte får er, hvad svare det til i brillestyrke, men det kan man slet ikke sammenligne. Et par briller er vand ved siden af min synsbrøk.
Brøken hedder 1-60, hvilket vil sige, at hvis du forestiller dig at der står en mand 60 meter væk fra dig, så kan du se omrids af ham, og udvisket ansigtskonture.
Når jeg så får ham ned på en meter kan jeg ca. se ham på samme måde som du kan på 60 meter.
Håber det er forståeligt det her!
Heldigvis har jeg altid fået at vide, at jeg er en person der ”vil” det hele selv, og jeg skal nok finde ud af tingene, eller forme min hverdag så den bliver bedst for mig.
Derfor! Dårlige kommentarer om hvorvidt jeg skal have børn eller ikke skal have børn, hold dem væk! Der er nok en grund til vi valgte ikke at tage flere p-piller den 1.1.05.
Rolig! Vi har tænkt det igennem!!! Og i kan jo se at tøsen trives ikke?
så så! Nu fik jeg dig vel ikke skræmt helt væk, for spørgsmål er i altid velkommen til at stille, hvis du har sådan nogen.
Og husk! Der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar!!!