Så døde min kære bedstefar!

I morges kl 06.30 fik han endelig fred.

Bedstefar var 1 måned og 6 dage fra at blive 92 år gammel, så mottoet lev stærkt dø ung gælder ikke lige i den her sammenhæng.

Men en stærk mand det har han altid været!!!

Bedstefar, du har altid været en af de personer jeg har elsket højt, og set meget op til, men nu fik du fred, og er sammen med bedstemor et sted, hvor jeg ved, i holder øje med os.

Du har altid været den person  der har givet mig lov til næsten alt! Også det jeg ikke måtte der hjemme! Folk ville sikkert korse sig hvis de vidste hvad vi 2 har udrettet sammen når vi på 2 mands hånd har vandret rundt i skov og på strand!

Dog har du altid været meget påpasselig, og var der nogen som helst fare på færde, måtte vi nok hellere gå hjem til bedste og få en tår kaffe!

på altanen har vi 2 også ofte siddet.

du var altid så skide god til at fortælle historier, både sande, og knap så sande. Dog har man altid vidst, hvad der var rigtigt og hvad der var fantasi.

Den blå trækasse som jeg altid sad på, har jeg stående i mit skur, den er gammel og mulden i kanterne, men gud nåde og trøste den der fjerner den!!!!

Der er stadig sodavand i den, ligesom i gamle dage. Dog har jeg byttet dem ud med nogle nye, sååå, de kan stadig drikkes.

   

27. august 2005

så kommer de gamle hjem fra ferie i dag, håber de har haft en dejlig ferie. De har været i Bulgarien, heldige kartofler. 30 grader i skyggen og kolde øl, hvad kan man ønske sig mere!

Bedstefar lever endnu, så det er jo bare herligt!

Regner nok med at tage med dem der op enten i dag, eller i morgen.

Tirsdag den 23. august.

I dag var jeg med Bjarne, Poul-erik og Lasse hos bedstefar.

Bjarne og poul-erik havde forberedt mig på, at han nok var lidt fra den, men han var forbavsende frisk.

Det var dejligt at se, at han ku kende os alle sammen.

Han fik en tår øl af poul-erik, og han sagde det ikke smagte godt, vi blev alle enige om at det nok var fordi det var krudtugler! Han vil da ha Tuborg J

Lørdag den 20. august 2005.

I dag har jeg været med far oppe og besøge bedstefar.

Han var noget mere frisk i dag, og ku sagtens kende os.

Han var lidt rundt på gulvet, og spurgte far, om der var nogen der var døde, hmm det var der jo heldigvis ikke.

Han blev også ved at sige: ”pas nu på hinanden.”

Men han var nogenlunde frisk, og trykkede hele tiden min hånd, så det var dejligt.

Fredag 19. august 2005.

I dag kom bedstefar så på sygehuset.

Han har været vag længe, men mor fortalte at det var tante Birte der fik ham afsted.

Jeg var oppe og besøge ham sammen med mor, far og Lasse, og uha han havde kolde hænder.

Han kunne næsten heller ikke tale, uha det var ik rart.

Men dejligt at se ham igen, for ingen ved hvor længe det vare, så ville have ærgret mig hele mit liv hvis ik jeg var taget med der op.