Når ens bedste ven dør

Når vi henter en lille ny hundehvalp og byder den velkommen i vores hjem og hjerte, er det uundgåeligt, at vi knytter stærke og kærlige bånd til vores lille ven. Som tiden går, bliver disse bånd stærkere og dybere, vores firbenede ven bliver et familiemedlem, som vi regner med og som regner med os. Pludselig en dag er der gået forhåbentlig mange dejlige år, og vores ven er blevet gammel, eller måske ikke helt så gammel, men syg og vi står med vores livs sværeste beslutning.... Vi skal sige farvel og må gå den tunge vej til dyrlægen for at få den aflivet. Den sidste kærlige, bamhjertige og helt umulige beslutning, vi må træffe for at være vores ven en rigtig ven. Og så står vi der, og river hjertet ud af vores eget bryst for at skåne vores firbenede ven for flere lidelser og uværdige uger/måneder med opslidende sygdom. Vores dyr er heldigvis ikke nødt til at skulle holde ud, når der ikke længere er håb og mening.Tænk blot på de mange mennesker der lever deres sidste tid i angst, smerte og ubehag.....Vores firbenede venner er heldige at kunne slippe, hvis blot vi kan give slip i tide......
Men det er ikke let at tage den sidste tur til dyrlægen; dårlig samvittighed over at tage beslutningen (for er det mon også nu, at det er nu), angst for at give slip, chok når det så sker, og en ufattelig sorg over ikke at skulle være vores ven nær mere. Det er jo netop nu, vi har brug for en rigtig god ven.....en der altid er der, en der altid lytter, en der elsker dig uforbeholdent, præcis som du er. Og selvom du græder de første dage/uger, tager det måneder at komme videre. Savnet er der hele tiden, og du tænker på den elskede ven hver dag. Det er vigtigt at snakke om det, der er sket i lang tid bagefter, vigtigt at have nogen der kan lytte til dig. Giv dig selv lov til at sørge.
 Selvom du får en ny lille hund, så vil den aldrig være som den gamle, og du vil stadig savne din gamle ven. Men efter et stykke tid vil den lille ny trække dig tilbage til glæden ved livet og tilbyde dig en ny kærlighed at fylde hjertet med......
Jeg har mistet en del hunde gennem tiden og husker dem alle med glæde nu, for glæden og kærligheden vi har delt, da de var i livet ,fylder altid mere end smerten ved at de gik bort, når først sorgen er kommet lidt på afstand og chokket har lagt sig.
 
Iza`s Joy døde i april 2006. Hun vil altid være min bedste ven....

Joy i hvalpekassen....

Joys sidste tid

 Joy døde alt for tidligt af nyresvigt opstået af en ukendt forgiftning. Hun blev syg i midten af hendes sidste graviditet, og på trods af mange behandlinger hos dyrlægen gik det ned af bakke, selvom vi i nogle uger troede, at hun måske ville komme sig. D. 21/3-06 fik hun ved kejsersnit 3 små hvalpe, der var for tidlig fødte, den mindste vejede 45 gram og var helt lysegrå, da håret ikke var groet ud endnu. Men vi kunne ikke vente længere af hensyn til Joy, der var tiltagende dårlig, så ud skulle de....
De små kunne ikke sutte selv, da deres sutterefleks endnu ikke var rigtig udviklet, så i 8 dage lavede vi kuvøse i køkkenet med 30 grader og høj luftfugtighed samt varmepude i hvalpekassen. Vi måtte malke Joy ud og gav så mælken til hvalpene med pipette. I de første 5 dage tog de ikke på, men tabte sig, selvom de stadig var aktive i hvalpekassen.
Stakkels Joy kunne ikke forstå hvorfor, de ikke kunne sutte ved hende. Hun var meget urolig hele tiden men ville gerne slikke og pusle de små. Vi var heldigvis 3 om at dele vagterne, for der var nødt til at være en hos Joy hele tiden. Men på 6 dagen havde alle 3 endelig taget lidt på, og fra da af gik det fremad. På 8 dagen begyndte de at sutte selv hos deres mor, og endelig faldt der lidt ro over hende nu, hvor hvalpene opførte sig "rigtigt". Da havde vi i 8 døgn givet mad hver halve time, og vi var bare trætte alle sammen. På 10. dagen fødte Joys datter Bonnie 5 dejlige trivelige hvalpe, og det skulle vise sig at være redningen for Joys hvalpe. For 5 dage efter holdt Joys mælk op med at løbe, og hun blev igen dårlig og måtte til dyrlægen. Da hun kom hjem derfra insisterede hun på at hvalpene skulle over til Bonnie, og efter forgæves at have prøvet på at få hende tilbage i egen hvalpekasse, lod jeg dem ligge sammen. Bonnie ammede alle 8 hvalpe og Joy gav dem ren ble på, og sådan gik det et par dage, men Langfredag i påsken 2006 hoppede Joy ud af hvalpekassen og blev i løbet af 2 timer så dårlig, at vi måtte akut til dyrlægen, 8 timer efter sov hun ind i mine arme.....
Jeg vil aldrig glemme den oplevelse og er Bonnie dybt taknemmelig for hendes store rummelige hjerte og gode moderinstinkter. For uden hende havde de små måske ikke klaret sig..... Jeg vil heller aldrig glemme, hvordan Joy afleverede hvalpene til hendes datter Bonnie og lavede "aftalen" med hende helt uden vores mellemkomst.....
Så da Joys datter skulle have navn kunne hun ikke hedde andet end Joys Miracle Angel  til daglig kaldet Joy efter hendes mor.
Joy og Bonnie der passer deres hvalpe sammen, 2 dage før Joy døde....

Her er Bonnie med alle hvalpene....

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Eva Lynge | Svar 22.08.2015 11.01

Sidder med tåre i øjnene, har selv lige måtte tage afsked med min lille Daisy, så kende smerten og sorgen.

Belinda Boberg | Svar 04.11.2014 21.59

Det er dybt rørende sidder med tårer øjnene

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.03 | 20:05

Stort tillykke 🐶🥰
Mvh Ann

...
02.03 | 12:29

Tillykke - godt gået Nanna, du lyder lidt som vores gamle Cindy, hun kom også gerne med sådan et skrig når der kom en hvalp;)

...
20.02 | 10:34

Farmand Jackie ønsker sin kæreste Nanna pøj pøj med fødslen;)

...
02.01 | 22:23

en lille varm hunde hilsen fra Mokkamusen i det Jyske, hun kan godt mærke at alleren begynder at trygge lidt, men fræk er hun da stadig. Mange hilsner Mokkamusn

...
Du kan lide denne side