På toppen af Bjerre Herred

Forsårsbesøg på Bjerrelide

Et besøg værd

Bjerre Herred har alting. Det er Achton Friis, den mesterlige af de danskes land, der har fastslået det. Godt forankret til det jyske fastland ligger den solide halvø mellem to fjorde, Horsens i nord,Vejle i syd, hvis vande yderst forenes med Kattegat. Herredet har statelige gårde, hvedejord, grønne skove, vide udsigter og ikke mindst dramatisk folkehistorie. Jo vist har han ret, den gode Achton Friis. Lad os begynde med højderne, som man finder i området med Bjerrelide, fælles betegnelse med landsbyerne Bjerre, Nørre Bjerre, Neder Bjerre, Bjerre Skov og forenet med højsletten Bjerrelide, alt sammen jo nok oprundet af begrebet bjerg. Nå ja, med en vis beskedenshed, men dog med et højdepunkt på 121 meter. Det er Purhøj, som i hvert tidlige benævntes Purrehøj, måske fordi stedet tidlige havde purre, det vil sige kratbevoksning  Her må vi op, for her er der udsigter

Udsigten fra Purhøj

Når vejret er klart, rækker synet op til Ejer Bavehøj og Yding Skovhøj,Mod syd vidt ud i det vestlige lavland og mod øst over havet til Æbleø, der i det fjerne  løfter en mørkeblå klump op af havet.Højden selv er en af de mange skændede,der for slægtsled tilbage fristede som fristede som steder med glemte guldkatte. Sallig Syvende Frederik var med sin enegiske granskning af fortiden nok medvirkende.
Midten er en skålformet fordybning, hvis rande er bevokset med ældgamle bøge. Men hvilke træer! Hvert træ er stamme ved stamme, knudrede, snoet med hinanden og med talrige rodudløbere,der i gammel stædighed hager sig fast i brinken. Det kan se ud, som om flere af dem er såkaldte musebøge, det vil sige opvokset tæt sammen fra et lager af bog, som en energisk mus har efterladt. Gennem tidern har besøgende slidt højsænkningen jævn, for her har været mange

Purhøjs træer

I hjertet af Purhøj, omkranset af ældgamle bøge, som fortæller historie.
Det er som at være inde i en kuppel, hvorfra der er vinduer  gennem bøgerne til udsigt  i alle retninger.Nogle af dem har søgt at navnekundiggøe sig for eftertiden ved at skære mærker og navne i de gamle træers bark. Det har bøgene tålmodigt prøvet at bøde på ved overvoksning, men der er dog også hist og pist noget af i nyere tid "Henning og Elise" står der et sted med et hjerte som ramme med en lidt ufuldkommen form. Hvem ved, om Henning og hans Elise stadig er kærligt forenet.Nå, indskriften er vel udtryk for en vårs elskovslængsler, så man ved aldrig.

Omkring Purhøj

Oling-bøgene består i hvert fald, og mellem de svære, krogede stammer er der stadig vidunderlige udsigtmuligheder. Naturen har været opfindsom heroppe. Efter at have forskønnet herredets kyster med skove, har den været lidt i vildrede med resterne og strøet dem rundt på højdedraget med løvskove i rigeligt format, men klatskove her og der. Men fantasien har også været med på anden vis, for fra vejene gennem terrænet, ser man gang på gang op over bakker, der nøgne repræsenterer en tom horisont op mod den husarblå forårshimmel.Det er som en kærlig hånd næsomt har formet bakkerne sådan. Samme hånd har rundeligt strøet sukkerhvidt over især sydvendte skovskråninger- millioner af de anemoner, som bøgene snart har kaldt til orden efter væksters bestemmelser

Galgebakken

Idyl er det ikke alt sammen heroppe. Det er alvorsord iblandt. Galgebakken i vestsiden taler herom. En kjæltring ved navn Søren vovede sig for halvandet århundrede så langt ud med røveri ogtil sidst med drab, at man mistede tålmodigheden med ham. Ved herredsfogedens og skarpretterens mellemkomst mistede han sit hoved på galgehøjen. Han blev begravet i nærheden. Ifølge Acthton Friis forsøgte en lægestuderende engang med videnskabelige hensigter at finde Sørens jordiske levninger, men fandt ham ikke, så han ligger der vel endnu. Mange egne har grove sager af den slags og Bjerrelide mangler heller ikke

Harejægerne

 I fjern fortid varder på egnen en mand, som yndede vildt til sine gryder, og han satte sig gang på gang op i skovkanten for at skaffe sig en hare i skumringen. han havde held med sig, men en nabo gik ham i bedene og satte sig på harevagt på samme sted. Det førte til et voldsomt fjendskab mellem de to. I den følgende tid væltede både økonomiske og andre ulykker ud over den første af de to, så meget at han besluttede til at tage sit liv. Men hævn ville han have, så han hængte sig i et træ på den gode harepost til gru og rædsel for den anden, der aldrig turde forsætte sit krybskytte-embede på dette sted. Lad os igen lytte til Friis, som under sit egnsbesøg erfarede, at den hængte efter gammel skik og med enkens vidende og bifald blev begravet med træskoene på og strikken om halsen. En temmelig maskaber skik, men det er dog også langt over 100 år siden.

Hekse på Bjerrelide

Er det for uhyggeligt med disse beretninger, så er der dog tilsvarende fra andre egne. Og nogle er værre.Heksjagterne er nok det mørkeste kapitel i Danmarks historie, og om end deres periode ligger 3-4 århundreder tilbage, så lever deres grufruldhed endnu i erindringen. Der er en særlig grund til at omtale dem her, uden at der foreligger noget specielt om dem for Bjerre Herreds vedkommende. En detalje fra dem knytter sig nemlig til Bjerrelide.Beretningerne om, hvordan de ulykkelige kvinder pintes til tilståelser om hekseriet,går sædvanligvis ud på, atheksrejserne gik til enten Bloksbjerg, Tromsø i Norge eller til Island. Hvad de færreste ved, er imidlertid, at den dømte kvinde fra Viborg egnen tilstod at være rejst til Bjerrelide.Det gjaldt således en gammel mand Anders Munk fra Resen og hans kone Gretrud. De blev angivet af degnen Mikkel Vistisen fra nabosognen Vroue, som efterhånden havde mange liv på samvittgheden. Han holdt dem indespærret t sit hus og pinte dem, indtil Gertrud  tilstod valborgsaften det er sidste dag i april  var rejst til Bjerrelide, hvorde mødtes med 700 troldfolk og fanden selvmed det formål at skade hjemegnen med misvækst. Rejsen forgik i dejtrugog dervar glidende landing på Fandens Banke oppe på Bjerrelide.Det angives at være en lille forhøjning i jordsmonnet ved vejen fra Over Ustrup ned mellem Dybdalskoven og Galjebakken. De to blev kastet på bålet. Man kan håbe, at den ufatteligt onde degn gik samme vej, da der siden blev skredet ind mod hekse-angiverne.

De stærke Jyder

Men Lidt fredeligt da og muntert. I egnen omkring Bjerrelide boede for 200 år siden de såkaldte "stærke jyder" en kristelig bevægelse,der var modstandere af især den nye samlebog med nationaliske tendenser. De stærke jyder var alvorligt troende, der ikke ville vedkende det nye, men holdt fast ved Thomas Kingos samler. I kirkerne kom det til regulære sangkrige mellem repræsention for de forskellige synspunkter, som kraftigt forsøgte at overdøve hinanden. I pauserne sang degnen solo efter at have tilsluttet sig det nymodens. Som dog sejrede. Kingo - biskop over Fyns Stift- var selv stærk og havde de nævnte jyders fasthed. Det var ham, der som ung huslærer på den sjællandske Vedbygård med sværd i hånd dræbte en svensk landsknægt, som havde stjålet en hest fra gårdens stald. Hans sværd hænger på nordvæggen i Ruds Vedby kirke. Man kan ikke besøge  Bjerrelide uden at forelske sig i det vidunderlig landskab deroppe. Men Bjerrelide har jo næsten alt.Men det har jo lagt en Cafe Purhøj som for mange år siden var vel besøgt og det blev også holdt fester der. Men cafeen har stået tom i nogle år og var i forfald og som nu er blevet revet ned og nu bliverr der opført en flot villa på den gamle cafegrund.

Purhøj, et stykke jysk Bloksbjerg

Purhøj ligger på en skovbevokset ås, Bjerrelide, omkring fem kilometer syd for Horsens, og er den højeste af tre toppe. Purhøj er primærtoppen mens de to andre må regnes som sekundærtoppe. Med 121 meter over havets overflade er Purhøj særdeles synlig i landsskabet og fungerer som et fortræffeligt landemærke. Selve toppen er en gravhøj fra oldtiden og silhuettenaf træerne er tydelig og let at genkende. De andre to toppe Hønsehøj (116 meter) og Galgebakken (111 meter) lever et mere beskedent liv under trækronerne. Udsigten fra Purhøj, især mod nord mod Uth kirke, Boller Slot og Horsens Fjord, er stående . Når du passerer Klokkedal i nærheden af Uth Kirke finder du i øvrigt Djævlebakkerne, en temmelig stejl omgang, selvom efter danske forhold. Mangen en indfødt er blevet stående med bilen i dalens bund en glat vinterdag og har ikke kunnet komme op på nogen af siderne. Purhøj kan tage pusten fra dig. 26 pct. stigningen kræver sit, selv om starten går i 50 meters højde. 71 højdemeter skal overvindes. Naturligvis kan du køre i bil og der går  en farbar vej helt op til toppen , men det er ikke ligesom ikke helt det samme. Bjerrelide  fungerede i sin tid som tingsted for Bjerre Herred, hvor retslige sager blev afgjort. Historisk havde tingstederne en sten placeret i midten af en cirkel og måske har ringen af træerne som i dag præger toppen, en gang været denne cirkel

Purhøj

Her er lige et ældre foto som der er blevet taget af Purhøj.De første træ som man kan se på fotoet er der ikke mere . det er muligvis blevet fældet efter at det har stormet.

Vandretur med en naturvejleder

Her i august måned 2009 var der en vandretur ved Purhøj ved en naturvejleder. Der var mødt omkring 40 mennesker op og fik en god vandretur omkring Purhøj. Naturvejlederen begyndte sin beretningen ved p. pladsen ved den gamle cafe og der er jo kommet et nyt hus der. Naturvejledern fortalte blandt andet, at omme bag ved den gamle cafe, hvor der er lidt højt og som er 121 meter over havets overflade, lå der under 2. verdenskrig omkring 1800 landminer og som var forbundet med snore. Der var ingen der kom galt afsted men det kunne gå lidt ud over dyrene, da de kom for tæt på snorene. Da tyskerne skulle rydde op efter krigens ophør, var de så uheldig, at sprænge sig selv i luften. Men vi vandrer op til Purhøjs træer og nyder synet ud over Horsens Fjord og til den anden mod det skønne Bjerre Herred. Inde i Purhøjs træer er der en fordybning har man fundet en guldring. Den side der vender mod Bjerre Herred har man fundet 5 gravpladser, hvori de 2 af gravpladserne har man fundet guldringe og efter datidens forhold var meget rige. I klart vejr kan man se fra Purhøj 13 kirker og det er med en kikkert. Vi forsætter igennem skoven og kommer hen til hønsehøjen og her fortæller vores naturvejleder lidt om henrettelsen på Gajlebakken, men så langt gik vi ikke der om aftenen. Men vi kom forbi en grælingens hule og der kan bo omkring 30 stk der, men de kan spise omkring 300 regnorme.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Troels Nielsen | Svar 25.02.2013 21.03

Jeg kan se I skriver, at Purhøj stiger med 26 %. Dette er ikke korrekt, den stiger med ca. 21% : http://www.danskebjerge.dk/artikler-stejlesteveje2.htm

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.08 | 17:24

Og det var i år en fornøjelse at optræde på jeres scene
- Peace out Phony (Rapper i stjernerne)

...
11.05 | 18:23

tak skal du have. Der hvor jeg finder oplysningerne er meget forskelligt. Meget fra byen er fra lokalarkivet og aviser

...
09.05 | 09:24

hvor er det en fin side, du har lavet. HVor har du fundet oplysnigerne?

...
17.03 | 17:42

Peter Har du kendskab til hvordan jeg får kontakt med Ingolf Mølby Petersen ham kan du sikkert huske.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE