Lydias fædrene aner

Velkommen til vores hjemmeside

                                                                                                                                                                              H 2-1

SLÆGTSFORSKNING

Oplysninger fra kirkebøger vedr. fødsel/dåb – konfirmation – vielse – død

 

NAVN: Niels Pedersen

Fødte Drenge/Piger:

Kirkebog nr. AO Vejle amt, Give sogn fødte, opslag 23, og mikrokort for Give 1/7 446a-447a side 22 nr. 7

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

Dåbsdag

vidnes

Anmærk.

14.marts 1860 i Give sogn, Vejle amt

Niels Pedersen

Gaardmand Jens Christian Pedersen og hustru Mette Nielsen, Skærhave- gaard, 37 år

12.april 1874 i Vindelev kirke

Anders Jokumsen af ??, Kristen Nielsen af Vindelev, L. Frandsen af vindelev N.P. Andersen af Hugum i Kollerup alle er gårdmænd

Dåbshandling efter anmeldelse af 24.april fra pastor K?? kenborg i Kollerup

 

Konfirmerede:

Kirkebog nr. AO Fødte Vindelev, Torrild, Vejle 1850-1891 opslag 31 år 1874 OBS;

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

Dåbsdag/ konfirmati

Faddere

Anmærk.

----------

Niels Pedersen

Afdøde husmand Jens Christian Pedersen og hustru Mette Nielsen, Skærhavegård

Døbt i Vindeslev kirke den 12.april 1874

Drengens mor gårdmand Anders Johnsen af L.Ilved Frandsen af Vindelev N.P Andersen af Hugum i Kollerup

Født 14.marts 1860. Da drengens forældre vare Baptister blev han først døbt efter han i fyldte 14 Aar og efter at han Deltaget i konfirmandundervisningen i vinteren 73-74

 

 V ielse:

Kirkebog nr.  nr.3-21-91A x bog, Holmens kirke Ao Holmens kirke år 1881 opslag 111.

Gommens navn,

stilling, fødsel, adresse

Brudens navn,

stilling, fødsel

adresse

Vielsen

Forlovere

Anmærkninger

Niels Pedersen, 21 år ungkarl, Tjener, Raadhusstrædet 1, f. I Give sogn, Vejle amt, døbt 12/4 1874

Jomfru Christine Sørine Caroline Petersen, 28 år, Holdbergsgade 19,

f. 13/3 1853 i Vejle

1.maj 1881 Holmens Kirke

Politibetjent Jens Petersen Nansensgade 6,

Malt....N. C. O. Christensen,

St. Nicolaisvej 12 A

Brudgommens moder, der er enke tillader ægteskabet. Fattig attest fra Give sogn d. 1. april 1881

 

Døbt som baptist: kilde Lis Holms Baptist kilde (se bilag under Jens Christian Pedersen)

Døbt som baptist

menighed

stand

16. april 1922

Kristus kirkens menighed

Detailhandler

 

Døde:

Kirkebog nr. 1) 3-10-60 side 116 nr. AO Skt. Johannes sogn 1916-1929 opslag 119

Dødsdag/sted

Begravet

Navn

Stilling

 

 

6. marts 1924 i København

12. marts

Niels Petersen

Husejer Fredensgade 11

 

 

 

2) Begravelses protokol for 1923-24, nr. 9618 statsarkivet.

Dødsdag/sted

Begravet

Navn

Stilling

Alder

Anmærkning

6. marts 1924 i København

Onsdag d.12. marts kl. 1 begraves i Kristus kirke*, indføres i Johannes sogns kirkebog. Begraves på Sundby kirkegård

Niels Petersen

Husejer gift

63 år

Dødsårsag:

Enciph alomalcia artriosebrotica

* Jeg notere at Kristus kirke er en Baptist kirke, da Niels blev baptist i 1922

 

Børn med Christina Pedersen:

Navn

født

Gift med

Børn

Bopæl

Jens Christian Pedersen

22/3 1882

Ane

Fritz

Ingolfs alle

Marius Gabriel l Pedersen

16/7 1884

Ved Intet

 

 

Richard Victor Emanuel Pedersen

26/11 1886

Anna

Efter Annas død boede R. sammen med Carla som var Ernst svigermor

Ejner,

Ernst: Grønt. Nørrebros runddel. Søn Ejner

Poul: Grønt. i Fredensgade

søn Svend og Leif

Grøntforretning på Amagerbrogade 180

Lydia Cæcila Aurora Pedersen

1/11 1890

 

 

Viggo

Else og Henry

Tønnesvej 65

 



Niels Pedersen

f. 14.marts 1860 d. 6.marts 1924

 

Niels Pedersen er født 14.marts 1860 i Give sogn, Vejle Amt som 5.søn/barn af ægteparret Jens Christian Pedersen og Mette Nielsen. Han døbes først i 1874, hvilket forklares senere. Niels bliver den sidste søn, idet han i henholdsvis 1862 og 1864 får søstrene, Barbara/Marie og Pauline. Kun de 3 første børn, Peder, Søren og Jens Peder følger navneskikken med at få faderens fornavn som efternavn, Jensen; herefter kommer resten af flokken til at hedde Pedersen til efternavn, som faderen Jens Christian Pedersen .

 

Jens Christian er skrædder, og er ved Niels´s fødsel desuden gårdmand på ”Skærhavegård.”

Niels´s forældre flytter ustandselig. Af deres 7 børn er kun barn nr.3 Jens Peder, og barn nr.4 Berthel, født i samme sogn, nemlig Givskud. 

 

Da Niels er fyldt er 4 år, har han boet i Give, på Langkjær Mark i Brande og Thyregod. I Thyregod har faderen i 1864 købt og opført parcellen på Thyregod Mark, Kollemortenvej 89. matr. 31, og bliver således Husmand. Huset kaldes tilsyneladende ”Enkelund”. Her slår familien sig til ro, og får deres sidste barn, datteren Pauline.

 

Det ses af Ft. 1870, at Jens Christian ernærer sig udenfor hjemmet ved skrædderfaget. Han er fraværende på adressen, og han  opholder sig i Give by og har været væk 1.dag. Sandsynligvis i forbindelse med skrædderarbejde.

I 1870 er de 3 ældste brødre rejst hjemmefra.

 

Men der er sket ting og sager i familien, for Niels forældre er (for moderens vedkommende d. 17.maj 1869) blevet døbt som baptister. Faderen har måske været det længere (1859), for Niels blev, som den første af børneflokken ikke døbt ved fødslen. Forældrenes religionsskift redegøres der nærmere for under deres biografier, men det kunne se ud som om Niels ikke har været helt enige i den Trosretning, for han vælger at følge konfirmationsundervisningen ved Vindeslev sogn i forbindelse med 14 års alderen, og vælger derefter at blive døbt i folkekirken.

 

Inden han kommer dertil, er faderen Jens Christian død, kun 43 år gammel. Det skete i 1872, da Niels var 12 år.

Mor Mette sidder nu i uskiftet bo, men vælger kort efter, i 1873 at sælge gården.

Familien flytter til Sandvad, i Vindeslev sogn, og det er herfra Niels bliver døbt 12.april 1874.

 

Hvad Niels laver, og hvor han opholder sig fra sin dåb i 1874 til han i Ft. 1880 findes 20 år gammel som Tjener i København, på Rådhusstrædet 1, ved jeg endnu ikke.
Men ved hjælp af lægsrullerne for København, finder jeg ud af, at Niels er kommet til Staden i 1880, for her er han indrulleret. Han mødte dog ikke op til sessionen på den fastsatte dag, og blev tiltalt d. 21/9 80 efter §7, som netop er udeblivelse. Niels betaler samme dag 5 kr. for forseelsen. Det er noteret at han bor i Rådhusstrædet nr. 1.
I 1881 er Niels 21 år, og skal nu aftjene sin værnepligt. Han måles til at være 62" høj og 33" over brystet. Men han findes åbenbart for svag, er platfodet i stor grad,så han får udpas, som er lig med udygtighedspas, og han slettes af rullen.

1.maj 1881 gifter Niels sig med Christine Sørine Caroline Petersen, der som han, kom fra Vejlekanten. Om de har kendt hinanden ”hjemmefra” eller har haft andre relationer, ved jeg ikke. En af deres forlover var N.C.O. Christensen, som var gift med Christines ældre søster Nielsine Cathrine Marie.

Niels er kun 21 år ved brylluppet og Christine 7 år ældre. Deres første søn Jens Christian (efter farfaderen) fødes 9 måneder efter, så det kan ikke have været på grund af et svangerskab, Niels vælger at giftede sig så ung.

Niels skulle have moderens tilladelse til at indgå ægteskab; Han var ganske enkelt endnu ikke myndig, men derudover skulle han fremlægge en fattigattest fra Give kommune.

Det var dengang proceduren; for personer under 25 år, der havde gæld til det offentlige, måtte ikke indgå ægteskab..

 

Som far så søn, for hvis ikke før, så flytter Niels og Christine også næsten hver andet år indenfor de næste 25 år.  Sønnen Jens Christian (kaldet Christian) kommer til verden d 22.marts 1882 på Kjømagergade 59, som søn af Bud Niels Pedersen. Hans faddere var Farver Peter Mortensen og Madam Margrethe Hansen. Under forældrenes adresse er foruden Kjømagergade skrevet i parentes Lampegade 12, det nuværende Howitzvej på Frederiksberg. Har det mon været en slags fødeklinik, hvor Jens Christian er blevet født? Eller faddernes adresse?

 

Næste barn, ligeledes en søn, Marius Gabriel, blev født 16.juli 1884 på Wildersgade 16. Hans Faddere ved dåben var forældrene og Marscharidiser Marius Pedersen og hustru i Todesgade 6 el.10. Niels er nu blevet detailhandler. Fadderne kunne se ud til at være nære venner eller slægtninge, eftersom sønnen opkaldes efter Marius, men jeg har ikke fundet forbindelsen.

 

Familien bor endnu på Wildersgade 16, da der i Feb.1885 er folketælling, og Niels benævnes igen som detailhandler.

 

Men den 26.november 1886 fødes endnu en søn, Richard Victor Emanuel og her er familien flyttet til adressen Adelgade 88. Den lille Richard har ved dåben følgende faddere: Madam Marie Nielsen og Madam Maren Rasmussen, Høker Christian Nielsen og faderen. Niels er detailhandler.

 

I Adelgade 88 bor de endnu 4 år senere, da parrets eneste datter, og yngste barn kommer til verden d. 1.november 1890. Det er Lydia Cæcilia Aurora, og ved dåben har hun som faddere Madam Marie Nielsen, igen, samt begge forældre.

 

Lejligheden på Adelgade 88 er ifølge oplysninger fra Ft. 1890 en stor 2. sals lejlighed med 4 værelser +et der benyttes til tyende, og der er særskilt køkken. Desuden råder familien over 2 værelser i kælderen, formodentlig forretningslokaler. Huslejen for al denne herlighed er Årlig 700 kr.

Familien har måske Ungkarl Rasmus Christian Nielsen på 21 år Handelskommis og Lauritz Peter Johansen på 31 år tjenestekarl boende (som tyende)? De er noteret sammen med familien.

Det skal bemærkes, at Niels Pedersen er noteret som detailhandler og medlem af Folkekirken.

 

Hvor længe familien Pedersen bliver boende i Adelgade, vides ikke; I 1896 ved Niels´s søster Barbara/ Maries bryllup den 16/2, er Niels forlover. Hans adresse er Mysundegade og stillingen er brødhandler. Da Jens Christian bliver konfirmeret 1½ måned senere, 29.marts 1896, er det fra Skt. Mattæus sogn, og forældrenes adresse er Mysundegade 30, og Niels er detailhandler.

 

Længe bliver de dog heller ikke i Mysundegade, for da Marius 25. sep.1898 bliver konfirmeret, er det i samme sogn, men adressen er nu Skydebanegade 10 A. Niels er igen tituleret Detailhandler.

 

I 1900, da Jens Christian bliver indrulleret, bor familien stadigvæk på Skydebanegade, men det er bemærket, at Jens Christian flytter til Tommerup 17/1 1901. Om hele familien er flyttet denne dato eller om det kun er Jens Christian vides ikke. Sønnen Richard skulle være blevet konfirmeret i efteråret 1900 eller i året 1901, men jeg kan hverken finde ham indenfor de sognekirker, der høre til Skydebanegade kvarteret, eller i Tårnby sogn, hvor under Tommerup hører. Måske har de kortvarigt haft endnu en bopæl, inden husmandsstedet i Tommerup blev indtaget.

Hvorom alting er, så bliver Lydia konfirmeret 9.april 1905 fra Tårnby Kirke, og der bor hun i Tommerup, og Niels er købmand.

 

Men allerede 19/9 1905 fremgår det af Richards lægsrulle papirer, at Familien Pedersen igen har skiftet adresse og nu bor på Amagerbrogade 251,2.

Her har de endnu adresse ved Ft. februar 1906. Jens Christian og Marius er flyttet hjemmefra.

Niels er ?? Detailhandler, og Richard er forretningsfører i en Cykelforretning på Øster Farimagsgade 42. I notater står at familien er kommet fra Tommerup, Tårnby i 1905.

 

Den 16.september 1907 bliver Niels og Christine separeret.

Der aftales vilkår under hvilken denne separation skal finde sted.

Datteren Lydia, som er 16½ år, bliver hos moderen, der får fuld forældremyndighed over hende. Niels forpligtes at betale hendes underhold med 100 kr. pr. kvartal, indtil hun fylder 18 år.

Selv skal Christine have 500 kr. pr. kvartal, så længe hun lever.

Christine beholder al indboet; Niels får kun med sig en sekretær (en kommode formodentlig!!) og en sengs klæder.

Til gengæld skal Niels have de faste ejendomme, samt boets kontante beholdning.

Lydia får overdraget et klaver fra Hermann N. Petersens & søn fabrikat, og det skal være undtaget fra enhver retsforfølgelse fra hendes kreditorers side, og hun være uberettiget til at sælge eller pantsætte det, så længe hun lever i ugift stand.

Den af ægteparret i fællesskab ejede Detail- og grøntforretning på Amagerbrogade 180, skal tilfalde sønnen Richard på 21 år, med alt hvad der er af varelager og inventar.

Der er intet om de 2 ældste drenge, men begge var fraflyttet hjemmet, og henholdsvis 23- og 25 år gamle.

 

Det fremgår af teksten, at der er flere ejendomme i boet, og det må være udover Detail- og grøntforretning på Amagerbrogade 180.

Hvilke ejendomme det det kunne være, har jeg ingen anelses om.

 

Familien splittes, men hvor de forhenværende ægtefælder hver især flytter hen, ved jeg ikke. Men jeg har, af Lydia fået fortalt, at hun gik i skole på den Franske skole (Sankt Joseph Søstrenes Ordenssanfund). Hvorvidt hun gik der hele sin skoletid eller kun en del af den, er jeg ikke bekendt med. Det er en katolsk privat skole kun for piger som blev etableret 17.november 1858. Skolen lå/ligger På Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro, så måske har de boet der i nærheden?

Richard bor med kone og børn på Amagerbrogade 180 ved Ft 1916. Han har altså overtaget både forretning, og fået bopæl på adressen. Men han ejer ikke ejendommen.

Jeg har et brevkort fra Viggo Haakansson, Lydias senere ægtefælle, som han har skrevet til hende fra Hamburg i Tyskland d. 20.9 1910 til adressen Ahrensberggade 3,4 sal København S.

Om Lydia boede der sammen med moderen kan jeg ikke finde ud af..

 

Den 5.januar 1911 bliver skilsmissen en realitet.

I flg. Skilsmissepapirerne fremgår det:

·        At ægteparret har levet separeret i over 3 år

·        At den uoverensstemmelse i deres tænkemåde, som bevirkede separationen endnu vedvare, og at de derfor ikke kunne leve lykkelig sammen.

·        At manden har godtgjort i separationstiden at have ført en sædelig Vandel

·        På grundlag af separationsvilkårene er ægteskabet aldeles ophævet

·        At manden må indgå nyt Ægteskab

·        Denne bevilling derimod ikke hjemler hustruen samme ret.

 

Bemærkningen om, at Niels har godtgjort et sædelig Vandel, og derfor har forsøgt at forbedre sig, kunne antyde, at det var ham, der på den ene eller anden måde havde ”trådt” ved siden af.

Derfor virker det underligt, at Christine ikke har hjemmel til et nyt giftermål, men det kan måske skyldes aftalen om de økonomiske vilkår, der blev stadfæstet ved separationen, der sætter denne klausul.

Man kunne måske forestille sig at Niels var begyndt at overveje sit religiøse ståsted, og at det kunne have givet udslag i den uoverensstemmelse i tænkemåden, der var opstået ægtefællerne imellem.

Niels forældre var som bekendt Baptister; medens Niels var medlem af folkekirken.

 

Der er flere ting, der kunne antyde at Niels og Christine bevarede en nær forbindelse, trods skilsmissen; -og jeg har ikke fundet et nyt ægteskab for Niels.

 

Da Lydia og Viggo bliver gift 3. maj 1912, er begges forældre forlover. Det fremgår, at brudens forældre bor på Olfert Fichersgade 3,4. Om de igen bor sammen, eller det kun er den ene eller den anden, der har adressen, ja det må undersøges.

Der oprettes særeje for Lydia i forbindelse med brylluppet. Af den liste der udarbejdes, hvad hun indbringer i ægteskabet, fremgår det at Lydia har et særdeles veludstyret bo, at kunne starte med. Det er en rig hustru Viggo gifter sig med. Selv medbringer han sit gangtøj, sin værktøjs-kasse, samt lidt kontanter.

Lydia har ingen kontant formue noteret.

 

Ifølge Ft. 1916 bor og ejer Niels nu Fredensgade 11 matr. 622 Udenbys Klædebo. Han bor på 1.sal og står som Husejer, logerende, fraskilt og medlem af folkekirken.

På 1.sal bor desuden: en enke, husmoderen Ida Sofie Jensen, der er metodist, 42 år og kommer fra Randers, et ægtepar med 1 barn, samt en ugift kvinde Viklersken Marie Olsen på 29 år fra Blåvand. Bortset fra Enken Ida Sofie, er de øvrige beboer logerende.

Det fremgår ikke, om det er samme lejlighed disse 6 personer bebor eller om Niels måske bor sammen med en af de 2 enlige kvinder.

Niels har en indkomst på 1600 kr. pr. år og en formue på 19.500 kr. Hans skat er 7.39 til staten og 12,90 kr. til kommunen for hele året 1916-1917. Altså lige omkring 20 kr. i skat for 1 år.  Det fortæller lidt om årsindtægten og formuens størrelse.

Der er en forretning i ejendommen Fredensgade11, og en person, Frederik Christian Hansen fra Tommerup, som bor på 2. sal er detailhandler i den. Han har en årlig indtægt på 1900 kr. og betaler 18 kr. i skat Årlig.

 

Den 16.april 1922 lader Niels sig døbe som Baptist i Kristuskirkens menighed i København.

 

Niels bliver boende i Fredensgade 11 til sin død 6.marts 1924. Han er da 63 år gammel, og i begravelses-protokollen står, at han er gift og husejer. Dødsårsagen er Enciph alomalcia artriosebrotica.

Han begraves onsdag d. 12.marts i Kristus kirke (Baptist kirke), men dødsfaldet indføres i Johannes sogns kirkebog.

Han begraves på Sundby kirkegård, og det er Christine, der erhverver brugsretten til gravstedet, og senere selv bliver begravet samme sted.

Hvis Niels havde været gift igen, er de påfaldende, at Christine skulle have gjort dette. Der ligger kun de to i gravstedet indtil 31. dec. 1959

 

Jeg er i besiddelse af en kopi af et testamente i forbindelse med Niels død.

I det fremgår at arvingerne efter Niels Pedersen er:

Overmontør Chr. Pedersen, detailhandler Rich. Pedersen og fru Lydia Haagensen f. Pedersen, på den ene side- på den anden Fru Christine Caroline Josephine Sørine f. Petersen, enke efter husejer Niels Pedersen.

Alle 4 arver ejendommen Matr.622 af Udenbys Klædebo kvarter Fredensgade 11.

(Ps. Ejendommen sælges først af arvingerne omkring 1966)

 

Altså ikke en ny ægtefælde eller andre børn. Men heller ikke Niels og Christinas 2.søn, Marius Gabriel eller hans evt. arvinger. Ved Niels død, er der kun en ejendom, så måske har det været forretninger, der har været refereret til i forbindelse med separation og skilsmisse.

 

Niels er min oldefar, min farmors fader, og jeg har hørt omtale af ejendommen Holmbladsgade 36, Kbh. Men det eneste sted jeg er stødt på den er, da ejendommen optræder i forbindelse med at Lydia giver fuldmagt til at hendes nevø, revisor Fritz Pedersen, Ingolfs alle (Jens Christians søn) kan disponerer over hendes særeje vedrørende dispositioner af ejendommene Fredensgade 11 og Holmbladsgade 36, men det er i 1966

 

Det har ikke været mig mulig at finde Christine i folketællingerne 1916 eller 1925, men jeg ved at hun flyttede med Viggo og Lydia, da de i 1935 havde bygget hus på Tønnesvej 65 og flyttede dertil..

 

Det var med lidt forundring, at jeg ved forskningen opdagede, at Niels var Detailhandler, for gennem min barndom har jeg fået at vide, at han var Brygger og -alkoholiker, og at det angiveligt skulle være en af årsagerne til skilsmissen, men dette erhvervet viste sig ikke at stemme overens med de faktiske forhold. Hvis påstanden om alkoholismen er sand, kan man undre sig over den formue Niels fik oparbejdet, for han havde ikke noget med sig fra hjemmet. Niels´s mor Mette boede på fattighjem i Sandvad i 1880, og han fik en attest fra fattigvæsnet i Give ved sit bryllup.

Men omvendt så havde Niels´s forældre ejet gården i Thyregod og Mette solgt den for 100 rgsd. mere end den blev erhvervet for. Måske har de penge været båndlagt til børnene, men det er næppe tænkeligt.

Det blev også fortalt, at sønnen Marius havde et alkoholproblem. Han skulle angiveligt være flyttet til Bornholm og var død, der uden efterkommer.

    

Adresser som Niels Pedersen født i Give 14.marts 1860 har beboet/og eller ejet:

 

Årstal

Adresse

Kilde

Bemærkninger

14.marts 1860

Skærhavegård" Give, Vejle Amt

Fødsel

Faderen er gårdmand

4.okt.1861

Langkjær mark, Brande, Vejle amt

Af-og tilgangsliste

Faderen er gårdmand

11.juni 1864

Thyregod Mark, Vejle amt

Af-og tilgangsliste

Faderen er husmand

30. juni 1866

Skøde på matr.nr.31 Thyregod

Kollemortenvej 89

Skøde på ejendom

J.C. Pedersen står som skrædder

17.maj 1869

”Enkelund” Thyregod

Mettes dåb som Baptist (Lis oplysninger)

Nørre Snede Baptistmenighed

Feb.1870

Thyregod, Vejle Amt

Folketælling

Faderen der er skrædder opholder sig i Give by (1.dag)

6.januar 1873

Sandvad, Vejle Amt

Skøde fra salg af matr. 31

Moderen er enke i uskiftet bo.

12.april 1874

Sandvad (Vindeslev) (Hvejsel)

Niels´s dåb/konfirmation

Niels er døbt 14 år gl. i Vindeslev Kirke

Feb. 1880

Raadhusstrædet 1, Kbh.

Folketælling

?

1.maj 1881

Raadhusstrædet 1, Kbh.

Vielse

Tjener

22.marts 1882

Kjøbmagergade 59,4 o.g. Kbh.

Jens Christians fødsel

Der er desuden not.

(Lampevej 12)=Howitzvej

Bud

16.juli 1884

Wildersgade 16, Kbh.

Marius Fødsel

detailhandler

Feb.1885

Wildersgade 16, Kbh. Matr.101 Forhuset.

Folketælling

detailhandler

26.nov. 1886

Adelgade 88, Kbh.

Richards Fødsel

detailhandler

1.nov.1890

Adelgade 88, Kbh.

Lydias fødsel

detailhandler

29.marts 1896

Mysundegade 30,Kbh.

Jens C. Konf.

brødhandler

25.sept.1898

Skydebanegade 10 A,2 Kbh.

Marius Konf.

detailhandler

 

 

Richards Konf.

 

17/1 1901

Tommerup

Jens Christians Lægsrulle

detailhandler

9.april 1905

Tommerup

Lydias Konf.

Købmand

19/9 1905

Amagerbrogade 251,2

Richards Lægsrulle

detailhandler

 5/2 1906

Amagerbrogade 251,2

Folketælling

Forhen. detailhandler

1907/1911

Amagerbrogade 180,

Separation/skilsmisse

Ejer forretning

3.maj 1912

Olfert Fichersgade 3,4

Lydias Bryllup

Faderens? bopæl

2.feb.1916

Fredensgade 11, Kbh.

Folketælling

Husejer/detailhandler.

6.marts 1924

Fredensgade 11, Kbh.

Døds anmeldelse

Husejer

 

Jens Christian Pedersen og Mette Nielsen

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                   H 2-1-1

SLÆGTSFORSKNING

Oplysninger fra kirkebøger vedr. fødsel/dåb – konfirmation – vielse – død

 

NAVN: Jens Christian Pedersen

Fødte Drenge/Piger:

Kirkebog Sogn: AO Vejle Amt, Nørvang, Hvejsel sogn, F. 1823-1860 opslag nr. 14 nr. 20

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

Dåbsdag

 

Faddere

Anmærk.

26. november 1828

Jens Christian Pedersen

Gaardmand Peder Madsen og hustru Barbara Ivarsdatter på Ildved Mark

Døbt i kirken d. 30. november

 

Båret af Claus Madsen kone på Ildved Mark

Faddere:

Søren Sørensen Claus Hansen Niels Jacobsen alle af Hvejsel

 

 

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn: AO Vejle amt, Nørvang herred, Hvejsel sogn, Konf. 1823-1860, opslag nr. 253 nr. 6

Født/Sted

Fulde n1851avn

Forældre/adresse

Konf.dag

 

 

Anmærk.

26. Nov.1828

Jens Christian Pedersen

Faderen Gaardmand Peder Madsen. Moderen Barbara Ivarsdatter på Ildvad Mark

1. april i Hvejsel kirke 1843

 

 

Kundskaber meget god

Opførsel

Haft naturlige kopper

 

Vielse:

Kirkebog nr.  AO Hvejsel sogn, Vejle Amt, Nørvang herred gifte 1823-1860 opslag 354 nr. 14

Gommens navn,

stilling, fødsel, adresse

Brudens navn,

stilling, fødsel

adresse

Vielsen

Forlovere

Anmærkninger

Jens Christian Pedersen 23 år gammel, søn af Peder Madsen på Ildved mark

Mette Nielsdatter 28 år Barnefødt fra Hedegaard i Give sogn (nu Husholderske for Peder Madsen på Ildved mark)

9. oktober 1851 i Hvejsel kirke

Peder Madsen - Brudgommens fader,

Peder Christian Nielsen, -hans svoger

Brudgommen har haft naturlige kopper

Bruden vac. af Christens (den).. 4. (18)26

Ifølge straf- retssag af 2.august 51

Bortfald 1.lysning fra 2.marts*

 

* Er usikker på hvad der rent faktisk står i de ord der er fremhævet.

 

 

 

Døde:

Kirkebog Sogn: AO. Vejle amt, Thyregod sogn, døde fra 1866- 1884 opslag 208 nr. 3

Dødsdag

Begravet

Navn

Stilling

Alder/

fødsel

Alm. jevn.

Anmærkninger

9.april 1872 i Thyregod

17.april 1872

Jens Christian Pedersen

Gift Husmand og skrædder i Thyregod, Født i Ildved, Hvejsel sogn, Fader Peder Madsen

43 år

12/4

Sk. 12

        4

13

        4

Tæring. Jordsat uden ceremoni da afdøde var Baptist.

 

Børn: med Mette Nielsen:

Navn

Født/ død

Bemærkninger

Peder Jensen

f. 14.januar 1852 i Hvejsel

Døbt i kirken

Søren Jensen    

f.13. oktober 1853 i Øster Nykirke

Døbt i kirken, (D.1 mars 1873 flytter skrædder i Thyregod, Søren Jensen, f. 13/10 53, til Rind Sogn, hvor han i ankomstliste benævne som tjenestekarl. Han er fraflyttet i 1880, hvortil?)

Jens Peder Jensen

f. 19.sep 1855 i Givskud

Døbt i kirken

Bertel Pedersen

f.7.september 1857 Givskud

Døbt i kirken. Ny udskrevet af ”Enkehusets” skole

Står ved afgang fra Thyregod 1871 til Give

Niels Pedersen  

f.14. Marts 1860 i Give,

d. 6/3 1924 i København

Ikke døbt

Barbara Petersen

f.28. maj 1862 i Brande

d. 12/2 1938 i København

Navngivet men Ikke døbt,

Ændrer senere navn til Maria

Pauline Pedersen

ca. 1865 i Thyregod

Ikke døbt

 

Af- og tilgange 

Afgang:

Personer

Tilgang

Personer

Hvejsel opslag 163

22. marts 1852

Jens Christian Pedersen 23½ år ? for faderen Peder Madsen på h???

Mette Nielsen hans hustru

Rejser til Hedegaard i Give sogn

Give opslag 8

4. april 1852

Jens Christian Pedersen f.26/11 -28 gård?

Mette Nielsen hans hustru f. 24/8 -23

Kommet fra Hvejsel 28/3 1852

Give opslag 67

26. Nov.1853

Jens Christian Pedersen f.26/11 28

Mette Nielsen, f. 24/8 23

Rejser til

Øster Nykirke opslag 15

26. Nov. 1853

Jens Christian Pedersen 33 år gårdmand

Mette Nielsen hans hustru

Kommet fra Give 26/11 53

Øster Nykirke

 

Givskud: opslag 21

1855

Jens Christian Pedersen Ildved 27 år.   ?+ foder? Mads Pedersen I Harrød

 Mette Nielsen hans hustru Hedegaard 32 år

Kommet fra Øster Nykirke 7/9 55

Givskud opslag 75

1859

Jens Christian Pedersen Ildved 30½ ?? Formenten Riis???

Mette Nielsen Hedegaard  35½

Rejst til Give 29. april

Give opslag 30

12. juli 1859

Jens Christian Pedersen 31 år Gårdsmand paa Skjær?

Mette Nielsen 36 år hans hustru

Kommet fra Givskud 24.april 1859

Give: opslag 88 nr. 28 og 29.

4.oktober 1861

Jens Christian Pedersen 33 år gårdmand

Mette Nielsen hans hustru

kommet til Brande Sogn

Brande: opslag 25 nr. 23 og 24

4.oktober 1861

Jens Christian Pedersen 33 år med 5 sønner

Mette Nieldatter hans hustru 38 år

 

Brande: opslag 23 nr. 7 og 8

10. april 1864

Jens Christian Pedersen 35,5 år med 5 sønner og 1 datter, konfirmeret Hvejsel- Hvejsel

Mette Nielsdatter hans hustru – konfirmeret Give- Nykirke

til Thyregod Nørvang Vejle

Thyregod: 1846 1875 opslag 99 nr. 5 og 6

11. juni 1864

Jens Christian Pedersen 35 år Husmand på Thyregod Mark

Mette Nielsdatter 42 år hans hustru –

fra Brande

 




Jens Christian Pedersen

f. 26/11 1828 d. 9/1872

 

Jens Christian Pedersen er født i Hvejsel sogn, på Ildved Mark som søn af Gårdmand Peder Madsen og Barbara Ivarsdatter som det 8. og sidste barn i familien. Barbara var 41 og Peder 49 år, da Jens Christian kom til verden, og hans ældste broder 16 år ældre. Familien bestod af 5 drenge og 2 piger, idet en ældre broder var død blot 1½ år gammel.

Jens Christian er blevet døbt d. 30.november. Han blev båret over dåben af Claus Madsens kone

(Karen Pedersdatter) på Ildved Mark, og hans faddere var Søren Sørensen, Hans Hansen og Niels Jacobsen Smed alle fra Ildved.

Jeg tror Claus Madsen kunne være en bror til Peder Madsen. Han er født i Givskud og bor i Harritsøe i Ft. 1834 og 1845. Det kunne dog også være venner for de 2 familier boede jo i nærheden af hinanden.

 

Jens Christians far, Peder, var enkemand, da han giftede sig med Barbara. Måske har han haft børn i det ægteskab, men da hans hustru døde, kun 29 år gammel, kan det ikke være mange.

Han er således vokset op på gården med en mindre del af sine søskende. Ifølge Ft. 1834 boede der endnu 4 børn i hjemmet, hvoraf Mads Peter på 17 år var den ældste.

Udover familien havde en Hestehandler, Ole Madsen, en Daglejer, Peder Andersen, og en tjenestepige, Kirsten Thomasdatter, ophold på gården.

 

Ifølge Ft. 1840 er der af børnene nu kun Mads Peter og Jens Christian på 12 år hjemme på gården;

Men 2 af tjenestefolkene fra 6 år tidligere bor stadigvæk hos familien. Det er Ole Madsen og Kirsten Thomasdatter.

 

Den 1.april 1843 bliver Jens Christian konfirmeret i Hvejsel kirke. Hans kundskaber er meget gode og hans opførsel er tålelig. (Den bedømmelse har alle drengene fået). Men hvad der er nok så interessant, har Jens Christian haft naturlige kopper, og er altså ikke blevet vac.  

 

5 år senere i fat. 1845 kunne det se ud til at familien er flyttet. Adressen er Ildved by, ikke Mark. Peder er nu 65 år og husmand, ikke som tidligere gårdmand, og der er ingen tjenestefolk. Men en datter Anne Mette er kommet hjem. Jens Christian er 17 år og bor hjemme.

 

Jens Christian Pedersen var på session i 1849, 21 år gammel. Her får vi at vide, at han er 63” høj og hans opholdssted er? (kan ikke læse det) 51. Han bliver overført til 1851, og der er noteret at han er krøbling i f. land? Og så bliver han strøget af lægsrullen.

 

I 1850 er den lille familie stadigvæk sammen i Ildved by, idet både Jens Christian 22 år gammel og Anne Mette 28 år gammel begge ugift, bor hos de nu aldrene forældre. Men der er kommet et lille nyt familiemedlem, idet Anne Mettes lille ”uægte” 2 årige søn Niels Peder Pedersen er kommet til.

Jens Peter er i mellemtiden blevet skrædder.

 

Det var ofte i ældre tider sådan at handicappede eller fysisk svage mænd blev uddannet som skrædder; således også Jens Christian. Derfor tror jeg, at han har haft større men af sygdommen, kopper; hvilken næsten også fremgår af lægsrullen: krøbling. Hans højde er normal efter datiden, så det må være andet end knoglerne, der er angrebet.

 

Det er ikke kun nevøen, den lille Niels Peder, der indtræder i familien omkring 1848-51, for i 1851, har familien en Husholderske Mette Nielsen 28 år. Hun er gårdmandsdatter fra Hedegård i Give sogn, og d. 9. oktober 1851 gifter Jens Christian og Mette sig i Hvejsel kirke. Deres forlover er Jens Christians far Peder Madsen, Mettes far Niels Sørensen og Mettes broder Peder Christian Nielsen.

Under anmærkninger står at brudgommen har haft naturlige kopper og at bruden er vaccineret i 26, af Christen. Men der er en uklar fnidret bemærkning, jeg ikke rigtig kan læse og forstå, ”Ifølge strafferetssag af 2.august 51, bortfald af tillysning?”

Jeg tænker, om det måske hænger sammen med en fadderskabssag, da Mette er højgravid, med parrets første barn, Peder Jensen, der kommer til verden 14.januar 1852. Eller om der ikke står Strafferetssag, men hvad er det så?

 

Hvorom alting er, så bæres Peder Jensen til dåb i Hvejsel kirke d. 4.marts 1852 og Jens Christian er noteret som Indsidder på Ildved mark. Peder frembæres af Gårdmand Anders Hansens Hustru af Ildved Mark; Maren Mikkelsdatter af Fousing,? Mads? Pedersen, Indsidder Peder Nielsen og gårdmand Ivan Pedersen af Ildved Mark. Måske er Peder Nielsen identisk med Mettes broder Peder Christian Nielsen.

 

Allerede kort tid efter, flytter den lille familie, idet de den 22.marts 1852 forlader Jens Christians barndomshjem og forældre, for at flytte til Mettes hjemsted Hedegård i Give. Her er de tilmeldt 4. april og Jens Christian er betegnet som gård. ? Det bliver så afslutningen på Jens Christians stabile liv idet han har boet med forældrene i Ildved fra sin fødsel. Fra nu af, er det at familien ustandselig flytter.

 

Opholdet på Hedegård, er nok en kort bemærkning, for noget kunne tyde på at Jens Christian køber Matr. No. 7a Kollemorten på 1 hektar 6 tønder 2 skæpper og 2½ Alb. Land. Ejendommen er beliggende på Kollemortenvej 50. Der er ikke fundet en tinglysning af købet, men der er tinglyst et skøde fra Jens Christian Pedersen til Christian Nielsen, dat. 28 Dec.1854, læst 12. jan.1855.

 

Ejendommen må ligge i Øster Nykirke sogn, for den 13. oktober 1853 fødes parrets 2. søn Søren Jensen. Jens Christian er husmand og adressen er Kollemorten. Søren bæres til dåb i Øster Nykirke 27. november. Hans fadder er Peder Nielsen i Ildved, Ivar Pedersen, Mads Pedersen af Fausing og en mere jeg ikke kan tyde. Men det er jo ellers gengangere fra Peders Dåb.

 

Jens Christian køber matr. Nr. 4 g Harresø, beliggende Harresøvej 14 i Givskud den 14.marts 1854 af Mads Pedersen. Måske er årstallet ikke korrekt idet Jens Christian jo først får tinglyst salget af sit andet hus på Kollemortenvej 50 i dec. 1854.

Det der bestyrker mig i denne antagelse er dels, at jeg ikke finder familien i ft. 1855 hverken i Øster Nykirke eller i Harresøe, dels at Mads Nielsen som Jens Christian køber huset af (14.marts 1854) stadigvæk bor der og er betegnet husmand i Ft. 1.februar 1855.

 


Her i Harresø kommer den 3. søn så til verden, som barn af husfolk i Harresø. Han bliver født 19.september 1855. Han får navnet Jens Peder Jensen ved dåben i Givskud Kirke den 14. oktober. Han bliver frembåren af Gårdmand Mads Peder Pedersens hustru (Kirsten Marie Pedersdatter) af Fausing og Træskomand, husmand Iver Pedersens Hustru (Christiane Andersdatter) i Ildved, medens begge de 2 selv er faddere, foruden af Peder Christian Nielsen af Ildved. Igen er det de samme personer, der har æren af at være centrale personer i dåben.

 

Matriklen i Harresø bliver solgt d. 23.juni 1856 til Chr. J. Bøjesen. Men forinden d. 7/ 9 1855 er familien flyttet fra Østre Nykirke sogn til Givskud sogn. Det er noteret, at Jens Christian har været

? foder for Mads Pedersen i Harresø.

 

Hvorom alting er, så ser Berthel Pedersen, den 4 søn dagens lys i Givskud sogn, men altså ikke fra samme adresse som Jens Peder gjorde. Det er derimod på Givskud Mark, familien nu har bopæl.

Berthel bliver født 7.september 1857 og døbes som den sidste af parrets børn d. 27.december i Givskud Kirke. Jens Christian og Mette er husfolk. Han er derimod den første, der kommer til at hedde Pedersen efter faderens efternavn. Berthel Pedersen bæres af Anders Jørgensens kone fra Tørring og Peder Chr. Nielsens kone fra Ildved. (Måske Mettes svigerinde)

Mads Peder Pedersen fra Fousing og Iver Pedersen fra Ildved, har igen æren af at være faddere sammen med en ny person Jacob Pedersen fra Tørring.

Nu da det var sidste gang, et af Jens Christians og Mettes børn bliver døbt, kan jeg undre mig over at Mettes tvillingsøster Maren IKKE er blevet udvalgt som gudmor eller fadder. Det var almindeligt at søskende og nære familiemedlemmer fik den ære.

 

I 1828 var en dåbsforordning kommet. Den bestemte, at alle børn skulle have et familienavn/stamnavn, der kunne være dannet ud fra faderens tilnavn, erhverv eller det sted hvor familien hørte til. Imidlertid gik det træt med det fælles efternavn, og derfor blev reglerne skærpet i 1856 således at faderens valgte efternavn, gik i arv til alle familiens børn og deres børn fremover. ( Kilde: Slægtsforskernes ABC .af Jørgen Green)


Med denne indskærpelse bortfaldt –datterendelsen. Det varede endnu en generations tid, inden kvinden overtog mandens efternavn ved brylluppet. Men jeg har i slægtsforskning oplevet, at kvinderne fra den tid uofficielt har tilegnet sig ægtemandens familienavn efter mange års ægteskab, og ofte efter mandens død.

 

29.april 1859 rejser familien fra Givskud til Give. De er beskrevet som Skrædder og husfolk formodentlig Riilog?? I Give bliver de husfolk på Skærhaven Mark. I Tilgangslisternes anmærkninger for Give er noteret for alle ankomne, hvornår de er vaccineret. Ud for Jens Christian og Mette i er noteret at han har haft naturlige kopper, og at hun er vaccineret i 4. sep. 1846. Gad vide om der har været en begyndende epidemi, siden netop det er opført for alle. Jeg har ikke set det i andre tilgangslister.  

 

Mellem 1858 og 1860 er der foregået en radikal holdnings ændring i familien, idet Jens Christian må have ladet sig døbe som Baptist. Det har dog ikke været mulig at finde hans indtrædelse i Baptist menigheden.

Det kunne se ud som om familien er blevet påvirket af at deres naboer, idet der i Givskud var en Baptist menighed.

 

Baptisterne er Danmarks ældste frimenighed. Den kom til landet omkring 1839, men var ulovlig indtil Grundloven i 1849, hvor der blev indført religionsfrihed.

Børn af Baptister blev ved fødslen indført i den sognekirkebog hvor familien hørte til. Ofte med oplysningen om at forældrene var Baptister. ( Kilde: Slægtsforskernes ABC. af Jørgen Green)

 

Givskud Menighed blev netop stiftet i året 1849 af mindst 8 familier (som allerede d. 7. december 1848 søgte kulturministeriet om fritagelse for at få deres børn døbt) og allerede året efter kom der 4 familier mere med i menigheden.

Det fortælles fra Baptisternes Arkiv i Tølløse, at Givskud menigheds forstander fra 1887-1937, Anders Eskelund altid gik med en stor lommebog i lommen, hvori medlemmer var indskrevne og at det skulle være det eneste sted som medlemmerne i Givskud menighed blev opført. Desværre er der ingen der ved hvor den lommebog befinder sig.

 

Jens Christian er skrædder, og husmand på ”Skærhavegård” da Niels Pedersen, søn nr.5 bliver født 14. marts 1860 i Give, og han er parrets første barn, der ikke døbes i forbindelse med fødslen. Niels indføres i Kirkebogen i Give sogn, men dåbsdagen er først tilføjet 14 år senere, den 12.april 1874, hvor Niels selv vælger at lade sig døbe. Af håndskriften i Fødselsnotaterne kan det tydelig ses, at dåben og Niels´s vidner, samt bemærkninger er tilføjet af en anden person. Derfor har præsten i Give kirke IKKE lavet en bemærkning om, at forældrene er Baptister, men ladet felterne stå tomme. Måske er det fordi forældrene endnu ikke ER Baptister, men at de føler sig tiltrukket at tanken. Jeg ved fra Baptisterne optegnelser, at Mette Nielsen f. 29. august 1823 i Hedegaard, først lader sig døbe som baptist den 17. maj 1869.

Niels har ikke fadder, men vidner til dåben. Disse er Anders Johnsen af L. Ildved, Kristen Nielsen og L. Frandsen af Vindelev samt N.P. Andersen af Hugum i Kollerup. Alle er Gårdmænd.

Niels´s dåb er desuden indskrevet i kirkebogen for Vindelev under fødte året 1874. I den er bemærket: født 14.marts 1860. Da drengens forældre vare Baptister blev han først døbt efter han i det fyldte 14.aar, og efter at han har deltager i konfirmationsundervisningen vinteren 73-74. Niels vælger altså at til at vælge folkekirken og fravælge Baptisterne. En beslutning han dog ændrede i 1922, 2 år før sin død.

 

Godt 2 år bliver familien i Give. Så flyttes der igen. Denne gang går turen den 4.oktober 1861 til Brande hvor Jens Christian, Mette og 5 sønner ankommer.

Men da de 2½ år senere forlader Brande er det nu med 5 sønner og 1 datter. 
 

Datteren, der er kommet til, er Barbara Pedersen. Hun blev født 28.maj 1862 som barn af husforpagter og skrædder på Langkjær Mark Jens Christian og hustru Mette. Her er det nævnt i kirkebogen at navnet er opgivet, men barnet ikke døbt. Igen er der ikke notater om forældrenes religiøse ståsted.

Barbara kommer jeg til at ”lære nærmere at kende” i forbindelse med efterforskningen at hendes moder Mettes dødstidspunkt. Det vil jeg beskrive under Mette Nielsens liv og levned.

 

Fra Brande går rejsen til Thyregod. I afgangsnotater fra Brande 10.april står Jens Christians og Mettes konfirmations sted henholdsvis Hvejsel og Give- Nykirke. Endnu en bemærkning jeg ikke tidligere er stødt på i hverken afgang - eller tilgangslister.

Familien er først noteret i tilgangslisterne for Thyregod den 11. juni og der er Jens Christian Husmand på Thyregod Mark.

Mette er 42 år gammel og har d.4. juni født endnu en datter.. Hun får navnet Pouline Pedersen og hun er indskrevet i Thyregod sogns kirkebog. Her står at hun ikke er døbt og for første gang står at forældrene ere Baptister. Det er så ikke helt korrekt, idet Mette jo på det tidspunkt ikke er døbt Baptist.

 

Pouline bliver parrets sidste barn, men det bliver ikke sidste gang ægteparret flytter. Næste gang er det dog inden for sognegrænsen, idet Jens Christian Pedersen den. 30. juni 1866 køber Matr. Nr. 31 Thyregod, (Kollemortenvej 89).

 

D. 30. juni 1866, skøde fra den ny ejer af matr. nr. 3b Hans Jensen Christensen til Jens Christian Pedersen på matr. nr. 3l af Thyregod med htk. 2 fkr. 1 alb. Købesum 500 rd. Parcellens hus var bygget dels af sælgeren dels af køberen. J. Chr. Pedersen var skrædder, han var født i Hvejsel i 1828 og gift med Mette Nielsdatter, født i Give i 1822. Han lånte samtidig 500 rd. af bolsmand Mads Nielsen på Thyregod mark. Hans 4 børn var født i hvert sit sogn, Bertel var født i Givskud i 1857, Niels var født i Give i 1860, Barbara i Brande i 1862, og Pouline blev født i Thyregod d. 4. juni 1864. Der står ikke noget om, hvornår kontrakten med J. Chr. Christensen blev ophævet. Ane Margrethe Laursdatter døde d. 15. juli 1862 på Thyregod mark. J. Chr. Christensen flyttede til Fuglsang, der døde han som aftægtsmand d. 15. maj 1865. D. 9. april 1872 døde Jens Chr. Pedersen af tæring, han var søn af Peder Madsen i Ildved og uddannet som skrædder. Han blev begravet uden ceremoni, da han var baptist.

D. 27. sept. 1872 fik enken Mette Nielsdatter tilladelse til at sidde i uskiftet bo, og d. 30. okt. samme år lod hun tilladelsen tinglæse.

D. 6. jan. 1873, skøde fra Mette Nielsdatter, nu i Sandvad, til Jens Bentsen Elkjær.

 

Ifølge folketællingen 1870 for Thyregod by har huset navnet ”Enkelund”. Her bor Jens og Mette med deres 4 yngste børn: Bertel, Niels, Barbara og Pauline. Jens Christian er dog fraværende fra bopælen, idet han opholder sig i Give by og har været væk 1 dag. Hans erhverv er skrædder. Jeg tror, han har været på arbejde i Give, der ligger ca. 10 km. væk fra Thyregod. Han kunne også have været på sygehus, men så plejer det at stå noteret.

Mere bemærkelesværdigt er det at hele familien er noteret som Lutheraner, for på dette tidspunkt er begge ægtefælder blevet døbt som Baptister.
 

Som det ses af skødenotatet bliver det for Jens Christian Pedersen hans sidste bopæl, idet han den 9. april 1872 dør, kun 43 år gammel af tæring= tuberkulose. Han bliver begravet på Thyregod Kirkegård, men det er uden ceremoni, da afdøde var Baptist, som det står i kirkebogen.

Men Mette fortsætter med at flytte som det anes; og hun dør i Kolding i 25.januar1902  

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          
H 2-1-2

SLÆGTSFORSKNING

Oplysninger fra kirkebøger vedr. fødsel/dåb – konfirmation – vielse – død

 

NAVN: 

Fødte Drenge/Piger: Mette Nielsdatter

Kirkebog. AO Vejle amt, Nørvang, Give sogn fødte 1823 opslag 42 Nr. 9

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

Dåbsdag

Kirke/præst

Faddere

Anmærk.

29.august 1823 i Hjemmet

Mette Nielsdatter/

Nielsen

Gårdmand Niels Sørensen og hustru Karen Poulsdatter af Hedegaard

29. August 1823 i hjemmet og i kirke (Give) 2. Nov. 1823

 

 

Vac. 4.sep. 1826 af Christensen

Bemærk: Mette er født tvilling med Maren Nielsdatter. Se opslag 43

 

Konfirmerede:

Kirkebog. AO Veje amt, Nørvang herred, Give sogn konf. Piger opslag 136,nr. 3nr. 4 er søster Maren

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

konfirmere

Kirke

Opførs./ Anm.

Anmærk.

29.august 1823 i Hjemmet

Mette Nielsdatter/

Nielsen

Gårdmand Niels Sørensen og hustru Karen Poulsdatter af Hedegaard

1837

Give

Kundskaber: medet god, opførsel: meget god

 

 

Vielse:

Kirkebog AO Hvejsel sogn, Vejle Amt, Nørvang herred gifte 1823-1860 opslag 354 nr. 4

Gommens navn,

stilling, fødsel, adresse

Brudens navn,

stilling, fødsel

adresse

Vielsen

Forlovere

Anmærkninger

Gårdmand Niels Sørensen og hustru Karen Poulsdatter af Hedegaard

Mette Nielsdatter 28 år Barnefødt fra Hedegaard i Give sogn,(nu Husholderske for Peder Madsen på Ildved mark)

9. oktober 1851 i Hvejsel kirke

Peder Madsen Brudgommens Fader

 Peder Christian Nielsen, hans svoger

Brudgommen har haft naturlige kopper

Bruden Vac af Christens (den).. 4. (18)26

Bortfald af lysning 1. Gang!

 

 

Døbt som baptist kilde Lis Holms Baptist kilde (se bilag under Jens Christian Pedersen)

Døbt som baptist

menighe d

stand

17.(27) maj 1869

Nørre Snede baptist menighed

Huskone på ” Enkelund” Thyregod.

 

Døde:

Kirkebog: AO Vejle amt, Kolding sogn, Sct. Nicolaj kirke, opslag 29

Dødsdag/sted

Begravet

Navn

Stilling

Alde

Præst

Anm.

1902

25. januar

Kolding Søndergade 23

Kolding Kirkegård

1902

30. januar

Mette Petersen f. Nielsdatter

Enke efter skrædder jens Christian Petersen i Thyregod- født i Give sogn 29.august 1823.

Datter af afd Gaardejer Niels Hedegaard

78 aar.

A.C.

Bak

 

Skifteattest

25/1 1902.

Dødsattest

25/1 1902

 

216 ?5

14-?3

 

 

Børn: med Jens Christian Pedersen:

Navn

Født/ død

Bemærkninger

Peder Jensen

f. 14.januar 1852 i Hvejsel

Døbt i kirken

Søren Jensen 

f.13. oktober 1853 i Øster Nykirke

Døbt i kirken,(D.1 marts 1873 flytter skrædder i Thyregod, Søren Jensen, f. 13/10 53, til Rind Sogn, hvor han i ankomstliste benævne som tjenestekarl.) Han er fraflyttet i 1880, hvortil?)

Jens Peder Jensen

f. 19.sep 1855 i Givskud

Døbt i kirken

Bertel Pedersen                     

f.7.september 1857 Givskud

Døbt i kirken. Ny udskrevet af ”Enkehusets” skole

Står ved afgang fra Thyregod 1871 til Give

Niels Pedersen                      

f.14. Marts 1860 i Give,

d. 6/3 1924 i København

Ikke døbt

Barbara Petersen

f.28. maj 1862 i Brande

d. 12/2 1938 i København

Navngivet men Ikke døbt,

Ændrer senere navn til Maria

Pauline Pedersen

ca. 1865 i Thyregod

Ikke døbt

 

   

 

 

Af- og tilgange                    

Afgang:

Personer

Tilgang

Personer

Give opslag 225

1845

Mette Nielsdatter

Rejser til Lille Brande, Sønder Omme,

Godt skudsmål

S.Omme opslag 84

1845

Mette Nielsdatter

Tjenestepige

Kommer fra Give-Møller 4/2 1845. Vac 1826 af Christens

S.Omme opslag 107

1847

Mette Nielsdatter

24 år tjenestepige

rejser til Give

Skudsmål meget god

Give opslag 198

1847

 

Mette Nielsdatter f. 1823

Kommer fra S. Omme 29/10

Vac 1826 af Christens

Give opslag 56 31.okt.1849

Mette Nielsdatter

27/8 1823

rejser til Tørring

Vac 4/9 1829 af Christens

Skanderborg Amt, Vrads her. Tørring opslag 171

Mette Nielsdatter, 26 år tjenestefolk kommer fra Nykirke – Møller

Vac 1826 af Christens

 

Tørring opslag 222

1851

Mette Nielsdatter 28 år Tjenestep

Rejser til Hvejsel

Har været 2 år

 

Hvejsel opslag 48

2/10 1851

Mette Nielsdatter – Hedegaard

Tjeneste hos Peder Madsen Ildved Mark, kommer fra Tørring sogn Rither 2/10 1848 Vac 1826 af Christens

 

Hvejsel opslag 163

22. marts 1852

Jens Christian Pedersen 23½ år? for faderen Peder Madsen på h?

Mette Nielsen hans hustru

Rejser til Hedegaard i Give sogn

Give opslag 8

4. april 1852

Jens Christian Pedersen f.26/11 -28 gård?

Mette Nielsen hans hustru f. 24/8 -23

Kommet fra Hvejsel 28/3 1852

Give opslag 67

26. Nov.1853

Jens Christian Pedersen f.26/11 28

Mette Nielsen, f. 24/8 23

Rejser til

Øster Nykirke opslag 15

26. Nov. 1853

Jens Christian Pedersen 33 år gårdmand

Mette Nielsen hans hustru

Kommet fra Give 26/11 53

Øster Nykirke

 

Givskud: opslag 21

1855

Jens Christian Pedersen Ildved 27 år.   ?+ foder? Mads Pedersen I Harrød

 Mette Nielsen hans hustru Hedegaard 32 år

Kommet fra Øster Nykirke 7/9 55

Givskud opslag 75

1859

Jens Christian Pedersen Ildved 30½ ?? Formenten Riis???

Mette Nielsen Hedegaard  35½

Rejst til Give 29. april

Give opslag 30

12. juli 1859

Jens Christian Pedersen 31 år Gårdsmand paa Skærhavegård

Mette Nielsen 36 år hans hustru

Kommet fra Givskud 24.april 1859

Give: opslag 88 nr. 28 og 29.

4.oktober 1861

Jens Christian Pedersen 33 år gårdmand

Mette Nielsen hans hustru

kommet til Brande Sogn

Brande: opslag 25 nr. 23 og 24

4.oktober 1861

Jens Christian Pedersen 33 år med 5 sønner

Mette Nielsdatter hans hustru 38 år

 

Brande: opslag 23 nr. 7 og 8

10. april 1864

Jens Christian Pedersen 35,5 år med 5 sønner og 1 datter, konfirmeret Hvejsel- Hvejsel

Mette Nielsdatter hans hustru – konfirmeret Give- Nykirke

til Thyregod Nørvang Vejle

Thyregod: 1846 1875 opslag 99 nr. 5 og 6

11. juni 1864

Jens Christian Pedersen 35 år Husmand på Thyregod Mark

Mette Nielsdatter 42 år hans hustru –

fra Brande

 

 

 

 

 

Mette Nielsdatter 

f. 29/8 1823- d. 25/1 1902

 

Mette Nielsdatter er tvilling med Maren. Pigerne er de første af 9 børn Gaardmand Niels Sørensen og Hustru Karens Poulsdatter af Hedegaard bliver beriget med. Karen og Niels var blevet gift 2. juni 1822, og der er således gået godt 1 år før pigerne kommer til verden i hjemmet den 29.august 1823. De bliver døbt samme dag, ligeledes i hjemmet og fremstillet i Give Kirke 2.november. Mette er opkaldt efter sin farmor.

 

Det er bemærkelsesværdig, at alle børn i Give er døbt i hjemmet samme - eller få dage efter fødslen, og først efter et par måneder, fremstillet i kirken. Men det er ikke det eneste anderledes for Give sogn i 1820’erne. Der er ikke noteret nogle faddere overhoved for nogle af børnene, og det er usædvanligt.

Indtil 1814 har det været op til hver enkelt præst at indskrive kirkelige handlinger, som det nu passer ham bedst. Det har betydet meget forskellige oplysninger, og det har ikke været særlig systematisk. Dog har de fleste præster/degne kronologisk noteret begivenhederne.

 

I 1814 bliver der udarbejdet en fast opbygget kirkebog til indførsel af døb, konfirmation, copulerede, (vielse) og døde. Den er opbygget således, at det altid først er drenge/mænd og derefter piger/kvinder. Omkring 1825 skal præsterne desuden notere til- og fraflytninger fra sognet, samt jævnførslister, som er en optegnelse over samtlige personer, der er beskrevet i kirkebogen.

 

Kirkebogen fra Give for årene 1814-1830, som er tilgængelig på Statens Arkivalier online (AO), er imidlertid ikke en af disse standardiserede kirkebøger, idet præsten/degnen selv har lavet og skrevet skemaerne, men han har fulgt den nye opbygning med dåb, konfirmation o.s.v., og ligeledes med at adskille drenge/mænd og piger/kvinder.

Noget kunne dog tyde på, at det er en afskrift af en gammel kirkebog, idet skriften er meget let læselig, tydelig og fuldstændig ensartet gennem mange års optegnelser; som om det er optegnelser der er nyopskrevet af en og samme person på samme tid.

 

Mettes forældre er henholdsvis 25 og 35 år gamle, da hun og Maren bliver født. Inde for de næste 16 år kommer 4 brødre og 3 søskende mere til verden.

Niels er som skrevet gårdmand og det er en rimelig stor gård i Hedegaard ved Give på Møllebjergvej 5 matr. 1 a og b, Mette vokser op med sine søskende.

 

D.v.s. i Ft 1834 da Mette og Maren er 11 år gammel, er det kun Mette og 4 af hendes yngre søskende, der bor hjemme på gården. Maren er tjenestepige på nabogården, hvor der er 3 mindreårige børn.

Det er lidt underligt, for det ser ikke ud til, at det er familie til Maren, der måske har ”fået” hende.

 

Mette og Maren bliver konfirmeret i Give Kirke efteråret 1838. De oplysninger kirkebogen har noteret i den forbindelse er, at Niels, pigernes far, er gårdmand og skolelærer, og at pigerne bor i hjemmet. Desuden som altid er kundskaber og opførsel blevet bedømt og begge pigerne har fået betegnelsen ”meget god” for begge dele. Mette er blevet vac. 4.september 1826, Maren 10.juni 1830.

Jeg er lidt undrende over for, hvad der i virkeligheden er sket med Maren. Det, at hun allerede er ude at tjene som 11 årig, og det at pigerne ikke er blevet vaccineret samme dag, er påfaldende.

Da Niels er gårdmand på en stor gård, skulle han ikke have nødig at sende sine børn ud at tjene så tidligt som tilfældet er med Maren. Det kan heller ikke være fordi hun har været vanskelig at have med at gøre, da hun får betegnelsen meget god i forbindelse med opførsel og kundskaber ved konfirmationen. Måske er hun sendt hjemmefra i en ”vennetjeneste”, det kunne se ud til at hun ikke har været hjemme allerede fra hun er 3 år gammel, siden hun ikke er blevet vac. sammen med Mette, men først ved 7 års alderen.

I midlertid er hun noteret som hjemmeboende ved konfirmationen.

 

Næste gang jeg kan følge Mette er i Ft 1840. Her er hun 17 år og tjenestefolk i Give ”Tonumgaard”, hos John Pedersen og Marie Nielsdatter og deres ugifte søn Peder Johnsen. Foruden Mette er 2 andre tjenestefolk, den 18 årige Else Knudsen og den 27 årige Peder Pedersen.

 

Hjemme på gården i Hedegaard er Mettes 7 yngre søskende, samt hendes farmor Mette, der er enke.

 

Den 1. februar 1845 ved folketællingerne er Mette hjemme på gården igen sammen med de 5 yngste af sine søskende. Det samme er farmor Mette på 86 år.

Men Mette er på vej videre i sit liv. Den 4. februar forlader hun hjemmet for at tiltræde en stilling som tjenestepige i Lille Brande i Sønder Omme sogn. Under anmærkninger står at hun har et godt skudsmål.

Ved tilgangen til Sønder Omme er der under hvorfra ankommet står: Give – Møller. Hvad Møller står for kan jeg ikke gennemskue. Det står nemlig under flere andre tilflytter, selvom de ikke kommer fra Give. Det må dog referere til en person, for det er efternavne som Brandt, Nielsen, Østergård, Schmidt og Jørgensen der efterfølger sognenavnet på e andre tilflyttere.

Mette bor og arbejde som tjenestepige i Sønder Omme indtil 29.oktober 1847. Herfra flytter hun igen hjem til Give 24 år gammel. Med sig får hun et godt skudsmål. I Give er hun indskrevet 9. november og et efternavn er igen noteret efter sognenavnet ved hvorfra ankommet. Denne gang er det Birkedeude.

 

Mette bliver i Give i 2 år, men om det er hjemme på Hedegård ses ikke. Den 3. oktober 1849 er udlængslen der igen, og Mette forlader sogn og Amt, for at flytte til Tørring. Der er flere Tørringer, men jeg har fundet frem til, at det er Tørring i Vrads herred, beliggende i Skanderborg Amt. Det er en lang rejse Mette her begiver sig ud på. Mette 26 år er noteret ankommet fra Nykirke 31/10 -Møller (igen). Nykirke - altså ikke fra Give. Flere gange har jeg stødt på kombinationen Nykirke/Give. Derfor er jeg sikker på, at det er samme Mette, idet det ligeledes er noteret at hun er vac. I 1826 af Christens

 

Men endelig sikker, bliver jeg ved at finde Mette i Ft.1850. Hun er på en gård hos Jens Sabroe i Skanderborg Amt, Vrads herred og Tørring sogn.

Hun er 26 år ugift tjenestepige og hendes fødested er angivet som Give sogn, i Vejle amt.

Sammen med Mette er desuden 6 tjenestefolk. 5 af dem kommer fra Vejle Amt, som også Huusfaderen.

Mere spændende for Mettes fremtid (må jeg formode) er af 3 af de unge tjenestekarle er fra Hvejsel sogn, hvor Mettes kommende ægtefælde, skrædderen Jens Christian stammer fra.

De unge fyre er jævnaldrene med Jens Christian, hvorimod Mette er 6 år ældre end ham.

Jeg forestiller mig derfor, at det er igennem disse 3 unge mænd at Mette og Jens Christians veje krydses. Kunne det tænkes, at skrædderen fra Hvejsel, er kommet forbi på gården? Fantasien sætter ingen grænser. Hvorom alting er, så må timånedersdagen have været her på gården i Tørring.

 

( hvis en ugift kvinde føder et barn, står der noteret i kirkebogen, hvor barnet er undfanget. Det kaldes timånedersdagen, og kvinden var tvunget til at opgive den, for det var fra det sogn, der var forpligtelse til at udbetale fattighjælp til barnet.)

 

Mettes ophold i Tørring kommer til at vare i 2 år, idet hun i oktober 1851 rejser til Hvejsel 28 år gammel. Her er hun indskrevet 2/10, som tjenestefolk hos Peder Madsen på Ildved Mark.

Hvor meget tjenestefolk hun er/bliver, kan man spørge sig selv om, for den 9.oktober, en uges tid efter Mettes ankomst, bliver hun og Jens Christian gift i Hvejsel kirke. Her er anført, at hun opholder sig hos Peder Madsen. Allerede 14. januar 1852, godt 3 måneder efter brylluppet kommer så Mettes første søn til verden i Hvejsel sogn.

 

Derefter følger nu 20 års ægteskab, med flytninger ca. hver andet år som beskrevet under Jens Christian, samt 7 børnefødsler et hvert sted igennem 12 år. Et hårdt og barsk liv, men dog med den lykke, at alle deres børn overlever den første barndom.

Jeg har ikke kunne følge dem alle, på grund af familiens flytninger, men fra folketællingerne kan det ses, at de vokser op og bor hos familien, indtil de er gamle nok til at komme ud at tjene. 

 

3 gange ved jeg, at Mette bliver frue i eget hus, idet Jens Christian køber følgende ejendomme: Matr. Nr. 7a. Kollemorten (Kollemortenvej 50), Matr. Nr.4 Harresøe (Harresøevej 14) og endelig Matr. Nr. 31 Thyregod (Kollemortenvej 89).

Den sidste ejendom bygger familien delvis selv omkring 1866, og den kaldes ”Enkelund”. Her bor familien ifølge ft. fra 1870, med de 4 yngste børn, og begge ægtefælder står som lutheraner, selvom de på daværende tidspunkt begge er blevet døbt baptister.

 

Det er i det hus, Mette som gift, bor længst, og det bliver hende, der efter Jens Christians død i 1872, sælger stedet til Jens Bentsen Elkjær d. 6.januar 1873. Herefter flytter hun til Sandved. Hvor længe hun er i Sandved i den omgang, er usikkert, for Niels bliver døbt i Vindeslev sogn i 1874, men i ft.1880 er Mette på fattighjemmet i Sandved i Hvejsel sogn, og hun er hun anført som baptist.

Det kan undre, at hun er på fattighjem, for ved salget af huset i 1873, får Mette 100 rigsd. mere end der var gæld i huset.

 

Mette bliver døbt som Baptist den 17. maj 1869 i Nørre Snede Baptist menighed.

Hvorfor hun først vælger at lade sig døbe så sent, vides ikke. Men et faktum er det, at de 3 yngste af hendes børn, Niels fra 1860, Barbara fra 1862 og Pouline fra 1864 ikke er døbt, da forældrene er baptister. Jeg tænker, at hjemmet måske ikke har været så fanatisk eller at Mette har tvivlet, for deres ældste søn Peder bliver konfirmeret i 1866 i Thyregod, og senere får Niels lov at gå til konfirmationsundervisning, da han når 14 års alderen. Han vælger at lade sig folkekirkelig døbe i 1874. Men da er hans fader også død i 1872, og fik en begravelse uden ceremoni, da han var Baptist.

Måske har det været Jens Christian, der har været stærkest tiltrukket at tankegangen hos Baptisterne!

 

Jeg har et notat liggende jeg selv har skrevet, desværre uden kildehengivelse(Utilgiveligt), men i det står

Bap. Vejle nr. 169 Mette Nielsen enke Fødested: Hedegård, Give sogn, ophold: Vejle 1.november 1880 døbt: 17/5 -67 af Jens Christian, Født 23/8 1823.

 

Jeg kan ikke komme i tanke om, hvor jeg har det fra, med nr. 169 må jo refererer til en eller anden liste. Folketælling kan det ikke være, da det er 1/11 1880. Der er endnu en uklarhed, idet Mette, ud fra de oplysninger jeg har fra Baptisterne, er døbt i 1869 og ikke i 67. Men det er interessant, at det skulle være Jens Christian, der har døbt hende. Surt at jeg har misset kilden.

 

Mettes liv og færden fra 1880 på fattiggården i Sandved og frem til hendes død, har været et detektiv-arbejde, der har ført mig meget langt omkring og ud i mange kroge.

Problemet kunne have været, at hun slet ikke er indført som død da nogle præster ikke har villet indskrive anderledes religiøse personer, selvom de var forpligtede til det. Nogle præster har skrevet det ind sidst i kirkebogen, men det er også tjekket.

 

Jeg har haft nogle spor at gå efter. Nogle af de spor og omveje vil jeg beskrive, for de fortæller lidt om Mette og hendes efterkommer, samt lidt om hvor svært og vanskeligt, det er at slægtsforske. Men det giver først og fremmest et billede af, hvorfor det også er så fascinerende og spændende et arbejde.

 

1.spor

Har været at finde børnene konfirmeret. Her er det kun lykkedes at finde Peder Jensen. Ingen af de øvrige børn ser ud at være konfirmeret i det sogn familien boede i ved deres 14 år.

2. spor

Afgangs lister: her har jeg kun fundet Berthel, der forlader hjemmet 1.nov 1871 til Give sogn. Disse lister ophører desværre med at blive ført fra omkring 1872-75.

3.spor

Har været folketællingerne, men her har jeg ikke fundet Mette efter 1880, hvor hun er på fattighjemmet i Sandved; ej heller 5 af børnene, efter de har forladt det fædrene hjem. Kun Niels, min oldefar, og hans søster Barbara har jeg fundet senere, i København. Måske kan jeg få lidt oplysninger fra Fattigvæsnet i Sandved om Mettes videre skæbne.

4. spor

I 1881 bliver Mettes yngste søn Niels gift med Christine i Holmens kirke i København. Her er anført at

Brudgommens moder, der er enke giver tilladelse til ægteskabet. Fattigattest afgivet fra Give. Det betyder at Mette er i live i 1881. Samt at jeg måske via fattigvæsnet i Give kan få nogle oplysninger der kunne føre mig lidt videre.

5. spor

Er Barbara. Dele af hendes liv, som jeg er blevet bekendt med i min søgen på Mettes død, vil jeg beskrive lidt senere. Men da hun i 1896 bliver gift i København, står at hendes mor bor i Vejle - faderen er død.

6.spor

Kontakt med lokalarkivet i Vejle. De kunne oplyse, at en enkefru M. Nielsen boede i Vissingegade 429 ifølge vejviseren 1894-1895, men de kan ikke med sikkerhed sige om det er ”min” Mette. I følge folketællingen 1895, bor der ingen M. Nielsen på adressen. Ingen M.(ette) Nielsen er indført død i Vejle fra 1896 til 1923, der passer med min Mette. ( Det viser sig senere at Mette i 1893 er flyttet)

7.spor

Baptisterne. Her har jeg mødt Lis Holm gennem DIS, som udover at have givet mig værdifuld viden om baptisterne, også har skaffet de faktuelle oplysninger, der var at finde om Jens Christian og Mette, samt Niels, der døbes som baptist i 1922.

Og som i sidste ende blev hende, der ganske tilfældigt og på mirakuløs vis, via baptisternes dødelister, fandt Mette Petersen død den 25/1 1902 i Kolding.

 

Barbara Pedersen f. 28.maj 1862 i Brande sogn og hendes datter Laura Lilly f. 9.maj 1895 i Vor Frelser sogn i København

 

I et fortvivlet forsøg på at finde Mette død, er det de mærkeligste erindringer, der dukker frem.

Mette var min farmors farmor, og pludselig kom jeg i tanke om, at jeg i min barndom havde kendskab til en kusine til farmor. Det var tante Lilly, som jeg var sammen med flere gange. Mit håb var nu, at Lilly var kusine via Niels, altså en niece af ham og barnebarn af Mette. Lykken tilsmilede mig, så meget mere, som at denne tante Lilly var ugift og uden efterkommer, og at min far derfor havde været med til at tømme og opgøre hendes bo. Derfor var jeg i besiddelse af en hel del kopier af breve fra hende, samt nogle fotos. 

Lilly arbejdede som sekretær, og var vant til at gemme vigtige breve. Det gav nyttig viden, idet bl.a. hendes adresser var i nogle af breve.

Ved at tjekke folketællingen fra 1930 i Esbens Snarresgade nr. 9,hvor hun boede på det tidspunkt, kommer en meget spændende oplysning frem.

Lilly Andersen, hedder Laura Lilly Andersen, og hun er født 9.maj 1895 i København Vor frue sogn. Sammen med Lilly bor hendes moder enken Maria Andersen f. 23/5 1862 på Langkjær, Brande sogn, Vejle amt. Hun er aldersrentenyder.

 

I kirkebøgerne for at tjekke om en Maria var født 23/5 1862 på Langkjær mark i Brande sogn. Det var ikke tilfældet, men det var en Barbara Pedersen, datter af Jens Christian og Mette. Hun var ikke blevet døbt, men navngivet Barbara efter sin farmor.

Var det ”min” Barbara, der var blevet til Maria?

Noget kunne tyde på det, men jeg måtte gå videre i min søgning for at finde beviser.

Nu vidste jeg hvornår og hvor Lilly var blevet født, så ved at se efter i kirkebogen, fandt jeg ganske rigtigt Laura Lilly født. Her kom endnu spændende oplysninger frem. Lilly var nemlig et uægte barn, født af den fraskilte Maria Johansen f. Pedersen (hurra) og 32 år gammel (passede). Der var en udlagt barnefader, brødhandler Peder Andersen. Timånedersdagen var i kælderen på Wildersgade nr. 4, (endnu et hint måske, for bror Niels boede jo netop i Wildersgade).

 

Jeg vidste, at Tante Lilly havde en bror Svend Åge, men om han var yngre end hende eller ældre, vidste jeg ikke. Men jeg fandt i et af de breve Lilly havde skrevet til ham, at sparrekassebogens kode var 14/2. Jeg tænkte, at det måske var hans fødselsdag, men hvornår? Ved at lede i Vor frue sogn, var jeg igen heldig, idet der den 14/2 1897 var født en dreng, der fik navnet Svend Åge Andersen. Hans forældre var Brødhandler Peder Andersen og HUSTRU Marie Johansen f. Pedersen 34 år gammel. Der stod desuden at forældrene var viet i Frederiksberg Kirke 16. februar 1896. Blev her sikker på at det var Lillys bror.

Ved at tjekke dette bryllup, fik jeg det afgørende bevis på at Barbara og Marie var en og samme person idet der i brudens notater stod: Fraskilt Marie Johansen F. Pedersen. Fraskilt ifølge Kgl. Bevilling á 27.oktober 1893 med giftermåls tilladelse d. 5. november 1895. Datter af Skrædder Jens ChristianPedersen og hustru Mette Nielsen f. i Brande 28.maj 1862, 33½ år bor på Vinstrupvej 5. Moderen bor i Vejle – faderen er død. Fraskilt fra Tjenestekarl Niels Johansen.

Her var anstrengelserne altså det hele værd, blot for at få sporet af, at Mette var live i 1896, og at hun boede i Vejle.

 

Men det gjorde også eftersøgningen af de andre børn vanskelig, for hvis de, som Barbara, havde skiftet navn, er opgaven umulig, især fordi familien flyttede så meget, at de børn ingen tilknytning har haft til et enkelt sted, så det kunne tænkes at de ville vende tilbage.

 

For at afslutte Barbara/Marie så dør hun af lungebetændelse på Almindelig hospital sygeafdelingen (De Gamles by) den 12. februar 1938 og bliver begravet fra Absalons Kirke. Hun begraves på Vester kirkegård. Hun vælger ikke at følge forældrenes eksempel; at blive baptist.

Hendes skifte fortæller, at hun intet har efterladt udover de 50 kr. hun havde på afdelingen, samt kontant 200 kr. og en aldersrente på 60 kr. hjemme på adressen. Hun var indlagt fra Ingerslevs gade 22,2 sal. Der boede hun sammen med Lilly.

 

Lilly selv døde ugift og uden arvinger den.18.maj 1959. Som sin mor døde hun af lungebetændelse og blev begravet fra Absalons sogn. Heller ikke Svend Åge, der var taxa vognmand var gift eller efterlod sig arvinger. 

 

 

Af de efterladte breve virker tante Lilly som en meget fast og bestemt dame. Hun ved nok at få styr på tingene og hun lægger ikke finger imellem. I et brev, et slags anvisninger på hvad der skal ske i forbindelse med hendes død, skriver hun at: når jeg er død vil jeg gerne have pulsåren åbnet, så jeg ikke risikerer skindød.

Dør jeg før min bror, må hans pulsåre også åbnes, så han heller ikke risikerer skindød. Hun har dog føjet ind, at det først må ske, når han er død.

Hun fortæller i samme brev Svend Åge, hvor han kan købe billig W.C. papir: lige om hjørnet i Istedgadeved siden af bageren, hos Schou Sæbehus – til 43 øre rullen., og hun pålægger ham at smide sine gamle ting ud.

I andre breve forsvarer hun ham med næb og klør, da han får frataget sit kørekort på grund af et alkoholmisbrug. Ja, hun skriver til lægerne og fortæller dem, at de tager helt fejl i deres bedømmelse af Svend Åges tilstand. Og hun skriver til selve overlægen på Sct. Hans, om at bakke hende op i ønsket om at omstøde beslutningen. Men samtidig skriver hun i et brev til Svend Åge, at han er en ussel person der bare drikker sine penge op og lader sig narre.

 

De 3 breve er så spændende, at jeg vælger at gengive dem ordret. Jeg finder at det giver et fantastisk billede af personen Lilly og af hendes broder Svend Åge. En stærk kvinde og en svag mand. Da der ikke findes efterkommere af hverken Lilly eller Svend Åge, mener jeg ikke jeg kan skade nogen derved.

De to breve til lægerne er helt intakte, det til Svend Åge er brudstykker, eller måske kladder.

Desværre har jeg ikke svarende; men det betyder egentlig ikke så meget.

 

    

  1. brev:

 

Til Lægerne ved Psykiatrisk afdeling                             København V den 3. december 1957.

Kommunehospitalet

K.

 

Min broder, Svend Åge Andersen, Eskildsgade 29 ,1 th., der nylig har været indlagt på afdelingen – hård lungebetændelse bl.a. -, og som lider af følelsesløshed og snurren i begge fødder og hænder, for hvilke han fik nogle piller og B.kombin-vitaminer, fik ret pludselig i eftersommeren denne lidelse, som lægerne betegnede som følge af for meget alkohol.

 

Denne påstand er for øvrigt ikke rigtig, min broder har ikke været slem til at drikke, men af og til trængte han til at tale med mennesker og ikke altid sidde alene hjemme, som han har gjort efter arbejdstid, i sit triste værelse, der nu skal saneres, og da vi hverken har familie eller venner, der er alle døde efterhånden eller rejst bort, gik han hen i en nærliggende cafe for at spille billard og få en passiar med andre mennesker.

Sådan gør jo de fleste enlige mænd, denne ensomhed er jo ikke til at udholde.

Jeg kender det fra mig selv, man får depressioner af det.

Nu har jeg imidlertid også fået den samme følelsesløshed og snurren i min højre hånd, og jeg har aldrig hverken drukket spiritus eller røget tobak.

Min læge siger, det er årerne, der er tilstoppede eller forsnævrede, og det er jo naturligvis det samme med min broders hænder og fødder. Det er forkalkning, siger min læge, og på Bispebjerg hospital fik jeg samme besked, at det var et alderdomstegn.

 

Det var blot dette, jeg vilde gøre Dem opmærksom på, at det ikke er alkohol, der er skyld i min broders lidelse i hænder og fødder, men det er årerne, der er forsnævrede, jeg har hørt flere med samme lidelse, der har fået benene sat af, en mand, der boede over for min broder, skulde også have benene sat af på grund af forkalkning, (men han døde af et hjerteslag kort forinden).

 

Den engelske konge døde jo også af en sådan fodlidelse, blodkredsforstyrrelse, eller hvad det nu kaldes, det var da heller ikke på grund af alkohol.

 

Med højagtelse

Ingerslevgade 122,3

 

 

  1. brev.

Lilly Andersen Ingerslevsgade 122,3.                                            København V. den 6.dec.1957

 

Til Overlæge, Dr. Hertel Wulff,

Sct. Hans Hospital,

Roskilde.

 

Ang. Svend Åge Andersen, Eskildsgade 29. 1.th, København V

 

Min broder, der et par gange har opholdt sig i kortere tid på ” Havehuset” i indeværende år, kom sidste gang hjem i juli d.å., da han skulle have sit førerbevis fornyet først i august måned.

 

Han kørte med sin Taxa- vogn i august måned og noget i september, midt i september fik han en skrivelse fra Justitsministeriet og Sundhedsstyrelsen med meddelelse om at, at hans førerbevis ikke kunne fornyes for de næste 5 år, min broder har ellers haft førerbevis i over 40 år og blev meget nedtrykt og fortvivlet over dette.

Jeg skrev en ansøgning til Justitsministeriet, 3. ekspeditionskontor, med anmodning om at få denne afgørelse omstødt og sagen optaget til ny behandling, da jeg finder det uhyre uretfærdigt, da min broder er en af de bedste chauffører her i byen og altid kører hensynsfuldt og meget sikkert og aldrig har haft en beruselsessag med politiet.

Der er nu kommet afslag på, at min broder får fornyet førerbeviste til personkørsel(Taxa), men derimod for et år til alm. Vare-eller lastkørsel. Det sidste har jo ingen interesse, da min broder ikke tåler slæbearbejde, og der er ingen der antager en så gammel chauffør.

Det drejer sig derimod om, at han kunne køre med sin egen Taxavogn en del af dagen uden for myldretiden, det har han kræfter til, da han nok kan sidde og styre vognen i nogle timer daglig, det giver ingen fortjeneste, tværtimod har det givet underskud de sidste år, som jeg har måtte hjælpe ham med, men det er det mest gavnlige for ham, at han har nogen beskæftigelse at se hen til, og noget at interessere sig for.

Nu derimod har han intet at tage sig til hele dagen, og det bliver man deprimeret af, derfor beder jeg Dem så indtrængende, som jeg kan, idet De i forsommeren, da jeg talte med Dem i Nørrealle 4, sagde, at de gerne vilde være ham behjælpelig med at få sit førerbevis fornyet, giver min broder en erklæring til myndighederne om, at de anser ham for egnet til at køre personkørsel. Han er netop så udmærket til den slags kørsel, han kører roligt og besindigt, han tager altid farten af vognen i god tid, så han ikke skal bremse hårdt op.

Vognmændene, han har kørt for tidligere, har omtalt ham rosende, fordi han aldrig kørte vognene i stykker eller til store reparationer, han kører altid meget hensynsfuldt.

De sidste 3 år har han ikke haft chauffører, da det gav stort underskud, de kunne ikke køre så meget ind, at det dækkede deres dagløn på grund af de alt for mange lillebiler, som der stadig bliver flere og flere af.

Jeg håber inderligt for min broder, der er så ulykkelig over den vending sagen har taget, så han har mistet sit førerbevis, at han må kunne få det igen ved hjælp af en sådan erklæring fra overlægen.

Med højagtelse. 

 

 

  1. brev.

Er et brudstykke og skrevet til Svend Åge.

 

Jeg kan bedre forstå de enorme masser af penge, du bruger på værtshuse, så meget, som du drikker af dyr spiritus til stor ødelæggelse af dit hjerte, nyrer og lunger samt endnu ere åndedrætsbesvær, det vil blive længere jo værre, hvis du ikke holder dig fra den forbandede spiritus. Djævlens lænker, Fy – føj.

Jeg forstår, hvor dine penge bl.a. havner, nemlig hos de snydere, der altid skal rafle og udsøge sig et offer, der er tilstrækkelig fuld og tosset til at lade sig snyde således, at du skal betale for deres drikkevarer.

Derfor vil de så gerne rafle med dig, for du kan hverken høre eller se, du er for dum til at indrømme, at du ikke reagerer hurtigt nok til at se på terningerne og tælle øjnene, således, at snyderne siger et fingeret tal og hurtigt rager terningerne over ende, inden du får tid til at tælle efter, om det er rigtigt, du skal bare hold kæft, trit og retning og betale, hvad det koster.

Du sidder med disse unge snydere, der har gode øjne, og du kan ikke forstå at det gør man ikke i din alder, man mænger sig ikke med disse unge snydere, og heller ikke med gamle snydere, der rafler, du kan være sikker på at alle der rafler, snyder, det er en hurtig måde at blanke et fjols af på, men det er du for ærkedum til at forstå, du føler dig tværtimod smigret over, at yngre folk end du selv vil beære dig med sit selskab som nu disse rafleslyngler i søndags, der tog dig for 30 kr. og den grimme abe i Københavner stuen, der sammen med Lis Hansen tog dig for 55 kr., du betalte altså alle deres drikkevarer.

Nej, du glor alle andre steder hen end på terningerne, du kan ikke hurtig nok få talt ”øjnene” på terningerne, før snyderne vælter dem over ende, og siger et tal, som du har at rette dig efter, og som betyder, at du har tabt, du taber hver evige eneste gang. Nej, Sven Åge, du er minsandten dummere, end jeg havde troet. Jeg havde aldrig troet, du var så idiotisk, men du drikker dig fra sans og samling og ved ikke hvad der foregår. Du så ikke, hvordan de sad og snød dig, og du væltede terningerne over ende, før du fik tid at tælle efter. Og det finder du dig i.

Jeg vilde aldrig nogensinde gøre mig så ringe, at jeg vilde ses i selskab med sådanne nydere, som gård rundt på værtshuse og snyder folk, og dem var du dus med og har kendt fra ør i tiden, sagde du, det betyder altså, at de gentagne gange før har raflet med dig og snydt dig, så vandet driver af dig, og derfor vil de blive med at rafle, Du sagde ganske vist nej til at rafle mere, men de var meget ivrige efter, at få mig ud, for så vidste de at de nok skulde få ordnet dig, så du igen skulde rafle med dem og tabe, så de kunne få gratis drikkevarer.

Jeg vilde ikke rører ved de mennesker med en ildtang, men du vil, for dig er intet for dårligt, bare de er yngre end dig, så tror du, du er så meget værd, og å skulde du høre, hvor de griner af dig bag din ryg og fortæller andre steder, hvor de har taget dig og snydt dig, så vandet driver af dig, de gør en ære i deres skændsel, der er forbrydere, der burde sættes fast og også har været straffet før, og de bliver ved dermed.

Men du vil altså hellere sidde i den slags selskab og bliver ødelagt og ruineret og gå i hundene, end du vil komme sammen med din familie og gode virkelige venner, der vil dit bedste o ikke kunne tænke at snyde dig.

Når du trænger til en fridag, er det en langt værre arbejdsdag at gå fra det ene værtshus til det andet og blive ugleset, for du må ikke tro, de, der lever af jer, regner jer for det skidt, de træder på de vil bare have jeres penge, så griner de i skægget, Carl Reitzel, Sindal og alle de andre hallunker, der burde sættes i spjældet, men deres tid kommer også, vi så enden på det med Robert, hvordan det gik. Den slags tragedier er der mange af, og tragedien fortsætter efter døden. De får ingen fred, men de har heller aldrig villet høre på velmente advarsler mod at leve af andres ulykke og ruin.

 

Ja, det er hvad der kom frem af at lede efter Mettes død.

Og løsningen på problemet blev den 29/5 2009, mindst ligeså spændende.

Lis Holm var på besøg hos nære venner, som har samlet næsten hvad der findes om Baptisterne, og som tidsfordriv satte hun sig til at se i Dødelisterne fra Vejle amt, ikke specielt for at finde Mette, men fordi det var dertil hun tidligere var nået.

Hun støder så på en dødsanmeldelse på Mette Petersen i Kolding, enke fra Vejle i 1880. Og takket være en hukommelse som elefant var der noget der dæmrede.

Hun kontaktede mig kl. 21.45 og meddeler at hun har en glædelig meddelelse, mener at have fundet Mette død.

Det er der kun få opslag i Arkivalier Online for at få bekræftet.

Ingen tvivl er nu mere. Her er anført både Mettes ægteskab med skrædder Jens Christian Petersen og hendes oprindelse som datter af Niels Hedegaard.

 

Derefter sker noget mærkeligt: jeg bliver helt underlig, for det er ligesom om Mette bliver taget fra mig, og jeg føler en tomhed. Nu har hun spøgt i mig i så mange år og været en del af min tankevirksomhed i forbindelse med slægtsforskning, og så er gåden løst. Hvad nu!

 

Jamen hvad nu! Da jeg næste morgen stod op, væltede nye spørgsmål frem:

Hvorfor er hun dog i Kolding? Hvornår er hun taget dertil? Bor andre af hendes børn der?

Præsten har intet skrevet om at hun er baptist, hvorfor har han ikke det? Hun er blevet almindelig begravet på Koldings Sct. Nicolajs kirkegård, og ikke som sin mand uden ceremoni!

Har præsten ikke vidst at hun var baptist, har hun været ”skabsbaptist”?

 

Nej, Mette forlader mig ikke, og jeg forlader ikke Mette. Skal nu i gang med folketællinger tilbage til 1885, og med hendes skifte – og hvem ved hvad der ligge af nyt materiale til Mettes historie?


Og ved at se nærmere på Ft 1901 finder jeg at Mette der er aldersrentenyder, bor hos sin datter Pouline, som er benævnt
 Christine samt hendes mand Poul. Ved at efterforske de 2 får jeg følgende oplysninger. Poul er Urmagermester og bliver senere også Guldsmed. Parret er blevet gift i 1893 og bosat i Kolding på adressen Søndergade samme år. I 1894 bliver de forældre til en søn Åge, som dør 6 år gammel. Pouline dør i 1925. Herefter gifter Poul sig med Thyra Jucomsen. Poul dør i 1943.

 Det viser sig at Mette Nielsdatters gravsted findes og eksisterer indtil 2026 på Kolding gamle kirkegård. Her ligger hun sammen med sin datter Pouline, sin svigersøn Poul, sit barnebarn Åge, og svigersønnens 2. hustru.Poul og Pouline fik den ene søn der døde 6 år gammel , og han fik ingen børn   med sin anden hustru.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               

Velkommen til vores hjemmeside

                                                                                                                                                                                                                                                                                                               H 2-1-1-1

SLÆGTSFORSKNING

Oplysninger fra kirkebøger vedr. fødsel/dåb – konfirmation – vielse – død

 

NAVN: 

Fødte Drenge/Piger: Peder Madsen

Kirkebog Sogn: Ao Øster Nykirke, Vejle Amt opslag 257

Folketællinger 1834 og 1845

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

 Dåbsdag

Kirke/præst

Faddere

Anmæ

december1780 Øster Nykirke sogn, Vejle amt

Peder Madsen

Mads Willamsen og Ane Lauritzdatter i Vronge

26.december 1780

Vronge

Frembåren af Rasmus Madsen hustru ibid. Fadderne vare

Christen Lauritzen I Mölgaard

Jørgen Willamsen i Oxenbierre

Mads Lauritzen i Vronge

 

 

 

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn: ingen kirkebogsoptegnelser fra Ny Øster kirke det år Peder konfirmeres

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

Konfirm.

Kirke/præst

Kund./opførsel

Anmærk.

 

Peder Madsen

 

 

 

 

 

 

 

Vielse:

Kirkebog Sogn: Ao Hvejsel, Vejle amt 1. ægteskab opslag 89  

Gommens navn,

stilling, fødsel, adresse

Brudens navn,

stilling, fødsel

adresse

Vielsen

Forlovere

Anmærkninger

Peder Madsen

Annemarie Jørgensdatter

 

 

Annemarie Jørgensdatter død 29.marts 1811

 

 

 

 

 

Kirkebog Sogn: Ao

Hvejsel, Vejle amt

2. ægteskab opslag 93

 

 

Gommens navn,

stilling, fødsel, adresse

Brudens navn,

stilling, fødsel

adresse

Vielsen

Forlovere

Anmærkninger

Enkemanden Peder Madsen fra Ildved

Barbara Iversdatter

Thyregodlund

Lørdagen d. 2. november 1811

Intet noteret

 

   

 

Døde:

Kirkebog Sogn: Ao. Hvejsel sogn Vejle amt opslag 473

Dødsdag/sted

Begravet

Navn

Stilling

Alder/fødsel

Præst

Anmærkninger

1.april 1852

8.april 1852

Peder Madsen

Aftægtsmand af Ildved mark

73 1/4 år

 

 

Attest for ligsynet 1. april

 

 

Børn med Barbara Iversdatter

Navn

Født

Konfir.

død

andet

Mads Pedersen

døbt. 30. august 1812 i Hvejsel

 

Begravet 11.apr. 1813

 

Kirsten Maria Pedersdatter

døbt 22/8 1813 i Hvejsel

1827 Thyregod

 

Gift i 1834 med Mikkel Jensen

Gift 1847 med Jacob Pedersen

Iver Pedersen

døbt. 17.juli 1814 i Hvejsel

 

begravet 1.søndag efter faste 1815

 

Iver Pedersen

Hjemmedøbt 9.nov. Døbt 26.dec 1815

1830

 

 

 

Mads Peder Pedersen

f. 13. maj. 1817 i Hvejsel

1832

 

 

Anton Pedersen

f. 15. maj 1819 i Hvejsel

 

Død. 23. dec. 1820 1½ år gammel

 

 

Ane Mette Pedersdatter

f. 10. juli 1822 i Hvejsel

2.april 1837

 

Gift med Peder C. Nielsen i 1851, og har forældrene på aftægts.

Jens Pedersen

f. 27. maj 1825 i Hvejsel

26.april 1840 i Thyregod

 

Bor på Thyregodlund

Hos morbror

Jens Christian Pedersen

f. 26.november 1828 i Hvejsel

1.april 1843

 

Se selvstændig beskrivelse

                                  

                                                                                                          

                                                                                      

                                                                                        

                                                                                   

                                                                                                              

                                                                       

             

Peder Madsen

f. dec. 1780 - d. 1.apil 1852

 

Peder Madsen er født i sidste halvdel af december 1780 i Vronge, som søn af Mads Willamsen og Ane Lauritzdatter. Han blev døbt den 26. december i Øster Nykirke sogn. Hvem Peders faddere var, er meget svært at tyde, men en Rasmus Madsen, som er skovfoged og bonde i Kollemorten, Christen? I Mölgaard, Jørgen Bøllingsøn i Øster Nykirke Peder? og Karl Larsen i Vronge er mit bud på kirkebogens notater.

 

Peder forældre var begge enker, da de den 23. oktober 1778 bliver gift. På det tidspunkt er Mads 31 år (ifølge kirkebogen) og Ane 41 år gamle.

Jeg tror ikke, der kommer flere fælles børn i ægteskabet end Peder. Men Ft. 1787, da Peder er 7 år gammel, viser at han i hvert fald har 2 halvsøskende, idet hans mor har en datter på 23 år, Ane Andersdatter, og en søn, Lars Andersen på 20 år. Begge er skrevet som tiener og madmors børn af 1.ægteskab. Familien bor da i Vronge By. Peders far er Hosbonde og 40 år gammel. Peders mor er madmor og 50 år.

 

Peder bliver i en ung alder moderløs, men præcis hvornår ved jeg ikke. Kirkebogen med viede og døde fra 1800 til 1816 i Øster Nykirke, mangler. Ane er (næsten sikkert) ikke død inden 1800. Næsten, fordi det nogle steder er så utydeligt at læse hvad præsten har skrevet, at hendes begravelse godt kunne skjule sig de steder.

 

Hvorom alting er ved Ft. 1801 er Mads enkemand, bonde og Gårdbeboer; Peder er 22 år ugift og husstanden i Vronge By består desuden af Ane Jacobsen en ugift tjenestepige på 15 år, en 10 årig dreng Laust Lasse, samt en enke Maren Nielsdatter på 72 år, der er skrøbelig, og nyder almisse.

 

Peder har i 1798 været på session 17 år gammel og hans højde er 69 tommer, han er noteret som G.M.S.= gårdmands søn.

I lægsrullen nr. 35 for Nykirke sogn 1805, står at Peder er flyttet til læg 70 som er Hvejsel sogn, sammen med sin fader og i 1806 i lægsrullen nr. 70 for Hvejsel sogn er noteret at han har ophold på Ildved Mark. I 1807 bor han på Søndergården i Ildved, og her har han antaget faderens gård på hartkorn 3 tønder land efter tinglyst skøde af 30.dec 1807 og bevist at være over 28 år.(!)

I 1809 streges Peder på nu 26 år(!) af rullen, muligvis fordi han er gårdmand og har forsørgelses ”pligt” overfor faderen.

Om Peter også har været gift på dette tidspunkt ved jeg ikke, men den 29.marts 1811 begraver Peder Madsen i Ildved sin 1. hustru Anna Maria Jørgensdatter. Hun dør 35 år, 7 uger og 3 dage gammel.

Hvor og hvornår de er blevet gift har jeg ikke fundet. De er ikke indskrevet i Hvejsel sogn, hvor Ildved høre til. I Øster Nykirke, hvor Peder kommer fra er der ingen kirkebogsoptegnelser i de aktuelle år i hvilke parret er blevet viet. Jeg kan heller ikke konstatere, om der har været børn i det ægteskab.

 

Men allerede lørdag d. 2. november samme år (1811) bliver enkemanden Peder Madsen (31år) fra Ildved gift med Pigen Barbara Ivarsdatter (23 år) fra Thyregod. Det sker fra Hvejsel sogn.

 

Barbara bliver hurtig gravid og sidst i august 1812, 11 måneder efter brylluppet, se parrets første søn Mads verdens lys. Han bæres til dåb 30/8 af (Tørnis Petersen)?, Anna Maria Iversdatter fra Thyregodlund. Hun er søster til Barbara. Faddere er Mads Willadsen, (måske barnets farfar), Søren Sørensen i Give, Hans Zion? fra Ildved, og Jørgen Jørgensen af Vronge.

 

Desværre dør lille Mads kun 36 uger gammel. Han begraves den 11.april 1813, og bliver ikke det sidste barn i familien, der ikke overlever det første år.

 

Barbara og Peder får ikke megen tid til at sørge over tabet af deres lille søn, for allerede den.22.august 1813 er der igen barnedåb i hjemmet i Ildved, idet datteren Kiersten Maria døbes. Hun bæres af Zidsel Nielsdatter fra? Aage? Fadderne er Jørgen Jørgensen i Vronge, Søren Sørensen, Hans Zion? (samme person som da Mads blev døbt) fra Ildved, Tørnis Petersen?, (samme person som da Mads blev døbt), Iver (teksten er væk)fra Thyregodlund.

Kirsten som hun fremover staves, som bliver konfirmeret i Thyregod hos sin morfar. Hun er i Ft.1834 i Vronge hvor hun bor i en familie som Væverske.

Kirsten bliver desuden både gift, med Mikkel Jensen, og får sit første barn en datter i 1834 i Hvejsel. Fra omkring 1835 flytter familien til Vronge i Øster Nykirke sogn. Mikkel er træskomand, og parret får mindst 7 børn inden Mikkel dør i marts 1848. I bemærkninger står ”Hængte sig øjeblikkelig efter at have hørt det falske rygte om de Tydske Friskareres Nærmelse.” Gad vide hvorfor?

I slutningen af 1848 gifter Kirsten sig igen med Jacob Pedersen.

 

Den 17.juli 1814 vandrer familien Peder Madsen fra Ildved igen til Hvejsel kirke for at få døbt en søn. Han får navnet Iver efter sin morfar og han gudmor er Inger Iversdatter, hans moster Fadderne er igen gengangere nemlig Hans Zion Søren Sørensen fra Ildved, Lars (teksten forsvundet) og Jørgen Jørgensen i Vronge.

Den lille Iver bliver kun ¾ år. Han begraves 1.søndag efter faste i det herrens år 1815.

 

Men Barbara er igen frugtsommelig, og i november 1815 arriverer endnu en søn, der hjemmedøbes d. 9.november. Også han kommer til at bære navnet Iver. Han fremstilles i kirken d. 26.december samme år og bæres af Maren Nielsdatter fra Thyregodlund. Hans faddere er de sædvanlige: Jørgen Jørgensen og Hans Zion fra Ildved, Søren Sørensen og Mads Larsen, samt en mere fra Vronge.

Iver vokser op og bliver konfirmeret i Hvejsel kirke 15 år gammel i 1830.

 

13.maj 1817 kommer gårdmand af Ildved Peder Madsen og hustru Barbaras næste søn til verden. Han hjemmedøbes d.14.maj og fremstilles i kirken d. 6.juli. Navnet bliver Mads Peder og han bæres af Mads Larsen i Vronge. Faddere er igen nogen gengangere, Lars Andersen, Søren Sørensen, Hans Zion og Herman? fra Ildved

Mads Peder konfirmeres fra Hvejsel sogn i 1832.

 

Anton Pedersen er det næste barn, og han bliver født 15.april 1819. Han hjemmedøbes d.17. april og fremstilles i kirken 13. juni, hvor han bæres af tjenestepigen Ann Kathrine Hansdatter. Fadderne er Søren Lorensen, Hans? Niels Mikkelsen og Claus Peder Hermansen alle af Ildved.

Men den 23.december 1820 dør den lille Anton og han begraves den 31. december fra Hvejsel kirke.

 

Gårdmand Peder Madsens næste barn i flokken bliver datteren Ane Mette Pedersdatter, der ser dagens lys 10.juli 1822. Hun hjemmedøbes d. 16.juli og fremstilles i kirken d. 2.september, hvor hun bæres af Niels Møllers kone i Ildved mark, faddere Søren Sørensen, Herman Lybker, Laust Hansen af Ildved, samt Jørgen Laursen af Fausing.

Ane Mette bliver konfirmeret 2.april 1837 og hendes skudsmål er meget god i både opførsel og kundskab.

Ane Mette er ikke hjemme ved ft. 1840 som 18 årig, men i 1845 bor hun hjemme hos forældrene i Ildved By og det gør hun stadigvæk 1850. Her har hun en ”uægte” lille søn Niels Peder Pedersen på 2 år. Han er født i Hvejsel 27.februar 1848. Hans udlagte fader er Peder Christian Nielsen fra Fousing, som Ane bliver gift med den 7. marts 1851 og i juli kommer parret næste søn Jens til verden.

 

Der går knap 3 år inden det næstsidste barn bliver født. Det er Jens, der har fødselsdag d. 27. maj 1825. Også han hjemmedøbes. Det ske samme dag han fødes og fremstillingen i kirken foregår 14. august. Her bæres han af Gertrud Marie Sørensdatter fra Ildved. Fadderne Søren Sørensen, Hermann Lÿbker,

? Christensen, og Niels Mikkelsen alle fra Ildved.

Jens er i 1834, 9 år gammel hjemme hos forældrene, men da han bliver konfirmeret 26. april 1840 sker det fra Thyregod Kirke. Hans kundskaber og opførsel er meget gode.

Det ses af Ft samme år, at han bor på Thyregodlund sin mors fædrene gård, hos sin morbror Jens Iversen og er tjenestefolk.

I 1845 er han tjenestefolk i Øster Snede, Kragelund på en gård.

 

Igen går 3 år inden Barbara skal i barselsseng. Det bliver sidste gang og er med min direkte ane Jens Christian Pedersen der fødes 26.november 1828. Barbara er da 41 år gammel.

Jens Christians øvrige data er beskrevet under ham.

 

Vi er nu nået til 1834 og her fortæller folketællingen at Peder er gaardmand 55 år gammel og gift med Barbara på 47 år. De bor i Hvejsel sogn i Ildved by på en gård, og har 4 af deres 6 levende børn hjemme. De er Mads Peder, Ane Mette, Jens og Jens Christian. Desuden har de Ole Madsen en hestehandler, en daglejer Peder Andersen og en tjeneste pige Kirsten Thomasdatter boende.

 

I 1840 fremgår det at familien bor samme sted, at de 2 sønner Mads Peder og Jens Christian, samt Ole Madsen og Kirstine Thomasdatter stadigvæk bor og tjener hos familien.

 

Men det kunne se ud at Peder og Barbara har afhændet gården inden 1845, for her bor de i hus i Ildved by og Peder er nu Husmand 65 år og Barbara 56 år. Hjemme bor endnu Jens Peder, og som skrevet under Ane Mette er hun også flytte hjem.

 

Den lille familie er den samme i 1850, men her er barnebarnet Niels Peder i mellemtiden kommet til.

Peder er nu 70 år gammel og det er sidste gang han optræder i folketællinger for d. 1.april 1852 dør Peder Madsen som aftægtsmand på Ildved mark 73 ¾ år gammel. Han begraves den 8. april fra Hvejsel Kirke.

Det kunne se ud til at datteren Ane Mette, som er blevet gift med Peder Christian Nielsen har forældrene på aftægt fra 1851. Hun bor på Ildved Mark i 1855 og har her sin mor boende.

Barbara overlever Peder indtil 1861, hvor hun dør.




                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           H 2-1-1-2

SLÆGTSFORSKNING

Oplysninger fra kirkebøger vedr. fødsel/dåb – konfirmation – vielse – død

 

NAVN: 

Fødte Drenge/Piger: Barbara Iversdatter

Kirkebog Sogn: Ao Thyregod 1787, opslag 114

Family Search

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

Dåbsdag

Kirke

Faddere

Anmærk.

13. November 1787, Thyregod-lund, Vejle

Barbara Iversdatter

Iver Pedersen og hustru Kirsten Andersen Thyregodslund

Hjemmedøbes

Efter 23.trinitasis

(11/11)

Fremstilles d.

3. advent  

16. december

Thyre-god

Peder Iversen, Jens Jensen af Thyregodlund Peter Jensens hustru af Thyregod, Iver Sørensen, Mads ? begge af Thyregod; Desuden Maren Poulsdatter tjenestepige i præstegården.

Ivar Pedersens hustru e introdukseret 3. advent. ( Ao Thyregod opslag 112)

 

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn: Ao Thyregod 1802 opslag 107

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

Konfirm.

Kirke/præst

Kund./opførsel

Anmærk.

15 år

Barbara Iversdatter

Thyregodlund

 

 

 

 

 

Vielse:

Kirkebog Sogn:Ao. Hvejsel 1811 opslag 93

Gommens navn,

stilling, fødsel, adresse

Brudens navn,

stilling, fødsel

adresse

Vielsen

Forlovere

Anmærkninger

Enkemanden Peder Madsen fra Ildved

Barbara Iversdatter

Fra Thyregodlund

Lørdag d. 12. november 1811

Ingen noteret

 

 

 

Døde:

Kirkebog Sogn: AO Hvejsel sogn, Vejle sogn opslag 366

Dødsdag/sted

Begravet

Navn

Stilling

Alder/fødsel

Anmærkninger

14. november 1861

22. november 1861

Barbara Iversdatter

Enke efter aftægt husmand Peder Madsen på Ildved  mark

74 år

Attest for død 19. november

Ligsyn 20. november

 

   

 

Børn med Peder Madsen

 

Navn

Født

Konfir.

død

andet

Mads Pedersen

døbt. 30. august 1812 i Hvejsel

 

Begravet 11.apr. 1813

 

Kirsten Maria Pedersdatter

døbt 22/8 1813 i Hvejsel

1827 Thyregod

 

Gift i 1834 med Mikkel Jensen

Gift 1847 med Jacob Pedersen

Iver Pedersen

døbt. 17.juli 1814 i Hvejsel

 

begravet 1.søndag efter faste 1815

 

Iver Pedersen

Hjemmedøbt 9.nov. Døbt 26.dec 1815

1830

 

 

 

Mads Peder Pedersen

f. 13. maj. 1817 i Hvejsel

1832

 

 

Anton Pedersen

f. 15. maj 1819 i Hvejsel

 

Død. 23. dec. 1820 1½ år gammel

 

 

Ane Mette Pedersdatter

f. 10. juli 1822 i Hvejsel

2.april 1837

 

Gift med Peder C. Nielsen i 1851, og har forældrene på aftægts.

Jens Pedersen

f. 27. maj 1825 i Hvejsel

26.april 1840 i Thyregod

 

Bor på Thyregodlund

Hos morbror

Jens Christian Pedersen

f. 26.november 1828 i Hvejsel

1.april 1843

 

Se selvstændig beskrivelse

 

 

 

Barbara Iversdatter

F.13/11 1787 - D.14/11 1861

 

Barbara Iversdatter er den ældste af ægteparret, bonde og gårdbeboer Iver Pedersen og Kirsten Andersdatters søskendeflok på 6 børn, 5 piger og en søn. Barbara blev født d.13.november 1787, 1½ år efter forældrenes bryllup.

Hun er født i Thyregodlund, som begge hendes forældre og hendes farfar.   

Barbara hjemmedøbes nok samme dag hun fødes, Hun bæres til dåb 16.december i Thyregod kirke og hendes moder introdukseres samme dag.

Barbaras faddere er Peder Iversen, som godt kunne være hendes farfar, Jens Jensen af Thyregodlund, Peder Jensens hustru, Iver Sørensen og Mads alle af Thyregod. Desuden Maren Poulsdatter tjenestepige i præstegården.

 Gården matr. 5 i Thyregodlund hvor Barbara vokser op ligger som tæt nabo til præstegården, og i 1792 flytter en 9 årig dreng ind hos præstefamilien. Det var Nicolaj Frederik Severin Grundtvig, og han blev i præstegården i 6 år. Han og Barbara må have kendt hinanden, for der er kun 4 års forskel på dem.

I løbet af de næste 10 år bliver Barbara storesøster til 5 søskende, men desværre bliver hun også den 23.marts 1800 moderløs, knap 13 år gammel.
Faderen Iver gifter sig, som skik var, meget hurtigt efter han bliver enke, med en 20 år yngre kvinde, Maren Nielsdatter.
1½ måned efter hustruens død, d. 2. maj 1800 trolover de sig, og bliver viet d. 21.juli samme år.
 
I Ft. 1801 bor familien i Thyregod By og Barbaras far er bonde og gårdbeboer. Det betyder at Iver er selvejer af gården, som han købte i 1797.
På daværende tidspunkt er der ikke kommet nye halvsøskende til, men det kommer der ganske snart.
 

 

10/4 1801 bliver Niels født, og han konfirmeres i 1816. I den 6/2 døbes Jens, og Barbara bærer sin ½ lillebror over dåben. Jens konfirmeres i 1817. 30.marts 1807 arriverer så endnu en Jens men han bærer desuden navnet Christian. Han bliver kun 1½ år gammel, idet han dør 29/9 1808. Det sidste barn jeg har fundet er endnu en Jens Christian, der ser dagens lys i 1810. Han døbes d. 15. april og konfirmeres i 1824. Da Jens Christian bliver født er Iver Pedersen knap 60 år gammel.

 

Den første søndag efter påske 25/4 1802 bliver Barbara konfirmeret 15 år gammel sammen med 5 drenge og 4 piger.

 

Hvad hun derefter laver, og hvor hun opholder sig indtil sit giftermål med enkemanden Peder Madsen fra Ildved, vides ikke.

Men brylluppet foregår i Hvejsel kirke 12. november 1811. Det kunne betyde, at Barbara har opholdt sig i Hvejsel sogn, eller at hun kva sit valg af en enkemand bliver gift i hans sogn.

 

Barbara overtager, som sin stedmoder, en afdød kvindes barn. Det er den lille Kiersten, der er født 26.oktober 1806 som datter af gårdmand i Ildved Peder Madsen og hustru Ane Marie Jørgensen (1. ægteskab).

Kiersten Pedersdatter bliver konfirmeret i Thyregod hos Barbaras fader i 1820. Det er åbenbart Iver Pedersen, der i visse tilfælde tager sig af nogle af børnene, for også 2 af Peder og Barbaras børn, Kirsten og Jens, konfirmeres fra Thyregod, hvor de bor hos morfaderen.   

 

Peder og Barbaras ægteskab bliver ikke nemt. 3 af de 6 første børn dør inden 2 års alderen og deres yngste søn Jens Christian får naturlige kopper, og bliver ifølge lægsrulle papirerne krøbling.

Den yngste datter Ane Mette får et uægte barn, men bliver dog ”lykkelig vis ” gift med faderen til barnet et par år efter.

 

Ægteskabet mellem Peder og Barbara varer i 41 år fra 1811 til Peder dør i 1852. De sidste år fra 1850 tilbringer parret i aftægt hos datteren Ane Mette, hendes mand, Peder Christian Nielsen, og deres 3 drenge. Familien bor i hus i Hvejsel.

 

Barbara dør 14.november 1861 og begraves den 22.november fra Hvejsel kirke. Hun bliver 74 år.

Iver Pedersen og Kirsten Andersdatter

                                                                                                                                                                                   

SLÆGTSFORSKNING                                   
 
H 2-1-1-2-1

 

NAVN: 

Fødte Drenge: Iver Pedersen

Kirkebog Sogn: Ao: Vejle Amt, Nørvang herred, Thyregod sogn opslag  55

FamilySearch

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

Dåbsdag

Kirke/

præst

Faddere

 

1. februar 1756 Thyregod, Vejle

Iver Pedersen

Peder Iversen og Barbara Iversen Af Hesselbierger

Dom 4.p epipha-nia.

Thyregod sogn

Lars Nielsen af Egsgaard Christen Vestesen  af Thyregod by, Niels Johnsen Smed i Kokborg, Christen Mortensens kone  i Hesselbierger, Peder Iversens datter af Thyregod. Johanne Jensdatter Bryggeripige på Højstrup bar barnet.

 

 

Konfirmerede:

Kirkebog Sogn:  Ao: Vejle Amt, Nørvang herred, Thyregod sogn opslag 115, 1774  nr. 3

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse

Konfirm.

Kirke/præst

Kund./

opførsel

Anmærk.

 

Iver Pedersen

Thyregodlund

Dom Quasimodog

10.april 1774

Thyregod

 

18 år

 

Vielse:

Kirkebog Sogn: Ao: Vejle Amt, Nørvang herred, Thyregod sogn opslag 789, FamilySearch

Gommens navn,

stilling, fødsel, adresse

Brudens navn,

stilling, fødsel

adresse

Vielsen

Forlovere

Anmærkninger

Iver Pedersen

Fra Thyregodlund

Kirsten Andersdatter

Fra Vesterlund

30.april 1786 Thyregod, vejle

Peder Jensen af Thyregodlund

Peder Jensen af Westerlund

Trolovet i Vester 23.februar 1786

 

2. bryllup

 

 

 

 

Kirkebog Sogn: Ao

Vejle Amt,

Nørvang herred

Thyregod sogn

opslag 123

Iver Pedersen

Maren Nielsdatter

1. juli 1800

 

Troloves 2. maj 1800

Kirsten Andersdatter begraves midfaste søndag 23/3 1800

Maren Nielsdatter begraves 11.december 1829

 

 

Døde:

Kirkebog Sogn: Ao: Vejle Amt, Nørvang herred, Thyregod sogn opslag 210

Familysearch

Dødsdag/sted

Begravet

Navn

Stilling

Alder/fødsel

Præst

Anmærkninger

7.august 1834

12.augut

Iver Pedersen Bank

Aftægtsmand

78 år

Thyregod

 

F i Hesselbjerg i Brande sogn*

Hesselbjerge ligger ikke i Brande sogn, men i Thyregod sogn, men tæt på Brande by. Præsten må have haft dårlig lokalkendskab.

 

 

 

Børn med Kirsten Andersen

Navn

født

Konf.

Død

andet

Barbara Iversdatter

 13. november 1787 Thyregod sogn, Vejle amt

1802 Thyregod

 

 

Anne Marie Iversdatter

f. 1.juni 1789 Thyregod sogn, Vejle amt

1805 Thyregod

 

 

Inger Iversdatter

f. 15. Maj 1791 Thyregod sogn, Vejle amt

?

 

Inger bliver gift 2 gange. Første gang med Njels Simonsen og efter hans død med muuremester Jacob Laursen

Maren Iversdatter

f. 29.september1793 Thyregod sogn, Vejle amt

1810 i Thyregod

 

 

Karen Iversdatter

f. 26.juli 1795 Thyregod sogn, Vejle amt

1811 i Thyregod

 

 

Peder Iversen    

f. 5.juni 1797 Thyregod sogn, Vejle amt

1813 i Thyregod

 

 

 

Børn med Maren Nielsdatter

Navn

født

Konf.

Død

andet

Niels Iversen

10.april 1801

1816

 

 

Jens Iversen

6. feb. 1803

1817

 

Det er hos Jens at Iver er i aftægt i 1834.

Kirsten Iversen

3. juni 1805

 

2.marts 1806

 

Jens Peder Iversen

30.marts 1807

 

24.sep. 18o8

 

Jens Peder Iversen

15.april 1810

1824

 

 

 

                                                                                                              

                                                         

                                                         

                                                         

                                                         

                                                             Iver Pedersen

f. januar 1756 d.7. august 1834

 

Iver Pedersen er søn af Peder Iversen og Barbara Iversen i Hesselbieger, Thyregod sogn.  Peder Iversen af Hesselbirger og Barbara var blevet trolovet 30.april 1749, og gift 6. juli samme år. 

Iver døbes dom 4.epiphania, det vil sige 4. søndag efter Hellige tre konger, som dette herrens år 1756 var den 1. februar. Hans fadder var Lars Nielsen af Egsgaard Christen Vestesen af Thyregod by, Niels Johnsen Smed i Kokborg, Christen Mortensens kone i Hesselbierger, Peder Iversens datter af Thyregod. Johanne Jensdatter Bryggeripige på Højstrup bar barnet.

 

Det bliver ikke længe Iver kommer til at bo på forældrenes og  morfars fæste i Hesselbjerg for allerede i senere i 1756 flytter familien til Kokborg, hvor Ivers far bliver fæster af et af bolene der.

 

Nogle af de indtastninger, der har været på FamilySearch på ”min” Iver Pedersen har været forkerte idet 2 forskellige Iver er blandet. Det drejer sig om oplysningen fra Ivers død, hvor der i FamilySearch står død 1.feb. 1842. Min Iver er død 7.august 1834.

 

Det har ikke med sikkerhed været mig mulig at finde ud af hvor mange søskende Iver har.

 

En ældre broder med navnet Iver født 30.1 1751 er jeg sikker på, men hvad der er blevet af ham vides ikke. Han er ikke anført død, og det er påfaldende, at familien 5 år senere i 1756 vælger samme navn til næste søn hvis den ældste stadigvæk er i live. Men det er tilsyneladende en familietradition for Ivers farfar og morfar er brødre og hedder begge Iver.

Storesøsteren Maren blev født ca. 13.5 1753. hun bliver konfirmeret 16 år gammel i 1770.

 

Efter Iver der er født i 1756, finder jeg ingen børn med faderen Peder Iversen fra Hesselbjerger.

Ifølge FamilySearch skulle endnu en søn, Jens, være barn af Peder Iversen, men han er fra Kokborg.

Det stemmer imidlertid godt sammen med at familien fraflytter gården i Hesselbjerge ca. 1756 netop til Kokborg.

Jens, søn af Peder Iversen, bliver født i Kokborg i marts 1760. Jens bliver kun 19 år gammel, idet han dør i 1779.

Det er de 3 søskende Iver tilsyneladende har haft, og det var jo ikke mange dengang, hvor børneflokken normalt blev forøget ca. hvert andet år.

 

Iver og hans familie flyttet i 1771 fra Kokborg til Thyregodlund Matr.5. Gården har været fæstet af familie til Iver, men de har tilsyneladende ikke kunnet svare afgifter og er derfor blevet afsat. Det var på denne gård Ivers farfars mor, Johanne Andersdatter, flyttede til da hun blev enke i 1730 og der hun døde i 1733. På det tidspunkt var gården fæstet af hendes datter Birthe og svigersøn Christian Pedersen Hole. Den gård kommer til at få stor betydning for Iver resten af hans liv. Men herom senere.

 

Iver konfirmeres 18 år gammel i 1774. Det sker Dom Quasimodog, som er 1.søndag efter påske; det år den 10.april. Sammen med Iver konfirmeres 3 drenge og 6 piger, og Iver er den eneste fra Thyregodlund.

 

Næste gang jeg støder på Ungkarlen Iver Pedersen fra Thyregodlund er da han bliver trolovet med pigen Kirsten Andersdatter fra Vesterlund i Vester sogn, tyrsdag efter dom septuagesima hvilket svare til d. 14. februar 1786. Som vidner er Peder Jensen af Thyregodlund og Peder Jensen af Vesterlund. Parret bliver gift søndag efter påske som er den 30.april samme år.

Begge er 31 år gammel. Jeg tror Iver har været sammen med sin far Peder om at passe bedriften; men kan ikke vide det med sikkerhed.

Brylluppet bliver ikke den eneste skelsættende begivenhed Iver oplever i foråret 1786, den anden er at han overtager fæstet på gården matr. 5 Thyregodlund efter faderen.

 

Ved folketællingen året efter1787 bor Iver og Kirsten i Thyregodlund. Iver Pedersen er Bonde og gårdbeboer.

Parret har, her 1.februar 1787, endnu ikke fået børn, men de har Ivers forældre, Peder og Barbara (der er børn af brødrene der begge hedder Iver Pedersen, og altså er fætter og kusiner) boende på aftægt. Desuden har de en 22 årig ugift tjenestepige, Birthe Pedersdatter, boende på gården

Det er således ikke en helt lille gård familien bebor, når den kan brødføde 5 personer.

 

Omkring midten af november 1787, 1½ år efter brylluppet kommer parrets første barn, min tip-tip oldemor til verden. Barbara bliver hendes navn efter farmoderen, og hun hjemmedøbes den 13.november og fremstilles i kirken d.3.advent som svare til 16.december 1787, samme dag som moderen introduceres. Barbaras faddere Peder Iversen (farfar), og Jens Jensen begge Thyregodlund, Iver Sørensen Avlsforpagter i præstegården, Peder Jensens Hustru i Thyregod, Maren Poulsdatter Tjenende i præstegården bærer barnet.

Præstegården er nærmeste nabo, og noget kunne tyde på at de to familier og deres hushold har været en del sammen.

Barbara bliver konfirmeret i 1802, 15 år gammel i Thyregod Kirke.

 

Det næste barn bliver også en lille pige. Det er Anne Marie der fødes sidst i maj 1789, og hjemmedøbes 2.pinsedag som er 1/6. Hun bæres til kirke Svæ? Dag? og bæres af ? Madsens hustru i Thyregod og fadderne er Peder Iversen, Iver Sørensen, Morten?, Jens Jensens hustru og Anna Sørensdatter af Thyregodlund.

Ane Marie bliver konfirmeret i 1805, 16 år gammel i Thyregod kirke. Hun bliver gift med Christen Christensen og flytter til Øster Nykirke til Marienlund, hvor jeg finder hende i Ft. 1834,1840, og i 1845 hvor hun er blevet enke og bor med sin søn. I ft.1850 finder jeg hende ikke.

 

Samme år fornemmer man at Iver Pedersen har haft nok at tænke på og kæmpe for.

 

Udskiftningen af Thyregodlund fandt sted i 1789, og for præstegårdens, selvejer Jens Jensens og Iver Pedersens vedkommende blev den gjort færdig med det samme. Det var meningen, at Iver Pedersen skulle flytte ud af byen og tage sin lod i forbindelse med de andre Hastrupgårdes. Det nægtede han blankt. Han ville have sin lod imellem Jens Jensens og præstegårdens, og sådan blev det. Han beholdt sin toft i byen og fik sin agermark udmålt af landinspektør Bie i Fredericia, så han fik alt krattet sønden for gården og agermarken vesten for krattet på Engmarks agre og Kirkelys agre, så meget som han kunne tilkomme efter sit hartkorn.

De 4 tørve og klynemoser i Thyregodlund blev udlagt til lodsejernes fælles brug. Nørkær enge skulle Hastrup-bønderne beholde, men til gengæld skulle de afgive eng eller agermark andetsteds. En forte til drift blev lagt ud fra Peder Jensens toftehjørne og i lige linie ud til Lindet og Sejrup markskel, ca. 1500 alen.*

*Afskrift fra Ejner Bjerre Jørgensens Gårdhistorier, der bygger på oplysninger fra Skattelister, matrikler, jordebøger, fæste- og fattigprotokoller m.m.

Alle oplysninger om gården er hentet fra denne kilde.

 

Den lille Ane Marie bliver det sidste barn der kommer til at lære sin farmor at kende. I 1790 dør Barbara Iversdatter på gården hvor hun boede i aftægt.

 

I 1791 ser endnu en datter dagens lys i familien Gårdmand Iver Pedersen husstand. Det er Inger, der 3.søndag efter påske (15.maj) bæres til dåb. Hun bliver båret af Maren Jensdatter og Anna Sørensdatter af Thyregod. Faddere er Christen Christensen af Lindet? Og igen farfar Peder Iversen, og Iver Sørensen fra Thyregodlund.

Inger har jeg ikke kunne finde konfirmeret. Måske er hun flyttet og konfirmeret i et andet sogn.

Jeg finder Inger i 1834 og i 1845 hvor hun bor i Ildved By i Hvejsel, hvor også hendes søster Barbara bor. I 1834 er Inger 43 år og gift med husmand Njels Simonsen, og de har en datter Karen (opkaldt efter mormoderen) på 11 år, samt et plejebarn Ane på 9 år. 1 1845 er Njels død, og Inger gift igen med Muurmester Jacob Laursen på 38 år. Inger er 54 og der er ingen børn hjemme.

 

Det kunne se ud til at Iver og Kirsten var gode til pigebørn for nr.4 i rækken bliver Maren. Hun bæres til kirke 29.september 1793, eller som der står i kirkebogen 18.søndag efter trinitatis. Kirkebogsnotatet om Maren er meget dårligt, og næsten ikke læsbart, men jeg kan dog skimte at Lars Pedersen hustru (tror jeg) fra Thyregod måske har været gudmor. Peder ?, Jens ? og Zidsel Pedersdatter i Thyregodlund, ? samt Peder Iversen og Iver Sørensen udi Thyregodlund er nok fadderne..

Maren Iversdatter konfirmeres i 1810, 17 år gammel, og hendes opførsel og kundskaber er meget gode.

Det er omkring dette tidspunkt at præsterne skulle notere dette standpunkt.

Marens skæbne er jeg ikke umiddelbar kunne følge.

 

Det 5. barn – er igen en datter, og hun bliver Kirsten og Ivers sidste datter. Gårdmand Iver Pedersen og hustru Kirsten Andersen følger den lille Karen til kirke. Det sker 8.søndag efter trinitatis 1795 (26.juli) Hendes gudmødre er Christen Christensens hustru i Lindet og Sidsel Pedersdatter i Thyregod. Faddere er Christen Christensen fra Lindet, Iver Sørensen,? Jensen, og Peder Jørgensen i Thyregod.

Karen Iversdatter fra Thyregodlund konfirmeres 15 år gammel i 1811, og hendes skudsmål kan jeg ikke tyde.

Heller ikke Karens liv har jeg eftersøgt nærmere.

 

Endelig kommer så, må man formode, den længe ventede søn. Det er selvfølgelig en Peder – efter farfar-.

Peder ser dagens lys i juni 1797. Han døbes 5.juni 2. pinsedag. Frederik Madsens hustru er gudmor sammen med Jens Iversens pige. Fadder er selvfølgelig Peder Iversen, farfar, og Iver Sørensen af Thyregodlund, samt Christen Jensen af Lindet i Nykirke sogn.

Da Peder bliver født er Kirsten 42 år gammel, så det har været sidste ”udkald”

Peder konfirmeres 15 år gammel i 1813, første søndag efter påske, 25.april. Hans skudsmål kan jeg heller ikke tyde.

 

Men sønnen fødsel bliver ikke den eneste stor hændelse i Iver Pedersens liv det år. Den 13. juni 1797 få dage efter Peders dåb bliver Iver herre på egen gård som den første selvejer på stedet.

*D. 13. juni 1797, skøde fra Jens Pedersen Schoutrup på Hastrup til Iver Pedersen på hans tidligere fæstegård, htk. 2 tdr. 4 skp. 3 fkr. 3/4 alb. Købesum 340 rd. Iver Pedersen udstedte en obligation på 299 rd. til justitsråd de Thygeson på Mattrup. Nogle år efter var skødet bortkommet, og d. 21. marts 1803 udstedte Jens Schoutrup et nyt skøde, han boede da på Lerbæk. Originalskødet var dog bare blevet vedlagt skiftepapirerne ved Kirsten Andersdatters død og ikke returneret, og der ligger det endnu. Iver Pedersen købte gårdens tiender af Thomas Grynderup d. 13. juni 1803.* Afskrift fra gårdhistorier

Se skødet nederst.

 

Desværre kommer mor Kirsten og Peder ikke til at lære hinanden at kende i mange år. Kirsten dør i marts 1800, kort inden den lille Peder bliver 3 år.

 

Nu står Iver tilbage som ekemand, 45 år gammel, med 6 små børn, hvor Barbara, som er den ældste kun er 12½ år.

Der er kun en ting at gøre. Hurtig at finde sig en ny kone, der kan tage sig af hus og børn. Det gør han så. Kun 1½ måned efter Kirstens død bliver Iver trolovet med Maren Nielsdatter fra Thyregod, der er 20 år yngre end ham. De bliver gift 1.juli 1800.

Maren overtager derved ansvaret for de 6 børn, hus og husholdning kun 25 år gammel. Lidt af en opgave.

 

Men det vare ikke længe før hun og Iver forøger børneflokken. Det bliver til 4 drenge og 1 datter.

 

10. april 1801 fødes en lille dreng, og 3.maj 1801, 10 måneder efter brylluppet bærer Gårdmand Iver Pedersen i hans 2.ægteskab, sønnen til dåb. Moderen er Maren Nielsdatter. Barnets navn bliver Niels efter morfar. Christen Jensens hustru af Vemmelund? i ? sogn og Jens Jensens hustru af Thyregod er gudmødre, medens fadderne er Christen Jensen i Vemmelund?, farfar Peder Iversen og Michael Eriksen begge fra Thyregod.

Niels konfirmeres 1816 og hans skudsmål er gode.

Niels finder jeg i ft.1845, hvor han er stenhugger, bor i Vejle købstad, er gift med Ingeborg, og har 5 hjemmeboende børn.

 

Søndag septuagesima 21/2 1803 frekventerer familien igen Thyregod kirke med en søn, der får navnet Jens. Gudmoder er halvsøstersøster Barbara Iversdatter og Jens Jensens hustru fra Thyregod. Faddere Erik Michaelsen, Peder Iversen og Peder Knudsen fra Thyregodlund.

Jens konfirmeres 1817 og hans skudsmål er god.

Det er hos denne søn, Jens, at Iver på 79 år er i aftægts i ft.1834. Her bor han sammen med Jens 32 år, hans kone Marianne på kun 22 år, samt datteren Maren på 1 år, der er opkaldt efter farmor. Desuden er der 3 tjenestefolk på gården, hvoraf den ene er Jens broder og Ivers søn, Jens Peder på 25 år. Han er Træskokarl og tjenestekarl. Det ses af afgangslisterne, at han kort efter folketællingen forlader barndomshjemmet. Desuden de 2 tjenestepiger, Kirsten og Birgitte.

Ifølge Gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen har Jens overtaget gården i Thyregodlund matr. 5, den 28.december 1828, og er forpligtet til at forsørge sine forældre og yngste broder. Maren, Jens mor, døde 11.september 1829. Ved Marens begravelse er det i kirkebogen noteret at Iver er gårdmand på Thyregodlund.

 

I 1804 kort før jul, d.16. december bliver Ivers far, Peder Iversen begravet i Thyregod kirke. Peder var i aftægt hos Iver, og det var hos ham han fik sine sidste dage.

 

Den 3.juni 1805 bliver parrets eneste datter født. Hun får navnet Kirsten, efter Ivers første kone.

Niels Christensen af Vemmelund, Jens Jensen og Erik Mikkelsen af Thyregod, samt Niels Christensdatter og Jens Jensens kone er faddere.

Den lille Kirsten dør, og begraves 2 marts 1806, ½ år gammel.

 

2. Påskedag d. 30.marts 1807 bæres endnu en søn af Iver og Maren til Kirke. Det er den lille Jens Peder. Hans gudmoder er svært at læse, men jeg tror på at det er Niels Christensens af Vemmelund kone, faddere er Lars Jensen, Erik Mikkelsen og den sidste er Zidsel Nielsdatter. Opslaget er meget utydeligt så jeg har gættet mig til meget af navnene.

Desværre bliver Jens Peder kun 1½ år gammel, idet han dør 29.september 1808.

 

Palme søndag 15.april 1810 ankommer så Iver og Marens sidste barn. Det bliver igen en lille dreng. Iver er nu 55 år gammel og Maren 35.

Sønnen bliver opkaldt efter sin afdøde broder Jens Peder. Det var ikke ualmindeligt dengang.

Hans faddere er Niels Christensen af Vemmelund, Erik Mikkelsen og Jørgen Sørensen af Thyregodlund. Quindefaddere er Ane Marie Iversdatter, hans halvsøster søster og Erik Mikkelsens hustru.

Under navnet Jens Peder, har præsten skrevet (broder af samme navn død)

Jens Peder konfirmeres 1824 og hans skudsmål er godt.

 

Iver Pedersen bliver med sin første kone Kirsten Andersdatter far til 5 døtre og 1 søn, med sin anden hustru Maren Nielsdatter far til 4 sønner og 1 datter.

 

Nu er det slut med at bære egne børn til kirke. Men allerede i 1820 har Iver Pedersen lagt hus til svigersønnen Peder Madsens datter og Barbaras steddatter, Kirstens konfirmation. Det bliver ikke sidste gang morfar påtager sig den opgave, idet også en anden Kirsten, datter af Peder og Barbara, bliver konfirmeret her.

Den tradition, om man så kan sige, hænder også i 1840. Der har Jens, Barbaras halvbroder, taget nevøen Jens til sig, og han bor og konfirmeres således også fra Gården i Thyregodlund.

 

Som tidligere nævnt lever Iver og Maren sammen til Marens død i 1829. Deres yngste barn er 19 år, og derfor har Iver ingen forpligtelser i forhold til sine børn. Han behøver derfor ikke et nyt ægteskab, og forbliver enkemand, indtil han gammel og mæt af dage, må man formode, dør på sin gård i Thyregodlund 7.august 1834, 78 år gammel. Han begraves 12.august fra Thyregod kirke og i hans døds notat i kirkebogen er hans navn Iver Pedersen Bank, aftægtsmand. Jeg er lidt undrende for navnet Bank. Ved at læse videre i kirkebogsnotatet ses, at Iver Pedersen er født i Hesselbjerge i Brande sogn,* (forkert, se under skemaet), og dermed er det bekræftet, at der er tale om den rigtige Iver; jvnf. de fejlagtige oplysninger i FamilySearch.

 

 

 

 

Hele gårdens historie fra Ejner Bjerre Jørgensens Gårdhistorier.

 

Matr. nr. 5 Thyregodlund. Matr. nr. 5 i Thyregodlund (den overfor præstegården)

Gården, som matr. nr. 5 stammer fra, hørte i 1651 under Hastrup. Dens hartkorn opgives i jordebogen til 4 tdr. 2 fkr. 2 alb., altså lidt mindre end de 3 andre helgårde under Hastrup. Landgilden var efter jordebogen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 harbopund smør og 1 fødenød. Der står ikke noget om gæsteri, men senere svarede gården 1 rd. Fæsteren hed Peder Pedersen med tilnavnet Naldal, så han har sikkert været fra Skanderborg-egnen. Christen Pedersen Naldal i Sejrup, der var født i 1646 var vel en søn af ham, så han har nok selv været født omkring 1620. Han overlevede krigen 1657-60 og nævnes i matriklen 1664, da hartkornet var sat op til 5 tdr. 2 fkr. 2 alb. Landgilden var forøget med 1 svin i forholdt til jordebogen 1661. Udsæden var 1 td. rug og ½ td. byg, og der avledes 10 læs hø.

I et pantebrev fra 1671 og matriklerne 1683 og 1688 nævnes Peder Pedersen stadig. Hartkornet blev nedsat i 1688 til 3 tdr. 1 skp. 2 fkr. 2 alb. I skattelisten for 1687 er Peder Pedersen Naldal opført med en besætning på 5 får, ikke nogen imponerende besætning. I skattelisten for 1704-05 kan man se, at der var kommet en ny fæster, det var Christen Pedersen Hole, født i Pomphole i 1668 og bror til Peder i Kokborg og Villads på nabogården i Thyregodlund. De var sønner af Johanne og Peder Pedersen i Pomphole. Christen Pedersen var gift med Birrethe Pedersdatter, der var datter af Johanne Andersdatter og Peder Frandsen i Enkelund og født i 1678. De fik en datter Mette i 1713, i 1715 fik de tvillinger, Peder og Johanne, de døde begge samme år, i 1718 blev Peder født, og i 1721 Lisbeth. Christen Pedersen blev meget gammel, han døde i Thyregodlund i 1762 og blev begravet d. 26. febr. Hans kone døde i 1751 og blev begravet d. 18. april.

Indtil 1735 havde Christen Pedersen Hole været alene som fæster på gården, fra 1736 kom hans søn Peder Christensen med, og fra 1745 var sønnen alene om fæstet. Christen Pedersen havde haft sin svigermor Johanne boende, indtil hun døde i 1733, nu havde Peder Christensen sine gamle forældre boende. I sådanne tilfælde blev bidragene til fattigkassen nedsat eller helt slettet, men Peder Christensen gav ikke noget bidrag i flere år, på grund af forarmelse står der. Omkring 1760, da kun faderen levede, begyndte han så småt at svare et par fjerdingkar rug årligt.

Peder Christensen Hole var i 1744 blevet gift med Birgithe Villumsdatter fra Ålbæk, som regel kaldtes hun Birthe Hole. Hun var født i 1725, da hendes far var fæster på den vestligste gård i Kokborg by, han hed Villum Jensen. I tællingen i 1762 er Peder Christensen opført på gården med kone og 2 børn, de havde ingen fremmed hjælp.

I 1771 var Peder Christensen sandsynligvis afsat fra fæstet, Anders Bagger på Hastrup var ikke blid mod fæstere, som det kneb for at udrede landgilden. Peder Christensen kom til Lønå, hvor han fik et mindre sted med 4 skp. sædeland og græsning til 6 høveder. Stedet hed i mange år derefter "Peder Holes sted". På sine gamle dage kom han til Thyregod by, hvor en af hans døtre var gift, og der døde han i 1787 og blev begravet d. 11. marts. Hans enke Birthe boede et stykke tid til leje i Søndergård i Thyregod by hos Niels Nielsen, derfra kom hun til en datter i Sejrup, hvor hun fik fattighjælp. Hun døde i 1801, og præsten måtte selv lægge ud til hendes begravelse d. 15. marts.

Den ny fæster Peder Iversen kom fra Hesselbjerge, hvor hans far Iver Pedersen havde været fæster. I 1744 var han blevet gift med Barbara, der var datter af Iver Pedersen i Sejrup, det er muligt, at de var fætter og kusine. De var begge født i 1723, de havde i nogle år været fæstere i Kokborg, hvor Barbara synes at have passet driften alene noget af tiden, om Peder Iversen allerede da har været på gården i Thyregodlund, kan ikke ses. Barbara Iversdatter døde i 1790 og blev begravet d. 5. sept. Peder Iversen døde i 1804 og blev begravet d. 16. dec.

Sønnen Iver Pedersen, der var født i Hesselbjerge i 1756, blev gift med Kirsten Andersdatter fra Vester i 1786, og de overtog samtidig fæstet. Kirstens mor, der kaldes Marie Vævers, flyttede med til Thyregodlund, hun var født i 1705, og hun døde i 1795. Kirsten var født i 1755, men ikke i Vester.

Udskiftningen af Thyregodlund fandt sted i 1789, og for præstegårdens, selvejer Jens Jensens og Iver Pedersens vedkommende blev den gjort færdig med det samme. Det var meningen, at Iver Pedersen skulle flytte ud af byen og tage sin lod i forbindelse med de andre Hastrupgårdes. Det nægtede han blankt. Han ville have sin lod imellem Jens Jensens og præstegårdens, og sådan blev det. Han beholdt sin toft i byen og fik sin agermark udmålt af landinspektør Bie i Fredericia, så han fik alt krattet sønden for gården og agermarken vesten for krattet på Engmarks agre og Kirkelys agre, så meget som han kunne tilkomme efter sit hartkorn.

De 4 tørve og klynemoser i Thyregodlund blev udlagt til lodsejernes fælles brug. Nørkær enge skulle Hastrup-bønderne beholde, men til gengæld skulle de afgive eng eller agermark andetsteds. En forte til drift blev lagt ud fra Peder Jensens toftehjørne og i lige linie ud til Lindet og Sejrup markskel, ca. 1500 alen.

Kirsten Andersdatter døde i 1800, og Iver Pedersen blev gift med Maren, datter af Niels Christensen i Nørre Hindskov og født i 1775. Iver Pedersen blev den første selvejer på gården.

D. 13. juni 1797, skøde fra Jens Pedersen Schoutrup på Hastrup til Iver Pedersen på hans tidligere fæstegård, htk. 2 tdr. 4 skp. 3 fkr. 3/4 alb. Købesum 340 rd. Iver Pedersen udstedte en obligation på 299 rd. til justitsråd de Thygeson på Mattrup. Nogle år efter var skødet bortkommet, og d. 21. marts 1803 udstedte Jens Schoutrup et nyt skøde, han boede da på Lerbæk. Originalskødet var dog bare blevet vedlagt skiftepapirerne ved Kirsten Andersdatters død og ikke returneret, og der ligger det endnu. Iver Pedersen købte gårdens tiender af Thomas Grynderup d. 13. juni 1803.

D. 28. dec. 1829, skøde fra Iver Pedersen til søn Jens Iversen, der var født i 1803 og døbt d. 6. febr. Skødet omfattede også en parcel med htk. 3 fkr. 2½ alb., som Iver Pedersen havde købt af Jørgen Sørensen i Egeskov i 1816. Jens Iversen var gift med Mariane, datter af Christen Andersen i Odderbæk og født i 1812, døbt d. 9. aug. Han havde dog været gift før i Give, men var blevet skilt. Købesummen for gården var 400 rbd. rede sølv, dels kontant, dels ved at Jens Iversen overtog en gæld på 60 rbd., som ikke for tiden kunne indfries lovligt, da pantebrevet var bortkommet for kreditor.

Iver Pedersen fik 3 fag af stuehuset til aftægtsbolig, han døde d. 7. aug. 1834. I 1825 havde han solgt en lille jordlod fra til datteren Maren. På lodden var et lille hus på 4 fag, købesummen var 25 rbd. sedler. Sålænge hun levede, måtte det blive stående til bolig for hende og hendes børn, og hun måtte afbenytte en lille plet jord ved huset samt et gammelt kålhavested sønden for dalen ved huset. Hun måtte tage brændsel i den såkaldte "Elses mose", alt på grund af hendes givne afkald på arv. Dog skulle hun selv vedligeholde huset og holde fred over ejendommen.

D. 18. dec. 1840 købte Jens Iversen parcel matr. nr. 6b af naboen Christopher Valentinsen og lagde den til gården. Htk. 2 skp. 1 fkr. 3/4 alb. Købesum 200 rbd.

D. 29. dec. 1841, skøde fra Jens Iversen til svigermoderen Kirsten Kirstine Nisdatter af Odderbæk på en parcel med htk. 3 fkr. 2½ alb. Købesum 100 rbd. sølv. Køberen var forpligtet til at holde sig en lejekontrakt efterrettelig angående en byggeplads med 2 kålhaver og et stk. mosejord, kaldet "Elses mose". Svigermoderen havde afstået gården i Odderbæk til sønnen Anders.

D. 23. juni 1857 mageskiftede Jens Iversen med svogeren Anders Christensen, og han overtog matr. nr. 1a og 1c Odderbæk i stedet for gården i Thyregodlund. Anders Christensen var gift med Christen Christensens datter Ane Cathrine fra Vesterlund. Anders Christensen drev stor handel med gårde og parceller, som han udstykkede.

D. 30. dec. 1857 købte han matr. nr. 19g Fuglsang af Jens Pedersen Green, htk. 3 fkr. 3/4 alb. Købesum 50 rd. rigsmønt.

Samme dag købte han matr. nr. 3a og 3g af Niels Chr. Johansen i Thyregod, htk. 5 skp. 1 fkr. 3/4 alb. + 1 fkr. 2 1/4 alb. Købesum 700 rd. rigsmønt. Gården matr. nr. 3a Thyregod var ad mandatum bevilget nedlagt, og 3g skulle sammenlægges med anden ejendom. Det var Poul Mathiasens udflyttede gård fra Thyregod by, som dermed forsvandt. På en parcel af 3a opførte Anders Christensen Thyregod mølle, den gik igang d. 1. nov. 1871 med Hans Christian Nielsen fra Herning mølle som den første møller.

D. 26. okt. 1874, skøde fra Anders Christensen til søn Christian Peter Andersen, der var født i Odderbæk d. 20. juli 1847. Han var gift med Ane Jensen, der var født i Sindbjerg i 1852. Anders døde som aftægtsmand d. 21. juli 1875 i Thyregodlund. Ane Cathrine overlevede ham i mange år.

D. 28. juli 1878, skøde fra arvingerne efter Anders Christensen til medarving Chr. P. Andersen på matr. nr. 2i Thyregodlund og matr. nr. 3a Thyregod.

D. 5. sept. 1883, skøde fra Jens Peter Iversen til Chr. P. Andersen på matr. nr. 11b Thyregodlund.

D. 13. apr. 1896, skøde fra Christian Peter Andersen til brorsøn Anders Kristian Andersen Risager, født i Store Risager d. 24. aug. 1869. Hans kone Karen Kirstine var født i Smidstrup d. 10. juni 1876. Skødet omfattede matr. nr. 5a, 2i og 11b Thyregodlund, 19g Fuglsang og 3a Thyregod.

D. 18. okt. 1949, skøde fra Anders Risager til søn Viggo Risager.

Ejer i 1991: Anders Risager, søn af Viggo Risager.

Niels Clemmensen

2008 skøde fra Niels Clemmensen til Peter Martin Larsen og Morten Nissen.

2009 skøde fra Peter Martin Larsen m.fl. til Niels Clemmensen

Vesterlundvej 83

*******

Ordlyden af det originale skøde følger her:

No. 4. C7timus. 24 Skilling

1797.

Skjøde.

Jeg Jens Schoutrup til Hastrup kiendes og hermed vitterlig giør at have skjødet og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til min Fæster Iver Pedersen i Thyregoedlund og hans Arvinger, hans paaboende Fæstegaard, der er beliggende i Coldinghuus Amt, Thyregoed Sogn, Thyregoedlund Bye, staaende for Ager og Engs Hartkorn 2 Tdr. 4 Skp. 3 Fkr. 3/4 Alb. med alle sine tilliggende Eiendomme, som det nu forefindes af Fællesskabet uddeelt og tillagt.

Og da bemeldte Iver Pedersen haver betalt mig den for Gaard og Eiendomme accorderede Kiøbesumma 340 Rigsdaler, skriver Tre Hundrede Fyrgetyve Rdl., saa kiendes jeg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have eller eie udi forbemeldte Eiendomme, men samme skal nu herefter tilhøre bemeldte Iver Pedersen og hans Arvinger, og det med alle sine Friheder og Rettigheder, være sig af Bygninger, Besætning og Inventarium, Jord, Grund, Mose og Kiær, Fæegang, Heede og Lyngslæt, aldeles intet forbeholden eller reserveret af hvad Friheder og Rettigheder, som til Gaard og Eiendomme henhører og dermed følger, alt ligesom det mig ved Skjøde af 26. Junij 1796 er solgt og overdraget. Hvilken Eiendom jeg lovligen skal hiemle bemeldte Iver Pedersen og hans Arvinger for ald Vanhiemmel skadesløs.

Og forbindes Kjøberen og forpligtes til ikke at maae bortsælge eller afhænde det kiøbte Sted nogensinde, eller hans Arvinger, Eiendommen til at complettere en Sæde eller Hovedgaards Hartkorn med. Dette mit udgivne Skjøde maae læses og protocolleres til Tinge, hvor og naar forlanges, uden mig dertil at kalde.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Segl samt 2de Vitterligheds Vidners Underskrift.

Datum Hastrup den 13. Junij 1797,

Jens Schoutrup. (LS).

Som nærværende efter Begjæring underskriver til Vitterlighed:

S. March.  N. Melgaard.

At om dette Kiøb ingen skrivtlig Contract eller andet Document er oprettet os imellem, tilstaaer,

Jens Schoutrup.   Iver Pedersen.

*******

                                                                                       

                                                                                                                     
                                  

 

 

 

  

                                                                                                                                                                                                                                       

SLÆGTSFORSKNING                                                                                                  H 2-1-1-2-2

Oplysninger fra kirkebøger vedr. fødsel/dåb – konfirmation – vielse – død

 

NAVN: 

Fødte Drenge/Piger: Kirsten Andersdatter

Kirkebog Sogn: FamilySearch

Født/Sted

Fulde navn

Forældre/adresse