Emmas udvikling
Emma 5 1/2 mdr. gammel
Mål og vægt


Dato            Vægt            Mål



27/6-06        4660 g        54 cm

5/7-06         4600 g         55 cm

19/7-06        5200 g        56,5 cm

4/8-06         5810 g         60 cm

15/8-06        6300 g         61,5 cm

12/10-06      7900 g         68 cm
  

23/11-06      9000 g         69/70 cm

13/12-06      9520 g         71 cm

15/3-07      10,5 kg         76 cm

31/7-07      11,9 kg         80 cm

1/5-08        15 kg            88 cm


1/7-09        17 kg               102 cm

Generel udvikling
Emma smiler meget og er en glad baby. Hun er især i højt humør, når hun har sovet (nat som dag).

Øjenkontakt 3-4 uger

Smiler socialt 5 uger

Pludrer 6 uger

Vil gerne "stå" 7-8 uger

Holder hovedet selv 2 mdr.(undtagen ved træthed)

Rækker efter ting 5 uger (griber fast i mors briller/hår)

Legetøj - 10 uger gammel er hun for alvor blevet opmærksom på andet legetøj end uroen. Det er især aktivitetstæppets legedyr, der er blevet det store hit.
 

Savlen - 10 uger gammel er hun begyndt at savle mere. Vi må lige have købt nogle hagesmækker.

Ruller fra siden om på maven - 11 uger

Opdager sine hænder - 11-12 uger

Opdager sig selv i spejl og griner - 13 uger

Opdager sine fødder (og holder i dem ved bleskift) - 14 uger

Holder/griber fast om ting med begge hænder samtidig (sutteflaske, legetøj osv.)- 14 uger

Løfter sig selv op fra ryg til siddende stilling, hvis man holder armene - 14 uger

Bliver for alvor glad for godnatsang - 16 uger (Emma er ikke særlig vild med de traditionelle sange såsom "Solen er så rød mor". Hun foretrækker "Afrika"-sangen og "Hodja fra Pjort" ;-))

Rejser sig fra numse til stående stilling hvis man holder armene - 17 uger

Første latter - 17 uger

Ruller fra ryg til mave/mave til ryg - 19 uger

Pludrer i stavelser (ja da da da osv. ) - 20 uger

Spontan latter uden stimuli - 21 uger

Stå på alle fire - 22 uger

Møve sig bagud (begyndende kravlen) - 23 uger

Første tænder i undermunden -  23 uger

Første tænder i overmunden - 27 uger

Klapper hænderne sammen - 27 uger

Vinker bevidst - 27 uger

Cirkusnummer: Løfter højre arm og venstre ben samtidig (på alle fire) - og omvendt - 28 uger

Kravler - 29 uger (knap 7 mdr. gammel)

Rejser sig op i kravlegården  7 mdr.

Sjette tand (i overmunden) -  7 1/2 mdr.

Sidder selv - 7 1/2 mdr.

Står uden støtte - 8 mdr. (i kort tid)

Spiser selv med fingrene (8 1/2 mdr.)

Drikker selv af kop med tud (9 mdr.)

Går med gåvogn (11/4-07, 9 1/2 mdr.)

Går (1. maj 2007, 10 mdr.)

Går selv op og ned af trapper (17 mdr.)

Laver sætninger 18 mdr.

21 mdr. Er endelig blevet vænnet fra flaske (vælling) som hun fik to gange om aftenen/nat for at kunne sove igennem. Det var en cold turkey uden problemer. Hun var simpelthen vokset fra det.

22 mdr. Kan ikke sige k, s, f men snakker løs alligevel (meget mørt = meget mørkt, min dar = min far, man tu:l = mange fugle)

22 mdr. Spiser selv morgenmad med ske (havregryn m. mælk) - er blevet vældig glad for mæl(k), i alle døgnets timer.

35 mdr. Går uden ble. Sidder på potte eller wc. Stadig ikke helt tør om natten.

Dagligdagen med Emma
Psyke
Ca. 3 mdr. gammel er Emma blevet meget morsyg og vil ikke være hos fremmede. Det så vi også til barnedåben, men troede det var pga. smerter. Hun vil gerne være hos far, men begynder at græde hvis hun kommer over til andre. Det er meget belastende, men sundhedsplejersken siger, at vi skal føje hende og lade hende være hos os.

Jeg har fundet en hjemmeside, hvor en sundhedsplejerske giver gode råd. Her er et indlæg om et barn som ligner Emma meget, hvad angår forholdet til fremmede og det at være i byen: http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laes&id=3837 (klik for at åbne siden)
Det er især ved punkt 2 og 4.

Jeg har også fundet en anden rigtig god artikel om "følsomme" børn, som passer utrolig godt på Emma:

De Robuste og de Følsomme børn
Lidt forenklet kan man forestille sig to yderpunkter: På den ene side de ekstremt robuste børn og på den anden side de ekstremt følsomme / sensitive børn - Alle børn befinder sig et eller andet sted mellem disse punkter i et ubegrænset antal forskellige mellemformer og variationer. Som regel vil et barn være forskellige steder mellem robust og følsom i forskellige faser af livet og spædbarns tiden. Dvs. at de robuste børn har perioder, hvor de er mere følsomme og stiller større krav og omvendt.

"Det robuste
barn kan få enhver forælder til at føle sig vellykket. Disse børn er oftest forudsigelige, stabile og lette at forstå. Når de er sultne, vågner de og kigger. Man kan tage dem op, skifte dem, nusse dem og så give dem mad. De spiser og bøvser uden meget besvær og falder let til ro igen" (Grethe Kragh-Müller, 2003, s. 53, se I Favn Danmarks Bogliste).

"Sensitive
børn har et højt aktivitetsniveau. De bliver let irriterede og er følsomme overfor forandringer. Når de er sultne, vågner de ofte med et vræl og kan være for ophidsede til at mærke, når maden er der. De spiser tit hurtigt, sluger luft, bøvser dårligt og skriger efterfølgende på grund af luft i maven. De kaldes ofte "kolikbørn", og er lette at overstimulere, selv om man forsøger at berolige dem. Disse meget følsomme børn mærker ydre påvirkninger og indre følelsesmæssige tilstande og behov stærkere og er derfor vanskeligere at stille tilfredse, hvilket gør det svært at fremkalde en positiv forældreadfærd. Man kan som forældre let føle, at man ikke slår til." (Kragh-Müller, som ovenfor).

High Need Babies - de Følsomme børn
Det amerikanske begreb "High Need Babies" opstod som et tiltrængt alternativ til det negativt ladede stempel man giver børn som værende "besværlige". Børn hvis behov for forældrene kan synes temmelig besværlige at opfylde. Det kan ikke understreges nok, at der HVERKEN ER NOGET GALT MED BØRNENE ELLER FORÆLDRENE! Der er tale om sunde og ofte intelligente børn. Med følsomme menes ikke nødvendigvis mere skrøbelige eller mindre livsduelige. Og hvis man som forældre respekterer disse børns særlige trivsels-mønster og honorerer de behov de giver udtryk for at have, kan man blive forælder til nogle at de mest fantastiske, kreative, følelsesmæssigt intelligente og livskraftige mennesker.

Vejen til et succesfuldt forældre/barn forhold går gennem indblik i og forståelse for disse børns særlige behov. Og måske er behovene ikke så "særlige" endda, når det kommer til stykket! 

Hvem er "High in Need"?
"High Need Babies" / sensitive børn synes at kræve nogle særlige ting for at være i trivsel. Det kan være:

. Ekstra stort behov for kropskontakt / vil konstant være "på arm" og protesterer måske mod at ligge i barnevogn.  
. Vanskeligheder ved at falde i søvn
. Vanskeligheder ved at sove godt om natten
. Generelt mindre søvnbehov end andre børn
. Stort behov for at være i bevægelse mere eller mindre konstant
. Lettere til gråd og/eller irritabilitet
. Lettere at overstimulere (får for mange indtryk, har svært ved at bearbejde dem)
. Lettere at understimulere (barnet bliver hurtigt klynkende, hvis der ikke sker nok)
. Mindre tolerance overfor forandringer og nye omgivelser
. Mindre villighed til at være sammen med fremmede 
. Øget tryghedsbehov, behov for at sove sammen med forældrene dag og nat osv. osv. 


Hvad har de følsomme børn brug for?
Det bedste svar på dette spørgsmål kan findes ved at læse barnets signaler. Hvad gør barnet tilfredst? Ofte er det f.eks. at blive båret så MEGET som muligt f.eks. i en slynge - ellers er dette behov meget svært at honorere for forældrene. Slyngen giver den fornødne bevægelse til barnet - at være i bevægelse virker ofte meget beroligende på især følsomme børn. Slyngen giver også øget tryghedsfølelse, da barnet kan genkende bevægemønsteret, lydene og den tætte kontakt med moren fra fostertilstanden.

Det kan også være en stor fordel for de fleste børn at sove i samme seng som forældrene. Faktisk vil dette ofte mindske behovet for kropskontakt lidt om dagen, da barnet ikke skal indhente kontakt, det ikke har fået i mange timer i løbet af natten. 

Det handler om at fylde OP og fylde PÅ
Det er en ærgerlig misforståelse der er udbredt i vores samfund / kultur, at man skal "passe på ikke at forvænne barnet". Mange følsomme børn er utvivlsomt blevet svigtet på denne konto. Det handler om at FYLDE PÅ og fylde barnet OP med tryghed, kropskontakt og hvad det ellers har behov for for at trives. Lige så stille som barnet bliver fyldt op med tryghed, sikkerhed, velbehag og får veletableret god trivsel vil det blive mere og mere selvhjulpent og muligvis ekstra selvstændigt. Mange af disse børns behov vil ændre sig meget, når de kan bevæge sig selv lidt rundt - ofte tidligt pga. deres særligt store nysgerrighed, ihærdighed og høje aktivitetsniveau. De vil kunne udvise særlig stor kreativitet og ofte også en veludviklet fantasi til at finde på lege selv.

"Særlige" behov?
Man kan fristes til at spørge til sidst, om disse børn i virkeligheden har andre behov end alle andre børn??! Hvad er et "særligt" stort behov for kontakt med forældrene? Alle børn vil have godt at denne "særlige" og særligt kærlige behandling som spæde og små. Denne hjemmeside er også udtryk for en tilgang der giver netop denne I Favn / "særbehandling" til alle børn. Måske er visse børn simpelthen bare bedre til at mærke og give udtryk for de behov som alle spædbørn er født med, men som vi desværre ofte hurtigt prøver at "vænne" dem fra, fordi det er "besværligt" på den måde vi indretter os på og de forventninger vi har til spædbarnspleje. Som der vist er én der har sagt om disse børn, så er de født med en stor pose guld på hånden i form af evnen til at give udtryk for deres dybe behov, signalere dem højt og tydeligt og faktisk DERFOR netop få opfyldt deres behov i højere grad end andre børn og dermed sørge for at udnytte deres fulde udviklingspotentiale. De er også rigtig godt stillet, hvis de bevarer denne evne op i voksenlivet.

I er BETROET et særligt barn
Det kan godt være lidt af en forskrækkelse at blive forælder til et "High Need" barn, især hvis man havde forestillet sig et romantisk billede af den lille milde baby, der sover fredeligt i sin vugge beklædt med Broderie Anglaise, hvorfra man tager babyen op, ammer og nusser lidt, for derefter at lægge den tilbage, imens alt ånder fred og idyl. Det er da også de allerfærreste babyer der generelt kan leve op til de forventninger.

Selvom det kan give sved på panden og af og til en følelse af utilstrækkelighed at blive forældre til et følsomt barn, så er der altså god grund til optimisme og til at glæde jer: Tag opgaven på jer - I har æren ved at være betroet et særligt og følsomt barn, som vil bringe jer uendelig mange glæder. Hvis I gør jer umage dvs. gør det så godt I kan, vil alt hvad I investerer i "opgaven" komme ti-fold igen."  


Tjek  http://www.ifavndanmark.dk/dk/. Du skal først klikke til venstre på "baby" og derefter gå ind på "Følsomme og signalstærke børn".

4-5 mdr.: Emma har taget en kovending mht. frygt for fremmede. Det kulminerede i en rigtig godt oplevelse til bryllup d. 18. november, hvor hun var omgivet af 85 feststemte mennesker, og hvor mange hilste på hende uden problemer. Hun vil nu gerne sidde ovre ved andre end mor og far, hvilket er helt fantastisk! Hun er heller ikke pyldret når vi er hjemmefra og nyder derimod at opleve nye steder.

Næsten på klokkeslettet stoppede Emmas skrigeri ved 4 mdr.-alderen. Det har længe undret mig meget, da man jo ikke taler om 4 mdr.s kolik men om 3 mdr.s. Men på Netsundhedsplejersken.dk kunne jeg læse, at der sker en stor ændring med babyers tarmsystem omkring de 4 måneder! http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laes&id=2476

5 mdr.: Det ser ud til at Emma i uge 22-23 havde endnu et kæmpe tigerspring. Hun kan pludselig næsten kravle bagud og står på alle fire nu. Hun er også fra den ene dag til den anden begyndt at sidde bedre. Dog mangler hun lidt i denne sammenhæng ;-)

6 mdr.: Emma er en glad og nysgerrig pige. Hun er en lille pilfinger, og man skal holde godt øje med hende. Hun er meget glad for selskab og nyder mødregruppe og anden samvær med andre generelt. Hun er blevet rigtig glad for musik, hvorfor vi laver rytmik og synger meget. Især ved sengetid er hun en lille grinebider, men hun kan også blive noget hidsig. Det kan man især se på hendes storkebid i panden, som bliver helt mørkerødt.

7 1/2 mdr.: Emma er blevet meget morsyg især når hun er træt. Claus må endda op om natten og lave flaske til hende, for jeg må ikke gå fra hende. Det er nødvendigt for ellers vækker hun hele huset med sin gråd! Stakkels Clausefar.

8 mdr. Nu er Emma meget hidsig hvis man tager noget fra hende, hun leger godt med.

9 mdr. Emma er blevet meget farsyg. Hun er helt tosset med Claus og ser kun på ham under hele aftensmåltidet! De hygger sig bare de to. Derudover er Emma blevet meget drillesyg efter vuggestuestart. Hun er blevet meget mere egenrådig, og har noget af et temperament.

10 mdr. Emma er altid i godt humør i vuggestuen, men ikke så meget sen eftermiddag sammen med moren. Det er ret hårdt, at hun bruger al krudtet i vuggestuen, og er pyldret hjemme, men alligevel bedst, at hun ikke er ked af det deroppe.

Ellers er hun for alvor blevet glad for "fremmede" mennesker. Hun elsker at opsøge mennesker på gaden, i supermarkedet og griner højt for at få deres opmærksomhed. Hun elsker at have besøg herhjemme.

12 mdr. Vi kan for alvor se de tendenser vi fornemmede, da Emma var helt lille. Hun får stress af for meget socialt liv med andre end sine forældre. Det viser sig altid forskudt ligesom da hun var lille. Det vil sige at så snart gæsterne er gået ud ad døren, begynder hun at græde. Hun er altid beleven og i højt humør sammen med andre mennesker, men kan ikke selv mærke hvornår det bliver for meget af det gode.

22 mdr. Emma har haft korte perioder, hvor hun har slået. Det har været i forbindelse med spidsbelastningsperioder såsom Marias eksaminer o.lign.
23 mdr. Emma har haft et par hysteriske anfald, som er helt normale for hendes alder. Dog er det ikke noget vi nyder, når det sker offentligt.


Soverytme:

Emma har lært forskel på nat og dag, hvorfor hun sover fra kl. 20 om aftenen til kl. 23 for kun at spise og så sove videre til kl. 3-5. Det varierer meget fra nat til nat om hun vil sove i sin egen seng eller er så utidig, at hun kun vil falde i søvn hos mor i sengen. Efterhånden har hun en rytme, så hun vågner kl. 3, kl. 6 og kl. 8 om natten/morgenen.

3 mdr. : Nu er hendes rytme blevet afløst af en ny, så nu vågner hun med to timers mellemrum. Det er hårdt for moren, men så tager vi begge en middagslur. Dette skyldes sandsynligvis, at hun har taget et såkaldt "tigerspring" (2. spring), hvilket ofte slår babyen ud af kurs i en kort periode. Se mere på:  http://www.voresborn.dk/siab.jsp?o_id=6720

3 1/2 måned: I samråd med sundhedsplejersken skal vi nu til at arbejde på putteritual, således at Emma kan lære at sove i sin egen seng noget oftere. Derved kan jeg blive aflastet og min ryg kan få hvile i nattetimerne.

4 mdr.: Om aftenen kommer Emma i seng med sin bamse og uro med musik kørende. Hun brokker sig i 5-10 minutter og falder derefter langsomt i søvn. Hvis vi havde ligget med hende, ville det have taget tre gange så lang tid, så denne metode er bedst. Hun er langsomt ved at blive bedre til at sove i egen seng, selvom hun kommer over til os hver nat stadig.

Hun sover efterhånden hver aften kl. 8, hvilket er en stor ændring.

Emma sover nu fra kl. 20-00.30, hvorefter hun spiser og sover med det samme igen. Så vågner hun kl. 03 og spiser kort og igen nogle gange fra 05-07. Hver morgen kl. 7 præcis er hun frisk og klar på en ny dag (dog kun i en times tid inden hun vil sove igen).

5-6 mdr.: Emmas rytme er nu blevet ret uheldig. Hun sover først kl. 00.30 og er pyldret hele aftenen. Vi bruger det meste af vores aftener på at forsøge at få hende til at sove. Dog uden held. Juleaftensdag og 2. Juledag sov hun dog 2-3 timer i barnevogn udenfor...for første gang.

6 1/2 mdr.: De sidste fire dage (fra d.11. januar) har vi puttet Emma i hendes seng - svøbt i juniordynen. Det fungerer fantastisk godt, og der er ikke gråd og ballade ved sengetid. Hun skal blot synges for og vugges i 5-10 minutter, og så sover hun. Det er ikke til at beskrive hvor lettet vi er, for vi var ved at overveje den hårde metode ("Godnat og sov godt"), med mange timers gråd. For hver dag der går, går det bare bedre og bedre. Nu skal vi bare have hende til at sove natten igennem i egen seng, istedet for vores. Derudover er det også ved at være slut på amningen. P.t. er det kun én-to amninger tidlig morgen. Jeg stopper pga. Emmas tænder.

6 3/4 mdr.: Emma sover nu i barnevognen udenfor to gange om dagen. Hun sover op til 1 1/2 time ad gangen.
Ellers sover hun en formiddagslur og to lure om eftermiddagen. Om aftenen sover hun mellem 20-22 og sover første natten igennem fra kl. 23.30 ca.

7 mdr.: Den 5. februar startede vi til rytmik. Derfor skulle vi tidligt op, og det resulterede i, at Emma sov kl. 22.30 om aftenen til kl. 08. Næste dag vågnede hun selv og sov tre lure i løbet af dagen. Vi håber meget, at det nu bliver mere normalt for Emma, at sove tidligere om aftenen. Vi fik i hvert fald det råd fra Netsundhedsplejersken, at vi skulle vække hende om morgenen og arbejde på kun to lure om dagen. Dog er der sket store ting på denne måned for nu sover hun kun i barnevogn ude i løbet af dagen og er meget nem at putte generelt.

8 mdr. Nu sover Emma kl. 20 om aftenen til kl. 7.30 næste morgen. Nogle gange skal hun have en flaske om natten, men det er lidt forskelligt. Om dagen sover hun fra kl. 10-11 og igen kl. 13-15. Det kunne ikke være bedre.

9 mdr. Efter vuggestue-start er Emmas sovevaner om dagen meget rodede. Nogle gange sover hun to timer og andre kun en halv time. Om aftenen sover hun dog altid kl. 20.

10 mdr. Emma sover kl. 20-7 ca. Om dagen sover hun mellem 11-14, nogle gange 1 time og andre 2. Herhjemme i weekenden har vi store problemer med at få hende til at holde denne rytme. Hun er meget træt ved 9.30 tiden, hvorfor vi lægger hende. Resten af eftermiddagen kan være en kamp om at få hende til at sove.

Spiserytme:

Emma spiser flot uden ammebrikker. Hun spiser normalt hver 3. time og lidt oftere når der er meget varmt. Hun holder gerne en pause i måltidet for at bøvse og vil så gerne spise videre efter en 10-15 minutters tid. Hvis der er gæster vil hun lægges til oftere og endda nogle gange med en times mellemrum.



4 mdr.: Nu er vi begyndt at introducere hirsevælling om aftenen inden sengetid. Hun startede med 60 ml. i det første måltid, og næsten 100 ml. i det næste. Emma syntes det er sjovt med sutteflasken, og spiser flot. Dog vågner hun stadig mange gange efter kl. 04 og vil spise ofte fra kl. 4-8. 

5 mdr.: Nu starter vi på grød (majs). Emma spiser fint med ske. Vi regner med at give grød el. vælling to gange dagligt i samråd med sundhedsplejersken.

Emma får grød til frokost og til aften. Derudover får hun vælling ved 23-tiden, og derved sover hun igennem indtil kl. 8 næsten hver nat.

6 mdr.: D. 27. december startede vi på grønsagsmos (kartofler og gulerødder). Det spiste hun med iver. Fremover får hun grød om formidagen og ved middagstid og grønsagsmos til aften. Derudover supplerer vi med modermælk og frugtmos eller vælling.

6 1/2 mdr.: Nu får Emma havregrød om formiddagen m. vand, grøntsagsmos m. vand til frokost, vælling og mme iløbet af eftermiddagen og grøntsagsmos m. vand til aftensmad. Hun får vælling el. mme til natten. Næste skridt bliver at tilsætte kød og fisk til mosen.

6 3/4 mdr.: Nu ser menuen således ud:
morgen: mme
formiddag: grød med frugtmos + vand
middag: grøntsagsmos + vand
eftermiddag: vælling og frugtmos
sen eftermiddag: mme
aften: grøntsagsmos med kød/fisk og vand
tidlig aften: mme
sen aften: vælling

Jeg er lige stoppet med at amme, og Emma sover natten igennem uden mad.

8 mdr. Emma er så småt begyndt at spise rugbrødshapsere. Hun får også rå frugt.

08.00 Havregrød m. frugt og vand
09.30 mme
10-11 Lur
12.00 Frokost: Rugbrødshapsere og frugt/grøntsagsmos + vand
13-15 Lur
15.00 Vælling/frugt/grød + mme
17.00 mme
18.00 Grøntsagsmos m. kød/fisk + vand
20.00 mme
22.00 vælling


9 mdr.:
Emmas start i vuggestue har ført nogle ændringer med sig. Vi skærer meget ned på flasker og giver istedet grød og youghurt og sødmælk af kop.

Vi har fundet ud af, at Emma kun vil spise mad med bid i. Derfor får hun nu ikke mos om aftenen mere, men små stykker kogte grøntsager, som hun selv kan spise. Hun kan nu også spise ærter og rosiner med pincetgreb. Hun drikker også selv af kop, selvom det er noget af et vandbad hver gang.
kl. 8 Havregrød med mos
9.30 flaske + lur
kl. 12 rugbrødshapsere med agurkestave til at bide i + vand
kl. 15 frugt og mme
kl. 18 kogte grøntsager og kød/fisk
kl. 20 vælling
nat: mme

9 1/2 mdr.
kl. 7 Havregrød m. mos og vand
kl.10.45 Frokost - rugbrød og vand
kl. 14/15 brød m. pålæg, frugt, yoghurt og sødmælk.
kl. 18 aftensmad
kl. 20 vælling

Emma får nu kun en flaske med vælling kl. 20. Hun får en flaske med mme ved 1-tiden, for ellers sover hun ikke hele natten. Ellers er det slut med flaskerne.


Pludren/"snakken":  
Emma er begyndt at pludre meget. Hun har både en pludren, når hun er træt, sulten (kalder på mor), i højt humør og når hun er lettere utidig. Hun pludrer især meget med far, og sidder også og "snakker" i skråstolen.


3 1/2 mdr.: Nu er pludren blevet afløst af højlydte skrig. Det er ikke nødvendigvis kun når hun er utilpas, men også når hun hygger sig. (Det stoppede, da vi startede på vælling...hmmm)

4 1/2 mdr.: Emma er bare blevet så sjov at høre på. Hun pludrer i stavelser nu, og man er bare ved at dø af grin over det. Her er nogle eksempler:
ah da da da
ja da da
aj jo
aij (betyder sikkert hej )
Samtidig står det jo med savl-bobler ud af munden. Hun er også blevet glad for at lave en smaske-lyd med munden (som dog ikke hænger sammen med mad)

5-6 mdr.: Nu er Emmas interesse i lyden "da da da" blevet mere markant. Hun siger det både ved stor tilfredshed og når hun er sur.

6 mdr. : Nu siger Emma mest "ma ma ma" og "na na". Jeg har en lille formodning om at "ma" hænger sammen med sult. Men det ved man jo aldrig.

8 mdr.: Emma kalder Claus for "da da" og mig for "me me". Hun siger også "(h)ov", når hun taber ting og falder på numsen. Det er næsten ikke til at bære hvis hun græder ved sengetid og kalder "me me"! Hun vinker også og siger "ej ej".

8 3/4 mdr.: Nu siger Emma mest "ne ne" og "ba/bø". Hun siger "Aij", når der er noget hun beundrer og er imponeret over.

9 mdr.: Vi mener stadig at "da" betyder far. Ellers er Emma begyndt at sige "daaaaaaat", hvilket betyder "taaaaaak". Hun siger det ofte, hvis jeg tager noget fra hende...for det er jo det jeg siger ;-) Hendes sprog har udviklet sig meget efter vuggestuestart.

11 mdr.: Lige netop 11 mdr. gammel sagde Emma "da da", da Claus kom hjem. Nu er der bestemt ingen tvivl.

14 mdr.: Første helt fonetisk korrekte ord: Hej. Dernæst kom "hallo" og "vov". Hendes sproglige udvikling er i stor udvikling, hun gentager vores sprog, og siger hej til alt og alle...store som små...mennesker og dyr. Emma er MEGET glad for hunde og katte.

16 mdr.: Stor interesse i dyrelyde. Hvad siger hesten osv. Emma siger et lille antal ord næsten korrekt (blade, melon [me lo], blå, tak, far, hej, op, hov)

17 mdr.: Emma siger meget "min". Vi ved ikke helt om  hun forstår det helt. Hun siger nu "mor" men kun på opfordring. Nye ord: ur, dejlig, Emma, din)

Helbred:
Forkølelse:
Emma var forkølet allerede, da hun var 8 dage gammel. Det var hårdt, især når hun skulle ammes.

Mellemørsbetændelse
Fredag d. 1. september fandt vi så ud af, at hun har haft vand i ørene den sidste uge og lidt feber. Derfor har hun været meget ked af det og grædt på det sidste.
  Det hedder sekretorisk mellemørebetændelse og er ikke ligeså slemt som akut mellemørebetændelse, som er mest udbredt. Vi måtte dog en tur til vagtlægen mandag og startede en penicillin-kur, fordi det havde udviklet sig til en akut mellemørebetændelse. Ørelægen kunne dog ikke se mere betændelse tirsdag, så hun skulle være i bedring. Vi har også givet hende smertestillende for at hun kan få noget søvn. Torsdag d. 7. september stoppede vi med penicillin, fordi Emma skreg i vilden sky pga. smerter i maven. Hun kunne ikke tåle antibiotikaen. Fredag var hun smertefri og glad igen. Til barnedåben græd hun dog meget og længe og også mandag var hun meget ked af det ved træthed. Men vandet i ørene går heller ikke lige væk med det samme. Det tager gerne tre måneder. 

Arp
Emma har ca. 12 uger gammel fået arp i hovedbunden, som vi behandler med olie og tættekam.

3 måneders vaccination og lægebesøg (onsdag d. 4/10)
Emma har fået sin vaccination (DiTeKiPol/Act-Hib-vaccination)og er blevet undersøgt at lægen. Hun har nu kun vand i det højre øre, men sandsynligvis stadig ondt.


I løbet af dagen blev hun noget sløj og fik mere og mere feber. Om aftenen havde hun 38,9 graders feber og var meget sløj. Vi ringede til vagtlægen, men skulle ikke komme ind. I løbet af natten var temperaturen faldet til 37,1, men dagen efter var hun på 37,6 sidst på eftermiddagen og meget pyldret hele dagen. Hun er rød på benet, hvor hun blev stukket og det er hårdt på størrelse med en fem-krone. Det værste er at hun kaster op og ikke rigtig vil spise noget. Vi har givet lidt kamillete med sukker. 
            Hun blev dog ved med at være meget ulykkelig og skrigende lørdag, og vi kunne næsten ikke få kontakt til hende under skrigeturene, hvorfor vi fik hende tilset af vagtlægen. Vi frygtede en akut mellemørebetændelse igen. Vi fik at vide, at det stadig skyldes vaccinen og at det kan tage op til en uge. (Det tog lige præcis en uge, og derefter var hun noget så nem)

Torsdag d. 20/10 var vi til en anden ørelæge for at tjekke muligheden for akut mellemørebetændelse pga. meget ballade i uge 42. Emmas hørelse er en anelse nedsat (kun to ud af de tre det skulle være), men hun har ikke vand i ørene mere. Det var jo en god nyhed, skønt det ikke løser problemerne med hendes skrigeri og gråd. Ørelægen påpegede at vi stadig skal holde hende langt væk fra cigaretrøg og forkølede personer.

Forkølet. Onsdag d. 8. november: Emma er blevet forkølet med lidt opkast efter amning . Hun har det fint og er ikke sløj af det. Dog sover hun ikke så godt. Hun er også lidt pyldret. Vi behandler med lidt saltvand i næsen, når hun skal spise.

Nu har hun været syg i en uge og der er ingen bedring at se. Hun er stadig mest irriteret i forbindelse med søvn. Hun har let feber, er pyldret og hoster mere. Hun sutter på tommeltot i dagstimerne, hvilket hun ellers aldrig gør.

Mellemørebetændelse (sektretorisk): 24. november: Nu har Emma vand i ørene igen som følge af forkølelsen. Hun har også lidt feber og kaster lidt op. Hun er mest generet af det om aftenen. Vi behandler med iliadin næsedråber.
 

27. november: Nu har Emma det bedre og er ikke synderligt generet af ørene. Hun sover bedre om natten, og er generelt mere tilpas.

5. december: Emma har haft døj med at sove om aftenen og natten. Vi har givet panodil junior for smerterne i ørene. Vi skal til ørelæge d. 13. december.

13. december: Emma har ikke længere vand i ørene. Måske har hun ikke været generet af dette, men derimod tænderne. Hun har jo fået to næsten på én gang, så måske er det derfor, at der har været ballade.

21-24. december: Emma har let feber og brokker sig meget. Juleaften skreg hun uafbrudt i to timer, ved midnatstid. Første juledag havde hun det bedre.

1. januar: To små tænder stikker frem i overmunden. Det forklarer hvorfor Emma har været noget utidig og pyldret. D. 13. januar er Emma stadig pyldret pga. tænder. Hun døjer med røde knopper og rød numse. Tænderne i overmunden er endnu ikke helt fremme. Ellers sund og rask.

27. januar: Begyndende forkølelse lørdag. Mandag aften topper hun med 38,6 * feber og vågen nat. Meget pyldret og utrolig svær at få til at sove. Slemme aftener og nætter. Onsdag nat var hun vågen til kl. 4. Fredag er hun utrolig pyldret og snottet løber ud af næsen. Vi behandler med næsespray og iliadin.

14. februar: Nu har Emma hostet i en uge især når hun vågner. Hun er ikke forkølet mere, så måske skal vi have hende tjekket for hosten. Samtidig har hun fået en tand mere, så hun er stadig meget pyldret og utrolig svær at få til at sove om aftenen.
16. februar: Var til læge med Emma for at udelukke lungebetændelse. Hun var rød i højre øre men skulle ikke behandles. Ved aftenstide fik hun pludselig høj feber 39,4 og kastede voldsomt op i flere omgange. Hun kunne ikke engang holde vand inden borde. Vagtlægen kom samme aften for at udelukke menighitis. Han mente det var en art virus, hun har. Hun var meget slap i det og lå bare, så det var en slem omgang også for os. Dagen efter var hun dog i bedring, selvom hun stadig havde feber.
23. februar. Næsten helt rask. Dog påvirket af tænderne i undermunden. Hoster stadig lidt efter søvn.
28. februar: Nu er hun blevet snotforkølet igen (smittet i mødregruppe sandsynligvis) med hoste. Hun sover fint og spiser fint, så det er kun lidt brokkeri.
2. marts. I dag var vi til lægen fordi Emma har været meget ulykkelig og lyder sær i lungerne. Hun har fået astmatisk bronkitis og får derfor medicin. Vi regner med at hun ikke tager sig så slemme nogle tudeture, når tænderne er kommet helt frem.
7. marts. Det har vist sig, at Emma bliver hyperaktivt pga. medicinen, så hun er ret vild.

12. maj. Vi har ikke haft særlig meget sygdom i længere tid nu. Emma er ofte lidt forkølet, men ikke noget, der påvirker for meget. Hun virker nu som et helt normalt barn hvad angår sygdom.

14. maj. Emma bliver hentet fra vuggestue kl. 14 pga- pludselig opstået feber 39,8 grader. Vi tager til lægen og Emma får feberkramper i venteværelset. Hun bliver behandlet med stesolid. Det tager nogen tid efter anfaldet før vi får kontakt med hende igen. Vi bliver kørt i ambulance på Skejby og får hende indlagt på børnemodtagelsen. Hun bliver undersøgt af læge, som ikke kan finde nogen årsag til den høje feber. Vi får dernæst tilbud om at overnatte, men føler ret stærkt for at tage hjem. Dog er der stadig 50 % risiko for et nyt anfald. På vej hjem i bilen kaster Emma op hele vejen og igen om aftenen. Vi får dog små mængder væske i hende løbende om aftenen, og hun tisser fint. Om natten har hun meget høj feber men ingen krampe. Hun har stadig feber et par dage og bliver onsdag meget grædende/skrigende. Torsdag har hun det meget bedre, og har kun øjenbetændelse.

26. maj. Efter få dage uden sygdom, er Emma nu super forkølet med feber. Hun sover dårligt og faktisk sover hun nærmest ikke om dagen. Hun har heller ikke nogen rigtig appetit og sover med mor i sengen hele natten. Vi tror, at hun er blevet syg efter en tur på legepladsen i vuggestuen uden jakke eller hue.

10. august. Efter vaccination og tandfrembrud har Emma været en smule pyldret. Men fredag d. 10. august fik hun meget feber og måtte blive hjemme fra vuggestuen. Hun har øjenbetændelse, men er underligt nok ikke særligt forkølet. Det er nok en virus. Vi behandler med panodil for at holde feberen på et fornuftigt leje i forhold til risikoen for feberkramper.


Anden halvdel af august var Emma oppe hver nat i to uger.

Oktober-november: Ballade med tænder. Meget gråd og vågne nætter.

2.-3. december: Emma kastede voldsomt op og havde diarré i et par dage. Let feber. Mistanke om al for mange klementiner!


Vaner og uvaner
Sutte på tommeltot - påbegyndt ca. 14 uger gammel. Sundhedsplejersken siger det er ok, at hun finder trøst således, når nu hun bestemt ikke vil tage sutten.

Stirre/glo Emma er meget nysgerrig og glor tit med åben mund og hovedet så langt frem som muligt.

Slå  Emma er begyndt at slå hårdt med armene. Hun rammer både sig selv hårdt i hovedet og alt andet på hendes vej.

Hive i hår   Emma er rigtig glad for at hive i hår. Især morens hår er ved at være noget medtaget. Også Holger fra mødregrupen har fået Emmas kærlighed at mærke...av.

Skære tænder    Emma er begyndt at skære tænder. Det lyder helt forfærdeligt og hun ser sjov ud i hovedet. Men ifølge tandlægen er der ikke så meget at gøre ved det, andet end at give hende noget at bide i. Og det gør vi jo.

Noder: Emma er blevet helt vild med en sang fra babyrytmik-bogen "Det blæser". Hun sidder og rokker løs, når vi spiller eller synger den for hende.

Nusse med mors hår: Glem alt om sutteklud og bamse nej det bedste ved sengetid er at nusse med mors hår og gemme sit ansigt i det, mens der suttes på tomlen.


Titte bø (8 mdr.)
Emma elsker at gemme sig i kravlegården eller i sengen, mens hun lurer bag tremmerne. Så skal man kalde på hende og sige "Emma, Emma hvor er Emma henne?" i laaaang tid før hun hopper op og siger "Ba".

Vinke til lamperne (8 1/2 mdr.):
Emma er blevet utrolig glad for lamper. Hun vinker til dem, og slår hun sig skal vi bare gå ud i gangen og kigge på lamperne.

Pege (9 mdr.)
Emmas yndlingsleg lige for tiden er at pege på ting og især næser. Vi skal pege på bamsernes næser men også på mors og fars næse og på plakater o.l. Bamsen skal så sige en sjov lyd, og så er Emma helt oppe at køre.

Stå selv (9 mdr.)
Emma øver sig meget i at holde balancen. Hun kan stå selv i længere tid, men oftest når hun glemmer det selv.

Danse (9 1/2 mdr.)
Emma er begyndt at stå og danse, når vi sætter musik på. Det ser vildt sjovt ud.

Gå rundt med sko og tøj (10 mdr.)
Emma er begyndt at gå meget rundt. Hun havde en periode med gå-vognen, hvor hun oksede rundt med den. Nu da hun selv kan gå, elsker hun at gå rundt i hele huset med en sko (hun bærer altid i snørebåndet) eller en trøje. Det er bare det helt store hit. Hun vil meget gerne kunne være over det hele og bliver sur, hvis vi holder hende inde i et rum sammen med os.

[a de:t] Omkring 1-års fødselsdagen begyndte Emma at pege på alt omkring sig og sige "a deeeet" = hvad er det.

Bamse-mania 13 mdr. gammel er Emma fuldstændig tosset med bamser i alle størrelser og typer. Bamsen i supermarkedet, den lille bamse i vuggeren og alle hendes egne bamser, der er blevet negligeret i det sidste års tid ;-)

Putte-bamser (forår 2010) - 3 3/4 år
Emma hygger sig meget med bamserne ("vennerne"), og når hun skal sove bruger hun lang tid på at putte dem i alle overetagens rum i forskellige kroge, så de ikke laver for meget ballade.