 |
 |
|
 |

Jule-bag
I anledningen af den forestående jul bringes en nem kageopskrift : En dame skulle skrive en opskrift efter radioen. Hun satte sig parat med papir og blyant, men var ikke opmærksom på, at radioen var indstillet mellem to stationer, hvor af den ene sendte morgengymnastik og den anden husmodernyt. Opskriften kom derfor til at se således ud: vi begynder med 300 gram mel og springer op på tåspidserne i en kop smør rundt på gulvet til æggehviderne har passeret hofterne rør godt rundt med venstre armsving over hovedet til dejen er godt udrørt. Mælken og æggehviderne piskes op til albuerne og citron dråberne godt tilbage. Sid på hug og gyng på en teske vanillliesukker så det smelter i enden. Rejs dem op i stående stilling og rør smøret i vuggende takt rundt på gulvet, mens de har dejen hængende løst i hoftehøjde. Vi sniger os forsigtig frem i kageformen med benene over kors indtil ovenen ligger fladt på gulvet. Dejen trækkes tre gange mellem to stole og vikles tre gange om skulderen til den er jævn. Dette gøres til vi kommer igen imorgen ved samme tid. Når de tager kagen ud af ovnen er benene gyldne. Så er det slut for denne gang.

|
 |
 |