Lille V, Gråmis og Olga

Lille V er en slank og elegant grå og hvid kat. Hendes hale er stribet sort og grå.

Hun er en omsorgsfuld kat, der passer godt på sin søster og papsøster.

Da de var mindre gav hun Gråmis lov til at ”die” ved sig.

Hun opfører sig som en lille mor over for hende. Vasker hende og sørger for at hendes efterladenskaber i kattebakken bliver dækket ordentlig til.
Hun var den første der accepterede Olga. Hvis Gråmis var for slem og hvæste for meget, så trådte Lille V til.  

Men, når det kommer til mad, så er der ingen kære mor. Så skal hun nok sørge for at hun selv får først. De andre må pænt vente til det bliver deres tur.

En af Lille V’s yndlingsbeskæftigelse er at fange insekter, og det er hun knageme god til.

Hun har også en yndlings pelsbold med små kugler i. Det er kun den ene bold der dur på trods af at hun har et hav af dem, men det er kun den ene der lyder rigtigt.

Jeg kan altid se på hende om det er den rigtige bold jeg har fat i. Hvis det ikke er så reagerer hun slet ikke på at man ryster den, men har man fat i den rigtige, så ligger hun sig klar til at løbe efter den.

Når hun leger med bolden, går det i fuld fart gennem hele lejligheden, og hvis bolden kommer ind et sted hvor hun ikke kan nå den, så skal hun nok sige til.

Hun er en lidt forsigtig kat der lige skal se tingene an inden hun tør begive sig i lag med dem, men når hun så har prøvet det en gang, så er hun igen den dominerende kat.

Når jeg går i seng om aftenen, så skal hun op og kæles med. Hun starter med at stampe, så ligger hun sig på brystet af mig og skal bare nusses.

Gråmis er en robust gråstribet kat. Hun er ikke tyk, men er mere kompakt end Lille V.

Hun vil altid blive ved med at være den ”lille” i forholdet til Lille V.

Hun er en meget snakkende kat, og hun skal nok sige til hvis der er noget hun er utilfreds med.

Hvis kattegruset i kattebakken er for beskidt, så går hun og miaver på en rigtig klagende måde. I begyndelsen troede jeg at hun havde ondt et eller andet sted, men hun er bare meget sart hvad kattebakken angår. 
 

Gråmis er også en inkarneret insektfanger. Hun kan lave de mest underlige krumspring for at fange dem.

Og så kan hun li’ at lege med alt der bevæger sig, når hun altså lige er i humør til det. Hvis det ikke passer damen, så kan man nok så mange gange trække en mus forbi hende, det reagerer hun ikke på, men hvis hun vil lege og jeg ikke lige er opmærksom på det så skal hun nok sige til.

Hun er katten der bare skal prøve alting først. Der er ikke meget hun står tilbage for. Hun var den første der kravlede op af fugleburet, den første der turde gå ud i løbegården og opdage en helt ny verden, den første der turde hoppe op på hylderne i løbegården. Kort sagt hun er katten der ikke står tilbage for noget. Alt skal prøves.

Hun er ind i mellem meget skrap over for Olga. Hvis hun er i dåelig humør, så får Olga lige et hvæs og og en pote oven i hovedet.
 

Hvis jeg nusser hende og hun ikke gider ha’ det, så sætter hun lige tænderne i hånden på mig på en meget blid måde, så ved jeg at jeg bare skal lade hende være.

Hun lever fuldstændig op til ordesproget om "At jeg er sgu min egen" 🙂