 |
 |
|
 |
 |
Der er visse retningslinier der gør sig gældede, hvis du køber en hvalp af mig
LÆS STYKKET" ER DU EN CORSO TYPE", FØR DU OVERVEJER AT KØBE EN CORSO
Vores hvalpe sælges udelukkende som familie og showhunde. Søger du en vagthund eller en hund, der ikke skal bo inde i huset sammen med dig og din familie, skal du lede videre hos andre opdrættere. For så vil vi ikke sælge hund til dig.
Vi tager det som en selvfølge, at du har sat dig grundigt ind i racens særpræg, før du henvender dig til os. Du kender til fear perioden, og har forstået, at en cane corso skal trænes fra hvalp, på en brugshunde skole.
Hvis du vil reservere en hvalp fra et kommende kuld, forventer vi, at du kommer forbi og hilser på os og hundene. Derudover skal du betale 1500 kr for at komme på ventelisten. Når hvalpene er født, skal 50% af købesummen indbetales. Resten betaler du, når du henter din hvalp. Sker der et eller andet, så du ikke vil have hvalpen alligevel, bliver depositum ikke refunderet.
Vores hvalpekøbere er gennemsnitsborgeren, uden rygmærker og store guldkæder, og det er voksne mennesker, der kan tilbyde hunden et godt liv. Vi sælger ikke hunde til lejligheder, eller til folk der arbejder-rejser eller fester meget.
Du kan ikke besøge hvalpene før efter de er fyldt 3 uger.
Skal hvalpen til et andet land end sverige, skal køber selv betale for Eu pas og rabies vaccination. Dette er oven i købsprisen.
med i prisen får du stamtavle fra SKK, sundheds attest, EU chip, vaccinationsbog med hvalpevaccinen, 3 gange ormekur og en DVD med billeder af hvalpen, fra fødsel til du henter den. Du får også nogle tryksager om pasning af hvalpen, fearperioden, træning og motion, korrekt råfodring.
Du får også en livslang hotline til os, i tilfælde af du får brug for hjælp, eller vejledning. Vi er der for vores hvalpekøbere, hele hundens liv, uanset hvad problemet er.Du kommer aldrig til at stå alene, hvis noget ikke går som det skal, med din hund. Kan vi ikke løse problemet, finder vi en der kan.
Skal du på ferie passer vi gerne din hund, men der kan være fuldt booket, så sig til i god tid.
Du skal være indstillet på en tæt kontakt med os, især under hundens opvækst periode, for jeg vil utroligt gerne følge med i hvalpens udvikling. Mine hunde er min stolthed, og jeg bliver lykkelig når køber sender billeder og updates om hvordan det går med deres hund.
Da træning/socialisering er utra vigtig, specielt når hvalpen er lille, skal du fremvise et tilmeldings bevis, fra en hundeskole, når du henter din hvalp. Er den ikke tilmeldt til træning, får du den ikke med hjem herfra.
Du siger ja til, at holde hunden i perfekt fysisk form. Racens svage punkt er deres led, og de bliver ødelagt hvis hunden enten er muskelfattig eller overvægtig. Mangler musklerne kan det give HD/AD, fordi skelettet alene ikke kan bære de tunge led. Er hunden overvægtig specielt i vækstperioden, får den med sikkerhed, HD/AD og mus i albuerne. Så er hunden ikke i korrekt form, bortfalder alle garantier.
Det er et krav fra os, at din hvalp udstilles mindst en gang samt får lavet HD billeder af hofterne, efter den er fyldt 9 måneder og inden den fylder 2 år. det er for at kunne evaluere vores avls arbejde, og vurdere om vi er på rette spor med vores opdræt.
Vi lægger stor vægt på, at man er indstillet på, at skulle træne og motionere korrekt uanset vind og vejr, hver eneste dag. Og at man har sat sig ordentligt ind i racen, og har forstået at der ligger et stort arbejde, når hunden kommer i fearperiode.
Jeg er meget interesseret i, at mine tæver især, kommer ud til børnefamilier. Det betyder ikke at hanhundene ikke er velegnede til børn, men de er store og klodsede, og har det med at vælte de små børn, når de bliver glade.
Køber du hund af mig, er det ikke for at videre sælge - videregive eller aflive den, på et senere tidspunkt. Jeg forventer, at du er 100% afklaret omkring det ansvar, det indebærer at købe hund. En hund er ikke noget man bare smider væk, fordi ens liv ændrer sig!
Skulle du stik imod forventning, alligevel være nød til at give hunden fra dig, skriver du under på, at den skal afleveres tilbage til mig. Jeg videresælger ikke hunde, der bliver afleveret tilbage, for en hund skal ikke kastes rundt. Min salgskontrakt er juridisk bindende, og jeg hiver dig i retten og gør dit liv surt, hvis du ikke overholder den!
Nu lyder jeg måske som en skrap kælling, og det er jeg måske også. Men jeg tager mine hunde extremt seriøst, og det forventer jeg, at du som køber respekterer(men jeg er nu faktisk ret sød, når man kender mig). For mig er en hund ikke "bare en hund", men det hele min verden drejer omkring..Se det som et kvalitets stempel, for døren svinger begge veje, og mine holdninger sikrer dig, at du får en god hund med hjem, der er vokset op under ordentlige forhold. Her er intet overladt til tilfældighederne..
Man skal som corso opdrætter, være ekstra påpasselig med, hvem man sælger sine hunde til. Det er utroligt vigtigt, at man som opdrætter forhindrer, at ens hvalpe kommer ud til familier hvor det kan gå galt, pg af forkert indsats/manglende forståelse for racens behov,fra familiens side.
Cane Corso er ikke en race man skal købe, fordi man syntes det er en flot hund. Man skal købe den, fordi dens særegne personlighed og arbejdsegenskaber har fanget en. Cane Corso er ikke en sofahund, men en stærk arbejdsrace, som har brug for at bestille noget, hver dag hele sit liv.
OBS vi sælger ikke hvalpe til familier, der har kamphunde racer. Cane Corso taler ikke samme sprog som disse hunde, og de kan bare ikke lide dem, fordi de fornemmer, at det er hunde som de skal være på vagt overfor.
Det er helt iorden hvis du syntes, at jeg stiller for store krav, til dig som hvalpekøber, og så er der jo heldigvis kenneler nok, der sælger til hvem som helst, hvor du kan købe din hund istedet
Har du yderligere spørgsmål, så ring på tlf +45 5030 5454 eller +46 739321197
Vi er i Dk en del af året, og resten af året er vi at finde, i huset i Varmland i Sverige
|
|
 |
|
|
|