Foreningen Dans Nær Dig er den rullende danseskole, som kører fra by til by og underviser i Vild med dans/Selskabsdans & Zumba.
Foreningen Dans Nær Dig har også faste hold i Vild med dans/Selskabsdans for begyndere i 15 forskellige byer, hvor man som noget nyt tilbyder 3-ugers-dans- dans hver 3.uge. Vi danser dobbelt så lang tid som normalt på en enkelt aften med en indlagt pause, så der kan blive tid til lidt hyggeligt samvær udover selve dansen.
Det er meget lettere for kunderne at sætte tid af hver 3.uge istedet for hver uge, og så har vi sørget for at byerne ikke ligger for langt fra hinanden, så man kan flekse mellem byerne, hvis man skulle blive forhindret. Et andet tiltag vi har gjort er at vi har sat priserne kraftigt ned, så ½ pris, for at gå til dans, for det har jo altid heddet sig at dansen er sådan en dyr hobby, men det er der nu lavet om på.
Vi tilbyder også Zumba for alle i mange forskellige byer, så man kan flekse mellem byerne, så man kan træne ligeså meget som man har lyst til.
Det er vigtigt at få frem, at dans ikke kun er glimmer og kunstige smil, men ægte livsglade, for det er da de færreste mennesker, som ikke kan lade vær med at trække på smilebåndet, når man danser.
Det er også vigtigt for Dans Nær Dig, at man har det sjovt, når man er til dans.
Én af grundene til, Foreningen Dans Nær Dig også blev til, var, at det skulle være slut med at kunderne var nødt til at køre til nærmeste stor by. Nu skulle dansen komme til dem (deraf navnet).
Foreningen Dans Nær Dig går meget op i at vores hold er for alle ! Så det gælder uanset om man er single eller par, ung eller ældre eller ens evner på et dansegulv. Det vigtigste er at have nogle sjove, hyggelige og lærerige timer sammen igennem dansen. Vi danser på et plan, hvor alle kan følge med. Selvom man evt. har to venstre ben !
Vel mødt til dans.