Genteknologi og hesteavl
KAN GENTEKNOLOGI OVERFLØDIGGØRE ERFARNE AVLERE?

Genteknologien gør hurtige fremskridt med at afkode hestens og de forskellige hesteracers gensammensætning. Annelie Schaefer taler, i en artikel i det tyske Friesen-Journal, om ’et regelret kup’. Den følgende fremstilling er baseret på Annelie Schaefers artikel, mens den afsluttende besvarelse af overskriftens spørgsmål helt står for undertegnedes egen regning.

 

 

TEKNOLOGISK ’KUP’

 

Det banebrydende er, at genteknologerne nu er i stand til at analysere alle en hests arveanlæg. Dermed åbnes der for muligheden for at få svar på spørgsmål som: Hvilke gener bestemmer Frieserhestens gode sind og dens gode travbevægelse? Hvor sidder generne, der giver fuldblodshesten dens gode springegenskaber? Hvad gør Haflingeren robust og nøjsom? Hvorfor har nogle heste mere tendens til sygdomme end andre?

 

Genteknologerne har også udarbejdet oversigter over 7 hesteracers DNA-varianter. På 1 million punkter (!) er der forskelle mellem de forskellige hesteracer. Disse er udgangspunktet for videre forskning i præstationsformåen, sygdomme og specielle adfærdsmønstre. Det er blandt andet målet at udvikle nye behandlingsformer for arvelige ledsygdomme.

 

 

ELITEHEST-PROJEKTER

 

Nogle forskere og deres sponsorer drømmer om at udvikle elitehestes kvalitet yderligere, ved hjælp af genteknologiens udvikling. Man ved allerede nu, hvor generne for f.eks. temperament og springevner befinder sig. Ideen er at bruge denne viden til f.eks. at videreudvikle værdifulde eliteheste, der er mange millioner kroner værd.

 

En bedækning koster i den absolutte elite mange hundrede tusinde kroner. – Og man kan aldrig være sikker på, at en hingst og en hoppe, der efter avlsmålene passer ideelt til hinanden, også bringer det ønskede resultat.

 

Den nyeste genteknologiske viden kan imidlertid ikke uden videre give nogen garanti for, at der kommer et ideelt føl ud af det ideelle ’fit’. Problemet består i genmaterialets kompleksitet. Man ved aldrig, om en sammensætning af optimale arveanlæg – ud fra DNA-analyser - bliver til en harmonisk helhed.

 

 

HVAD KAN MAN NU/SNART MED GENTEKNOLOGI?

 

Ved University of Texas har forskerne opdaget en genmutation, der særligt ved Araber-føl forårsager svagheder i immunforsvaret. Nu arbejder man på, ikke alene at kunne opdage sådanne anlæg ved hjælp af genteknologi, men også at kunne forhindre dem genteknologisk i fremtiden.

 

Forskerne er også ret sikre på, at hesteavlerne snart, ved hjælp af genteknologi, kan forudsige hestens farve eller opbygningen af forskellige muskelgrupper. Det kan hjælpe avlerne til at udvikle sundere, stærkere og mere udholdende heste.

 

 

IDEALHESTEN

 

Er det muligt at lave sin egen gen-ønskehest? Svaret er nej. Ikke bare ville det koste mange penge og være teknisk meget kompliceret. Chancen for succes ville også være meget ringe. Der findes nemlig ikke noget gen, der dominerer alle andre og dermed muliggør produktionen af en ’idealhest’.

 

Genteknologien kan hjælpe os til  - meget tidligere end hidtil – at identificere heste med usædvanligt gode anlæg. Men det er meget usandsynligt, at der kan avles heste ved hjælp af genteknologi, der er andre heste klart overlegne.

 

For tiden forskes der i USA meget i, hvordan Western- og væddeløbsheste kan tilføres mere muskulatur og præstationsformåen ved hjælp af genteknologi. I Tyskland er fokus i forskningen på reparation af medfødte knoglesvaghedssygdomme, allergier og muskelkramper.

 

 

KAN DEN ERFARNE AVLER ERSTATTES? 

 

Den erfarne avlers hingstevalg baserer sig på en nøje vurdering af, hvor godt hoppe og hingst passer til hinanden. Vil deres respektive positive anlæg slå igennem ved det kommende afkom?  Dette afgørende spørgsmål kan den erfarne avler besvare ved hjælp af sit kendskab til hoppens og dens blodlinies hidtidige afkom, hingstens afkomstest og lignende erfaringsbaserede hjælpemidler.

 

Ud fra beskrivelsen ovenfor af genteknologiens muligheder og begrænsninger må spørgsmålet i overskriften besvares med et klart nej: Den erfarne avler og hans/hendes erfaringsbaserede hjælpemidler kan genteknologien ikke erstatte, kun understøtte.

 

   

Moeskær I/S, v/ Lars Klottrup