Prisen på en Frieser + Hvad koster det at "producere" et Frieser-føl
Prisen på en Frieser

Prisen på en Frieser er selvfølgelig altid et forhandlingsspørgsmål. Men der er nogle retningslinier for, hvad en Frieser normalt minimum koster.

Et føl koster minimum 35.000 kr inkl. moms, en 1-års plag 45.000, en 2-års plag 55.000, en 3-års plag 65.000, osv.

Får i tilbudt Friesere til lavere priser er der forskellige ting, i skal være opmærksomme på:
- Er den fri for handelsfejl, f.eks. maneksem?
- Har den Hollandsk stamtavle?
- Kan den Hollandske stamtavle ejerskiftes, så dit navn kan komme til at stå på den? (Forudsætter, at stamtavlen lyder på sælgers navn)
- Er dens bevægelser, bygning og øvrige fremtoning god nok til, at den kan blive optaget i Stambogen (spørg en erfaren avler)

En positiv besvarelse af ovenstående spørgsmål er selvfølgelig vigtig i enhver Frieser-handel. Er du det mindste i tvivl, så spørg en erfaren avler til råds.

Og husk altid: Du får, hvad du betaler for!
Hvad koster det at "producere" et Frieser-føl

Hvad koster det egentlig at "producere" et Frieser-føl?

  

Udregningen er baseret på den ret optimistiske forudsætning, at kun 20% af insemineringerne ikke resulterer i et levedygtigt føl (gennemsnittet for alle hesteracer er 40%). Vi er også optimister mht. sygdom og undlader at Herpes-vaccinere.

 

Tallene inkl. moms ser i runde tal således ud:

 

Scanning før inseminering (2 x)              1.500 kr.

Kølesæd + transport                                8.500 kr.

Inseminering (2 x)                                     1.500 kr.

Scanning + 3 mdr. undersøgelse           1.500 kr.

Foder hoppe + føl                                     7.000 kr.

Vaccinationer                                           1.000 kr.

Smed                                                         3.000 kr.

Kåring/chipsning                                      2.000 kr.                                                         
 

I alt                                                            26.000 kr.   

+ 20% tillæg for ikke levedygtige føl       5.200 kr.

 

Total                                                         31.200 kr.

 

Sælger vi et føl til 35.000 kr., er der hele 3.800 kr. til arbejdsløn, livsforsikring af hoppe og føl samt forrentning+vedligeholdelse af stald og folde!