Tampa og New York 2006
Så er vi på vej...

Efter en god flyvetur til København mandag formiddag kl. 10.10 er vi nu kommet i flyet mod New York. Hvert sæde havde sin egen skærm, hvor man kunne vælge film, spil, oplysninger osv. DET syntes Christian var helt i top. Han klarede flyveturene SÅ flot!

Middagslur??

Endelig faldt han i søvn!!! Det er ikke nemt at falde i søvn, når man er rigtig nysgerrig og gerne vil have det hele med.

Vi havde købt nogle gaver, hvis tiden blev for lang...det gjorde den ind i mellem;o) Her spiller Christian og mor fiskespil. I baggrunden ses de to svenske piger der startede med at kaste op under turbulensen!! Til sidst blev det Christians tur - ud over mor og far! Stakkels lille dreng, men så snart vi var nede, var han klar igen: Så finde næste flyver!
Ventetid i New York

Vi skulle vente 3 timer i New York, men det gik ret hurtigt. Først skulle vi lige igennem tjekket, fingeraftryk og fotografering!! Come on det tog lang tid. Da vi var kommet igennem tjekket fandt vi en McD' hvor de serverede de største portioner ever! Ikke dårligt. Christian er vild med rulletrapper, så da han opdagede at gulvet også rullede, var hele hans ferie reddet. Det blev til rimelig mange ture frem og tilbage;o)

Sengetid
Klokken nærmede sig efterhånden sengetid, så det var rart at have nattøjet med i tasken.
Men først skulle de amerikanske nyheder lige studeres;o)
Tampa, Florida
Søndag aften ankom vi til Tampa, Florida. Den 3 timer lange flyvetur opdagede Christian og jeg ikke meget af. Christian faldt i søvn mens vi ventede på at lette, og vågnede først da vi ankom til hotellet godt 4 timer senere. Heldigvis sov han videre da han kom i sengen! Næste morgen vågnede vi op til 25 grader! Fantastisk. Her er billedet af vores hotel.
Vores bro
Vi gik en lille tur for at se området. Tampa er en by med mange øer, så der var broer overalt. Denne bro blev "vores bro". Vi gik denne tur hver morgen for ligesom at komme igang;o)
Skønt at være på ferie!!
Et par is om dagen plus en hel del fjolleri blev det også til;o)
Lege i sand!
Det bedste Christian kunne lave var at grave i sand. Denne dag blæste det lidt, så Christian havde godt med tøj på, men faren derimod skulle suge al den sol til sig, han overhovedet kunne få;o)
Svømme, svømme, svømme.
Vi kunne fryse som små hunde ned i vandet, men Christian NØD det. "Svømme li-som Bedstefars fisk" udbryd han en dag. Hvor sødt var det lige?!
Forskellige ønsker!
Et meget sigende billede for vores tur: Mor, som gerne vil side stille og nyde solen. Christian, med ild i enden - skal undersøge alt, og som dagene gik, blev han mere og mere hjemmevant og spurtede rundt.
På stranden
Familien H. på stranden!
Bye Bye Florida

Mandag morgen, efter en uge i sol og varme, var det tid til at sige farvel til alle Christians nye venner på hotellet. Christian og jeg havde 3 dage spist morgenmad alene, da Far var på konference. En enlig mor med en smækkerlækker lyshåret dreng bliver passet i hoved og ...! Alle var på fornavn med Christian, og efterhånden kendte vi da også et par af deres navne. Så da vi mandag morgen, for sidste gang skulle spise morgenmad på hotellet (denne gang med far), kom alle for at sige farvel. Jeg tror nok Far blev noget overrasket over at vi sådan var på fornavne med personalet - grin;o) Det blev også lige til det obligatoriske billede med udsigten fra vores værelse.

New York
Så kom vi til New York. Vi boede hos Lisbeth's moster og onkel, som bor nord for New York. Selvfølgelig var vi en tur på Manhattan. Her spiser vi i en restaurant i Empire State Building.
Rundt på Manhattan
Vejret var super flot den dag, så vi kunne virkelig se langt omkring. Vi vandrede rundt i New Yorks gader og sugede indtryk til os, shoppede og hyggede til den store guldmedalje. Christian var dejlig nem. Han nød det også, sad i klapvognen og så på armen, gik lidt og faldt så i søvn i klapvognen på toppen af Empire State Building. ;o)
En tur i Central Park blev det også til. Christian var vågnet igen og i et strålende humør. Dejligt! Kirsten og jeg havde i mellemtiden været på shopping. Det var blevet til nye halstørklæder og huer...plus lidt mere..
Fam. H. på Time Square!
Hos John, Kirsten og George
Her er Kirsten og George's dejlige hus, hvor gæstfriheden er kæmpestor og hvor man bare kan mærke at man virkelig er velkommen! Tusind tak for vi måtte komme og besøge jer! Det var en stor oplevelse, og vi vil meget gerne komme igen;o))
Afsked.
Christian og Louis siger farvel og tak for denne gang. 
Hjemme igen.
Vel ankomne til København fredag morgen 7.00 er vi godt mørbankede, sultne og alle indtrykkene og oplevelserne skylles ned med en god kold cocio.