 |
|
|
 |
|
|
Livet - på godt og ondt!
|
 |
|
|
I et forsøg på at opdatere, lader jeg fingrene have deres eget liv!
Jeg sidder i udestuen, mens Jonathan sover middagslur og Søren og Christian er ovre hos naboen og hjælpe med nogle fliser. De laver stort kaninbur! Her har vi så første punkt: kæledyr! Begge drenge har længe snakket om at få et kæledyr. De snakker kanin eller kat. Vi synes egetlig også at børn og kæledyr hører sammen, men vi synes det er en stor beslutning. Med vores lidt rodede liv, skal det også være gennemtænkt. Jeg er jo albolut mest til hunde, men der stritter Søren helt. Søren er mest til katte, men der stritter jeg... Kaniner tror vi ikke helt på. Tror måske drengene vil synes de er interesante 2 uger. Så har vi været omkring marsvin, for dem kan man også have inde, og tror så mere de bliver kælet for. Men - lugter de ikke??Tror jeg vil kæmpe lidt mere for hunden
Det er nu 2 uger siden vores sommerferie sluttede. Drengene og jeg havde 4 uger, og Søren 2,5. Da Søren fik fri, vendte vi bilen mod Italien. Vi skulle afsted sammen med Ulla, Claus, Pernille, Jacob og Jannie. Vi kørte tidligt torsdag morgen. Drengene er fantastiske til at køre bil, så vi hyggede os rigtigt med Peter Pedal bøger, højt musik og en enkel slikkepind i ny og næ. Torsdag aften fandt vi et motel, hvor vi crashede.
Lige da vi var kørt ind mod motellet fik vi den triste meddelelse at min Bedstemor/Farmor var sovet stille ind. For min Bedstemor var det godt at få fred, men hvor var det hårdt og meget mærkeligt at være så langt væk. Ulla og jeg undersøgte, hvorvidt vi kunne komme til begravelsen ved at flyve fra Venedig, men vi skulle bruge 3 dage og 20.000 kr. Selvom beslutningen bestemt ikke var nem, og selvom den nagede - og ind i mellem stadig nager - så var det den rigtige beslutning for vores børn. Det ville have været umenneskeligt for dem, at skulle hjem til Danmark igen inden ferien sådan rigtigt var kommet i gang. Onsdag kl. 13 gik vi - sammen med 4 mill. andre turister - inde midt i en 40 grader varm Venedig og tænkte, at nu blev Bedstemor/Oldemor begravet. Det var virkeligt surreal.
Ferien var en rigtig solskinsferie. Vi badede hver dag både ved stranden og i poolen. Christian på sin "svampebob firkant-luftmadras" og Jonathan i sin lille badebåd. En båd med rat og med huller til benene. De svømmede begge selv rundt både i havet og i poolen - og nøj, hvor de nød det!! Og hvor de bare også nød at være sammen med de store kusiner og fætteren. Ganske hurtigt faldt vi ind i sydeuropæernes hverdag: Morgenmad kl. 9.30 derefter på stranden til kl. 13.30 hvorefter vi gik hjem og spiste frokost. Derefter var der siesta, hvor Jonathan fik en lur og vi andre slappede af i skyggen. Kl. 15 åbnede poolen, så der var vi at finde der indtil kl. 18, hvor vi så småt begyndte at gøre os klar til enten at spise ude kl. 20 eller madlavning i vores lejlighed.
De sidste uges ferie herhjemme gik med små udflugter til Hals - badning igen - vi var en tur i fårup sommerland, en tur i Thisted og hygge herhjemme i haven. Vi nød at have fri sammen alle 4.
Drengene er hurtigt kommet ind i hverdagens rytme igen. Vi havde ellers frygtet det værste, da vi alle var blevet vænnet til at sove til 9 og halv 10. Jonathan har glædet sig meget til at komme i vuggestue igen, og det er så dejligt at se hvordan han trives deroppe. Han er en glad dreng, der STOLT cykler i børnehaven på sin løbecykel. Løbecyklen fik Jonathan for et par måneder siden. Lige fra første dag har han haft modet til at fræse ned af bakken fra børnhaven. Han er virkelig sej til at styre den, og han er begyndt at løfte benene når han kører på den. Nogle dage får han lov at få den med ud på børnehavens legeplads, og de voksne er dybt imponerede over den måde han håndterer cyklen på. Jo jo så bliver man lidt stolt Han mestrer sproget rigtigt flot, kopierer Christian og alt hvad han siger.
Mere senere...
|
Er bare lige nødt til at skrive et par af Jonathans de bedste:
Christian og Caroline leger på værelset. De har lukket døren, hvilket irriteret Jonathan ret meget. Flere gange er han henne og banke på, hvorefter han melder tilbage til mor, at døren altså stadig er lukket: "Jonathan ikk kom ind!! (Med hænderne i siden) Ej altså hvor træls!!!"
Jonathan leger med biler: "Nu kører i fakta. Ud og handle! Købe mælk, rugbrød, juice, frugt hmmm købe PÆRER hmmm og BANANER hmmmm husk købe frugt"
"MOR DIN DRILLEPIND!!!" 
Den 5. maj om morgenen: "Cirkeline - syng HURRA" Ja tanken om at blive fejret i vuggestuen var god, men han måtte desværre blive hjemme, da han havde kastet op aftenen før.
|
|
|
|
|
Min storebror er bare SÅ sjov, når han siger TIS!
|
|
|
Vi har lige været i Berlin! Svigerforældrene og os! Vi havde lånt en lejlighed gennem regionen fra søndag til torsdag. Vi kørte afsted lørdag aften kl. 20 - ret hurtigt faldt drengene i søvn, og vi drønede ned gennem landet. Planen var at køre så langt som muligt, og derefter holde ind på en rasteplads for at sove.
01.30 var vi ca. 200 km fra Berlin. Jonathan var begyndt at røre lidt på sig, og vi aftalte at køre ind på den næste rasteplads, tage drengene over til os, ligge sæderne ned og håbe på lidt søvn. Dér var det så vi så skiltet: MOTEL. Vi kiggede på hinanden, kørte ind og fik et værelse. Drengene vågnede i vores søgen efter en reception, men så snart vi lå i vores senge, var der ro. Det skulle vise sig, at være turens bedste beslutning, for vi var alle friske, glade og udhvilede, da vi søndag formiddag kørte videre mod Berlin.
Søndag eftermiddag mødtes vi med Farmor og Farfar, som var kørt fra Danmark søndag morgen. Vi gik ud for at få et førstehåndsindtryk af den store by. Vi skulle lige finde ud af U-bahn'en, så vi kørte en del i tog til Jonathans store fornøjelse! Hver gang vi kørte i tog - og det gjorde vi ofte - sad Jonathan hos Farfar. Der sad de og snakkede og hyggede. Jonathan havde et fast mantra i toget: Så kører toget - mørkt - hurtigt - såe slut! Så kører toget - mørkt osv Chr nød at klapvognen var fri, så han sad og iagttog livet der foregik rundt omkring ham. Han spurgte, vi fortalte, han sugede indtryk, spurgte lidt mere og nød at vi alle havde tid til hinanden.
Dagene gik med masser af sightseeing, shopping, smil, grin, hygge, is, historier om muren (Chr købte et lille stykke af muren, for det var han bare nødt til!), afslapning og hygge i lejligheden og meget mere. Vi nød virkelig at være sammen alle sammen!
Torsdag kl. 11 vente vi bilen mod Danmark. Vi havde taget brød med, som blev spist på turen. Chr faldt hurtigt i søvn, mens Jonathan sad og hyggede sig med Peter Pedal bøger. Vi nåede grænsen ca. kl. 15, og vi tog en pause med indkøb, cola og pølser... Efter et par timer skulle vi ud i bilen igen, og for første gang protesterede Jonathan. IKKE KØRE BIL!!! Men vi skulle jo hjemad, og efter 7 minutters brok faldt han i søvn - sov hele vejen hjem. Fik en tør ble på og blev puttet i seng. Smilede og vendte sig om på siden og sov videre. Chr holdt sig vågen hele vejen hjem, og vi nød at have en stor, dejlig snakkende dreng til selskab.
|
I fredags var jeg til forældresamtale med Jonathan, her var orderne:
(De ved de skal starte positivt)
- Jonathan er utrolig dygtig motorisk. Både med fin motorikken indenfor, og med den grove udendørs i flyverdragt m.m. Han bevæger sig frit rundt på hele legepladsen, men det bedste er en spand og en skovl i sandkassen.
- I de 3 1/2 år der har været vuggestue, er han klart den dygtigste til at spise selv. Både gaffel og ske mestrer han. Selv youghurt bliver spist pænt. Han sidder pænt og roligt, men må gerne lære at bede om mere. Hvis han har spist op, spørger han ikke efter mere, men hvis han bliver spurgt, vil han gerne have mere. Når Mor eller Far kommer, ser de den frække Jonathan, som vælter sit glas, eller som putter mad ned i glasset. Det gør han ellers aldrig.
-De vil gerne se mere af den frække dreng, så de er meget opmærksomme på at støtte ham, og de ved de skal "se" ham. Flere af de andre børn er meget inde i "det er MIN" fasen, hvor Jonathan holder meget igen. (totalt modsat hjemme...). Men de støtter ham, og kan se det på ham, når han gerne vil noget. Han har jo ordene, men han skal lidt længere frem i skoene. De hjælper ham, og vi støtter alt hvad vi kan!
-Sprogligt er han rigtig dygtig - og har været det længe. I den store flok er han mest gentagende, men hvis de har ham 1-1, hører de rigtig mange forskellige ord, og kan fint snakke med ham. Når vi så kommer og henter ham, siger de, at de klart kan høre forskel. Så er det ikke de gentagende ord, men en rigtig kommunikation vi har.
-På legepladsen søger Chr og Jonathan ofte hinanden. Chr er dog lidt "til og fra", da han jo også gerne vil lege med sine venner. Dette kan nogen gange ende i gråd fra Jonathan, da han ikke kan finde ud af, om Chr vil lege eller ikke. Dog er der ingen tvivl, hvis Jonathan falder - SÅ er Chr på pletten.
-Efter jeg har fået nye arbejdstider, bliver drengene afleveret tidligt hver morgen. Dette gør, at de bliver afleveret i alrummet, og derfor er sammen om morgenen. Til stor fornøjelse for dem begge. Når jeg skal afsted, er de sammen ude i garderoben for at vinke. Det er så hyggeligt og dejligt trygt at have en bror ved sin side, når mor går på arbejde.
-Alt i alt, så har de det begge godt i Børnehuset Cirkeline!
|
De søde små er hos Farmor og Farfar. Jonathan har haft svingende feber længe - faktisk siden december - hvilket betød besøg på børneafdelingen i mandags. Har har forhøjet betændelsestal, men de kan ikke rigtig finde ud af, hvor betændelsen kommer fra. Nu får han bredspektret penicilin, som så forhåbentlig får ham helt på toppen igen. Efter 10 dage på penicilin skal han til kontrol hos lægen.
I dag er han faktisk fuld af pep! Han har sovet hele natten, hvilket er et mirakel! Farmor syntes dog ikke, han skulle sendes i vuggestue før han var 110 % rask...hmm så må hun selv passe ham. Søren og jeg kan ikke blive ved med at blive hjemme fra arbejde.
Det var meningen, de bare skulle passe Jonathan, men Christian fik ondt i ørerne i nat, så ham fik de lige oveni prisen
Christian er ellers inde i en rigtig dejlig periode. Han er glad og veltilpas! Han spiser HELT VILDT MEGET, så det er så dejligt at se. Han har fået lidt runde kinder, og han er ikke helt så skinny og bleg, som han var sidst på året. Humøret er i top, og han er bare dejlig!
En eftermiddag først på året lød denne samtale:
Chr: Mor er du skilt af?
Mor: Nææ jeg er i ét stykke.
Chr: Far er du skilt af?
Far: Nææ
Chr: Skal I være skilt ad?
Mor og Far: Nåå om vi skal skilles?
Chr: JA
Mor: Nej det skal vi ikke Christian!
30 sekunder senere:
Chr: Hvad betyder det egentlig?
Mor: Det er hvis éns mor og far ikke skal bo sammen længere. Er der nogen oppe i børnehaven, hvis mor og far skal skilles?
Chr: Ja det skal xxx
Sjovt som børn bruger de ord, de kender. "Skilt af" kender fyren, men han er åbenbart aldrig stødt på begrebet "at blive skilt". Dejligt at opleve ordforrådet og begrebsverdenen udvide sig.
Jonathan er også i fuld gang med at udvide sit ordforråd. Han snakker og snakker, selvfølgelig er der mange ord, som kun Christian, Far og Mor forstår, men han øver og øver. Nu kommer der sætninger med både 2 og 3 ord, så vi forundres og fornøjes dagligt.
Yngste har samme temparement og stædighed som storebroren. Da han var på børneafdelingen, skulle de have en urinprøve...Prøv lige at få drengen til at tisse i en kop!!! Ikke tale om. Han holdt sig i 4 timer! Sidste time var med tårer i øjnene og krydsede ben
Helt igennem fantastiske rødder!!
Herhjemme ser vi frem til:
*Ferie i uge 10 - turen går til Berlin sammen med Farmor og Farfar.
*Forår med varme, der kan dræbe div. bakterier!
|
Bare lige for at huske dem:
* Jonathan siger "ule-and" = julemand
"ti-mand" = tissemand
"øh-far" = Bedstefar
"tørstis" = tørstig
Han sætter flere og flere ord sammen. Den anden dag fortalte han Bente i vuggestuen at: Krekas - syg - far. Ja Christian var syg, og hjemme sammen med far. De er imponerede og vi er stolte!
Forleden skulle han skiftes, men løb væk hver gang, jeg nærmede mig. Jeg gik på badeværelset for at finde klude frem, og da jeg ville hente ham i stuen, var han væk. Der var musestille, men da jeg nærmede mig spisebordet, blev en stol rykket nærmere bordet. SÅ grinede han - og jeg.. - da jeg kiggede under bordet, var han færdig af grin og han sendte mig et: "si ses!" (vi ses). Mit hjerte smeltede og nøj hvor vi grinede.
Hver aften når vi ruller gardinet ned, vinker vi godnat til Gustav og Oline, som bor henholdsvis som genboer og naboer. Jonathan plejer at sige deres navne, og nu er "Pipa" kommet på listen også. Gustavs storesøster Filippa, skal da ikke snydes.
Han ELSKER at komme op til Bedstemor og Bedstefar - bedstefars traktor er fantastisk! Generalt er han Bedstefars dreng. En søndag havde vi fået uventet besøg, mens Jonathan sov middagslur. Da jeg tog ham op, kiggede han forundret rundt, fik sovetrøjen af og løb han til Bedstefar og op i hans arme! Nåååååå
Christian den lille møv er syg igen. Han fanger alt, hvad der er af vira af forskellig art. Det gør også at han ikke rigtig kan komme ordentlig ovenpå. Det er selvfølgelig bekymrende fordi han jo i forvejen ikke har ret meget at ta' af. Han bliver hurtigt bleg og meget tynd at se på. Ja vinteren kan være hård ved kroppen, men heldigvis fejler hovedet da ingenting. Han er lige skarp og han altid har været, og det er en sand fornøjelse at høre, han har kommentarer til alt han ser og hører. "Du er så'rn en yndig lille pige" sagde han til mig i dag. Totally cute!
Han forstår ikke, hvorfor jeg ikke har lavet en adventskrans i år! - og hvad med et blinkende juletræ? Åh tror altså ikke jeg er så god en mor, hvad det angår. Synes lidt det roder, og så forstyrrer det mit hoved... Men tilgengæld har Chr fået lov at få alle nisserne op på sit værelse - helt uden mor har været medbestemmende om, hvor de skulle stå (Han var bare SÅ glad, den dag han pyntede op - havde slet ikke opdaget, hvor glad moren egentlig var, fordi nu slap hun for nisserne i stuen... )
Glædelig jul!
|
Så er jeg tilbage. Ved godt jeg ikke er ret god til at få siden opdateret, men det er som om, tiden ved computeren istedet bliver brugt på facebook. Sådan en tidssluger! Nå men eftersom denne side også er ment som: Barnets bog - må jeg hellere komme i gang. Uha Jonathan kommer til at føle sig snydt, når han engang vil læse sin del...
Jonathan! Han er helt helt sin egen - og Christians! Det er altid Christian han kalder på: Krekas - 'er du? Som betyder: "Christian - hvor er du?" Hvor Christian altid har været afhængig af os, er det sjovt at se, at for Jonathan er det helt anderledes. Jeg tror slet ikke, jeg havde gennemtænkt, hvordan sådan et søskendeforhold kunne være. Det er virkeligt skønt at se, hvor meget glæde de har af hinanden; hvor naturligt det er for Christian at lære Jonathan nye ting, ord og begreber. At de bare nyder at sidde ved siden af hinanden og se morgen-tv (dog kun lige indtil Jonathan trykker på fjernbetjeningen! Når Jonathan ser tv, SKAL han holde fjernbetjeningen ellers går han fuldstændig bananas og flipper max! - og tro mig den dreng har temperament!)
Sprogligt er Jonathan lynhurtig - følger fuldstændig Chr på det område. Jeg kan huske, da Chr havde samme alder, sagde han: cola - superbest. Jonathan har sin egen variant, det lyder: IS - kælderen! Længe har han sagt "totan" om sig selv, men her indenfor de sidste par dage, er det blevet til "onathan". Når vi pusler ham, er navnelegen den bedste leg. Så skal jeg sige alle navnene på børn og voksne i vuggestuen, hvorefter Jonathan gentager dem. Det sjove er så, hvis jeg glemmer nogle - har tildens til at glemme Mathias og Oliver, men så minder Jonathan mig bare om det: "tias" og "våvår".
Nå tiden løber fra mig, så jeg opdaterer lige ønskesedlerne og må så skrive videre her en anden dag..
|
Så er jeg her igen - og åh nej hvor er det bare for længe siden, for hvad i al verden har vi lavet siden den 8. juli? Tror ikke der kommer så meget struktur på dette indlæg, jeg lader fingerne ha deres eget liv.
Det regner i dag, men både Søren og jeg har fri, så det er fuldstændig lige meget. Det er så sjældent det sker, at vi har en dag alene sammen, så den skal nydes! Søren, den praktiske gris, skal jo selvfølgelig først male vinduer, men det er ok, så får jeg lidt tid ved computeren inden vi tager på frokostdate! Drengene er i Cirkeline! Jonathan sendte fingerkys, da jeg gik, han nød bare at være tilbage blandt de andre børn. Christian havde sin nye "dødningehoved-trøje" på, så han var bare SÅ stolt, og glædede sig til at vise den frem. Dejligt med børn der trives, hvor de er!
Ellers syntes jeg altså, der går så meget tid med at bekymre sig om de drenge. Har de det nu godt, er der nogen der vil lege med dem, er der nogen der driller, passer de voksne godt nok på dem, osv i den dur. Jeg var godt nok ikke klar over, at de bekymringer startede så tidligt... Gad vide om de nogensinde holder op? Vores drenge får da aldrig lov til at rejse jorden rundt uden deres mor...
...men hvor er de dejlige! Christian er vokset rigtig meget hen over sommeren, han er nu så stor, at støttehjulene er pillet af cyklen. Søren tog dem af, og Chr cyklede uden hjælp lige fra første træd. Han er stolt, far er stolt og mor er stolt - så bliver det vist ikke meget bedre! Modet svigter dog, når det går ned ef bakke, og han skal bremse, netop derfor vil jeg ikke ha' han skal cykle i børnehave. Det dur ikke, at han ikke er helt sikker, når han cykler rundt deroppe. En morgen ville han bare SÅ gerne cykle, men jeg holdt fast i, at han skulle øve mere herhjemme først, hvortil han svarede: "jamen mor, så har jeg jo brugt alt min energi lige fra starten af!" Nååå den var sød, og han fik da også et kæmpe knus ud af det, men skulle nu gå alligevel. Når jeg nu er ved kommentarene, så er der sandelig stadig mange gode. Nu er stilen ændret lidt, da kommentarene er ændret til at være argumenter! Alt er til diskussion -tror han! Han har jo mestret sproget længe, og det kommer alvorligt til udtryk nu, hvor han skal vende og dreje hver en ting. Det er sjovt, men så sandelig også en udfordring! Jeg må indrømme, at han nogle gange kører rundt med mig; hvis jeg lige kommer til at køre med på snakken i stedet for at være den voksne, så kan han altså godt vinde. For den da - det er helt sikkert at Søren kommer til at tage konflikterne, når vi når teenageårene. Det er jo skønt, at han er så videbegærlig, at han kun behøver at høre noget en gang, så sidder den der. F.eks. spurgte han den anden morgen til, hvor Far var på arbejde den dag (ja det kan være lidt rodet), jeg fortalte, at han var i Aabybro - men at han 1. oktober skulle starte på børneafdelinen i Aalborg. Fin nok forklaring for ham! Da vi så sidder til aftensmaden, snakker vi om, at far er lidt træt, da han har haft en hård dag på arbejde, hvortil Chr så nævner at "du jo den 1. oktober skal ind og arbejde på børneafdelingen". Efter en hel dags leg i børnehaven, kan han alligevel huske både datoen og afdelingen. Ja jeg synes altså det er flot...
Chr og Jonathan har virkelig meget glæde af hinanden nu. De fjoller og griner, tumler og leger, knuser og nysser - en ren fornøjelse! I uge 29 begyndte Jonathan så småt at gå, han øvede og øvede, men den foretrukne fremgangsmåde var at kravle. I uge 31 var det så som om, han tog en beslutning om, at nu ville han gå - og så gik han. Vi havde jo også længe kunnet se, at det bare var modet, der manglede, men pludselig var det der så. Det er virkeligt gået hurtigt for ham, at blive stabil. Det er rart, men har så også betydet, at vi har måttet invistere i låger til trapperne
Joanthan er en rigtig lille papegøje! Han snakker og snakker. Efterligner orderne han hører - til stor morskab for Chr, som elsker at lære ham "prut, fis, tis osv" Nogle gange får vi legen stoppet, men andre gange, er det også bare så sjovt at høre på, at vi må opgive.... Der er nogle "ynglingsord" : fisk (betyder egentlig vand, og han kan godt rette det, hvis vi siger "vand"), flyver, flue, morn'mad, agurk, mælk, gern' gå, sko, u-leii (ud og leg), farfar (alle mænd er "farfar"...) bil, bus, suis (sut), bad og mad! Det er sjovt, som han "gern' gå" - er vi på tur med klapvognen, vil han allerhelst gå. Til stor glæde for den lidt dovne storebror....
Vi kan mærke, at Jonathan er et rigtigt vuggestuebarn. Nøøøøøj hvor har han været en pylrenumse de feriedage, hvor vi bare har taget den med ro - og ikke rigtig haft nogle planer. Han har brug for struktur - faste spisetider - og faste legetider! Derfor har starten efter de 3 ugers ferie, også været dejlig nem. Der har ikke været brok fra hans side.
Nå fingrene er ved at være trætte - skal jo også huske at slappe af såden en dejlig fridag Jeg vil prøve - en af de nærmeste dage... - at lægge nogle sommerbilleder ind.
|
Lidt nyt fra fronten....
Det er blevet sommer! DET er herligt. Vi elsker det alle - og har skyndt os ud, så snart vi har haft muligheden for det. Drengene synes livet er herligt, når det leves udendørs. I weekenden var vi en tur i friluftsbadet i Aalborg, bare lige et par timer sidst på eftermiddagen, men åhh hvor var det dejligt - og sjovt at se hvor forskellige drengene er Christian har sit fiskenet med. Står i vandkanten, dypper forsigtigt tæerne, kigger søgende efter os og kalder så: FAAARR kommer du ikke? Jonathan derimod: ned på sandet, et par høje jubelskrig og så er der dømt racerkravling ned mod vandet, stopper ikke engang da han når vandkanten, men fortsætter jublende ud -storplaskende! Lige fra Chr var helt lille, har han ALTID haft et øje på, hvor vi var henne. Været SÅ forsigtig når han skulle prøve nyt. Dette har jo selvfølgelig til tider været utroligt nemt, men må indrømme at det nok mest har irriteret moren. Men sådan er han - han er dejlig - dejlig spørgende, fortællende, nysgerrig, sjov, ironisk, klog, drillende, syngende, spillende, hjælpsom. Det er ok, han har brug for os! Håber han bliver ved med at have det....
Jonathan den lille sveske, har bare den sødeste alder lige nu. Han er dybt charmerende - og han ved det! Han behøver bare kigge på sin mor én gang, så er hun solgt. Han snakker derudaf. Nogle ord kan vi få ham til at sige, men for det meste gentager han bare de ord, han hører, som f.eks. spurgte jeg ham, om han ville have makral på sin mad, hvor til han råber: MAKRAAAAL! Råbte også "ta-tar" efter Farfar den anden dag. Det er da det sødeste Ellers siger han: whragggg om de fleste dyr. Han har lært, at det siger løven, men at kaninen og koen også siger det, hmm det var nyt. Andre ord: se der!(ynglings udtrykket for tiden), aaaiii (som i den er sød), gurk(agurk), ko, flue, hund, vov vov, pap(pip), mam, moar, kra kran(Christian), nej, ja-ja, av, ae-ae,
Med hensyn til at gå... hmm han mangler modet den lille fis. Han elsker at have én i hånden, så spæner han derudaf, men gir man slip, står han bogstavligt og ryster i bukserne. Han tør simpelthen ikke, hyler lidt og sætter sig så på rumpen. Han har taget 3 skridt, men det er blevet ved det. Vi øver og øver - håber virkeligt han når det inden uge 30, hvor vi skal på camping. Det vil være meget hårdt for de små knæ, hvis han skal kravle rundt. Dog må jeg sige, at han ellers er meget hårdfør, når det kommer til de små knæ. Han er ligeglad med bare ben på fliserne...av av tænker jeg bare. Christian er totalt sød, til at hjælpe ham. Går gerne rundt med ham i hånden, men det bedste de begge to ved, er når Chr sidder på gåbilen og Jonathan går og skubber. Det er virkelig en fornøjelse at se, hvor glade de er for hinanden!
I næste uge har vi ferie! Om tirsdagen tager vi til legoland, hvor vi overnatter en enkelt nat. Dagen efter er det så Givskud, der venter. DET glæder vi os til. Christian spørger hver dag, hvor mange dage der er! Lørdag er det så Fårup sommerland sammen med skønne venner - opladning til en uges camping i Mariager! Det er de planer der er - vi venter og ser, hvor vejret ellers bringer os hen
Må I have en fantastisk sommer derude!!
|
Uha ved godt jeg har et stort hængeparti ang. billeder fra den 5. maj. Det bliver ikke lige i dag, tilgengæld har jeg lige et par super kommentarer fra Christian der brænder:
I forbindelse med mors og fars dag, er der kommet rigtig mange kommentarer. Nogle af de bedste kommer her:
Chr: Hvornår er det Christians dag?
Mor: Det er der ikke noget der hedder. Man kan sige at din fødselsdag er "Christians dag".
Chr: ØV hvor er det bare snyd! Så får I gaver 2 gange og jeg får kun 1! Når jeg bliver far, hvornår er det så "fars dag"?
Chr: Mor kan du ikke føde nogle børn til mig? Jeg vil også gerne være far.
Chr: Mor hvordan får man en kone?
Mor: (Py den var svær..) Det kan være du har en rigtig god ven, som du begynder at synes er rigtig sød, og hvis hun synes det samme om dig, kan I måske blive kærester. Eller måske møder du lige pludselig en pige, som du ikke kender, men som er fantastisk sød, eller..?
Chr: Jeg tror jeg vil spørge Line, om hun vil være min kone.
Mor: Fnis ja det lyder da fint.
Chr: Måske siger hun ja, eller måske siger hun nej. Det ved man ikke. Hvis hun siger nej, spørger jeg Camille, og hvis hun siger nej, spørger jeg Inger.
( godt at kende til hans prioteringsøde piger alle sammen, så det skal nok gå)
-
Chr: Hvordan laver man hyldebærsaft?
Mor: hmmmm
Chr: vi må kigge på nettet! (godt svar min dreng - mors ynglings svar- der kan man nemlig finde alt)
-
Jonathans bedste kommentar indtil videre er: "A A" som i "nej det må du ikke". Han siger det så overbevisende, at vi er helt flade af grin. Nogle gange prøver vi ihærdigt at skjule smilene, da de ikke altid fremmer situationen/opdragelsen
|
I mandags havde vores 2 skønne drenge fødselsdag! Nej hvor får vi bare mange kommentarer på, at de har fødselsdag den samme dag - men hvad er oddsene også lige for det. Altså det bliver ikke let at ramme præcis den dato igen, så vi må hellere lade være.... Vi havde bestilt kagemand hos bageren, hvor der stod: Christian 1 år - Jonathan 1 år. Heldigvis havde de lige noget chokolade, så fejlen blev hurtigt rettet
Hele den store festivitas begyndte 1. maj, hvor den nærmeste familie (vi var 23...) var inviteret til sørøverfest. Nøj Christian havde glædet sig. Hele onsdag sang han: I morgen er det Christians fødselsdag (enkelte gange huskede han på lillebror og sang: i morgen er det Christians og Jonathans fødelsdag). Jeg forklarede ham flere gange, at han jo først havde fødselsdag mandag, og at vi bare holdt fødelsdag for ham og Jonathan om torsdagen. NEJ den fes ikke ind. Til sidst blev han sur - og så opgav moren. OK det er måske heller ikke så nemt at forstå, når man sådan glæder sig. Natten til onsdag havde han drømt, at når han vågnede, var det hans fødselsdag, så da jeg hentede ham, var han storsmilende og proklameret, at i dag skulle han ikke i børnehave, for der kom gæster! Lille skat - hvor havde jeg bare ondt at ham, da jeg måtte fortælle at både far og jeg altså skulle på arbejde, og at det altså først var dagen efter, gæsterne kom. Det var lige før der kom vand i øjnene, men han bevarede fatningen, og kom forbavsende hurtigt over det.
Torsdag formiddag kunne kun gå for langsomt! HVORNÅR er klokken 2??? Endelig blev klokken 2, og gæsterne (og gaverne) strømmede ind. Christian fik sørøverting i stor stil - og han var super lykkelig! Jonathan blev bestemt ikke snydt, skønne skønne gaver: gåbil, rutchebane, tøj, trælegebil, keyboard, bøger, putte-i-kasse, penge og meget mere. Gaverne var dog ikke det, Jonathan fandt mest interessant, derimod ELSKEDE han al den opmærksomhed der var at hente fra alle der var samlet. Vi havde i et par dage forsøgt at få ham til at sige: HURRA - det var lykkes et par gange, men klimaks kom, da vi havde sunget for ham og råbt hurra - var der en lille "kunstpause", hvor han højt råbte: HURRAAAAA. Hvor sødt var det lige!?
Dagen gik rigtig godt, det jeg i hvert fald skal øve mig i, er at dele sol og vind lige. I år bemærkede Jonathan ikke, at mor ikke var der, da alle pakkerne blev pakket om (Chr og Lukas var smuttet op på værelset for at åbne gaver, og der var jeg rendt efter). Jeg ville selvfølgelig gerne ha' været hos dem begge, så jeg tror jeg må ligge en plan til næste år. Måske var det bare mig der tænkte over det....
Fredag havde vi fri alle 4 - dejligt når det sker!
Lørdag var vi en tur i Thy til fætter Noah's 1 års fødselsdag. Igen en hyggelig dag i børnenes tegn.
Søndag havde vi inviteret nogle venner til eftermiddagshygge. Her var vejret strålende, så vi var alle ude i det dajlige vejr. Caroline, Frederikke og Christian fik rigtig leget i det nye legehus, som vi har givet drengene i fødselsdagsgave. Jonathan er et rigtigt "ude-barn", og nyder at kravle rundt og rode og pille. Han kan sidde længe i sandkassen og grave i sand - og forsøge at ramme en spand - Sommetider kommer det ind i munden i stedet - men lidt skidt skal man vel have??
(Når jeg nu lige er ved Jonathan, så går det nu rigtig godt i vuggestuen. Han hygger igennem, spiser, sover, leger OG vinker til mor, når hun går!! DET er dejligt, for det river og slider i hjertet, når man må forlade en stortudende dreng.)
Efter en hel weekend med fødselsdag var vi nu kommet til toppen at kransekagen: MANDAG D. 5. MAJ! 09.22 tænkte jeg 1 år tilbage, og 12.47 måtte jeg hele 4 år tilbage i mine erindringer. Sikke lykkelig vi var lige på de tidspunkter, og når man så kigger på, hvad vi har i dag, kan man kun blive endnu mere lykkelig! 2 skønne, velskabte drenge - hvor velsignet har man lov at være!?
Vi vågnede sent: 07.40! Nå da da - Chr lå i min seng - satte sig op med et sæt og udbrød: Synger I ikke snart? Det vækkede også Jonathan, så mens jeg hentede ham ind til os, samlede far gaverne sammen. Begge drenge sad lige midt i sengen - Chr med et kæmpe smil og strålende øjne. Jonathan undrende kiggende fra den ene til den anden - da sangen var slut kiggede de 2 banditter på hinanden og gav hinanden et stort knus. NØJ der smeltede forældrenes hjerter hvis lige Jeg troede jeg var så heldig at fange det med kameraet, men den klovn som jeg er, så havde jeg taget video - og ikke en lang god en, men et lille bitte klip, hvor man knap når at se, hvem der er med på filmen. Nå men billedet er til evig tid printet ind i min hukommelse!
Efter gaveoppakningen var det ellers om at komme i gang. Chr skulle hurtigst gøres klar, så han kunne komme i børnehave. 21 bøllebørn var inviteret hjem til os til fødselsdag og skattejagt kl 10, og jeg havde aftalt med børnehaven, at chr skulle derop. Mest så vi kunne nå at forberede - så pyntningen også var en overraskelse for ham, men også så han kunne være med til at vise vej! Ok det var mest af den første grund...
Jonathan og jeg fulgte ham derop, og da han så Lukas og Line, som er hans bedste venner deroppe udbrød han, med masser af stolthed i stemmen: Hva' så der Lukas! Nu er jeg også 4 år! Jeg var færdig af grin (indeni selvfølgelig) Han var bare SÅ stolt og glad
På vej hjem faldt Jonathan i søvn - så der var dejlig ro til at få pyntet op: Balloner i alle farver, sørøverballoner, flag, et kæmpe sørøverflag, sørøvervimpel, dækket bord med sørøverservietter + fundet en masse legetøj frem ude i haven. Farmor og Farfar kom. Farfar blev straks klædt ud som (gæt...) sørøver med tørklæde, skæg, klap for øjet og ørering. Vi var lidt usikre på, om børnene ville blive bange for ham, så skægget blev fjernet igen
10 minutter over 10 hørte vi snak og juble ude på vejen. Vi gik ud og tog imod - Chr og Line løbende forrest! ALLE inc. Chr stoppede med ét da de så farfar-sørøveren. Der var spændte miner, lys i øjnene, og enkelte måtte lige ha en voksen i hånden. Der gik jo ikke mange sekunder før Chr udbrød, at det jo var hans FARFAR, hvilket bragte smil hos alle børnene. NÅ så var det ok
Efter en vellykket skattejagt, var der fri leg i haven indtil vi skulle spise. Søren og jeg havde kæmpet en kamp med minipizzaer og pølsehorn. Dejligt at se, at børnene gad spise det Is til dessert, og alle var glade og mætte, da de lidt over 12 igen gik op i børnehaven. Chr blev herhjemme, og resten af dagen hyggede vi alle 4 i haven med leg og solslikning i haven! Det var bare en super dag, hvor vi virkelig kunne nyde at fejre vores skønne drenge!! Senerer laver jeg en side med billeder fra hele weekenden! (P.S. Har jeg fået fortalt, at jeg sidder ude i solen og skriver på den bærbare?? Sveden løber ned af ryggen - men pyt jeg skal nok nå i bad inden jeg skal på arbejde igen.....lørdag aften kl. 18 )
|
|
|
|
|
Se min helt egen is! Den er ikke kold at holde ved endnu!
|
|
|
Lige om lidt har drengene fødselsdag. Det er ganske uforståeligt, at de nu bliver 4 og 1 år. Mærk'ligst er det nu at Jonathan allerede bliver 1 år. Hvor det år er blevet af fatter jeg minus af. Han er jo verdens skønneste Jonathan! For 4 dage siden lærte han at kravle - han har jo brugt møve-på-maven-metoden, som Chr også brugte længe - men inden for den sidste uge, er der virkeligt sket noget med hans motorik. Han rejser sig op alle steder, hvilket alligevel giver en hel det skrammer, for benene vil ikke altid som den lille herre! Af samme årsag har han et kæmpe sort mærke på den ene kind - dumme sofabord! Men han er sej. Sutten kan vi da godt glemme alt om, han gider den ikke. Jo lige når han skal sove, så er den ok.
Vi kan høre, der kommer mere og mere struktur på hans pludren: Boar = MOR (dygtig dreng!) Da-da = Far, Kra-kran = Christian, hej, hø-hø = "der fik jeg alligevel min vilje - hvor er de dog nemme!"
Han er stadig ked, når vi afleverer ham i vuggestuen, men vi kan høre, det hurtigt går over, for når vi går på bøllestuen med Chr, er han stoppet med at græde. Dagene er ok - han kravler rundt og leger, dog kan han ind i mellem være noget pivet, siger de. De kan godt mærke, han er det sidst nye barn. Men alt i alt har han det godt. Vi fornemmer også, han trives. Selvfølgelig vil han gerne sidde på en arm, når vi kommer hjem, men det er også ok. Han skal få alt den tryghed, han har brug for. (Det er jo også skønt at ha ham så tæt på)
Den berymte flitsbue er taget i brug. NØJ hvor kan det barn (også) blive hidsig. Kaster sig tilbage - uden at tænke på, om der lige er en i nærheden til at gribe! Her til aften kom isbilen... ja det er en sikker vinder herhjemme. Chr ELSKER isbilen, har jo sin helt egen isbil, moren og faren syntes nu også det er svært hyggeligt, den holder lige uden for vores hus... Så vi fik købt is, og vi skulle alle lige ha' en til dessert. Jonathan fik lov at få sin egen - ikke at han er ret vild med is, med han skulle da ikke snydes. Han ville selvfølgelig selv holde - og SÅ er der bare ikke noget at gøre. Han fik isen i hånden, hvilket han jublede over ca 30 sekunder. Så blev det jo for koldt, og far tog isen for at putte køkkenrulle omkring. Er I da fuldstændig tosset barnet gik bananas. Flitsbue, tårene sprøjtede, armene langt langt tilbage og skrig og skrål. Far prøvede med alt, at få ham til at tage isen igen, men nu havde han bestemt sig for at være sur Det hjalp først, da han fik en kiks og en håndfuld rosiner. Ja så kan man snakke om en "tudekiks"!!
....Men han er skøn, den lille søde dreng!
Så har vi ham den store! Tænk sig at Chr bliver 4 år!!! Jamen som han da glæder sig til sin fødselsdag. De 2 han leger mest med i børnehaven, er blevet 4 år, så det er en ren pinsel for ham, at han KUN er 3. Han har bestilt sørøver-tema. Godt så vi starter tidligt med ønskerne Det er ok - moren har været i søstrene grene, som har nærmest alt i "sørøverstil", hvad de ikke havde der, havde de i "tiger", så der er købt ind til den helt store børnehavefest.
...og der gik morens hjerne lige pludselig i stå.... skal lige ha' opdateret deres ønskesedler, og så er det vist godnat for mig
|
I dag bliver Jonathan 10 måneder! 10 måneder!!!?? Hvor i alverden er de blevet af? Seriøst så synes jeg det er ganske ubegribeligt, at det er 10 måneder siden jeg fik den lille blå skrigende klump op på maven. Nej hvor var det mærkeligt at være på den side af "de første 9 måneder". Det var underligt at skulle forholde sig til en ny lille guldklump. Hvilken lille fyr ville han være? Ville han ligne Christian meget? Ville vi kunne lade være med at sammenlige de to gutter hele tiden? Hvilket sind havde han mon? Ville han være lige så fantastisk som Christian? Ville han betyde en stor ændring i vores familie? Ville vi kunne elske ham så højt som Christian?
Ja tankerne var mange - umuligt at beskrive dem alle. Da vi fik Christian, havde vi begge en skør tanke, som faktisk sad ved længe: "Hvornår skal vi mon aflevere ham igen? Det kan da ikke passe, at han er vores - for livet!" Jeg husker ikke helt, hvornår vi kiggede hinanden dybt i øjnene og sagde: "Han ER vores!" -men jeg kan huske, vi gjorde det.
Med Jonathan var det helt anderledes. Selvfølgelig var han vores. Det var ganske naturligt, at her hørte han til. Den skøre tanke i denne omgang var: "Det er mærkeligt,- det er som om, vi ikke rigtig kender ham. Hvad mon der gemmer sig derinde bag de store mørkeblå øjne?" Igen husker jeg ikke hvornår, men en dag kiggede vi igen på hinanden og sagde: "Jo jo selvfølgelig kender vi ham!" Kender hans måde at ligge på, når han bliver ammet: putter sig ikke helt ind og holder i hånd, men rækker "den frie arm" helt om bag ryggen, for at ligge den på mors ben. Kender hans soverutine både dag og nat. Ved at han helst skal have bamsen helt op til ansigtet. Ved han gerne vil ligge lidt selv og pludre inden han falder i søvn. Ved han kun synes sutten er interessant, det øjeblik han falder i søvn. Ved han har et forrygende temperament! Ved han - i den grad - studerer storebror og kopierer gerne. Kender det lille fantastiske menneske så meget at éns hjerte kan sprænges af kærlighed og stolthed over at få lov at være hans Mor og Far.
Mandag den 25. februar kl. 05.18 blev han ammet for sidste gang Kender tidspunket så præcist, fordi jeg lå træt i min seng og tænkte: "JEG GIDER IKKE STÅ OP OG LAVE MORGENMAD TIL DIG ENDNU. HER! TA' DEN I MUNDEN" Om aftenen da han skulle puttes, var jeg ikke hjemme, så der var ligesom ikke noget at slås om. Da jeg hentede ham ind om natten, gav jeg ham sutten, hvorefter han puttede sig helt ind til mig og faldt i søvn. HVAD? Der lå jeg og følte mig ...afvist er ikke det helt rigtige ord, men følelsen var i den retning. Nå men skulle det være på den måde, så kunne vi da godt sige at det var det. Ikke én gang har han efterfølgende søgt efter noget. Det er lidt mærkeligt, at det pludselig er ovre. Måske er det også fordi, det egentlig er Jonathan, der har taget beslutningen. Et eller andet sted viser det mig bare, at de to drenge er vidt forskellige. Hvor Chr altid har været mors dreng, så er Jonathan fars - og langt mere sin egen end Christian.
Jonathan synes Chr er det skønneste i verden! På en kedelig dag er det Chr der får Jonathan til at storgrine. Bare ved at hoppe fjollet eller råbe ham ind i ansigtet...... I dag havde Chr bygget en hule, da Jonathan kom op fra sin middagslur. Det kunne kun gå for langsomt for drengen med at få tøjet af og komme ned til Chr. Han blev sat på gulvet, hvorefter han på et splitsekund var storjublende henne og hive i hulen. Her er det så, han må ta' nogle skældud. Faktisk rører det ham ikke sønderligt meget. Det der bliver træls er, når moren er nødt til at skride ind og løfter én langt væk.
Chr er lidt i syv sind, hvad angår Jonathan. Han ELSKER ham. Elsker at de to har fået værelse sammen, og at de nu sover sammen. Elsker at Jonathan skal starte i vuggestuen oppe i hans børnehave. Elsker at Jonathan prøver at gøre det samme som ham - her er det så det tricker lidt! I dag kaldte han sødt inde fra hulen: Jonathan, Jonathan! Da Jonathan så jublende kommer susende (så hurtigt man kan, når man leger sæl - tro mig det kan gå MEGET hurtigt) bliver han mødt af "NEEEEEJ Jonathan! Ikke hive!!!!" - det er ikke nemt vel?
Jonathan får havregrød til morgenmad. Han elsker det, og det er ok, at Chr får havregryn. Det ligner mit mad, synes han at tænke! Den anden morgen fik Chr cornflakes oven på sine havregryn. I samme sekund skriger Jonathan højt, og tårerne sprøjter ud. Jeg troede, han måske havde brændt sig på grøden og tog ham straks op. Han blev ved og ved, så jeg måtte gå lidt med ham. Efter et par minutter, hvor gråden bare har været tiltagende opdager jeg pludselig armenes position: Bagudvendte overstrakte arme! Betydning: Jeg er ikke ked, JEG ER EDDERSPÆNDT RASENDE OG SINDSYGT HYSTERISK! OK moren ved, hvad der skal til: Jonathan kommer i stolen igen, der kommer cornflakes ovenpå grøden, skeen bliver proppet i munden, hvorefter alt er ved det gamle. Drengen spiser gladeligt videre! Søren og jeg kiggede på hinanden....Søren lod hovedet falde tungt i hænderne....stønnede svagt og munlede: ikke én mere med den slags temperament! (Hvortil moren blot måtte sige, at det jo ikke kunne være fra hende, for hun havde jo stadigt hendes...)
Chr har lige haft feber i 2 dage - den stakkels fyr fanger ALT, der bare ligner en virus. Nå men når vi så går herhjemme og tusser, kommer der jo nogle skønne kommentarer. Her er et par stykker:
"Mor er jeg ikke ved at være stor nu? Hvis jeg spiser rigtig meget, bliver jeg ligeså stor som far. Åhhh nej. Så skal jeg giftes og ha' børn....... og ikke gå i børnehave mere!"
Mor klipper Jonathans pandehår, hvortil Chr udbryder: "Ej Jonathan - det er bare synd, mor klipper dig. Du skulle da hellere være ovre ved Betina" (Chr's frisør, som glædeligt fodrer ham med chokolade!)
"Se MOR! En smuk lilla blomst i vores forhave. Hvad hedder den?" "Det er en krokus - ligesom de orange" "Nej en flot lilla globus."
På mandag starter hverdagen igen for vores lille familie..... Ud i verden med moren.........
|
Nej hvor har man mange glæder og bekymringer, når man har børn. De er jo uden sammenligning det vigtigste i vores liv, fylder dagligt hjertet og sindet med glæde, kærlighed, fred, stolthed, til tider en smule irritation og ofte masser af bekymring!
I lørdags væltede Jonathan - spørg mig ikke hvordan - slog munden direkte ned i gulvet. Han havde en kæmpe flænge i overlæben, blodet flød og barnet skreg og skreg og skreg. Altså det så simpelthen så voldsomt ud, og det var ganske umuligt at få lov til at se hans tænder. Læben hævede straks og han lignede en, der havde fået en overdosis botox. I går var han blå omkring fortænderne, læben var allerede næsten normal størrelse igen. I dag er der lidt rødt omkring tænderne, og der er et lille sår på læben. Som børn bare heler hurtigt! Jeg har dog lige haft fat i tandlægen, vil gerne de lige kigger på ham, for tænk hvis der er sket noget med de blivende tænder. Forsikringsmæssigt skal vi også gennem tandlægen, hvis der skulle være sket noget. Ja det var så den bekymring!
Så er der så Christian at bekymre sig om! Han er kommet i en fase, hvor han ikke gider noget. På bestemte dage gider han ikke lege med nogen (børn altså - kunne han få lov ville han lege i døgndrift med mor og far), gider ikke besøge nogen, gider ikke svare, når nogen spørger ham om noget. Opfører sig meget lidt pænt, når vi har gæster - er virkelig bare nogen gange ikke særlig sød. Forleden var nabopigen med hjemme og lege. Pludselig skriger Emilie og hyler vildt. Da jeg kommer ind på værelset smider Chr straks en saks på gulvet. Chr nægter, at der skulle være sket noget, men til sidst lykkes det mig at tyde nogle ord fra en ellers meget grædende pige. "Christian sagde han ville klippe mig over!" Tror nok lige mit hjerte stoppede et par sekunder. Sig mig, hvor får vores søde lille dreng sådan noget fra?? Nej hvor bliver jeg dybt bekymret og tænker straks skrækeksempler fra Dr. Phil....... Samtidig kan han jo være verdens mest søde og omsorgsfulde og sjove dreng - sig mig derude: Det er bare noget drenge skal igennem ikke?????????
Har det egentlig noget dårligt med at udstille ham sådan, for han er jo virkelig mit(vores) fantastiske dejlige barn, men jeg søger nok en eller anden bekræftigelse på, at det er normal opførsel for en 3 årig dreng.......Søren mindede mig om en sød sød dreng vi kender. Han er nu 5 år, men da han var 3.......Hold da op han var en bandit. Ja for at sige det lige ud: Han var faktisk ikke ret sød! Men han kom åbenbart igennem fasen - det gør vores skattemand også. (Hey Karina! Fortæl lige at Hjalte ikke altid er lige sød, men også kan være strid ind i mellem.....)
For lige at komme tilbage til den sjove og frække dreng, så lød denne kommentar søndag morgen til det legetøj der lå på gulvet:
C: Mor hvorfor har du ikke ryddet det op?
Mor: Hvad!!!!??? Jeg har sagt, jeg gerne vil HJÆLPE med at rydde op, men jeg gider ikke gøre det hele selv.
C: Jamen du er jo moren! (Jeg sendte straks en tanke til min mor - og huskede på min reaktion, når jeg blev bedt om at tømme opvaskemaskinen.....undskyld mor!)
|
Så er jeg tilbage! Ja der er langt mellem de ledige stunder, så hjemmesiden halter lidt....
Nu er der ikke mange dage tilbage af min barsel Skal starte den 10. marts - skal arbejde en uge, hvorefter jeg har fri en uge! Jeg har presset vuggestuen lidt - tænkte at det var nemmere at presse dem frem for at presse pladsanvisningen - så Jonathan har fået lov at starte 17. marts i stedet for 1. april. Min mor har taget fri den uge, hvor jeg starter, så det er bare dejligt. Ved Jonathan da så absolut heller ikke har noget imod at blive passet af bedstemor. Når han ser hende spjætter arme og ben, og han er ikke tilfreds før han sidder trygt i hendes arme. Det er bare så hyggeligt at se! Sidst jeg og drengene var en tur i Thisted, gik min mor ud for at tage imod os. Hun ville tage Chr ud af sin autostol først, fordi hun ville lade Jonathan se hende an. Nøøøøj han blev sur! Skreg og skreg indtil hun kom over og tog ham op
Når nu vi er ved ham: Jonathan:
- han er (også) et skønt lille barn.
- han møver rundt på maven som en lille sæl. Nu går det superhurtigt.
- er Chr hjemme, er han altid i nærheden af ham. Vil det samme som Chr, lege med det samme (til irritation for storebroren), spise det samme som Chr.
- er mega jaloux. Er Chr hos far, skal Jonathan i hvert fald også være hos far.
- har 8 tænder!
- spiser nærmest alt - rugbrød helst med marmelade...
- sover på Christians værelse for at komme til at sove noget bedre hvilket betyder Chr sover hos os - DET nyder han. (Tror Chr syntes det var lidt snyd, vi andre 3 sov sammen. Det kan man jo egentlig godt forstå. Vi er ved at lave vores soveværelse om til drengeværelse - regner med at flytte rundt på lørdag. Vi har været en tur i ikea...... pyha det blev lidt dyrt)
- har været en stor pyldrenumse. I mødregruppen skulle de andre børn bare kigge på ham, så hylede han. Nu har jeg dog været i vuggestuen et par gange med ham. Han sidder midt mellem de andre børn, slås om legetøjet, møver sig omkring og jubler over der sker noget i hans liv Det kan jo også blive trættende i længden bare at kigge på mor Tror det bliver helt ok for ham at starte.
- kan være en værre hidsigprop, der skubber armene helt bagud, når han får et flip - skriger og bliver til en flitsbue. Noget tidligt syntes vi!
- er forkølet på 3. uge, hoster og sprutter det stakkels barn.
- har den sødeste latter og er helt igennem min fantastiske lille skønne sveske
Min store skattemand:
- elsker at tegne skattekort og gemme skatte rundt om i huset. I starten af januar mistede jeg min bedstefar/morfar. Det har Chr snakket meget om, så da vi en dag gik fra børnehaven lød det sådan: Se mor et kryds (chr peger mod himlen, hvor 2 fly lige havde krydset hinanden) Mon der er en skat? Måske passer oldefar på skatten? Mor tror du oldefar er kommet hen til oldefarby? (Oldefarby! Det syntes jeg bare var det sødeste udtryk!)
- hvis ikke det er gået op for jer, der har fulgt med her på siden, så er Chr det mest snakkende barn jeg kender (herhjemme vel at mærke!). Når vi børster tænder, har han den ene hånd på min hånd. På den måde kan han skubbe min hånd væk, når han lige skal have sagt noget. Af den grund tager det altså en evighed at børste tænder
- kan være noget belastende at have med i byen, når han spiller døv! Eller stum må jeg hellere sige, for han hører ok, men kan intet sige. Alt foregår på tegnsprog, noget rigtigt og noget han selv finder på. Når han er i det humør, er det jo selvfølgelig også kun mor, han kan snakke med, for far forstår jo ikke noget. Herhjemme er det også tit ved bordet: Mor - mælk. Mor - køkkenrulle. Mor - dit og mor dat.............. (Tja det er vel min egen skyld et eller andet sted)
- han spiller dagligt på sin saxofon og på el-guitaren. Nogle gange lykkes det ham, at spille på begge instrumenter samtidigt. For mit indre blik ser jeg en gammel mand med sit keyboard, sin harmonika og med en mundharmonika sådan rundt om hovedet I ved. Håber ikke han bliver sådan én Dejlig han er så glad for musik. Hans største juleønske var jo en trækbasun, men vi kunne ikke finde en i børnestørrelse. Jeg troede egentlig, han havde affundet sig med, at han måtte vente nogle år, men i søndags kom han pludselig og sagde, at Rasmus oppe fra børnehaven sagde, at der altså fandtes trækbasuner i børnestørrelser! Jeg kunne ikke undlade at trække lidt på smilebåndet
- han vil rigtig gerne sidde og slappe af med en film. For tiden er det kun Emil, der er interessant. Han kan replikkerne udenaf, og sidder og griner for sig selv, når han for 10000 gang ser Emil sidde fast i suppeterinen!
- han er stadig supersød mod Jonathan. Dog er det ind i mellem lidt træls, at lillebror altid vil blande sig i legen. Vi er ved at lære, at her i huset deler vi om tingene. Nogle ting er ens egne: el-guitaren og computeren er et par af dem.
- ang. computer, så er han simpelthen blevet total sej til at finde spil på nettet og styre dem med musen. Han åbner og lukker selv for spillene, finder noget han syntes ser sjovt ud og udforsker det så - ja det synes jeg altså er sejt!
- vil kun have frugtpålæg og pålægschokolade med på madpakken.... hmm varieret? NEJ! What to do?
That´s it for now! Take care out there!
|
Jonathan er allerede en snu lille rad! Hvis han ikke længere gider at sidde og lege, kigger han op på mor eller far, åbner munden på vid gab, siger en MEGET høj lyd, kniber øjnene helt sammen (evt. for at presse en tåre ud) - bliver ved et stykke tid, åbner ind i mellem øjnene for at se, om der stadig er kontakt. Lykkes missionen ikke, stopper hyleriet og en ny taktik tages i brug: Et lille skævt smil, bedende øjne og sidst men ikke mindst: hovedet på skrå! Det der skrå lille hovede er slet slet ikke til at stå for - og tro mig: HAN VED DET GODT!!
Den 5. tand er dukket frem i dag - hold da fast hvor er sådan nogle tænder bare store til sådan en lille baby
Christian kom med den sødeste kommentar i går. Han og jeg var i centret for at handle.
Chr: Mor skal vi ikke købe en buket blomster til dig?
Mor: Åh det var en sød tanke, men vi har altså ikke lige råd nu.
Chr: Når jeg bliver 6 år, cykler jeg herop og køber en blomst til dig! - Og blander en pose slik til far og dig - og en til mig selv... Og en til Jonathan, for når jeg er 6 år, må han godt spise slik
- ja moren fik helt tårer i øjnene, syntes bare han var for sød!
|
Drengene er puttet, Søren har aften-nattevagt: Det må være tid for at vende tilbage til siden
Det har jo både været jul, nytår og Farens fødselsdag siden sidst, så det er ikke fordi, der ikke er sket noget. Hmm lad mig se....
December var hygge! 14. december afleverede Søren sin Ph-D - så det var en glædens dag Endelig kunne vi have tid sammen allesammen - så dagen efter stod den på juletræsfældning. Hele familien (incl. Farmor og Farfar) tog afsted. Det var skønt rigtig at være sammen, specielt kunne vi mærke, at Chr nød det! Søndag fik vi lavet konfekt - så meget at vi stadig har noget i skabet. Dog er der flest af Christians tilbage - altså ved ikke helt, men når jeg får trang til et eller andet sødt (og jo tro det, den der vil, det sker...) er det altså ikke Christians hjemmetrillede, blandende (lidt snuskede) kugler, jeg får allermest lyst til
Christians sutter hører vi INTET til. Det har simpelthen været så nemt. Må nok indrømme, at jeg ikke helt troede, det skulle gå sådan, men som min mor siger, så når Chr bestemmer sig for noget, så skal det nok blive sådan. Ja det er jo rigtig nok.
Julekalenderen på dr - Jul i svinget - har været et hit. Han har siddet og grinet, været alvorlig, været bange og så heldigvis grinet igen. Det har været en fornøjelse at se, som han rigtig levede sig ind i hele serien og den julestemning der fulgte med. Det har i hvert fald ændret sig fra sidste år. Han havde kalenderen, hvor der hørte en cd-rom med. At se den lille fyr, sidde der med sin "børnestørrelse-mus" og bare total styre sig igennem de forskellige programmer. Det synes jeg var for vildt. Men jeg må se det som en fordel: han skal da ihvert fald ikke ha sin mors hjælp til "data" i skolen
Juleaften holdt vi i Farmor og Farfars sommerhus sammen med ovenstående, Lars og Mie, Lukas og Filip - og Oldemor. Der var liv og glade dage, men det var faktisk ikke så "slemt", som jeg måske havde frygtet. I ved: hvordan skal vi nogensinde få Jonathan til at sove, hvad med alle de gaver - kan Chr mon vente, eller bliver han møghysterisk, vil drengene mon spise noget ordentligt, eller vil der gå Farfars-gode-hjemmelavede-konfekt i det hele osv. For at starte med den første bekymring: Jonathan holdt den gående til kl. 20.30, så KUNNE han ikke mere. Han blev puttet i sin lille seng, hvor han lå og jublede et kort stykke tid, hvorefter han faldt i den sødeste søvn. Maden? Jo det gik egentlig ok- men da Chr begyndte at sidde og spise ris a la mande med fingrene og være næsten grøn i hovedet, bad jeg finderen af mandlen om at spytte den ud Derefter var det juletræet, sangene og gaverne der stod for tur. Nøj de fik mange - og dejlige - gaver. 1000 tak alle sammen! 21.30 var Christians grænse nået, og der var ingen brok over at komme i seng.
Om aftenen 1. juledag kørte vi videre til Thisted til Bedstemor og Bedstefar. Der blev vi et par dage, og var hjemme igen torsdag aften. Nytårsaften kom Lene, Rasmus og Caroline her. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor børnene prøvede fondue for første gang. Altså det var vældig morsomt at lave spydene, men det var ikke fordi, der blev spist så meget
Alle børnene var trætte, så 20.30 var der ro fra deres side. Vi voksne var nødt til at finde spillene frem, for at holde den gående til 00.00 - vi spøgte endda med at sætte et vækkeur til 23.45, og så alle tage en lille morfar på sofaerne. Nej -nej vi gjorde det ikke, men tror egentlig alle havde et lille sted i kroppen, som bare skreg: JAAAA en morfar!
Heldigvis var ingen af børnene forstyrret af raketterne, men kl 03 (vi var kommet i seng 01.30) vågnede Jonathan og SKREG!! Han skreg og skreg og skreg indtil kl 6 om morgenen. Nej det var hårdt - vi troede måske han havde ondt i maven, han havde konstant "opstød", så da det var allerværst overvejede jeg at putte en finger i halsen af ham. Jeg var sikker på, det var gået over, hvis han var kommet af med noget. Men det kunne jeg selvfølgelig ikke gøre mod min lille stakkels dreng. Efter at have sovet en time på sin fars arm, fik han det pludselig bedre - hvilket jo selvfølgelig lettede stemningen i huset en del
Nu er hverdagen så begyndt igen. - nå nej vi skulle lige ha' fejret far, som havde fødselsdag den 3. januar. Det er virkelig en uskik at have fødselsdag så tæt på jul. Vi ved jo den kommer hvert år, men det er ligesom ikke rigtig til at planlægge noget, før julen er godt overstået. Derfor bliver det næsten hvert år sådan noget - øh det er din fødselsdag i morgen - skal vi ha' nogle gæster eller?? Nå men fejret blev han. Både på dagen og i søndags!
Christian:
Kan stadig være verdens sødeste barn - komme med de bedste kommentarer, underholde Jonathan og en masse andet sødt. Meeeeeen hvor kan han seriøst også være verdens mest provokerende barn Hans bedste kommentar - hvis det ikke lige går efter hans hoved - er: "Så gider jeg ihvert fald aldrig mere lege med dig!" Jeg har dog hørt fra naboen, hvis pige går i børnehave med Chr, at den hører hun nærmest dagligt, så gad vide hvor mange verbale og nonverbale slagsmål de børn egentlig er igennem sådan en dag i børnehave? Jeg ville ønske, jeg kunne være en flue på væggen en dag - gad godt se deres samspil med hinanden.
Jonathan:
..triller nu rundt. Møver eller kravler ikke endnu, men triller indtil han kommer til sit mål I fredags lærte han at sidde, så det er rigtig dejligt, for han har fået et større overblik og vil faktisk rigtig gerne sidde længe og lege selv. Det er selvfølgelig lige indtil han hører sin fars stemme Han er SÅ farsyg. Han har faktisk præsteret at hyle over at komme over til sin mor, da far skulle på arbejde. SÅ måtte moren også liiiige tage en lille snak med sønnen - sikke noget pjat! Han har meget Christians sind. Smiler da i hvert fald ikke når han ser fremmede! Og de skal slet ikke prøve på at tage ham. Sund skepsis er også ok.
Han kan blive frygtelig jaloux på Chr. Får Chr en knuser skal Jonathan da også ha' en. Sidder Chr og leger med sin computer, der kan sige mange sjove lyde, bliver han kun tilfreds, når vi finder hans nye "lyd-lege-dimmer" frem. Uha det skal nok blive sjovt
Jeg har gemt den bedste nyhed til sidst!! I dag har Jonathan fået tilbudt en plads i vuggestuen, der er i forbindelse med Christians børnehave Det er bare SÅ fantastisk og jeg er superglad - Det er ikke lykkes mig at fange Søren på arbejdet, så jeg venter og venter på, han skal ringe. Jeg har haft ringet til pladsanvisningen 30 gange. Har prøvet alt! Været sur, glad, fedtet - dødfrustreret! Den sidste var jeg i mandags, hvor jeg bare ikke kunne klare at se flere nye børn oppe i vuggestuen. Syntes bare det var SÅ uretfærdigt, så mit hjerte bankede og stemmen dirrede ind i mellem, da jeg snakkede med hende. Og ja det var åbenbart det der skulle til!
Dette var slet slet ikke en ordentlig opdatering af, hvad der er sket her i vores lille hjem, men nu gider jeg ikke mere Vi har det alle godt - ingen syge for tiden - DET er fantastisk Knus til jer alle derude!
|
Jonathan 6 måneder og 1 dag:
-vejede i går 7,15 kg
-målte i går 68 cm
-spiser hirse- eller havregrød med pæremos til morgenmad.
-får dagligt et kvart brev movikol, da han ellers døjer med maveproblemer.... Vi blander det i lidt pæremos, hvorefter han så storsmovser! Han elsker pæremos - ligesom storebroderen gjorde det - men han behøver det ikke. Kan sagtens spise uden.
-får kartoffel/gulerodsmos til aftensmad. DET elsker han.
-resten af måltiderne får han hos sin moar!
-han sover formiddags- middags- og sen eftermiddagslur. Nogle gange er de meget korte ....en halv time.... andre gange tager han 2 timer. Den sene eftermiddagslur er dog fast på en halv time. Det giver også moren lidt tid til aftensmaden, så det er dejligt.
-19.30 er den lille fyr fuldstændig færdig! Han får en lille aftentår inden han bliver puttet - med mindre mor skal ud og føjte - så er det fint med en tår vand. Han bliver puttet i sin seng - jubler et par minutter - skriger hvis sutten bliver spyttet for langt væk - får sutten og suttekluden og falder i den sødeste søvn. Han er simpelthen verdens nemmeste barn at putte. Må nok også indrømme, at jeg har været meget hård! Vi var i den grad for dumme, da vi skulle putte Christian. Sad længe længe længe og sang, nussede og holdt i hold til barnet sov. Derefter listede vi ud - ja indrømmer det gerne: kravlede ud nogle gange.... Men som jeg siger - hvis man ikke lærer af sine fejl så.....
-han sover indtil kl 2, 3 eller 4. Får en tår mælk og sover videre indtil ca 5.30. Her får han så endnu en tår mælk, for moren NÆGTER at så op. Sommetider sover vi videre og sommesider ligger Jonathan og jubler mens jeg siger schhhhyyyyy
-han sidder i højstolen og spiser. Er en stor gris til at spise..... har grød over det hele - og over MOR.
-han ligger alleralleralllerallerhelst på ryggen. Bliver han vendt om på maven - ja han triller i hvert fald ikke selv derom!! - triller han i løbet af et splitsekund om på ryggen igen.
-er han på skødet af en, skal han helst stå. Uha han får ondt i rumpen, hvis han skal sidde. Farmor har her til aften dags dato introduceret "hoppelegen" Dårlig idé!
-ynglingslyden er: mam mam - ikke at den har forbindelse til mad Har testet!
-han kan pive en hel dag, hvis mor ikke lige er i underholdningshumøret! Når vi så henter Christian i børnehaven, bliver Jonathan til én stor jubelscene.
-får han noget der minder om en krumme eller en lille klump kartoffel eller lign. galt i halsen, tror han nærmest, hans dage et talte. Så skal han bare lige vendes en tur på hovedet - så er han klar igen. Det betyder dog, at man aldrig aldrig aldrig må gå fra ham, når han spiser. Men det gælder vel alle børn.....
-han er nr 3 på venteliste til vuggestuen der er i forbindelse med Christians børnehave. Hmm det ser ikke for godt ud. Pyt! Vi tror på det bedste for Jonathan må ske!
-han har et mildt sind - MEN hold da op hvor kan han også være en hidsigprop!
-han elsker at nusse og gi' krammere! SKØNT
-han elsker at se fjernsyn.
-han har allerede været forkølet 3 gange.
-han blev vacineret i går........2 gange..... han har været en pyldrerumpe, men efter aftensmaden i dag er han vendt tilbage til sit gode 6 måneder og 1 dags gamle jeg!
Tænk hvor velsignet jeg har fået lov at være. Mor til 2 så dejlige drenge, hvoraf den ældste i går kom med klasikeren af dem alle: Mor vi 2 skal giftes skal vi ikk'? Kunne ikke nænne at forklare mig ud af den, så han fik bare et knus og et: JO det skal vi! (Lad ham endelig ha den tanke så længe han kan)
|
Uha det er svært det her! Altså ordet "dagbog" er i denne sammenhæng rigtig rigtig misvisende. Jeg har så absolut ingen idé om, hvor jeg skal starte..... Nå men kan starte med den ældste!
Christians hverdag indbefatter børnehave fra ca. 9-15.15. Han trives deroppe. Vil allerallerhelst lege med Lukas og Line - heldigvis vil de også allerallerhelst lege med ham. Der er nu ikke noget, der varmer mere, end den jubel der spreder sig, når de ser Christian. Den anden dag da han blev afleveret, var der musestille inde på stuen. En af pigerne sagde: "Hej Christian! Vi leger stilleleg...... - og nu har jeg lige tabt!" Hvor må man altså høre mange søde og sjove, hvis man arbejder med børn.
Vi kæmper lidt med opdragelsen! Chr kan selvfølgelig være noget af det mest søde og charmerende, men hold da op hvor kan han også være strid. Vi er inde i en periode, hvor vi hver dag siger: "Husk nu Christian! Man må ikke lyve!!" Hvis der er noget, han ikke gider, så stikker han bare en hvid løgn. Der er så træls så træls. Før har vi sendt ham ind på badeværelset, hvis han ikke har opført sig ordentlig, men det var efterhånden for hyggeligt at sidde der. Der var tilmed også en dør der kunne smækkes med og sparkes på. Så var det moren tænkte, at noget måtte der jo komme ud af, at se alle de opdragelsesprogrammer på tv3 SÅ nu er der "timeout" på trappen ude i gangen. ØV hvor han bare hader at sidde der! Det har virkelig hjulpet på opførslen. Det er jo bare megatræls at sidde der og høre at vi andre hygger videre.
Jeg kan godt lige høre, at det lyder som om, han virkelig er en rod - og det er han jo ikke. Han har bare brug for lidt guidening - hmm det har alle børn vel...
De gode kommentarer kommer stadig, men det er lige med at huske dem. Her kommer et par stykker:
Chr: Jonathan er bare enormt sød! Ham vil vi aldrig sælge.
Mor: Nej det har du da helt ret i. Ham beholder vi.
Lang lang pause
Chr: Vi vil heller aldrig sælge mig!
Chr: Jeg har fundet ud af, hvad jeg ønsker mig til jul! En elektrisk guitar - så må Jonathan få den lille. Når han så er stor nok, kan vi godt skiftes til at bruge den elektriske.
Mor fortæller om, hun har lavet en aftale med Jonathan om, at han må vågne kl 4 eller kl 5 og så få mad og så sove videre! Næste morgen spørger Chr: Hvordan har du sovet i nat mor?
Mor: Ikke helt så godt, for Jonathan var frisk og fuld af pep kl 5 - og han ville ikke sove igen.
Chr: Så huskede han slet ikke, hvad I havde aftalt
Jonathan! Vores lille lækre dreng..... Hvad kan han, hvad kan han ikke, hvad kan i forhold til hvad Christian kunne. Jeg prøver ikke at sammenligne dem, for de er jo to individuelle gutter. Meeeeeen hold da op hvor de ligner hinanden! Jonathan ligger fladt på ryggen - nægter at ligge på maven, ruller man ham derover, går der et splitsekund, hvor han så triller tilbage på ryggen. Hvis han bliver sur over noget, græder han helt vildt og kan gå fuldstændig i selvsving. HA hvor kan vi bare så meget se Christian i ham. Søren sagde i går, om ikke vi skulle prøve en tredje gang, for så kunne det da være, at vi kunne få en bebs uden det hidsige temperament. Never in a lifetime!
De er SÅ lækre, og vi elsker dem selvfølgelig overalt på jorden - Kan da godt lige høre, at jeg måske lige er i det negative hjørne - men sådan er hverdagen jo også.
|
Altså jeg forstår ikke hvor tiden bliver af! -Men tænker jeg godt efter, kan jeg jo egentlig godt se, hvad der optager mig fra computeren. Den mest åbenlyse årsag er, at Søren sidder ved computeren hele tiden.... Det går fremad for ham, men vist ikke hurtigt nok!
Vi har også været igennem endnu en sygdomsomgang. Chr havde feber en hel uge...nøj det trak tænder ud! Nu er han heldigvis fuld af pep igen. Han og jeg er begyndt til gymnastik. Det er meget rart at have tid sammen - bare vi to! Vi lærte en ny sang om en "rumpegås", hvilket chr nærmest kan dø af grin over. Alt hvad der handler om det område på kroppen, giver mange timers latter. I går sang jeg: "Hist hvor vejen slår en prut" Hvor chr måtte kæmpe en hård kamp for ikke at kaste op af ren og skær jubel.
Han er totolt interesseret i tal og bogstaver, og bliver så glad, når han kan genkende bogstaverne.
Vores bil har lige været på værksted IGEN, så nu er vi blevet enige om, at vi skal have en ny. Vi har snakket meget frem og tilbage om vi har råd eller ikke, og chr som jo hører ALT, havde selvfølgelig også en kommentar til det: "Jeg har altså ikke råd til en ny bil. Jeg er ved at spare op til et løbehjul!"
Bettefyr!! Han er begyndt at spise grød. I en lang periode skreg han hver gang han blev puttet i barnevognen - også selvom han lige havde spist hos mig. Til sidst blev det mig for meget, så lørdag den 25/8 blev han tilbudt risgrød. Nøj han syntes det var lækkert! Han spiser grød 2-3 gange om dagen + enten banan eller pæremos. Han er helt igennem fantastisk! Han er et meget mildt barn - let til smil og latter. Nu syntes han også chr er noget af det mest spændende at kigge på. Han har længe syntes at chr var et meget støjende element, men nu klukgriner han, når chr laver numre for ham. Chr er også meget opmærksom på Jonathan - er supersød overfor ham, så det er så dejligt.
Det var vist lige det for nu. Hyg jer derude!
|
Det er de små ting......:
- Vi ser børnetime, hvor børnene i filmen får penge til slik fordi det er lørdag. Chr. henvendt til far: "Det er lørdag i dag, ikk'os far?!" Fnis godt forsøgt min dreng på en ganske almindelig kedelig mandag.
- "Tra la la jeg elsker at være i cirkus. Jeg elsker at være i cirkus. Jeg elsker at være i cirkus. Jeg elsker at være i cirkus. Jeg elsker at være i cirkus. Jeg elsker at være i cirkus" -så blev det for meget for moren, der skulle vide, hvad det var for en sang. "Det' bar en vi øver oppe i min børnehave" (sagt med næsen i sky og med glimt i øjnene) Der er sommerfest i næste uge for familien. Ih jeg glæder mig til at høre resten af den sang. For der MÅ være flere linier!
- Mor kommer ind i stuen efter et hårdt tiltrængt bad, hvor Chr så udbryder: "Flotte flotte mor!"
- En hel times snak og pludren med Jonathan, som er rigtig rigtig kilden
- Et stort smil når man henter yngste i barnevognen.
- Bedstemor og Chr er ude at handle. Da de når til slikhylderne spørger Chr, om de ikke skal købe noget. Det skal de ikke i dag, får han at vide. "Jamen der står da slik på din sedel Bedstemor!" Tror I de købte slik?? Da jeg senere spørger ind til det, kigger Chr meget uskyldigt på mig og siger: "Det var Bedstemor! JEG havde skrevet rugbrød på sedlen!"
- Mor og Chr snakker om, hvorfor man skal have sele på i bilen. Chr sidder og funderer: "Hvorfor skal jeg ikke have sele på, når jeg kører på traktor med Bedstefar?" Hmm..."Der passer Bedstefar på dig." Chr:"Ja - og Gud!"
- At se Jonathan ligge og lege med sin ynglingsrangle. Høre det høje jubelskrig når det endelig lykkes ham at få fat i den. For få sekunder senere at høre et lettere irriteret skrig over ikke at kunne finde ud af at give slip.
- Christians jubel over at Claus og Christian er "de samme"!
- Vel ankommet hos Lene og Rasmus udbryder en dybt bekymret Chr - mens han kigger noget bebrejdende på mor - "Vi har glemt blomsten til Lene! Man SKAL altså ha' en blomst med!"
- At ens hjerte græder når ens yngste bliver vaccineret, men at man alligevel ikke kan lade være med at smile, når han længe efter pludselig kommer i tanke om den onde dame - kigger op på mor og laver verdens største hængemule....
- Far og Chr ser fodbold, Far spørger hvem Chr holder med. "Michael Rasmussen" lyder svaret
- Chr ser nogle gange tv om morgenen. Byggemand Bob, Postmand Per eller lign. En morgen lød spørgsmålet dog: "Mor skal vi ikke se Tour de France?" "Det er slut for i år (sagt med en "heldigvis-mimik")" "Nå men så fodbold, håndbold eller is-hockey?"
Ja det er de små ting der bare gør at livet er helt fantastisk!
|
Hov der så I lige mig tilbage på siden! Jeg sidder hos mine forældre, Bedstemor leger med Chr, og Jonathan sover. Jeg tror, det er næsten 2 uger siden, jeg har været på nettet....
Christian:
Christian har stadig ferie, da dem ham leger allermest med i børnehaven også holder fri. Indrømmer gerne at jeg nogle gange bliver bims af at have begge drenge hjemme. For ikke lavet noget som helst, for når Jonathan sover, leger Chr og jeg igennem. I går var han med Farmor og Farfar en tur i tivoli. DET trængte han til! Udelt opmærksomhed - findes der noget bedre!?
Han kan ellers stadig være en rigtig bølle. "Jeg har ikke nogen ører - jeg kan ikke høre noget" Den hører vi ofte. Det viser sig især, når vi er sammen med andre børn. Han bare SKAL bestemme det hele, så moren kan godt blive noget træt af at skulle mægle, argumentere og til sidst skælde ud..... Samtidig er han jo også total sød og charmerende. I mandags var jeg bare rigtig rigtig træt, da en vis hr. Jonathan ville spise hele natten, hør her vores samtale ved morgenbordet:
Mor: Har du sovet godt?
Chr: Ja tak - har du sovet godt?
Mor: tjo - ikke så godt, for Jonathan ville ha mad hele natten, så jeg er lidt træt i dag.
Chr: Åh søde mor - du kan bare ligge dig lidt på sofaen.
Eller her i dag til frokost, hvor Bedstemor havde smurt rugbrød til Chr, da han ikke ville have koldskål som os andre: "Mmm det er en lækker frokost!"
I sidste uge var vi på camping i Mariager. Nøj det var lige noget for Chr. Han og fætter Lukas løb og legede hele tiden, så jeg tror vi har skabt en tradition, der ikke lige står til at ændre.
Jonathan:
Jonathan derimod syntes ikke det var helt fantastisk at være på camping... Alle de mange fremmede mennesker og lyde var lige et nummer for meget for ham. I forvejen kan han nu også være noget af en hylepot, hvis der er for meget larm. Hvis der er larm, når han skal spise, bliver han fuldstændig stiktosset og hyler så meget han næsten glemmer at trække vejret.... Men i det daglige er han dejlig sød og smilene. Han er begyndt at grine, og det kan næsten ikke beskrives, hvor sød moren så synes han er
Han vokser stadig fint, men tager ikke så meget på, som han gjorde den første måneds tid. Han er lang, men ikke så rund længere. I dag har jeg haft fætter Noah i armene (han blev jo født dagen før Jonathan, og vejede 1 kg mindre ved fødslen.) Noah har nu totalt overhalet Jonathan. Hvor er det sjovt som det kan ændre sig på bare 3 måneder.
Søndag den 12. august skal Jonathan barnevelsignes. Vores præst har orlov, så det er Farfar der skal velsigne Jonathan. Det synes jeg er rigtig dejligt. Synes der er noget smukt i at det er Farfar der skal gøre det. Vi bliver 32 hjemme i haven bagefter - til frokost og kaffe. Vi har købt et havetelt og bestilt maden udefra, så jeg håber og tror på dejligt vejr. Glæder mig til igen at være sammen med vores skønne familie og venner.
Søren er stoppet på sygehuset, og har nu 2 måneders orlov - ikke barselsorlov, men orlov til at skrive sin ph-d færdig. Vi regner med chr så får lidt længere dage i børnehaven, så han i stedet for 14.30-15 bliver hentet 15-15.30. På den måde får Søren mest ro til at skrive. Vi må se hvordan det kommer til at gå. Ellers kan det være, han må rykke ind på kontoret, hos sine forældre.
Det var vist det for nu. Jonathan begynder nemlig at røre på sig
|
Som den flittige læser ved, så blev jeg gevaldig snydt for den planlagte fest for at fejre jeg blev 30..... Denne weekend startede som den plejer: rengørring lørdag huset var møgbeskidt, så det skulle der gøres noget ved. Lørdag eftermiddag kørte vi op til Farmor og Farfar i sommerhuset, hvor vi skulle aflevere Chr. Han skulle overnatte deroppe - helt efter eget ønske! Jeg tror han trængte til noget forkælelse, hvilket jo bare var helt i orden. Om aftenen skulle vi til fødselsdag hos gode venner -rigtig hyggeligt. Aftenen sluttede godt nok kl 23 for vores vedkommende, for Jonathan kunne ikke finde ud af at sove der. Ikke at han var ked, bare rigtig rigtig træt. Så snart vi var hjemme igen sov han trygt og godt.
Søndag skulle vi i kirke, hvor Farmor og Farfar skulle komme med Chr. Efter Gudstjenesten skulle vi til åbent hus hos præsten, hvor vi skulle have madpakker med. Jeg smurte og smurte - min var drøn-kedelig, men jeg er jo ikke meget til madpakker... Christians var tilgengæld rigtig hyggelig med både frugtstænger og stjernekiks (med chokolade...) Søren måtte selv stå for sin, men det blev også bare til en hurtig klapsammen.
Nede i kirken sidder jeg og venter og venter: hvor er Christian?? Søren skulle spille, så han sad helt oppe ved klaveret, så jeg kunne ikke sende ham ud at ringe. Min mobil lå nemlig hjemme. Ihh altså alle de tanker der kan gå i gennem ens lille hovede. Det eneste der trøstede mig var, at han var sammen med Farmor og Farfar: de kommer altid for sent
Nå men efter Gudstjenesten putter jeg Jonathan i barnevognen og aftaler med Søren at vi lige mødes hjemme for at hente madpakkerne (og Chr som ville blive afleveret der - Søren havde haft ringet)
Jeg trisser hjemad. Da jeg når 4-5 huse fra vores ser jeg Chr løbe rundt ude på fortovet. Den skønne dreng er ude for at tage i mod mig. Han kommer løbende og hopper op i mine arme. Oppead ved vores hus ser jeg en masse flag og biler, og tænker at det vist er hos naboen. Chr:" Mor kan du se alle de flag?" Mor: "Ja Christian, er det inde ved naboen?" Chr.: "Nej det er fordi det er din fødselsdag. Der er fest......det er en hemmelighed!"
JA! Der er simpelthen arrangeret surpriseparty for mig! Nøj hvor blev jeg glad. 24 søde dejlige mennesker havde lavet den dejligeste frokost og kagebord, havde dækket bord med flag og en fantastisk flot buket. Det er jo den slags der ellers kun sker på film! Jeg ved ikke om jeg fik sagt rigtig tak til dem alle, men de skal bare vide, at jeg blev ovenud lykkelig og glad over at de gjorde så stor en indsats for at gøre mig glad! Det betød alverden for mig! -Kan nu ellers sagtens anbefale den måde at holde fest på! Det var så afslappende og stressfrit.
Drengene: de trives og er stadig lige lækre og til tider frække... På fredag tager vi til København. Tager færgen derover, og Chr er allerede begyndt at spørge om, hvornår det er fredag Vi skal overnatte hos Lars og Mie, og så skal vi i zoo, tivoli og hvad vi ellers lige finder på. Vi skal bare slappe af, og tage det i drengenes tempo. Vi bliver et par dage, og drager så hjemad. Lørdagen efter holder Lene og Rasmus nemlig sommerfest-fødselsesdag-komsammen - det glæder vi os til! Dagen efter (søndag) skal vi til Mariager, som jo er en fast tradition i vores lille familie. Så håber vi totalt på solskin og på at Jonathan også synes det er sjovt med en uge i campingvogn!
|
|
|
|
|
Lukas, det er min tur bagefter.
|
|
|
Ældste er i børnehave, og yngste sover i barnevognen Der er ryddet op, støvet af, støvsuget - eneste der mangler er vasketøjet, men det gider jeg ikke lige nu... Jonathan er begyndt at nyde at sove i barnevognen, så det er en ren fornøjelse. Han har jo ellers haft til vane KUN at ville sove på en arm eller ligge trygt, godt og varmt på mors mave. Men siden fredag har han så altså overgivet sig, og har accepteret barnevognen. Er I klar over, hvor meget frihed det giver moren??
Jonathans personlighed er rigtig ved at vise sig. Han er et glad og mildt barn, men som alligevel ikke finder sig i hvad som helst. Er han f.eks træt, skal man da i hvert fald ikke prøve at tilbyde ham noget at spise, snakke til ham eller udsætte ham for alt for fremmede folk og lyde. NØJ han bliver sur! Starter med et enkelt hyl bare lige for at markere - men fortsætter gerne, hvis man ikke lige fanger budskabet.
Han er rigtig begyndt at pludre - smil får vi også mange af, som I kan se på det lille billede på forsiden Ja jeg synes jo han er noget af det skønneste Han synes meget bedre om de temperaturer vi har nu, end de 30 grader for et par uger siden. Vi er da også flyttet tilbage til far i soveværelset Far følte sig vist noget forladt og alene...
Christian skifter mellem at være den sødeste, hjælpsomme lille gut til en pyldrende lille fis igen skiftende til at være den sjoveste og frækkeste dreng! Vi så noget af det hele i går! Vi var i kirken - som havde 90 års fødselsdag. Efter gudstjenesten var der kaffe og kage, og da Chr var færdig med de 3 stykker lagkage(....) løb han og fætter Lukas og legede. På bænken hvor vi havde siddet, lå der pludselig en pakke. (Lige en bemærkning: moren og faren fik først dette fortalt senere, ellers havde vi nu nok grebet ind...) Chr tager pakken og giver den til Lukas. "Her Lukas det er til dig fra mig" Herefter hjælper der to drenge sødt hinanden med at åbne pakken. Indeni finder de en lille lyserød taske. "Ja Lukas den er til dig, for jeg har en derhjemme i blå". Mie og Lars (Lukas' forældre) kigger spørgende, mon det er rigtigt...det må være en spøg tænker Lars, og er igang med at formulere en indre omgang klø til sin lillebror. Selvfølgelig skulle Chr have den blå og Lukas den lyserøde......! Nå men Mie, Lars og Lukas kører hjemad. Derefter bliver vi så allesammen færdige med lagkagen(...) Ejeren af pakken går ned efter den, men finder kun papiret! Bliver noget sur - hvad ligner det også at der er nogen der stjæler i kirken. (Jeg tænkte, at det var da for galt, men hvem åbner en pakke og lader papiret ligge? Det er da bare med at få pakken under armen og så komme afsted - men hvad ved jeg? Jeg er jo ikke uddannet tyv!)
Nå men ingen har tilsyneladende set noget, så der bliver tændt for mikrofonen og gaven bliver efterlyst. Jo jo råber Farmor! Hun havde set Chr give Lukas en fin lyserød taske! Alle er flade af grin. Jeg står med Chr på armen og ved ikke rigtig, hvordan jeg skal reagere. Har mest lyst til at bryde sammen af grin, men skal jo også have ham fortalt, at man jo ikke bare kan tage en pakke, bare fordi man lige finder den. Jeg fortæller ham det lige få forsigtigt, for jeg kan se vandet i hans øjne... Den lille fyr. Der var mange ting han kunne lære af den historie, men det far syntes var det bedste var, at han jo faktisk var meget sød: han gav gaven væk! Tog den ikke selv, men syntes Lukas skulle have den. Ja jeg ved ikke, men da gaven var afleveret tilbage og drengene løb og legede i haven, fik vi voksne grinet færdig, for grines det skulle der, men der var ingen grund til Chr skulle blive ked igen.
Ellers er vi endelig kommet os ovenpå sidste weekends opkast... Vi har været ret flade og appetitten har været noget sløv. Nu er den tilbage igen!
Næste weekend tager drengene og jeg til Thisted. Søren har aften/nattevagt både fredag og søndag nat, så da min søster spurgte om vi ville komme til Jannies 7 års fødselsdag lørdag, var vi MEGET hurtige til at sige JA TAK.
|
Jo jo det skulle også blive min tur! Kastede op i går, men har det MEGET bedre i dag. Chr er i børnehave i dag. Han har faktisk været frisk siden søndag middag, så det var hårdt at have ham hjemme i går. Søren havde begge drenge ind i mellem, så jeg kunne få sovet. Farfar har så lige hentet chr og kørt ham op i børnehaven. Der var flere syge børn, ringede han senere og meddelte. Py der er noget smitsomt stads!
Jeg hørte i går, at Lene og Rasmus går og venter på, om det rammer dem... En pige i Carolines dagpleje havde kastet op og havde diarre... Håber virkelig de kan undgå det! Det er ikke noget man ønsker for sin værste fjende.
Jonathan er heldigvis gået fri!
Han og jeg skulle have været til formiddagskaffe hos oldemor, som bliver 90 år i dag, men det er vist bedst for alle, at vi holder os væk. På lørdag skal vi til den helt store familiefrokost, så det må vi så glæde os til.
Nu vil jeg tage et langt og velfortjent bad! Nægter at offentliggøre hvornår jeg sidst var i bad Kan se solen titter frem derude, så det kan måske give lidt ekstra energi.
|
Ja så blev moren 30! - og fejret med manér..NOT! Vi havde inviteret familie og venner til den helt store fest i går. Havde ALT klar, huset skinnede, haven var fin som aldrig før, menuen var klar og alt maden i hus. Glædede mig virkelig til at se alle de (28) dejlige mennesker, som havde valgt at bruge en lørdag på at fejre mig. Hvad sker der så fredag aften??? Chr begynder at kaste op! Det fortsætter hele natten til kl. 03.30, hvor han så begynder at få diarré. Morgenen starter som aftenen sluttede: opkast. Så vi må meget triste (og trætte) ringe rundt til alle og aflyse.
Sørens forældre kørte i salling og hentede de 3 kg pastasalat, vi havde bestilt - kørte videre til bageren og hentede de 5 lagkager og brød.... Vi pakkede nogle poser med kød og frugt, som de også hentede. Så de der bor her i nærheden kunne hente kage til kaffen og noget til aftensmaden hos svigerforældrene. "Sikke en flad fornemmelse bare sådan at hente maden" var Michelles kommentar, men jeg syntes godt nok også det var en MEGET flad fornemmelse bare sådan at indkassere gaverne, som var blevet afleveret hos sviger.... Det var jo slet ikke det, det handlede om! Jeg havde glædet mig til at hygge sammen med dem alle!
Nå men Chr kastede op igen i går aftes og en enkelt gang inden vi gik i seng. Heldigvis forløb natten fredeligt. Vi håbede på det var det men... efter morgenmaden var den gal igen. Nu er det så også blevet Sørens tur...
Jonathan og jeg holder stand (endnu...frygtes man til at sige) Men hvor er det virkelig hårdt at sidde og amme, mens Chr kaster op og bare gerne vil ha' sin mor! Pu jeg må kæmpe med tårerne, for det er altså bestemt ikke rart. Det føles som en evig kamp og en evig vælgen til og fra. Ingen mor i hele verden skulle tvinges til at vælge mellem sine børn!
|
Endelig! - tænker I nok Men må nok sige, at der er nok at se til med sådan et par drenge i huset (Ja tæl I bare ham den ældste med, for der er jo reelt 3 drenge her.....) Meget er sket siden sidst, så jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde og ende.
Jeg kan starte med at sige, at Christian simpelthen er SÅ sød mod Jonathan. En enkelt gang - en af de første dage - sagde han, at han ikke syntes babyen skulle være her. Jeg sagde til ham, at jeg OGSÅ skulle vænne mig til, at Jonathan nu var hos os, men at jeg elskede begge mine drenge, og at jeg var rigtig glad for dem begge.
Nogle gange hvor Chr og jeg har været ved at lege, og hvor Jonathan så er vågnet, har vi begge sagt at det var dog ærgeligt, for nu var vi lige så godt i gang. Jeg har haft lidt dårlig samvittighed overfor Jonathan ved at sige sådan, men sundhedsplejersken sagde faktisk at det var helt ok. Det støttede Chr i hans følelser også, iogmed han kunne høre at Mor gerne ville være sammen med ham. Hun mente ikke jeg ville skabe uro mellem de to drenge, for Chr kunne jo se, at selvom jeg sagde, at "øv nu vågnede Jonathan", så tog jeg ham stadig op, og viste ham ligeså meget kærlighed som Chr.
Jonathan vokser bare derud af. Han var til 5 ugers undersøgelse i dag, hvor han vejede 5350g og var 57 cm. Det er morsomt at se forskellen på de to, hvor Chr lige fra helt lille, har været en spinkel gut, er Jonathan lige modsat. Er rigtig godt "i stand" I går talte jeg 6 "elastikker" på hans arme! Chr har aldrig haft én!
Varmen er lillefyren dog ikke særlig glad for! Han og jeg tilbringer meget tid i kælderen, hvor der er dejlig svalt.
Jeg prøver ikke at sammenligne de to hele tiden, men det er svært! Især fordi de er født på præcis samme dato, så det er så nemt at falde i. Det jeg måske har tænkt mest over næst efter vægten- er hormonknopperne! Chr havde ikke én, og Jonathan er fyldt af dem i hele hovedet, op i hovedbunden, ned i nakken, i ørerne, på brystet og på armene. Jeg synes faktisk ikke det er særligt charmerende, men de forsvinder jo igen. Vi har snakket om, at teenagetiden bliver nem for ham, for han har haft alle bumserne Men han er jo alligevel min (vores...) lækre dreng!
Det går supergodt i børnehaven. Chr er rigtig begyndt at lege med de andre børn. Specielt Line! Han elsker at lege med hende. De er ca. samme alder - og hver dag jeg henter Chr. er han ved at lege med Line. Han plejer at vinke til mig sammen med en voksen, når jeg går om morgenen. Det er sådan en dejligt ordning de har, så man ved de ikke sidder efterladt tilbage, når man går. Hvad skete der så i dag? "Mor der er ikke nogen der skal vinke sammen med mig! Det kan jeg selv." Ja-men..... hvor bliver jeg bare glad langt ind i sjælen, når jeg ser og hører hvor godt han har det deroppe.
Han er også rigtig begyndt at vise sin frække side deroppe. Skønt!
I lørdags var Chr hos min søster og svoger mens jeg var til fødselsdag og Søren var på vagt. Han havde i den grad hygget sig - så det er altså en hel fornøjelse at sende ham "på ferie" - når reaktionen er, at de meget gerne vil have ham igen. Uha om 3 år kan de få 2....
|
Klokken er 21.20 søndag aften, og jeg sidder med en sovende dreng i armene - og vel at mærke ikke vores store dreng, der blev 3 år i går, men vores yngste søn Jonathan som blev 0 år i går....... Jep vi har noget med den 5. maj! Flere oplysninger kommer senere, men nu vil jeg dratte omkuld og nyde roen Men vi har det alle godt!
|
Så blev det lørdag. Søren og Christian har rigtig haft en Far-søn-dag. De startede ud med morgenmad sammen, mens jeg snorkede... Derefter cyklede de ned til Oldemor, hvor de hyggede med rundstykker mens jeg lå på sofaen og senere fik et dejligt langt bad... Da de kom hjem, blev der støvsuget og spist frokost, hvorefter de kørte ned for at se fodbold. Nå her tror I nok at jeg fedede den i en liggestol i haven! Men nej. Jeg gravede påskeliljer op ude i forhaven. Der var bare så ufattelig mange, og de stod hulter til bulter. Jeg vil gerne have dem over i baghaven næste forår - og gerne lidt mere samlet. Jeg gravede i en time og tre kvarter. Pyha så var jeg også træt, men rigtig godt tilfreds med mig selv. Så ringer svigerfar, og hvad er hans kommentar til mit hårde arbejde?? "Det var godt du gravede dem op, de er jo også SÅ dyre, hvis man skal købe nye!" Nå da da ta' den!
Nå men Søren og sønnen havde Rasmus og Caroline med hjem fra fodbold - vidste ikke Rasmus var gået hen og blevet NB-fan.... Mændene og børnene hyggede, tømte og fyldte trailer mens jeg......lå på sofaen! Efter aftensmaden fortrak Christian og Caroline til første salen, hvor vi bare kunne høre grin og fnis så det var en ren fornøjelse. Vi kunne høre Christians forslag: "Skal vi ikke lege far, mor og børn? Så var jeg babyen." Senere kom de ned, legede ud i gangen - stadig ude af syne, men skraldgrinende. Det var simpelthen bare så skønt at høre!
Ja derefter var det i den grad puttetid. Drengen havde oplevet meget sådan en dejlig lørdag! -Og mig.... Kan kun håbe på at alt det graveri sætter gang i noget.......! Godnat
|
Fredag morgen hvor Mor og Christian lunter i børnehave. Christian er som altid storsnakkende - et stykke henne i snakken, kommer den til at handle om snegle:
C: Hvor mon alle sneglene er henne i dag?
M: Tja - de er nok inde i blomsterne. Det er jo i regnvejret, de myldrer frem.
C: Jeg tror, de putter endnu!
M; Ja måske. ....Hov se der er én.
C: Nå! Så er den nok færdig med at putte. Den er sikkert frisk! Eller måske er den bare lige oppe, og så skal den snart putte igen.
M: Tror du den skal ind og putte sammen med sin mor?
C: JA! Det tror jeg. ......og faren......han er måske......(her tror moren, han vil sige, at faren er taget på arbejde, men i stedet bryder Christian ud i høj sang!)....han er måske sammen med: "Mariehønen evigglad....osv"
Ha der kunne jeg ikke holde masken længere!
|
Den ekstra time i børnehaven gjorde alt godt! Jeg hentede en fantastisk glad dreng, der havde hygget sig hele dagen. Han skulle altså lige spise en mad fra madkassen inden vi kunne gå hjem, og inden længe var bordet fyldt med børn og deres madkasser. Det var bare SÅ hyggeligt, og dejligt at se Chr med de andre børn.
Jeg udnyttede tiden til at snakke med pædagogerne om, hvordan det går deroppe. De siger det går rigtig fint. Han henvender sig både til børnene og de voksne. Også voksne fra den anden stue henvender han sig til. Han er selvfølgelig mere stille end de andre børn, men det er meget normalt. Han skal jo lige lære det hele at kende. Men han er fint med. Når de andre løber ud efter madkassen, løber chr med. Når de har samling og synger og leger, er han også fint med.
Han havde haft et uheld i går. Lavet i bukserne. De voksne fra hans stue havde møde, så børnene var med den anden stue på legepladsen. De kunne ikke helt finde ud af, om det var på legepladsen det var sket - måske fordi han var optaget af noget andet, eller det var lige da de var kommet ind. Pludselig stod han i hvert fald og græd i garderoben. En af de andre voksne ville tage ham, og skifte ham, men det nægtede han! Hun hentede så Lone, som er på chr's stue, som så gerne måtte skifte ham. Vi snakkede om, at de skulle være mere opmærksomme på, at spørge ham, og nogle gange bare sige, at nu skal han på toilettet. Igen siger de, at det er en helt normal reaktion, fordi toiletbesøg er noget meget privat, og at han har brug for at kende de voksne, som hjælper ham. Igen igen så er de altså også virkelig gode til at snakke med ham og gør IKKE noget stort nummer ud af sådan et uheld.
I eftermiddag skal vi til Carolines 2 års fødselsdag, og chr er allerede begyndt at bekymre sig om, om de har spist al kagen, når vi kommer
Jeg skal vist tilbringe dagen på sofaen. Sov først kl. 03.30 i nat! Alt føles ubekvemt når jeg kommer i seng, så jeg ender for det meste på sofaen. Ikke at jeg sover der, men kroppen får mere støtte der. I går var der 2 uger til terminen - behøver jeg at sige, at der ikke nødvendigvis skal gå 2 uger....???
|
I dag er det så helt hverdag igen. Afleverede Chr. kl. 8.45 og henter ham igen kl. 15. Ruth havde fri den sidste uge af marts, så siden da har hverdagen ikke helt haft et regulært mønster. Det har kunnet mærkes på alle her i huset. Vi har alle kørt noget på reserverne, hvilket i den grad har udvist sig i en mega pylret dreng. Jeg tror virkelig han har manglet noget struktur i hverdagen. Heldigvis havde han igen i går - en superdag i børnehaven. Da vi kom efter ham, var det lige før "eftermiddagsfrugt-tiden" og det hylede ham helt ud af den. Troede han blev snydt, han var jo også sulten på det tidspunkt. Selvom vi prøvede at forklare ham, at vi bare ventede med at køre til han havde spist, flippede han helt ud. Tudede og pylrede så det sjældent er set mage. DET kan morens temperament ikke holde til. Sådan noget pjat, men er han først i det humør, kan man forklare, trøste og knuse til den store guldmedalje, men intet hjælper! Vi havde helt store planer for en hyggelig eftermiddag i Aalborg, men det blev til en kort tur, for der var lige en fødselsdagsgave der skulle købes.
Selvfølgelig var drengen også træt! Der er jo rigtig mange indtryk når man starter et nyt sted. Ved det godt!! I dag henter jeg ham så kl. 15 i stedet for kl. 14 som i går. Så får han lige noget i maven, og er sammen med de andre om det også. Håber det så hjælper, så vi slipper for pylleriet...?
Søren er en tur i Århus i dag, så jeg har hele dagen for mig selv - skal huske at slappe af... men skal også have ryddet op, gerne støvsuget lidt. Tog Christians sko af inde på badeværelset i går. Dårlig idé når han nu har leget i sandkasse en hel dag.... Da han senere blev bedt om at hente dem, så de kunne blive tømt for sand, sagde han: "Det har jeg gjort. Jeg rystede dem bare ude på badeværelset!" -Og ja! Så sandt så sandt!
Nå nu kommer der snart en rigtig amerikansk serie på 3+, som jeg vist er nødt til at se liggende på sofaen Jeg er jo nødt til at huske at gøre sådanne ting mens jeg kan
|
Så er det atter hverdag igen! Påsken gik med raske skridt - og vi nåede alt vi skulle. Skærtorsdag skulle Søren og jeg til 30 års fødselsdag, og jeg kunne hyle ved tanken om at skulle i noget af det samme tøj, som jeg ellers har gået i nu i mange måneder. Samtidig er terminen nu så tæt på, at jeg ikke rigtig gider bruge penge på nyt tøj -MEN - jeg kunne da lige kigge, når vi nu alligvel var inde i byen. Heldigvis er de der lange t-shirts på mode, så det skulle ikke være helt umuligt at finde en enkelt. Fandt et par pæne stribede, og prøvede først den i hvid og pink. Stod og kiggede lidt i spejlet, da sønnen kravlede under forhænget kiggede på mig og sagde: Mor du ligner en stor slikkepind! Behøver jeg at skrive om jeg købte nyt eller fandt noget i skabet??? Møjunge..... Søren mente godt nok det var positivt ment, men sådan blev det ikke opfattet af den tykke gravide!
Tirsdag efter påske var det så børnehavetid igen. Han havde haft en superdag, og han var faktisk ikke færdig med at lege da jeg hentede ham efter frokost. Dog ville han gerne med hjem, selvom jeg tilbød at hente ham senere. Vi snakkede om at han så onsdag kunne blive og lege også efter frokost. Hvad sker der så tirsdag eftermiddag?? Jo jo sønnen får feber - er totalt vag. Havde 39.4 da han blev puttet, sov rigtig dårligt og var forkølet og hostede næste morgen. Resultatet blev, at han var hjemme hos mig hele ugen. Han har været rigtig pylret, har kedet sig, men har samtidig ingen energi haft. Så vi har VIRKELIG set frem til i dag. Start i børnehave igen!!! Jeg havde tænkt at vi måtte fortsætte i samme gode spor, så han skulle få lov at lege også efter forkost. Det gik også bare så nemt med at aflevere ham. De andre var på vej ud, da vi kom, så vi skyndte os bare lige at krydse af og fik en voksen til at vinke sammen med Chr. Jeg var ikke engang nået ud, før jeg hørte en storsnakkende Chr: Mor og Far kommer og henter mig i dag. Så skal vi over til byen.... så nåede jeg ud af døren. Kiggede hen til vinduet hvor en glad Chr stod og vinkede - sendte fingerkys, vinkede lidt mere og løb så sin vej! Jeg ved godt, jeg har skrevet det før, men jeg er virkelig imponeret over så nemt det har været at starte i børnehaven. Må også klappe pædagogerne på skulderen. De har været rigtig gode til at tage imod ham, og jeg har fået lov til at være der, alt den tid, jeg har vurderet han har haft brug for. Fantastisk. ......................så nu kan babyen bare komme til verden!
Forresten så kom Chr med den sødeste kommentar i går: "Mor du er den sødeste i hele verden (efterfulgt af et kæmpe knus). Jeg er bare så glad for, du har en baby i maven!" Tror I moren blev glad??? Hvad skal man lige sige til sådan en kommentar? Alt det man tænker om det nye der skal ske. Christian, børnehave, baby osv - og så får man sådan en sætning. Jamen.....
Senere har jeg planer om at udskifte snebilledet på forsiden - det er jo ikke til at holde ud at kigge på her i den fantastiske sol! - og så kommer der flere ønsker på ønskesedlen.
|
Så er det vist tid til at få griflet lidt ned. Bruge tiden mens sønnen er i børnehave! Ja det nye kapitel er begyndt. Han havde første dag i mandags, hvor jeg efterlod en glad dreng i halvandentimes tid. Lige pludselig var det dog gået op for ham, at mor var gået, hvilket trykkede noget på tårekanalerne. Han var dog slet ikke utrøstelig -kunne de fortælle, han havde gået lidt til og fra de andre, men hele tiden søgt tilbage til de voksne. Det var helt ok og meget normalt, fortalte de voksne... Tirsdag morgen kom chr springende ind i min seng. Lå lidt og puttede hvorefter han med dyb alvor i stemmen proklamerede: "Jeg behøver ikke græde i dag i børnehaven! Jeg ved jo du kommer og henter mig igen." Åhh mit hjerte....... Jeg havde ellers sagt, at det var ok at blive lidt ked af det, men (som han så fornuftigt havde husket) at han skulle vide, at jeg ALTID kom og hentede ham igen.
Han blev heller ikke ked! Hverken da jeg gik eller senere. Først da jeg kom for at hente ham!!! "Hvorfor er det kun mig der skal hjem nu?" Her var det så moren der kæmpede med trykket på tårekanalerne Jeg havde ikke forestillet mig, at han ville reagere sådan den anden dag, han var der alene. Meeeen de andre skulle lige til at spise madpakker, og det var simpelthen for spændende! Vi havde ellers snakket om madpakkerne hjemmefra. Faktisk havde han fået valget mellem at spise i børnehaven eller hjemme hos mig. Frokost hjemme!
I dag har jeg så smurt madpakke! Han proklamerede ellers flere gange - både herhjemme og oppe i børnehaven, at han hellere ville hjem og spise. MEN så er moren jo nødt til at være hård. Niks - nu er det aftalt, så er vi nødt til at gennemføre det. Hjertet råbte ellers til himlen for at få hjernen til at ændre mening, men det hjalp ikke! Py det var godt det var mig i den situation og ikke faren... Hans hjerte kan ikke modstå presset! Både han, sønnen og jeg er klar over det, så det var bevidst at det var mig der skulle aflevere og Far der senere får glæden i at hente
Nu er der jo ellers snart påske. Vores bliver noget rodet synes jeg, men med vagter, fødselsdag og et forsøg på at tilgodese begge familier, er der ikke så meget at gøre. En fødsel her i påsken kunne hjælpe Så er alle andre nødt til at komme til os og ikke omvendt Men der er jo stadig 4 uger til terminen....
|
|
Træt, træt træt er jeg! Har haft et (for en gravid med plukveer og bækkenløsning) stressende døgn. Det startede vel egentlig søndag, hvor Søren havde haft nattevagt lørdag til søndag. Vi var i kirken hele formiddagen, og troede vi skulle hjem og have en skøn lang middagslur alle sammen, for sønnen var vågnet kl. 05 - og var superfrisk! Men næ nej. Han kan ikke længere finde ud af at sove middagslur herhjemme. Barnevognen er for lille - den gider han ikke. Et par gange har han sovet middagslur oppe i sengen, men de sidste par gange er det ikke lykkedes. Jeg tilbragte næsten hele eftermiddagen skiftevis på sofaen og så i sengen. Alt for bare et kvarters ro - MEN der var fut i drengen, så det lykkedes heller ikke.
Mandag (i går) skulle stå på den store oprydning i soveværelset samt i kælderen, for tirsdag skulle der komme et gulvfirma og slibe gulvet i soveværelset samt trappen ned til kælderen. Heldigvis var vi næsten færdige med soveværelset da gulvmanden pludselig ringede på døren: om det var ok de slibede mandag i stedet for tirsdag, for det havde fået et afbud. ØH jo - så fik vi travlt. Jeg var allerede der dødtræt og sofaen kaldte himmelhøjt, men jeg skulle på sygehuset, hvor jeg endelig havde fået tid på et "bækkenhold". 2 timer fra 12-14 hørte vi om bækkenet, hjælpemidler, hinandens historier osv. Der var flere, der gik med stokke, en havde leddegigt, en havde brækket halebenet - og så sad jeg der! Jo jeg har da også ondt, men jeg syntes godt nok, jeg følte mig ret malplaceret. Tilgengæld havde jeg konstant plukkeveer i de 2 timer! Sendte mange mange tanker hjem til sofaen! Kl. 14 hentede Søren mig, vi drønede hjem efter ........
Hurra!!!! Nu kom min mor! skriver videre senere!
|
C: "Har du sovet godt mor?"
Mor: "Ja tak lille skat. Jeg har sovet fint. Har du sovet godt?"
C: "Ja tak. Jeg har også sovet godt!"
Man kan da ikke undgå at få en god start på dagen med sådan en betænkelig dreng!
Sønnen og jeg har her til morgen været på besøg i børnehaven. De synes det er helt ok, vi lige dropper ind en times tid ind i mellem. Så det har vi tænkt os at gøre! Det var første gang vi sådan rigtig var der. Havde jakker og sko af, det gør altså en stor forskel. Bilerne blev fundet frem, Chr sad lidt og hev den ene bil efter den anden frem og proklameret, at dem gad han ikke lege med! Fandt dog en gravko, som faldt i herrens smag. Han kørte lidt rundt for sig selv, mens de andre kørte på biltæppet. Han nærmede sig nogle gange, men træk sig igen. Dog var han vældig nysgerrig og fulgte ivrigt med i de andres leg - stadig på afstand! Chr lod gravkoen ude af syne i 5 sekunder, hvilket en anden dreng benyttede sig af. Det fandt han sig ikke i den lille Hagstrøm! Tog den hurtigt tilbage igen. Pædagogen var også hurtig til at sige, at den legede Chr jo med. Jeg synes egentlig det var dejligt at se, at han ikke lige lod sig tryne af de andre.
Nå men vi var der ca. 3 kvarter, hvorefter vi vandrede hjemad igen. Ugen inden han skal starte, har dagplejemoren fri, så der regner jeg med vi igen gør besøg nogle gange. Det skal skam nok blive godt for den lille fyr. Uha han trænger altså også til nye udfordringer! Trænger til at "bølle den" med de andre drenge.
Far og søn er nu kørt en tur i zoo. Når man har årskort, skal man jo huske at bruge det Søren har nattevagt i nat, så Chr og jeg er inviteret på aftensmad hos Farmor og Farfar. Det siger vi jo aldrig nej-tak til!
|
Tirsdag morgen med dynen godt oppe over ørene havde Christian og mor følgende samtale:
C: "Hvor skal babyen sove henne?"
Mor: "Når man er en lille baby, sover man herinde i soveværelset."
C: "Jamen HVORHENNE i soveværelset?"
Mor: "Når babyen er helt lille, sover den i vuggen. Når den bliver lidt større, sover den i tremmesengen - den som du også sov i. Nogle gange sover babyen også her hos mig, for babyer vil jo også gerne have mælk om natten."
C: "JAMEN, hvor skal jeg så sove henne??"
Mor: "Du må gerne komme om morgenen, sådan som du plejer. Der er plads til 2 børn her i sengen. Måske kunne du ligge hos far."
C: "NEJ! Jeg ligger hos dig! Du passer på mig, så passer jeg på babyen!"
Mor: "Skal far ikke passe på babyen så?"
C: "Nej jeg passer på babyen, så passer far på Bjørnen Bjørn!"
Der går rigtig mange tanker igennem en lille drengs hoved, når han snart skal være storebror....
|
Børnehave! Sig nærmer tiden, hvor sønnen fylder 3 år. Vi har brugt december og januar på at kime dagplejepædagogen og pladshenvisningen ned, for at få en afklaring ang. børnehave. Hovedårsagen til denne kimen har været, at i den måned Christian bliver 3, bliver han også storebror! (En lille sidebemærkning: den gravide med seriøst smertefuldt bækkenløsning satser klart på en fødsel sidst i april..)Vi synes ikke det ville være optimalt, at han skulle igennem så mange omvæltninger på én gang (selvforskyldt - er der måske nogen der sidder og tænker...) Der har altid været meget snak om maj-børnene. Den melding vi oftest har fået, har lydt på, at maj-børnene først skulle starte i børnehave i august. Det har vi også accepteret, men så hørte vi rygter om, at maj-børnene alligevel skulle begynde i foråret. Fint nok - men så ville vi gerne, hvis det kunne blive marts eller april for ikke lige at ramme maj. Det har der så ikke været nogen, der har kunnet svare på. Den mest brugte undskyldning var: de nye regioner! Men vi blev ved! Til sidst var meldingen så, at han først skulle starte i august.
Det var ok! Så fik han sommeren med hos Ruth. I torsdags kom der så brev fra pladshenvisningen: Chr er blevet tilbudt plads 1. maj! Tager man ikke pladsen, ryger man af ventelisten og samtidig ud af dagplejen. Hmm hvad var der så at gøre?? Det helt store plus var, at vi rigtig gerne ville have denne børnehave. Vi har været deroppe, hvor vi fik et ok indtryk, men hvor vi også fik mange ting at tænke over. De fleste spørgsmål vi havde efterfølgende, har vores nabo kunnet svare på, for deres datter går i vuggestuen deroppe. Vi var efterhånden blevet mere og mere overbevist om, at det var den børnehave, vi ønskede for Chr. Alligevel syntes vi, at vi var nødt til lige at besøge den en ekstra gang, inden vi 100 % kunne sige ja, så vi tog derop i fredags. Det var simpelthen lige det vi havde brug for- for at få ro i sjælen Det var meget positivt. Vi snakkede med souschefen, luftede vores bekymring ang. starttidspunket og babyen. Hun sagde hurtigt, at for deres vedkommende ville det ikke være noget problem, hvis han startede 1. april, men det var jo pladshenvisningen, som overordnet bestemte det. Dog måtte jeg gerne give beskeden videre, når jeg snakkede med dem. Det har jeg så gjort her for en lille time siden! Nej, de kunne bestemt heller ikke se noget problem i, at han startede 1. april!!! Så lige pludselig skal Christian i børnehave..... Vi har jo snakket en del i weekenden, mest uden Chr, for der var jo ingen grund til, at blande han ind i noget, inden der var truffet nogen beslutning, men hurtig som han er, har han jo allerede fanget det. Vi snakker selvfølgelig kun positivt om det, så jeg tror faktisk allerede han glæder sig. Han synes ihvert fald meget godt om ideen med, at han følger med op og henter Emilie (nabopigen). Så kan vi gøre det nogle gange her i måneden, så han lidt efter lidt lærer stedet at kende.
Sikke en lang smøre hva'??? Ja men hvad hjertet (og hovedet) er fyldt af..... Men vi er sikre på, det er det bedste der kunne ske for Christian! -og det er jo klart det vigtigste!
Jeg ligger nogle flere vinterbilleder ind.
|
Så er det vist tid igen! -Og hvad er der så sket i de 11 dage jeg ikke har fået skrevet? Jo Christian og jeg har nærmest dannet en ny symbiose. Alle dage - på nær mandag, onsdag og i går - har vi gået op og ned af hinanden, det pga ferie i dagplejen og som I alle ved: SNE SNE SNE. Med både morens og sønnens temperament kunne man måske godt forudsige et par sammenstød, men vi har simpelthen hygget os! Haft vores egne indforståede lege, vores eget sprog (tegnsprog), vores egne sneture og meget mere. Vi har begge slækket lidt på vores ønsker. Christian har gerne ville lege mere på gulvet med mor, og mor har gerne ville ligge mere på sofaen... Vi har taget og givet begge to! Jeg har leget mere i sneen og skovlet mere sne end mit bækken syntes var sjovt, men man er jo også nødt til at leve.
Der er i dag 9 uger tilbage til terminen, og de må altså gerne gå hurtigt. Jeg er rigtig glad for maven - nyder at se den vokse og mærke en MEGET aktiv baby. Dog glæder jeg mig endnu mere til den kommer ud i denne verden. Jeg har fundet alt babytøjet frem, det skal lige vaskes en enkelt gang, så det er helt fri for støv..
Christian og jeg var den anden dag ved at måle op oppe i soveværelset. Det er vores plan at få lavet et ekstra værelse til sommer, så der også blivet et til babyen. Christian gik meget op i det! Hvor væggen skulle være, hvor sengen skulle stå, hvor langt der var fra det ene til det andet.
Det store emne for Christian for tiden er: Døden. Hvor kommer man hen hvor man dør? Hvornår kommer man tilbage igen? Hvornår han skal dø osv. Vi har forsøgt at svare så ærligt som vi synes han kan klare, så han har fået at vide, at det er først når han bliver meget meget gammel at han dør. Problemet er bare at vi jo havde BedstePeter som ikke var gammel, da han døde. Vi har forklaret, at Peter var meget syg, men Christian fanger den ikke rigtig. Hvis han hører om en der er syg, er det første spørgsmål så, hvornår personen dør og kommer op i himmelen. Ja det er en svær en... Da vi var ved at måle op til babyens værelse, sagde han noget med at når babyen kom ud og blev syg, så døde den. Det blev altså for meget for mig. Sagde ligeud til ham, at det gad jeg slet ikke at høre på! At vi jo alle er friske og raske, så der er ikke nogen der skal dø nu! Ved ikke om det var helt pædagogisk sådan at affeje ham, men må også indrømme at sådanne tanker, kan jeg slet ikke holde ud. Søren og jeg har talt om, at hvis/når han igen bringer emnet op, forsøger vi hurtigst muligt at lukke det igen - så kan vi tage snakken når engang det bliver aktuelt. Forsøge at få ham til at tænke at vi jo alle er sunde og raske - og at Gud passer på os, som vi gerne vil have han skal tro på.
I dag har jeg selv afleveret sønnen i dagpleje! Jeg har ellers nægtet at køre i det vejr. Vores vej er stadig rigtig dum at køre på, men Farfar som ellers har været den store aflastning er her til morgen taget på afbudsrejse til Tenerife sammen med Farmor! Sig mig engang!?! Ihh hvor skulle man være efterlønner
Senere i dag skal jeg på sygehuset til samtale med læge og fys. Håber så sandelig de har mange gode råd til mig! Senere igen står den på hyggetøsetur med Lene og Ellen. Noget med lækkert mad, bio eller en film hjemme på Ellens sofa - inklusiv slik og sodavand
|
Fredag! Endelig fredag! Tirsdag morgen kl. 06.00 kom Christian luskene ind under min dyne.:
C: "Mor er det weekend i dag?"
Mor: "Nej det er tirsdag. Så er det onsdag, torsdag og når du har været nede hos Ruth fredag - SÅ er det weekend."
C: "Hvad skal vi så?"
Mor: "Hmm det ved jeg ikke. Måske bare være herhjemme og slappe af."
C: "Neeeeeeeeej! Det gider jeg ikke. Jeg vil op til Bedstemor og Bedstefar."
Mor: "Nå, men det er ikke sikkert vi skal. Måske er de ikke hjemme, og det skal vi også lige snakke med far om."
C: "Men det vil jeg bare så gerne!"
Resultat?????? Ja vi kører til Thisted i dag Vi vil jo alle gerne derop. Søren har været på aften/nattevagt i nat, så han kunne sagtens se fidusen i at ligge på sofaen i Thisted samt sove lææææænge i morgen. Og mig? Ja hvem har ikke lyst til at komme hjem til mor og far? Så vi er alle glade
Mit bækken er gået helt amok, så jeg er helt sygemeldt nu. Ikke mere arbejde til mig. Jeg har godt nok slet ikke arbejdet denne måned, men jeg har også afholdt noget ferie ind i mellem mine sygemeldinger. Det er rart nok at vide, jeg bare kan slappe af, og ikke behøver tænke på arbejde.
Der er godt 10 uger til terminen - og med dejligt selskab fra naboen, som har termin en uge før mig, skal de uger skam hurtigt gå. Jeg er for alvor ved at glæde mig til bebsen kommer til verden. Gik en tur ned ad "memorylane" den anden dag - med billeder fra Christians fødsel og de første uger. Mon det bare kommer til én, hvordan man håndterer sådan en lille fis, hvordan man ammer...., skifter, bader, hvor meget tøj de skal have på, hvornår de skal sove osv!? Samtidig er der jo denne gang også en storebror at tage hensyn til. Han glæder sig utroligt meget. Snakker tit om babyen, og i dag da han tog futsko på, sagde han, at han håbede babyen kunne passe de futsko, han havde købt til den. Det er RIGTIG længe siden, han så de "sødeste" (måske mest sjove) futsko, som han mente babyen bare MÅTTE have. Så var vi jo selvfølgelig nødt til at købe dem. Det er dem, I ser på billedet Men ellers: hyg jer derude og nyd weekenden!
|
Så er det mandag igen. Ikke at det betyder det helt store for mig, jeg er jo "hjemmegående". Havde en helt igennem fantastisk hyggelig aften i Århus i lørdags. Havde 5 års jubilæum med min klasse fra KC, vi kunne have været 15, men pga andre aftaler og sygdom endte vi med at være 7. Det var superhyggeligt at snuse lidt til deres forskellige liv igen! Var i Nørresundby kl 03.30 - nøj jeg var træt. Er nødt til at sige.....AVAVAVAVAV - køre både til og fra Århus på en dag! Kan godt sige jer, det kunne mærkes i bækkenet i går!
Søren var på sin første aften/nattevagt, så han var også godt brugt i går. Vi hentede Christian hos Farmor og Farfar om eftermiddagen. Han havde selvfølgelig hygget sig for vildt! Da vi kørte hjemad, skulle vi lige forbi en tankstation for at hente brænde til brændeovnen. Det betød vi kørte en lidt anden vej hjem. Vi kom forbi et MEGET grønt hus. Vi kunne kun i kor udbryde: Hold da op det er grønt! Christian (som ALTID er med i samtalen når vi kører) spurgte: "Hvorfor er det et grønt hus?" "Det ved vi ikke" var vores kommentar. "Jeg tror, det er fordi, dem der bor der, har bestemt det skulle males grønt!" Sikke en simpel og ligetil forklaring. Hvorfor tænker man på at skulle ud i den helt store forklaring, som man jo faktisk ikke er sikker på, når det kan beskrives så enkelt. Ja vi synes det var godt tænkt af ham!
|
1. skoledag?? Næ, men det føltes næsten sådan Christian har været til tandlæge her i formiddags. Han har simpelthen glædet sig så ubeskrivelig meget, hvilket specielt moren er glad for, for så er min skræk for tandlæger da ikke smittet af! Hver dag siden han fik kortet har han spurgt: Skal jeg til tandlæge i dag? Jeg frygtede således også for morgensøvnen, da han sikkert ville vågne umenneskeligt tidligt. Hvad gør sønnen og jeg? Sover til 7.50 og vi har tid hos tandlægen kl 9.15. Var jeg ikke vågnet, havde vi sikkert sovet endnu. Han var bare ikke til at få liv i. Det er bare SÅ typisk, at de dage, hvor vi ikke har tid til at ligge og snue, der har han verdens bedste sovehjerte...
Jeg spurgte om han havde sovet godt, var svaret: Mor tror du tandlægen har sovet godt? Godt så, han havde IKKE glemt det Han har været helt ustyrelig, løbet rundt, fundet sin ynglingsskjorte, for den SKULLE han have på. "Jeg skal jo være rigtig fin. Hvad tror du tandlægen så siger?" -og heldigvis kommenterede tandlægen den fine skjorte OG Bjørnen Bjørn, som havde fået ærespladsen i forlommen. Hvis I har gode øjne, kan i se et lille bjørnehoved stikke op ved kraven. Ja jeg var nødt til at tage et billede. Synes det var så morsomt, at han i den grad glædede sig. Heldigvis blev han ikke skuffet! Det blev en god oplevelse. Stolen ville han ikke sidde i alene, men det havde jeg nu heller ikke regnet med. Op på skødet af mor, og så blev munden ellers åbnet på VID gab. Tandlægen var ved at finde sit spejl, så der gik lidt tid, men munden blev ikke lukket. Dejligt, hun havde kun rosende ord til ham og til de børstende forældre
Den strittende suttetand var ikke noget alarmerende. Den skulle nok rette sig igen. Py det var dejligt. Ville også mene det ville være lidt for meget at skulle smide sutten nu. Der er sket så meget og vil fortsætte med at ske store ting. Vi venter til det rigtige tidspunkt.
Min situation er ikke ligefrem blevet forbedret siden sidst. Var ved lægen i går, der konstaterede, at jeg har fået bækkenløsning. Nå så er det derfor jeg har haft så ondt! Men hvordan skal man lige vide, hvordan det skal mærkes, når man ikke har prøvet det før?? Jeg er sygemeldt i næste uge, skal på sygehuset og "besøge" en fys. Håber jeg får nogle gode øvelser, så jeg kan holde det lidt nede. Efter sygemeldingen har jeg 5 arbejdsdage tilbage, så det er til at overskue, men jeg skal tale med lægen igen i næste uge, så vil han vurdere, om jeg helt skal stoppe.
P.S Christian ER begyndt at glæde sig til weekenden hos Farmor og Farfar
|
Nork jeg er for dum! Hvor smart er det lige at gå ud og feje sneen fra fortovet, når man ind i mellem plages ubamhjertig meget af plukkeveer, og når ens knogler i bækkenet knirker, knager og knaser??? Men hvad gør man ikke for at glæde sin lille søn?! Det er jo lige nu, der er sne. Måske er det smeltet, når han kommer hjem fra dagpleje. Han er som et barn SKAL være: superduperhoppendeglad når han ser sneen. Vi behøver ikke tænde nogle lys herinde for de øjne! De stråler omkamp med det hvide derude. Tror faktisk de vinder konkurrencen. Så mor og søn måtte altså lige feje, før vi kunne tage afsted i morges. Det er ok. Jeg hyler kun i det skjulte ...og lidt her på siden...
Thi hi det går nu også godt! Jeg blev klippet i fredags, men resultatet blev ikke lige, hvad jeg havde forventet: Svenskerhår! Nu var mit hår lige blevet så lang, at det kunne sættes op, og så skulle jeg bare lige studses. Ja tak det blev jeg da også! Klippet i 1000000 forskellige længder og ikke på den fede måde! Har her til formiddag været inde for at blive klippet igen. Ja nu er det så ikke langt længere, men til gengæld ligner jeg ikke en svensker!
På lørdag skal jeg til 5 års jubilæum med min gamle klasse i Århus. GLÆDER mig! Er spændt på, hvor mange der kommer. Håber samtidigt ikke at det sner! Søren har aften/nattevagt, så Christian skal sove hos Farmor og Farfar. I mandags sagde Farfar til Christian: "Du kan tro, vi glæder os, til du skal sove hos os på lørdag!" Hvortil Christian blot kiggede op på Farfar og sagde: "Det glæder jeg mig ikke til!" Tak for kaffe! Så kan man da tale om en direkte besked. Tror nu bare han skulle tygge lidt på den...
|
I fredags mellem 15.30 og 16.45 blev Christian mega forkølet. Jeg kender tidsrummet, for da jeg tog ud af huset, fejlede han intet, og da jeg kom hjem hostede og sprutede han. Nå men det har ført til minus nattesøvn og følgende samtale:
Mine kommentarer står i ""! Lørdag nat kl 02.45: Moar! Moar! MOAR! "Mmm" Moar, jeg skal tisse, og jeg vil gerne have en tår mælk og en tår vand! "Mmm" (- går meget meget træt ind til ham) Mor jeg skal tisse! "Mmm så kom..." (På vej ned af trappen) Når man holder en voksen i hånden, må man godt holde ved gelænderet heroppe, hvis man går alene, skal man holde længere nede. "Mmm" (Inde på toilettet) Uha det er skarp lys. Jeg kan selv tage bukserne af. Jeg er stor ik Mor? "Mmm" Mor du skal tage min ble af. Så nu tisser jeg! Jeg skulle tisse! Jeg kunne lige mærke det mor. Så er jeg RIGTIG stor ik mor? "Mmm, så gider vi ikke tage bleen på igen..." (pga træthed eller fordi han virkelig ikke havde brug for den??? Vurder selv..) Nu er jeg færdig. SÅ skal jeg huske at vaske fingre. Det skal man Mor. Jeg skal også have sæbe på. Se hvor mange bobler jeg kan lave. "Mmm" Nu skal jeg have en tår mælk og Så skal jeg have en tår vand! "Nej en tår vand ELLER en tår mælk!" Okay så en tår mælk. Så går vi op igen. Åhh mor jeg er lidt træt. Kan du ikke løfte mig? "Mmm. Så kom.." Jeg skal nok passe på babyen, så der også er plads til den. "Sov godt skat" Ja mor. Sov godt. Jeg elsker dig! "Elsker også dig!!!!"
Hvilke glæder man kan have, når man er velsignet med sådan en lille snakkefyr!
(Og natten uden ble forløb så godt, at han sov uden ble i går eftermiddags og i nat. Helt uden uheld!!)
|
Billedet: En skør dreng, med creme på de få skoldkopper der var. Syntes det var evig morsomt, jeg puttede undertrøjen over hans ædlere dele, men man skal jo ikke afsløre alt på nettet!
Så er vi endelig ovre det skoldkoppepjat! Christian har været meget let ramt, har ca. haft 20 knopper. Han har ikke haft feber eller lign., så det har føltes som "spild" at han skulle være hjemme. Selvfølgelig er der regler, man skal følge, men hold op vi har kigget længe på de blærer - hvornår forsvinder de?? I går fik han så det helt store lægetjek (læs:far-tjek) inden han skulle sove. Faren er jo sød, tænker også på morens ve og vel. Nu måtte den store underholdning ophøre, så moren kunne få lov at bruge sygemeldingen til det, den var tiltænkt: hvile! Ok - den var god nok. Der var ikke flere "fyldte" blærer (undskyld, ved det lyder klamt..) - så i dag er han i dagpleje. Skønt.
Vi har nu ellers hygget os. Hold op vi har set mange bamse & kylling dvd-er! Faktisk så mange at jeg den anden nat, drømte jeg var inden i kylling.. Vi har også haft en masse gode samtaler. Han siger bare de sjoveste ting, jeg har skrevet nogle af dem op, så jeg ikke glemmer dem. I får også lige fornøjelsen:
1) "Lille skat, jeg kan ikke bære dig. Jeg bærer jo på babyen." "MOAR, hvornår kommer den baby ud??"
2) "Babyen må godt låne mit tøj." "Det var sødt af dig, men du er jo en stor dreng, babyen er jo helt lille." "Mor jeg køber noget nyt til babyen!"
3) Vi kigger på globus, snakker om, hvem bor hvor: "Hvem bor der?" "Det er Afrika. Jeg tror ikke, vi kender nogen der bor der." "Jo! Der har Ruth været - i Kenya!" (Godt og vel et halvt år siden Ruth var på ferie der..)
4) C: "Hvad skal vi spise hos Lene og Rasmus?" Mor: "Det ved jeg ikke, det bestemmer Lene og Rasmus." C: "Når Lene og Rasmus kommer her, bestemmer vi det!" Lang lang pause..... C:"Jeg tror det er noget med pomfritter!"
5) "Babyen må godt låne mine bleer. Jeg er jo en stor dreng nu..."
Bleerne! Ja dem er vi sluppet for. Det er simpelthen helt fantastisk. Han bruger selvfølgelig stadig bleer, når han skal sove, men efter middagsluren, er bleen altid tør, og de sidste 2 morgener er han kommet: "Jeg skal tisse". Han har så haft en hel tør ble. Det er da virkeligt stort. Specielt faren er meget imponeret, men det skyldes nok hans fag
Jeg har aftalt med lægen, at jeg starter på halv tid i næste uge. Jeg har fri torsdag og fredag, så det er en ok måde at starte på. Min chef er helt med på den, så det er rigtig rart.
|
Ja det var så den weekend. Bilen...den er ikke repareret endnu! Måske bliver den færdig i dag. Det er altså noget fis - lørdag måtte vi låne svigerforældrenes bil, så vi kunne få handlet ind. Vi er jo lidt en handicappet familie, men en mor med konstante plukkeveer og en skoldkopperamt dreng! Fredag havde jeg spottet en blære i hans ene øre, men Farfar og Ruth var blevet enige om, at det ikke var skoldkopper. Men fredag aften tjekkede jeg ham igen, og så var der altså ingen tvivl. Heldigvis er han meget let ramt. Han har nok omkring 20 knopper, han har ikke haft feber eller været sløj på nogen måde. Han har nærmest haft mere energi og appetit end normalt. Det er jo bare dejligt, men det betyder at i skrivende stund sidder Chr og ser bamse og kylling her på sofaen ved siden af mig. Så kan man da bruge en sygemelding til det... Det er jo godt nok ikke optimal afslapning, men der er jo ikke så meget at gøre ved det. Jeg skal til lægen ved middagstid, så kommer Farfar forbi og passer sønnike.
Nå tålmodigheden er vist ved at rinde ud...måske skal vi have bagt et par boller, så kan tiden gå lidt med det. Heldigvis var jeg forudseende da vi handlede ind - har købt melblanding som bare skal vand i
|
Vinden har efterhånden dæmpet sig, flere gange i løbet af natten, rystede hele huset, og jeg tænkte, om vi måske vågnede uden tag. Så voldsom gik det heldigvis ikke! Ja jeg har kunnet følge med hele natten, da plukkeveerne gik helt amok. Gåturen ned efter Christian i går, havde alligevel sat sine spor. Må nok indse, at selvom jeg kan lave ingenting hele dagen og være ganske fri for plukkeveerne, kan de altså komme senere.
Men nogle goder har det at gå herhjemme, bl.a. nyder jeg i den grad morgentimerne sammen med Christian. Han tripper jo hver morgen ind til mig og kravler under min varme dyne. Nogle gange er det en varm dreng, og andre gange er det et par ISkolde fødder, der vidner om en nedsparket dyne. Sommetider sover han med det samme, andre gange er han en lille bitte smule irriterende, men meget meget morgenfrisk. Sådanne morgener kan han blive ved og ved: "Mor er du klar nu? Mor jeg er klar til at stå op. Moar er du klar nu?" Remsen bliver ved og ved.
I dag var han i den grad morgenfrisk! Han kom kl. 6, men det lykkedes mig ved hjælp af nuseri, drilleri, killeri m.m at få ham til at blive liggende til kl. 7. Det er et lidt mere menneskeligt tidspunkt synes jeg
Bilen...næ den blev ikke færdig igår. Toppakningen er røget sig en tur, så hele motoren skal skilles af! MÅSKE kunne den være færdig sidst på eftermiddagen i dag. HMMM En bil skal altså bare fungere, og hvor er man altså handicappet uden den. Heldigvis kunne Farfar komme og hente Christian i morges, så jeg var fri for gåturen igen. Bedste Ellen henter ham, men det har nu været aftalt hele ugen. -og Ihhhh hvor han har glædet sig til det. Han har spurgt hver dag, om det var Ellen der skulle hente ham. Det er da superdejligt, at have så mange skønne mennesker, der gerne vil være sammen med vores søn. De skal vist på udflugt. Den oprindelige mening var zoo, men nu må vi se, hvordan vejret egner sig. Jeg skulle bare nyde livet og slappe af. De vil ringe, når pandekagerne er klare! Søren er nemlig ikke tilstede hele dagen og aftenen med, så heldigvis var Ellen hurtig klar med forslaget om pandekagerne. Skønt! Manden i huset er jo ikke så afhængig af pandekager, som vi andre, så det skal udnyttes, han spiser andet steds
Nu må vi se, hvad weekenden byder på. Søren snakker om en tur i svømmehallen lørdag. Det lyder da meget hyggeligt. Lidt plaskeri i varmt vands bassinet er da ikke direkte utiltalende. Ellers er det vores plan at få lavet et bord ud til køkkenet. Min far har jo kreeret en dejlig bænk, som blev sat op for en måned siden, men vi har ikke kunnet finde et bord, som var den rette størrelse. Nu er vi nok nået frem til, at vi bruger egepladen, som vi har til rest ude fra badeværelset. Vi fandt nogle ben i jem og fix i sidste uge, så nu må manden igang med alt sit nye værktøj.
|
Udenfor sner det! Hvad sker der her Det har jo regnet hele året, og så vælter det pludselig ned med KÆMPE snefnug - bliver det mon liggende? Rejser mig for at kigge - næ nej jorden er jo også mange plusgrader, så det ville da være mærkeligt. Ja sådanne observationer har jeg tid til sådan en torsdag formiddag. Blev nemlig sendt til tælling af lægen i går. En uges fred og ro for at se, om det kunne få skik på de mange, lange og hæftige plukkeveer. Har døjet med det i over en måned, men inden for den sidste uges tid, har de været der konstant. Det er altså for tidligt - har jo først temin den 1. maj. Men faktisk har det allerede hjulpet. I går havde jeg en enkelt, men da lavede jeg da så absolut heller ingenting! Nu må vi se idag, hvor den står på gåben ned efter Christian, da bilen er på værksted....
Christian! Vores store dreng har nu 2 dage i træk kun brugt ble, når han skulle sove. Har ikke haft nogle uheld, og har ikke hård mave Han har selv sagt, at nu skulle han på toilettet, hvorefter den der fulgte ham derud, ellers er blevet bedt om at gå ud. "Jeg kalder, når jeg er færdig!" Fint nok! Der er også andre steder man hellere vil være Et par stykker har luftet deres tvivl, om han bliver ved med at være blefri, når babyen kommer. De har vist andre erfaringer. Tja vi må se. Han var helt og aldeles klar nu, og der er jo alligevel godt 4 måneder til bebse melder sin ankomst. Vi må bare se til den tid, hvad der sker.
|
Er lige kommet hjem efter at have afleveret Christian i dagplejen. Det var ikke mig der hentede i går, så jeg skulle lige opdateres angående tisseriet m.m. Han havde nemlig haft et lille uheld i går, hvor han var kommet til at lave en lille pø... i underbukserne. Ruth var kommet ud til ham, han havde gemt sig på toilettet, hvor han stod med et stykke toiletpapir og hånden godt på vej ned i bukserne. Ruth spurgte, om han havde haft et lille uheld, hvortil han svarede: "Jamen jeg er jo også kun 2 år." Nej jeg kom sådan til at grine! Syntes bare det var den sødeste kommentar ever!!
I går havde Far jo fødselsdag, så vi havde et par gæster til aftensmad. Der i blandt Caroline, som er 1 år yngre end Christian. Christian og Caroline har til vane at lege så sødt sammen. Christian har altid været meget opmærksom på hende og været sød til at dele legetøj. Men altså der er virkelig sket et eller andet med vores ellers søde lille fyr. Han kan være så utrolig strid! ALT hvad Caroline finder og leger med, tager han fra hende. I går var det Carolines absolutte yngling: Bjørnen Bjørn! Nøj hvor blev hun ked, og Christian opførte sig som om, det kendte han intet til! Jeg ved simpelthen ikke lige, hvad der sker. Nogen af de kloge "bedster", der var her, sagde det var alderen! Ja det kan godt være, men er det virkelig bare noget de skal igennem, eller kan man opdrage sig ud af det??? Gode råd er velkomne, for den søde, sjove, finurlige, omsorgsfulde, kærlige, fantastiske dreng er jo vores et og alt, men det der pjat....DET gider vi ikke! Skriv gerne en kommentar i gæstebogen
|
Sikke en måned! Sidst jeg skrev, var 1. december - skrev at jeg virkelig glædede mig til at jule. Jeg må bare sige, at jeg på ingen måde er blevet skuffet! Det har simpelthen været den hyggeligste måned ever!
Christian fik en pakkekalendergave hver dag, hvilket i den grad skar ned på nattetimerne. 04.45 var ikke et usandsynligt tidspunkt at vågne på. Straks med et: Mon nissen har været her i nat?! Næste december tager vi ved lære af fætter Lukas' smarte forældre! De havde fortalt Lukas, at deres hus lå sidst på nissens rute, så der kom først pakker langt op af morgenen. Uha det skal vi huske. Lukas bed på den, så hvorfor skulle Christian ikke det??
Far havde MEGET travlt op til den 20/12, der var nemlig deadline på en artikel, så i weekenden før, tog Christian og jeg op til Ulla, Claus, Pernille, Jacob og Jannie. ÅH hvor Christian simpelthen nyder at være sammen med dem. Nyder alt den opmærksomhed han får, og nyder at de alle gider at lege med ham. -og han holder sig virkelig ikke tilbage! Kan han få lov til at styre dem, gør han det! Ulla og Claus skulle til julefrokost lørdag, så der skulle virkelig hygges igennem. Underholdningen stod tv-et dog for, så med en skål slik, chips og colaer på bordet, blev jeg vist kåret som årets moster... Nemme point hva
Der blev lavet konfekt hos Ulla og Claus, og søndag da Christian skulle ud og sove, nappede han en havregrynskugle og udbrød: "Mmmmmm, nu kan jeg drømme om den!"
Et par dage efter var det vores tur til at få lavet noget konfekt. Jeg havde købt en chokoladesmelter, marcipan, nougat, mørk, lys og hvid chokolade. Nødder, hvide kugler og lyserøde kugler. Som I senere kan se på billederne, var de lyserøde kugler bare de flotteste. Christian fik lov at pynte, så alle blev virkelig flotte...
Fredag den 22. kørte vi endelig på juleferie. Vi fejrede jul hos Bedstemor og Bedstefar, og det var RIGTIG hyggeligt!
2. juledag forsatte hyggen så med far's familie i Skørping. Der er der den skønne tradition med pakkespillet! Det var Christians 1. pakkespil, og vi har noget spændte på, hvordan han ville tage den oplevelse! Det går livlig for sig, med råben, løben frem og tilbage efter pakker, terninger der flyver og "fætter" Kims irriterede spille-slips, der gang på gang snød os alle. Christian var super god til at slå 6-ere. Han endte med et bjerg af pakker, men de var jo ikke fredet. En for en forsvandt de, og Christian sagde ikke spor. Havde blot udset sig EN pakke, han bare måtte ha'. Den var også flot pakket ind Når vi slog 1-ere, skulle vi råbe glædelig jul, og også her, var Christian helt med på banen. Det frembragte mange smil og moren var SÅ stolt... Han endte med 2 pakker - der i blandt den han allerhelst ville have!
Nytårsaften blev fejret her på Højvangsvej. Det skulle udnyttes at have så meget plads, så vi var 13! 8 voksne og 5 børn. Jep der var liv og glade dage! Kl. 21.30 blev Christian puttet, han kunne sikkert have klaret noget mere, men vi tog ham inden det gik galt! Han nød at komme i seng. "Nu kan de bare fyrværkeri derude!" Vi plejer at bede en lille aftenbøn, når han er kommet i seng, men han rullede straks med øjnene, og øjenlågene gled i, så jeg valgte at hviske. Pludselig slog han øjnene op, og sagde bebrejdende: "Jeg kan jo altså ikke høre noget!" Nå nej det går da heller ikke;o)
Bleen er også røget sig en tur her mellem jul og nytår! Han har ble på, når han sover, ellers er han bare pludselig blevet en kæmpe stor dreng, der kommer og siger, når han skal tisse. Enkelte gange har han også lavet stort på toilettet, men de fleste gange kommer han og siger: "jeg skal lave pølser - jeg vil gerne have en ble på." Det er fair nok, det skal nok komme. Jeg var noget spændt på, hvordan det ville gå i går, som var første dag i dagplejen - om der ville være uheld! Men han havde været SÅ dygtig. Havde tisset på toilettet hver gang. Selv da han og jeg bagefter tog ind til byen, for at købe fødselsdagsgaver til far(fylder år i dag...) sagde han: "Moar, nu skal jeg tisse" Ups - så er det bare med at finde et toilet. Heldigvis er vi jo ret kendte med en vis kaffebar, så der strøg vi ind. Det lykkedes os! Ja ja mor er stolt! -og jo der er sket 2 uheld, men vi skal jo huske at få ham ind på toiletter hver anden time... Her er det forældrene der må oppe sig!
De små kommentarer flyver frem og tilbage, og desværre kan jeg ikke huske dem alle, men i går da vi var på vej hjem, spurgte Christian, om der var kommet blade på træerne. Jeg sagde at det først var til foråret, hvortil han tilføjede: "ja det er først når min baby kommer..." Han er meget fokuseret på, at han skal være storbror. Nøj vi glæder os! Alt går fint! Babyen sparker og sparker så det er en ren fornøjelse!
Håber I alle er kommet godt ind i det nye år!
|
|
|
|
|
For 1 måned siden skulle vi 3 ned og bade i havet, og nu er det jul! Sjovt!
|
|
|
1. december! Jeg er glad som et lille barn..nøj hvor glæden og øjne der stråler som 1000 julelys altså smitter Alle burde have den udsøgte fornøjelse at have en 2-årig i huset i julemåneden. Vi har selvfølgelig LÆNGE snakket om jul. Juletræer, nisser, gaver, julepynt, julehistorier - og hvorfor vi holder jul. Vi hopper selvfølgelig med på vognen med det helt store juleræs, men synes også det er vigtigt Christian hører om, hvorfor vi holder jul. Han er også begyndt selv at foreslå, at høre den historie, hvor Jesus bliver født. Det kan jo godt glæde mig..
I går arbejdede jeg i Thisted, hvilket gav en skøn anledning til lige at stikke næsen indenfor på Bedstemors arbejde - (godt nok var Bedstefar derhjemme, men han har de sidste par dage tilbragt det meste af tiden på det lille hus....så der skulle jeg ihvert fald ikke hen)
Bedstemor og jeg lavede en ret god handel synes jeg. Hun fik tomme kagedåser, og jeg fik en julekalender og juleslik til Christian! Christian fik tingene da jeg kom hjem. Vi fik samlet Pyrus-kalenderen, og så fik han posen med julemænd, snemand, juletræer osv. Han øjne strålede! Gik længe rundt og bare kiggede på posen. Pludselig lagde han den på gulvet, satte i et hop og RÅBTE: "Det skulle hun da IK har gjort!" Nøj hvor det bragte smil frem herhjemme. Er det ikke bare sjovt som han hører alt, og når han så formår at bruge det rigtigt, er det da bare for charmerende. (....synes vi)
I morges blev det så ENDELIG tid til at åbne de forskellige julekalendere. Nissen kommer forbi hver dag, og det var da også det første han så i morges Efter at have åbnet diverse kalendere inc. skrabekalenderen fra Farfar og Farmor, måtte han også skrabe Fars kalender. Da det var gjort spurgte jeg, om der slet ikke var én til mig? Søren spøgte og svarede nej, men Christian fangede ikke joken. Han kiggede straks på mig og løb så han og tog hans chokoladekalender. "Du må få den her mor!" ÅH hvor sødt! Han tog ikke en af de "kedelige", hvor der er bare er et nyt billede bag lågen, men var ikke i tvivl om, at mor skulle have den med chokolade. Han er da godt opdraget hva? Nej men det er da dejligt, at han gerne vil glæde andre. Vi oplever det i flere sammenhænge, hvor han faktisk gerne vil dele ud - og så er der også de gange, hvor han bare er en ganske almindelig dreng på 2 år!
Det var vist alt for nu. Jeg reviderer også hans ønskeseddel. I den forbindelse kommer jeg lige i tanke om en lille episode hos Bedste Ellen. Ellen spurgte Christian, hvad han ønskede sig til jul. En bil måske? Nej, sagde Christian - jeg ønsker mig sådan et kort der kan spille musik! Flere gange når vi har skulle sende fødselsdagskort, har han stået helt betaget af musikkortene, så det var da en klar udmelding. Jeg har også haft "fornøjelsen" af at have Ellen i telefonen - eller skal jeg sige KORTET i røret!!! Ja ja med det er jo det han ønsker sig, så må vi bare håbe batterierne hurtigt går flade!
|
Så er vi hjemme igen fra en SKØN ferie - godt igang med hverdagen, som bare går derudaf i et hæsblæsende tempo. Så hæsblæsende at jeg har måtte kapatulere et par dage. Er dog ovenpå igen - dejligt. Det var virkelig dejligt at være afsted hele familien. Christian legede og legede. Han, Jacob på 9 og Jannie på 6 havde virkelig meget fornøjelse af hinanden. Jacob og Jannie synes ALT hvad Christian sagde var det sjoveste i hele verden, så det indbød jo bare til at sige meget mere skørt
Vi var rundt omkring på øen, oppe på vulkanen, i zoo og PÅ STRANDEN. Som dagplejeRuth siger, så er der nu ikke noget så helsende for sjælen, som en ferie med familien. Billederne ligger på en anden computer, så det må I have tilgode.
Ellers nærmer julen sig med hastige skridt. Dog går det ikke hurtigt nok for sønnen. "Hvornår er det jul?" "Er det jul i dag?" osv. Det er altså heller ikke fair at få en chokoladekalender midt i november måned, som så skal ligge og vente til 1. dec. Men det var nu altså heller ikke en han fik af forældrene...men inde i en skobutik! Jeg glæder mig usandsynligt meget til at skulle julehygge. Vi er i fuld gang med julesangene. 2 af farvoriterne er: På loftet sidder nissen, og Det er risengrød smask smask smask...
Der kommer stadig guldkorn ud af Christians mund, meget er "klip" han tager ud af andre sammenhænge, andre formår han selv at brygge videre på, så de faktisk bliver endnu sjovere. Her er et par kommentarer:
1) "Hvem skal hente mig i dag? Er det Hanne?" - nej det er mor der henter dig i dag. "Jubiii det er min søde mor der henter mig!"......mon morens hjerte smelter??
2) "Er det weekend i dag?" - nej det er onsdag. "Skal jeg så ned til Ruth i dag?" -ja det skal du. "Åh mor, jeg vil meget hellere være hjemme sammen med dig hele dagen"........av av (Forsat senere samme dag) "Skal jeg ned til Ruth?" - ja i dag er det onsdag, så skal du ned til Ruth, i morgen og på fredag skal du også ned til Ruth, men så er det weekend. "Hvor skal jeg så hen?" - du skal være hjemme sammen med far og mig. "Skal vi bare være herhjemme i vores DEJLIGE hus?" JEP det skal vi.
3) (Er dog sagt for længe længe siden, men har aldrig fået den skrevet..) Vi sidder alle 3 i bilen på vej hen for at besøge gode venner. Søren og jeg snakker om, at vi ikke har noget med- altså gave e.l. Christian udbryder fra bagsædet med kæmpe smil på munden: "De kan få en prut og pille i" Hold op vi var flade af grin. Man skal virkelig tænke over, hvad der kommer ud af munden!
4) På besøg hos Bedstemor og Bedstefar, hvor Christian taler i telefonen med Onkel Claus. Claus spørger om, han allerede er kommet op til Bedstemor og bedstefar. Hvortil Christian svarer: "Ja for jeg ELSKER at være oppe ved Bedstemor og Bedstefar" - vis hjerter tror I nu smeltede??
Ja det var lige det for nu. Håber I alle har det godt derude - og glæder jer til JUL
|
Tirsdag morgen drager hele familien til Aalborg lufthavn! Her mødes vi med Bedstemor, Bedstefar, Ulla, Claus, Pernille, Jacob, Jannie, Lasse, Noomi og Simon! Vi tager væk fra det blæsende, kolde og våde Danmark for at nyde en uges sol, afslapning, is og colaer på Tenerife. Jep det bliver helt fantastisk.
Jeg ved jeg har forsømt hjemmesiden en del, men har været bange for at ligge hints ud om den enestående (nu) nyhed - (før) hemmelighed. Omkring den 1. maj kommer der et lille nyt henrivende... medlem i vores lille familie. Det er helt fantastisk og vi er SÅ glade. Jeg har det fint - en del kvalme i starten, men det handlede om, ikke at blive for sulten
Christian har taget nyheden strålende. Hans første kommentar, da vi fortalte at mor havde en baby i maven var: Må jeg se?
Jeg har ikke kunnet løfte ham, så meget som jeg hidtil har gjort, men han er SÅ forstående En dag da jeg satte ham ned, sagde han: så holder vi to i hænderne, så løfter du babyen...hvor sødt.
Han kommer også ind imellem hen og putter sin lille fine hånd ind under blusen og siger: Jeg aer lige babyen.
Der er sket så utroligt meget siden sidst, men det bliver bare lige den korte udgave nu. Sengen kalder...det er mandag i morgen, men jeg kan holde det ud!! Har jo derefter fri en hel uge! Skønt! Vi ses.
|
I dag er Christian med far på arbejde! Dagplejen holder temadag, så der var ingen mulighed for gæstedagpleje. Far skulle kun have en patient på Skejby, så jeg kørte dem til toget kl. 7 i morges. Nøj han har snakket meget om det tog - har hver dag spurgt om det var "i dag", de skulle med toget. Det var også knap nok jeg fik lov til at bære ham hen til toget - ville over til far. Han ville være sikker på, han kom med Mens far snakkede med sin patient, skulle en af kollegerne kigge efter Christian. De ringede for noget tid siden, Chr med munden fuld af chokolade..skønt! Har ikke hørt det hele, men han skulle vist afledes en enkelt gang. Jeg skulle på arbejde kl 9, men blev aflyst, hvilket jo egentlig betød, at jeg godt kunne have haft chr herhjemme, men det kunne vi jo ikke vide. Han har helt sikkert også nydt at være med på arbejde
I weekenden var vi i Thisted, da fætter Jacob blev 9 år. Lørdag blev chr dog rigtig godt forkølet, så han var lidt små irriterende..nej jeg ved det jo alt for godt selv, hvor træls man har det, når næsen bare løber og løber. Når jeg husker tilbage til f.c. (før Christian), var jeg supernem til at fange enhver virus, der var i omløb. Heldigvis ændrede det sig under graviditeten og det er på mirakuløs vis ikke ændret sig igen.
Ellers ved jeg ikke, om der er så meget nyt. Åh jo! Chr fik en lege giutar med hjem fra Thisted, så i går, hvor jeg fik lov til at sove længe, blev jeg vækket kl 9 med smukt guitarspil og skønsang. Han spillede hele dagen, og vi måtte meget gerne afgive ønsker
Er lige nødt til at skrive Christians version af ordet ambulance: bumelance! Det synes jeg bare er så sødt Husk at se billederne fra vores sommer.
|
Det er altså ris til egen ende, når man ikke får skrevet i dagbogen!!! Som om jeg kan huske alt der er sket siden den 13. juli! Prøver så godt jeg kan.
Vi startede vores sommerferie, med at være en uge på camping i Mariager. Baptisterne holder hvert år deres stævne der, og vi har tradition for at være med. (Det var i år 10 år siden vi blev kærester der..) Farmor, Farfar, Lars, Mie, Lukas, Filip, Lene, Rasmus, Caroline og mange flere var med. Det var en skøn uge. Christian fangede hurtigt campingstemningen og han nød det. Det som var det store minus ved campinglivet var, at Christian IKKE kunne finde ud af at falde i søvn! Det kunne snildt tage 2,5 time at få ham til at sove. Vi startede med at skiftes, men så kunne han overhovedet ikke forstå, hvor den anden var. En aften da Søren var gået i hallen, mens jeg skulle putte, spurgte han 1000 gange efter Søren. Jeg forklarede at Far jo bare lige var oppe i hallen, men den acceptede han ikke og udbryd istedet hjerteskærende: JEG HAR IKKE NOGEN FAR! Åh lille ven- hvor dramatisk har man lige lov at være
Vi havde længe snakket om, hvornår Christian mon skulle til at sove i en stor seng, men efter oplevelsen i Mariager, hvor han da hverfald ikke kunne overskue alt den plads, besluttede vi os for lige at lande igen, selvom vi havde købt den. Da vi skulle hente den (ja der var jo selvfølgelig 2 ugers ventetid), stod vi og ventede uden for lageret, da Christian udbryd: Der er brandbilerne inde! Øh brandbilerne?? Nej det er ikke her..begyndte vi - lige indtil vi så mærket ved døren! Et lille bitte Falck sicuritas mærke! Vi måtte bare kigge på hinanden i dyb forundring. 2+2... Nå men for godt en uge siden samlede Christian og jeg sengen. "Mig kan selv!!" Vi skal da overhovedet ikke prøve på at hjælp ham op i sengen. Faktisk er det så slemt, at han en nat, hvor han var vågnet grædende, gik FULDSTÆNDIG amok, da Søren gik ind til ham. Til sidst var vi nødt til at lukke vinduerne, for det lød virkelig som om, han fik stortæsk. Langt om længe fik vi ud af ham, hvad problemet var; ja han ville gerne med ind i vores seng, men HAN VILLE SELV GÅ! OK, vi gik ind i seng igen, og så kom han trippende efter. Lille hidsige dreng! Nu er det så blevet til, at hvis han vågner råber han: moar jeg vil gerne ind i din seng! hvortil jeg svarer: Så bare kom Vores lille luksus fyr der ellers SÅ gerne vil sidde på en arm - det havde vi nu ikke ventet
Christian har været en del sammen med sin fætter Lukas her i sommeren. De kan virkelig hygge sig sammen, men kan da også tage sig et par ture...Nå men det har virkelig påvirket Christians sprog. Han kunne nemt bo i København, uden der var nogen der ville opdage, han egentlig er fra Nordjylland! Den sjoveste og sødeste accent er det blevet til, men vi skal snart op til Bedstemor og Bedstefar, så skal det hurtigt blive ændret
Vi har jo haft en del gæster i vores nye hus, som alle selvfølgelig skulle have en rundvisning, med kommentarer om hvad vi har lavet og hvad vi mangler. I mandags passede Farfar Christian om morgenen, da vi begge skulle møde tidligt.. Farfar gik og kiggede på loftet ude i gangen, mens Chr. legede inde i stuen. Hør her samtalen: "Hvad kigger du på Farfar?" "Jeg kigger bare her på loftet, der hvor der skal lister op." "Ja vi mangler altså en del endnu!" Hvor morsomt! Mon han har hørt den sætning før??? Noget lignede var sket hos dagplejen. Det havde været en vikar, som havde spurgt Chr. om hans værelse var blevet pænt, hvortil den frække dreng svarer: "Nej det er ikke malet godt nok!" De der små kommentarer, er bare så sjove - altså hvad der ikke foregår inde i de små hoveder.
Vi havde lidt håbet på, at vi kunne droppe bleen her i sommer, men det gik altså ikke. Han bruger potten hver dag, men hvis han skal tisse, er det os, der skal opdage det. Han siger det ikke selv, det han siger er: Nu tisser jeg! Få gange har han sagt det inden han skulle, og har så løbet ud på toilettet, men det er bestemt ikke de fleste. Men det er fast ritual, at han morgentisser og aftentisser på potten. Om morgenen har han tit en helt tør ble, når han vågner, og det er et godt tegn siger faderen..
Lige før sommerferien fik vi den trælse besked, at dagplejemoren per 1. august gik på 32 timer. Det vil sige med en åbningstid der er 7.30-14.30. Bestemt ikke nemt at få til at hænge sammen med vores arbejdestider. Vi ringede rundt til vuggestuer, men alt var optaget. Så var tilbudet, at han kunne komme til en anden dagplejemor. Så absolut ikke!! Han har virkelig været igennem en lang process for at blive så tryg og fri, at han ville gå 100 skridt tilbage, hvis han ikke længere skulle være hos Ruth, så det ikke så meget som overvejede vi. Vi har så været så heldige, at hans gæstedagplejer har en sød pige, som går i 9. kl. Hun henter de dage, hvor jeg ikke kan. Hun var på besøg hos os et par gange i ferien, for de lige kunne se hinanden ad. Det går bare så godt. Hun er rigtig god til ham, de snakker løs, hun får ham til at gå næsten hele vejen hjem, de hygger og leger, og ænser næsten ikke når jeg kommer hjem. Det er bare rigtig dejligt!
Det var vist det for nu. Billeder må komme senere
|
|
Så er vi tilbage efter en lang periode med fødselsdage, pakkeri, klargøring af hus, flytteri, bøvl med dagpleje, og med en masse hygge og snak med Christian!
Jeg har valgt at slette en masse sider, da jeg syntes det var blevet noget rod. Nogle sider har fået lov at blive, andre er blevet printet ud til gemmerne.
Det er jo faktisk flere måneder siden, dagbogen er blevet opdateret - har et hængeparti fra Christians 2 års fødselsdag. Jeg ligger nogle billeder ind på en side, hvor jeg så skriver lidt til billederne. Det er vist den nemmeste måde at opfriske min hukommelse...;o)
Der er sket så utrolig meget med Christian - hans sprog og udtale har udviklet sig rigtigt meget. Hans fantasi gør også at han er så sjov at høre på. Efterhånden er han også blevet god til at finde synonymer, hvis vi ikke lige fanger, hvad han mener. F.eks fortalte han mig, at hans frugtstang svingede, han sagde: "Min frugtstang svier" - jeg gættede løs: svier??, smager, sviner osv. "nej mor den danser". Eksemplet med myren kan jeg stadig grine over: der var en myre på vej ind i hans ble, hvor han så udbryder: Så blir det til en tissemyre! Hvor sjovt var det lige?!! Jeg synes også han er blevet meget mere fri. Er hurtigere til at slippe mors hånd, tør noget mere. Det er altså rart, i og med det giver mig mere frihed. Altså han har altid brug for at vide, hvor vi er, og han vil også alllllllllllerhelst med os, hvis han bliver spugt, men han acceptere det meste, bare han får at vide, hvad planen er. Nogle gange er planen lidt rodet pga vores arbejdstider, som f.eks: Christian var afleveret hos dagplejen, (det var en af de dage, hvor farmor skulle hente), jeg havde op af formiddagen fået en tid hos lægen til ham, så jeg ringede og aftalte med Ruth, at jeg kom lige efter frokost. Hentede Christian og kørte til lægen. Da vi kørte derfra spurgte Christian: Hvor mig hen nu? Du skal hen til Ruth igen. "Det er da UTROLIGT" - var hans kommentar. Ja søde ven, dagene kan godt blive lidt rodede...sorry!
Det er efterhånden snart 3 uger siden vi flyttede op i vores dejlige hus. Christian har ikke haft nogen reaktion på det. Han var med mig nede og aflevere nøglerne til lejligheden og så den tomme lejlighed. Der faldt ikke rigtig nogen kommentarer - havde nok for længst accepteret det. Alt er jo også blevet bedre: eget værelse, man kan (næsten) larme så meget man vil...og HAVEN! Så snart vi er hjemme, løber han udenfor. Han har sandkasse, trillebør, kost, rive mm og så har han en sikker vinder: en sæbeboblegræsslåmaskine! Jeg så den en dag i Føtex, den måtte bare med hjem. Da jeg gav den til Christian, spurgte han: Er det en gave til mig mor? Ja det var det så..."TAK skal du ha' mor!" ;o) Det lød som om han aldrig fik nogle ting;o)
Ja som jeg har skrevet før, så er min hukommelse desværre som en si, men senere laver jeg nogle nye billedesider, så bliver hukommelsen forhåbentlig trickket... Dejligt at være tilbage! ;o))
|
"Jeg vil gerne ha' en potte." Sådan lød det fra Christian i lørdags, så vi måtte en tur i BabySam. Vi var lidt overraskede, for jeg har et par gange haft ham oppe på toilettet, men der har han været stiv af skræk. Han synes derimod at potten er helt fantasktisk. Når han får skiftet ble, kommer han ned på potten. Han har "brugt" den et par gange, men det er ikke sådan at han kommer og siger, hvis han skal det ene eller det andet. Men det er da en start. Første gang han sad på potten, spurgte jeg, om jeg måtte tage et billede - det måtte jeg. Det er endt med, at hver gang han sidder der, vil han fotograferes:o)
Et af hans nye ord er: FANTASTISK! Søren har lært ham at sige: NB har scorret! Fantastisk - jubii. (At de så sjældent scorrer i virkeligheden nævner han ikke noget om!)
Om en uge bliver sønnen 2 år! Vi har været til rigtig mange fødselsdage her på det sidste, i går var det Martha's. Det har været lidt hårdt med alle de gaver, men jeg synes faktisk han har klaret det utrolig flot. I går sagde han: i dag Marthas tur...SÅ min tur. Jeg glæder mig til at han får alle gaverne, glæder mig til at se julelys i hans øjne.
Der er nogle nye billeder på: Nye billeder 8
|
|
Så er vi igang med en ny uge - en uge med lange arbejdsdage, møder og forsinkede tog. Godt vi har Farmor og Farfar i nærheden som altid er søde til at hente Christian.TAK!
I weekenden var vi hos Bedstefar og Bedstemor. Åhh hvor er det skønt at komme "hjem"! Vi slappede af og nød at Christian også bare elsker at besøge Bedstefar og Bedstemor. Jeg bliver så glad, når jeg kan mærke på Christian at han er lige så glad og tryg ved Bedsteforældrene i Thisted, som han er det ved Farmor og Farfar som bor 10 minutter herfra.
Hver morgen når Christian og jeg skal afsted, har vi en fast rutine. Taskerne bliver pakket, Christian får tøj på, og så går han ud og venter ude i opgangen, vi trykker på elevatorknappen, så elevatoren kører op, mens mor får tøj på og låser døren. I går fulgte vi rutinen lige til og med: nøglen i døren. Så kom jeg i tanke om, at jeg lige havde glemt noget. Jeg tænkte ikke over at sige til Christian, at han skulle vente der på mor, for han plejer aldrig at gå nogen steder. Imidlertid skete der det, at da jeg kom tilbage, var Christian væk. Ok han leger gemme nogle gange omme bag elevatoren, men der var han ikke. Så var det jeg hørte elevatoren sætte igang - samtidig med et lille skræmt: MOAR!
Sikke mange tanker der kan gå igennem en mor! Christian sagde kun MOAR en enkelt gang - jeg havde nok forventet en stortudende knægt der bare skreg MOOOOAAAR MOOOAAARR. Jeg havde i hvert fald lyst til at skrige. Nå men koldt vand i blodet - det var bare med at komme ned af trappen. Jeg nåede ikke ned, før elevatoren, så oppefra kunne jeg se en lille Christian gå ud af elevatoren, kigge sig omkring for igen at komme med et lille usikkert MOAR.
Allermest havde jeg lyst til at skælde ud: Det må du ikke Christian..fy fy ikke uden mor osv, men jeg fattede mig, og det lykkedes mig faktisk at starte med at rose ham, fordi han turde tage elevatoren alene! Stort synes jeg selv:o) Mindede ham om, at han jo skulle huske at vente på mor eller far. "Glemte mor" var hans kommentar, og det var da bare for sødt - ikke?
|
Så har jeg endelig taget mig sammen til at skrive igen. På fredag er det allerede 2 uger siden vi kom hjem fra en helt fantastisk ferie i USA. Jeg har lavet en side: USA 2006, hvor jeg skriver lidt og viser nogle billeder.
Vi syntes nu ellers det har været ret hårdt at komme hjem igen. Vi havde jetlag nogle dage, men Christian fangede en forkølelse da vi kom hjem, så det var ikke lige til at sige om de søvnløse nætter var p.g.a. jetlag eller SNOT??
Det er bare SÅ ærgeligt at ens hukommelse er så elendig, for Christian laver bare de sjoveste ting og siger de mest geniale ting, men selvom jeg tit tænker: Det var bare så morsomt, at det glemmer jeg aldrig!, så er de altså langt væk! Nå men jeg kan starte med i dag: I morges løb Christian rundt og legede mens jeg var i bad. Da han hørte jeg slukkede for bruseren, kom han løbende: "kommer lige med håndklud mor!" "Fryser ikke mere mor!" Hvor sød har man lov at være?!! "Håndklud" - det er da også bare sødt!
Da vi var i New York fik han en billet i toget. Det var et hit, så den skulle med hjem. Noget at det sjoveste vi kan lege nu er TOG. Vi sætter stolene bag hinanden og så skiftes vi til at tjekke billetter. Prøv lige at høre den lille fyr - selvfølgelig med kasket - "'Nogen der har billetter med?"
Christian snakker jo ikke kun meget om dagen, men taler for vildt i søvne. Et par nætter efter vi var kommet hjem kunne vi høre..:orange juice (på engelsk!) Hver morgen på hotellet blev han spurgt, hvilken type juice han gerne ville have:o) Det havde åbentbart sat sig fast.
Det er ved at være længe siden vi har besøgt Bedstemor og Bedstefar. Det syntes Christian også. I dag udbrød han nemlig: Vil gerne op til Bedstefar! Vil gerne op til Bedstemor! Åhh det skar i morens hjerte, så jeg måtte straks ringe og invitere Bedsteforældrene. Og ja de kommer på fredag!
"Jeg har savnet dig!" Sådan lød det en dag da jeg hentede Christian. Av! "Ja min søde skat, mor har også savnet dig!"
Det var så hvad jeg lige kunne vride ud af min hjerne.. Nå ja! Lige inden vi rejste var det fastelavn. Christian var Sigurd fra Sigurds Bjørnetime... For et par dage siden, da jeg var ved at give ham tøj på, nægtede han purre at have den bluse på, som jeg havde fundet frem. (Ja han har sin egen mening!!) Næ han "vil gerne ligne Sigurd". Så måtte vi finde bluse, slips (!) og Bjørnen Bjørn frem:o)
Husk at se siden: USA 2006.
Der er også nogle nye billeder på : Nye billeder 8
|
Hallo!! En lille hilsen fra USA. Her i Florida er der dejligt vejr 25-27 grader. Vi bader, baade i vandet og solbader. Det er virkelig livet!
Turen herover gik godt. Christian syntes det var rigtig sjovt at flyve, dog var turen fra Kbh til New York en anelse lang.. Men han klarede det flot. Under nedflyvningen var der rigtig meget turbulens, saa flere sad og kastede op, inkl Christian... Jeg kaempede en haard kamp for ikke selv af kaste op, og heldigvis lykkedes det. Soeren syntes godt nok vi var lidt blege da vi var kommet ned paa jorden igen. Da vi var kommet ned, var Christians 1. kommentar: saa finde naeste flyver! Han var aabenbart ikke blevet traet af at flyve.
Det er gaaet ok med at vende op og ned paa dag og nat. Dog vaagner Christian kl 4 om natten, saa kaemper vi en times tid til han falder i soevn igen. Det vaerste er at vi ogsaa er lysvaagne der kl 4, saa vi kan jo godt forstaa ham, men dagen bliver altsaa lidt lang, hvis vi staar op kl 4!!!
Ja men det var bare lige en lille hilsen fra Clearwater Beach, Florida. Haaber ikke I fryser alt for meget derhjemme:o) Mange knus fra os alle 3.
|
Så er der ikke mange dage til vi drager til det store USA! Mandag den 27. flyver vi fra Aalborg til Kbh, derfra til New York og så igen videre til Tampa, Florida. Det bliver virkelig spændende at se, hvordan Christian reagerer på de forskellige flyveture.
Vi flyver fra Aalborg kl. 10 og lander i Tampa 21.30. Jeg har købt nogle forskellige gaver til ham, som forhåbentlig kan hjælpe til at få tiden til at gå. Lækkerier skal der også til: marcipanbrød(det bedste han ved!), små hariboposer (stik imod vores "princip", men "who gives.."), frugt i spandevis, ostemadder (skal han selv bestemme skal han kun spise hvidløgssmøreostemadder!! Meget mærkelig dreng, det har han i hvert fald ikke lært her hjemme;o)), juice- og kakaobrikker - godt han lige har lært at suge;o) Det skulle også være godt til at fjerne trykket i ørene. Lidt cola skal det vel også blive til, så mon ikke det går? Altså vi er jo ikke de første der skal have en knap 2-årig med ud at flyve.... (Det kan godt være det lyder sådan..;o)
Denne weekend er ellers bare sur r..! Christian er med far, farmor og farfar i København til Filips barnevelsignelse. De kørte i morges 7.45 og kommer hjem igen i morgen aften. Ja ja selvfølgelig har jeg vagt, og havde ikke mulighed for at bytte, og ja selvfølgelig har jeg en opgave i morgen formiddag! Nå men så må jeg jo gøre det mageligt for mig selv: slik, cola, chips, film, lange bade, sove til kl 8 i morgen, pølser og pomfritter til aften osv. En masse ting som ellers ikke findes i min hverdag. Tænk at det før har været hverdagskost...GRIN
Tilbage til Christian igen! Vi snakker jo med ham, om Amerika, sol, strand, skovl, spand, fly osv. Han kan sige Yes, No, Hallo, Bye bye, thank you ----men det ligner godt nok mest Fu.. You.......så det må vi nok hellere lade være med at bede ham om at sige! Jeg glæder mig for vildt til ferie med mine to dejlige drenge. Glæder mig til at slappe af, se en masse nyt, opleve et (for mig) nyt land, se Christians reaktioner, ja bare det at være sammen alle 3 bliver helt fantastisk.
Hvis jeg får muligheden for det, kunne det være jeg skriver et lille indlæg fra "over there". Ellers hyg jer og pas godt på hinanden!
|
Næææ ingen "lillebror" i maven, som du sikkert troede;o) Christian snakker konstant om "lillebror", men det er altså Lauras lillebror... Men der er altså noget stort at fortælle, så læs bare videre:
Fjollefyren, som her udfører sidende cancan kan nemlig godt glæde sig til sommer! Nærmere den 1. juni....Der overtager vi nemlig vores nye hus, -med en dejlig have til!! Ja lige pludselig har vi købt hus her i Nørresundby. En skøn beliggenhed på en lukket vej.
Et rødstenshus fra 1954 på 139 m2. Grunden er knap 600 m2. Huset er i 3 etager - stue, 1. sal og kælder. Midt i 1990-erne gravede de kælderen ud, lagde gulvvarme og klinker over det hele, så det er en helt anvendelig kælder med 2 store værelser, et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, et nyt badeværelse. I stueplan er der en entre med en stor flot trappe til 1. salen, trappe til kælderen, toilet, køkken og stue (med brændeovn;o)). På 1. sal er der et værelse og et meget stort soveværelse, som på sigt kan deles i to.
Der er en dejlig lukket have, så sønnen kan bare lukkes ud! Dejligt ikke at skulle på legeplads hver dag for at få noget sol og frisk luft.
I kan tro, vi glæder os. Vi har desværre ingen billeder at vise, da handlen er gået uden om mægler, men når vi får huset, skal vi nok tage revanche!
|
|
Historien om en hård dag: Dagen startede dejligt - jeg blev aflyst på arbejde, så jeg valgte at have Christian hjemme i formiddags, for så kunne vi tage til fotografen for at få taget pasbillede. (Vi skal jo en tur til USA sidst i februar).
Efter en vellykket tur til fotografen tog vi på biblioteket. Christian elsker at være der, det er jo et rent mekka med alle de bøger, og så er der et stort område med alle mulige legesager- der i blandt en rutsjebane. Efter at have rutsjet mange gange helt uden uheld, faldt han ned helt oppe fra toppen og baglæns ned på hovedet (et fald på lidt over en meter). Han græd og græd, men blev hurtigt rigtig træt. Efter 10 min. kastede han op, og jeg måtte kæmpe for at holde ham vågen.
Jeg ringede til vores læge, som gerne ville se ham med det samme. Jeg skulle bare sørge for, han ikke faldt i søvn. Da vi kom op til lægen, var han bleg og meget søvnig. Vi kom ind og ligge på en briks, Christian sov, og moren måtte kæmpe en hård kamp mod vandet i øjnene. Pyha det var svært at holde modet oppe..
Vi blev sendt videre ind på børneafdelingen til observation. På vejen derhen skete miraklet dog! Lige pludselig vågnede han helt op, snakkede løs om alt vi så på vejen. Da vi kom på sygehuset, fik vi noget at spise, og Christian spillede helt op til alle sygeplejerskerne. Han var helt i sit es og helt normal!
Da lægen havde undersøgt ham, blev vi enige om - hvis jeg syntes det var ok!- at vi skulle tage hjem igen. Vække ham hver 3. time og fik det direkte tlf.nr til børneafdelingen. Vi kan ringe direkte dertil indtil i morgen eftermiddag.
Heldigvis er Christian helt sig selv igen, det han nu synes er sjovt, er at vise, hvad lægen gjorde ved ham. Slog ham både på arme og ben for at tjekke reflekser:o)
Ja det var faktisk en forfærdelig oplevelse, som jeg ikke ønsker for nogle!
|
Ikke jul mere! Dette er Christians faste morgen-kommentar, når han ser vinduet, hvor julestjernen var.
Det har ellers været en dejlig jul. Juleaften og 1. juledag var vi i sommerhuset sammen med Farmor, Farfar, Lars, Mie, Lukas og Filip. Det var hyggeligt, og Lukas og Christian legede - nogle gange med hinanden, nogle gange oveni hinanden, og nogle gange helt helt alene. Når Christian bliver lidt ældre, tror jeg de får rigtig meget fornøjelse af hinanden.
Selve juleaften gik egentlig stille og rolig. Vi ventede med at få gaverne under træet, til vi havde spist, for der var simpelthen ikke plads;o) Da de så kom under træet, stod Christian bare helt stille, helt op af vinduet og betragtede det hele. Hvad var det der skulle ske nu?? Pludselig kom han ud af trancen, fandt en pakke og jublede. Gik lige pludselig i selvsving og var fuldstændigt benovet over synet af gaverne. Dog var gaverne ikke nær så spændende som at gå omkring træet. DET var noget af det mest hyggelige, han havde prøvet. Så sent som i lørdags, hvor vi havde gæster, tog han 2 af os i hænderne og sagde: Juletræ!. Så dansede vi om et fantasi-juletræ. Ja ja hvad gør man ikke!;o)
Sjove kommentarer har der også været siden sidst: For et par dage siden da vi skulle til at spise aftensmad, mente Christian at vi skulle have cola til (ja det har han altså lært at drikke her i julen...). Far sagde at vi skulle have vand og mælk! Sønnen blev ved med at råbe på cola, men Søren fastholdt at vi ikke skulle drikke cola nu, og at vi faktisk heller ikke havde noget! Christian kigger i køleskabet og kigger op på far: cola...superbest! Ja den lille frække fyr mente at vi da bare lige kunne køre i superbest og købe noget cola! Vi var flade af grin, men endte alligevel med vand og mælk til maden;o))
Der er julebilleder i mappen: Julen 2005
|
Vi er nu halvvejs inde i december, og julen i år er altså noget mere anderledes end den plejer at være. Hvor er det bare hyggeligt at have en lille dreng, der synes at det her med jul bare er det mest fantastiske der endnu er sket. Hans øjne stråler hver morgen, hvor han råber lulelender...LADE! (julekalender...chokolade!) Ja så må man jo accepterer, at han kun spiser to skefulde havregryn, for man får ikke lade før man har spist morgenmad!!
Det der virkelig kan smelte en mors hjerte er når han med beundring udbryder: Mor dygtig. Jeg har jo pyntet til jul, bl.a. hængt en stjerne op, hvor der er lys i. Da Christian så den, var det han udbrød: Mor dygtig! Hver gang han nu ser en stjerne med lys eller et juletræ med lys, er han sikker på at hans mor har en finger med i spillet. I hvert fald er "Mor dygtig" når han ser det:o)
Der er et par nye billeder på: Nye billeder 8.
|
|
Luletræ, lulemand, lulestjerne...Ja Christian synes bare julen er så hyggelig! Alle de lys er SÅ flotte, og er der TO luletræer, er det bare lykken. I søndags blev luletræet nede ved legepladsen tændt, og vi var nede for at danse om træet og spise æbleskiver, drikke glögg og sodavand. Det var et hit, men rigtig rigtig koldt!
Heldigvis har boligforeningen valgt også at sætte et stort luletræ lige uden for vores opgang, så hver morgen og aften (og en masse gange der i mellem) skal Christian lige hen og sige hej til luletræet. At vi også selv har et lille et ude på altanen, gør bare lykken endnu større;o)
Lykken var også stor, da Michelle og Jesper lørdag blev forældre igen. Lille søde Valdemar kom til verden, mens storesøster Laura hyggede sig med Christian. Laura var blevet frisk igen efter at have kastet op hele natten.. MEN hun var nok ikke helt rask alligevel, da Christian kastede op natten til mandag fra kl 23 til kl 02....og det var hvert kvarter! Han startede mandag morgen med at kaste op igen, så mor var hjemme hos ham. Som han startede dagen, sluttede han også dagen....bræk bræk bræk! Så i dag er Søren hjemme ved ham. Han har dog spist morgenmad i dag, hvilket er et godt tegn, da han intet spiste i går.
Oppe hos familien med den lille nye Valdemar, ligger både mor, far og storesøster og kaster op! Sikke en hård og uretfærdig start på det nye kapitet af deres liv. Jeg var igår oppe med et par poser drengebabytøj og to rene dyner, så de kan klare sig lidt igen. Deres vaskemaskine kører jo i døgndrift..... ØV ØV for dem.
Christian snakker ellers stadig derudaf. Han er begyndt at sætte to ord sammen, og det helt nye er: "djkshfaernf difuiajg lskhfujgya a dsuif n dfjh TOG"
GRIN GRIN GRIN! Det betyder: "Gå ikke over sporet der kommer tog!" Han bliver så glad - stråler som ti sole, når vi gentager ham. Ja - det er rigtigt Christian! Gå ikke over sporet der kommer tog!
Der er ingen billeder i dag...
|
Så er der igen gået en måned! Ups! Men det er ikke ensbetydende med at der ikke sker noget - for det gør det! Først skal jeg skynde mig at fortælle at Christian har fået en ny lille fætter. Filip kom til verden den 25/10. Desværre skulle jeg arbejde i weekenden op til, så vi kom ikke til København. På fredag drager vi så endelig til staden for at se vidunderet.
Siden sidst..hmm..Ja Christian snakker HELE TIDEN! Han er en rigtig lille papegøje, der gentager ALT hvad man siger. Det er meget sjovt nu endelig høre, hvad der foregår inde i det lille hoved. Og der foregår meget! Han er så udspekuleret og sjov at det forstår man ikke. Den anden morgen, hvor vi sad og spiste morgenmad, læste vi en bog om at blive røntgenfotograferet og ultralydscannet..(hvor mon han får sådan nogle bøger fra??). Ved billedet af ultralydsundersøgelsen fortalte jeg ham, at det var så man kunne se, hvad der var nede i maven. Christian kiggede ned på sin mave, pegede på den og sagde: MORGENMAD. ;O) Ja det var jo rigtigt nok. Der var morgenmad i hans mave. Sådan nogle små sjove nogen er der hele tiden, og det gør en ellers travl hverdag sjov og ens kærlighed til ham bare vokser og vokser. Vi synes jo selvfølgelig han er helt fantastisk;o)
Nede ved dagpleje-Ruth havde de en dag set en kat løbe ud på vejen foran en bil. Ruth havde råbt til katten at den skulle skynde sig væk og ind i en have. Den episode havde de selvfølgelig snakket en del om, og jeg tror det stadig fylder meget hos Christian, for pludselig - helt ud af ingenting, kan han råbe: Nej misser, pas på misser. Samtidig med han får et meget bekymret udtryk.
Den anden dag havde de set en hund med sløjfe i "håret", og det gør han meget sjov ud af. Her i morges da han blev skiftet lå han og sagde: vov - sløjfe, farfar- sløjfe (efterfulgt at et kæmpe grineanfald), bedstefar- sløjfe (grin..), mor-sløjfe (grin), Ruth- sløjfe (fnis) Tænk hvor han bare syntes det er hylemorsomt;o)
Jeg har lavet en ny side med billeder, hvor jeg skriver lidt til. "Nye billeder 7"
|
Torsdag og fredag var Christian og jeg en tur i Thisted hos bedstemor og bedstefar. I kan tro det var noget han kunne lide, ham den lille laban. Vi skiftedes til at gå med ham ud til kalvene, for de var virkelig et hit. Kalvene, fiskene og hunden! Jeg tror nu også bedstemor og bedstefar synes det var dejligt med et besøg.
Lørdag eftermiddag fik han pludselig feber. Sidste fredag blev han vaccineret, og der kunne gå ca. 10 dage, før der kom en reaktion...der gik 8 dage.. Lørdag og søndag var ganske forfærdelige. Han var verdens mest sølle dreng. Natten var værre end dagen, og det siger ikke så lidt. I dag fik han så lov til at sove længe, så Søren blev hjemme hos ham. Heldigvis er han tiptop i orden igen. I sit gamle laban-humør! Dejligt med en sund og rask dreng.
Der er et par nye billeder på siden: Nye billeder 6. Nogle fra da Christian og mor var i zoo, og nogle fra i går, hvor der var 10 minutters smil..;o)
|
Cristina sprugte, om vi var faldet i søvn bag tastaturet..og ja engang i mellem kunne man da godt få lyst til at tage sig en lille lur! Men tiden går desværre med arbejde, arbejde og arbejde for både Søren og jeg, og da Christian deler værelse med computeren, bliver det ikke til så meget skriveri, når Christian er faldet i søvn.
Da det faktisk er over en måned siden jeg sidst har skrevet, aner jeg simpelthen ikke hvor jeg skal begynde..
Christian snakker som et vandfald! Efterligner alt hvad vi siger..(så man skal tænke sig om, hvis der kører en dum ko foran..) I dag har han været ved lægen for at blive vaccineret. Det skulle han godt nok da han var 15 mdr - nu er han godt 16, men det har været ganske umuligt at finde et tidpunkt. Da vi var færdige gik vi en tur i gågaden, dvs Christian løb en tur.. han er så nysgerrig og frygtløs at moren kan blive helt træt! Han løber rundt og gi'r de gamle damer hånden og smiler over hele hovedet, mon de synes han er sød??! Ser han en hund, går han helt i selvsving, råber og hopper(grin - prøver på at hoppe), men venter alligevel til jeg er ved hans side, før han klapper den. UHA han er godt opdraget...(?)
Jeg prøver lige at skrive et par af hans ord: far, mor, farfar (dog uden det sidste f, siger "far" holder så en lille kunstpause så kommer det sidste "ar"), slik(...hvor har han mon set det henne?? Det må være far der har lært ham det!), kirke (jep han er allerede indoktrineret), sutten, pard (leopard), gyng, rytzz(rutsje), and, flyve, dyne, pude, bar..(barnevogn), VOV, bus, cyk(cykel), pære, nan(banan), vffnill (vitaminpille;o)), muh, bog, pølse, hej, farvel. og mange mange flere.
Men han er jo altså bare en rigtig dreng, for han har blå mærker overalt og huller på både trøjer og bukser. Han er simpelthen overalt. Oppe nede ind ude oppe på toilettet... jep trækker sig lige op med armere og står så og griner og danser på brættet! Morens hjerte kan tit side helt oppe i halsen!!
Jeg kan ikke rigtig finde på mere at skrive lige nu, men jeg ligger et par billeder ind på "nye billeder 6"
|
|
Igen en lille sjov en:
I går var vi i sommerhuset for at besøge Farmor og Farfar, Lars, Mie og Lukas. Farfar skulle være rigtig legeonkel, og måtte ned på gulvet for at lege hund. Lukas var med på den med det samme, men Christian syntes altså Farfar var lidt mærkelig. Gik lidt rundt om ham, men jo mere Lukas klappede Farfar-hunden og jo mere de gøede, jo mere acceptabelt blev det.
Christian gøede og klappede, totalt efterlignede Lukas. Efter et stykke tid, blev det dog for mystisk, så Christian hentede bogen:" Harry, den snavsede hund", og gav den til Farfar. Så kunne han lige læse om, hvordan hunde altså rigtig opfører sig;o)
|
|
Bare en lille sjov én:
Christian er enorm glad for sutten herhjemme. Hos dagpleje-Ruth kan han godt lade den hænge på knagen hele dagen, men herhjemme skal den helst sidde i munden. Det er nu så småt begyndt at kunne anes på den ene fortand, så nu har vi igangsat en plan! Planen går ud på, at han kun må have sutten når han skal sove, når vi kører bil, og når han har slået sig. Vi startede i fredags, og der har da været nogle opgør ind i mellem, men for det meste accepterer han at undvære sutten.
I går morges hvor han sad og spiste morgenmad, kom han pludselig i tanke om den manglende sut. Skældte lidt ud, men Søren forklarede ham igen de gældende regler. Hvad gør den udspekulerende søn så? Jo han lader hovedet falde bagover indtil han rammer kanten på den høje stol. Tager sig til hovedet og skrærer ansigt, som om det bare gjorde vildt ondt! Prøver at græde, men det lykkedes ikke helt. Vi måtte bare bryde sammen af grin, og give ham ret i, at det var da et godt forsøg på at slå sig. ;o)))
|
|
Vores lille dreng laver masser af ulykker! Han har krudt i enden og kravler op og ned af alle ting, ind og ud, gennem alt han kan finde et lille hul i, leger gemmelege alle steder osv. Indtil i søndags er det gået næsten uden skrammer.
Søndag så vi for første (og forhåbentlig sidste) gang panikken i hans øjne. Søren og jeg var ved at forberede frokost, mens Christian løb rundt og legede bag os. Pludselig skreg han og satte i et kæmpevræl. Vi kunne tydeligt høre forskel på dette vræl og et almindeligt pylderi.
Vi har et hjørne i køkkenet, hvor 2 vægge støder sammen. På den ene væg sidder en radiator, hvor der er 13 cm (har lige målt efter..) hen til den anden væg. Tror I ikke, at han havde fået hovedet i klemme mellem radiatoren og væggen! Han sad virkelig fast, vi kunne ikke rokke ham det mindste. Det var en frygtelig oplevelse, hvor jeg bare kunne se frygten og panikken i hans øje..det var kun det ene øje man kunne se..
Jeg prøvede at løfte ham op langs væggen, men han sad bare fast. Endelig fik Søren presset hans hovede bagover, så vinklen blev mindre, og med en kombination af en mindre vinkel og enorm fedtede fingre...han var ved at lave bøf til burgere..;o) kom han endelig ud. Den lille stakkels dreng havde fået et sår i panden samt to røde/nu sorte streger ned gennem ansigtet. Han sad lidt ved mig og hulkede - det var en slem oplevelse for os alle. Pyha jeg var lige ved at stortude. Jeg var allerede begyndt at tænke på, hvordan man fik fjernet radiatoren..
Nå men børn er jo seje, og kort tid efter løb han igen og ledte efter nye gemmesteder..
Ude i vores opgang er der rundt langs muren en sprække på ca 4-5 cm. Tror I så ikke knægten senere på dagen fik sit ben ned i sprækken, så han nu har blå mærker på benet fra foden og helt op til skridtet. Det var bare ikke en heldig dag for ham!
I går løb han så igen og legede. Da han kom forbi radiatoren stoppede han op, tog sig til øret og løb videre igen. Ja sådan en forskrækkelse glemmer man ikke lige!
|
Der er rigtig feriestemning i det lille hjem! Vi er i gang med vores tredje og desværre sidste uges ferie. Vi har totalt hygget igennem i lækkert solskinsvejr (det meste af tiden..) Farmor og Farfars sommerhus er blevet brugt flittigt, hvilket virkeligt er en sikker vinder for Christian. Han nyder at kunne løbe ud og ind, som det passer ham. Fra sommerhuset har vi kørt på diverse udflugter. Bl.a. har vi været på Nordsø museet i Hirtshals, hvor Christian gik helt amok hos sælerne. Der var en sæl, der klappede, når den ville have flere fisk, så når vi siger sæl, klappes der for vildt;o)
Christian bruger flere og flere ord. Det der bruges mest er: SØREN! Det er virkeligt sødt! Han er rigtig blevet fars dreng her i ferien. I går da jeg puttede ham i seng, hvor han var lidt sløj af feber, kiggede han pludselig op på mig og sagde: FAAR, FAAR, FAAR. Hvad kan man så gøre, andet end at hente sønnens far?!
I morgen tager vi på en endagstur til Göteborg. Vi ville gerne have været der et par dage, men pga et fodboldsstævne er alt udsolgt. ØV ØV
Nå men det er lidt svært at huske, hvad vi lige har lavet alt den tid, men prøv at se billederne, så står der sikkert noget mere...(måske..) "Sommer 2005"
|
Så er sommeren endelig kommet - og den nydes i fulde drag! Christian elsker at være ude at lege. I fredags var det dejligt varmt, så mor og Christian gik ned til fjorden, hvor der rigtig blev plasket og soppet. Det var helt fantastisk, og dejligt at kunne hygge sig på den måde sammen med Christian. Det er noget anderledes end sidste år, hvor han slet ikke kunne holde varmen ud, og hvor moren var bleg som et lagen, da sommeren var forbi...
Vi har de sidste weekender været til to oldemødres fødselsdage. Da vi skulle hjem i søndags gik Christian pænt hen til oldemor og gav hende hånden, da vi skulle sige farvel. Åhh jeg tror alle hjerter smeltede. Da vi så sagde at han også skulle sige farvel til Ann (Søren kusine der er spastisk lammet) fik han hen til hende og vinkede op til hende. Hvis ikke vore hjerter smeltede før, så gjorde de det da i hvert fald nu! Tænk at sådan en lille fyr er så opmærksom, at han har registreret, at Ann ikke kan bruge sine hænder ergo er man nødt til at vinke til hende!
Han har også rigtig gang i sproget nu. Er han rigtig træt, henter han en pude og siger: "sove". Tidligere på dagen sad han oppe i Farmor og Farfars spa (uden vand) og sagde: "Svøm' svøm'" Mon han gerne ville have vi skulle fylde det med vand??
Ellers går vi og glæder os til næste uge (uge 27) hvor ferien begynder...
|
|
Der sker bare så utroligt meget i hverdagen, så dagbogen bliver forsømt noget i denne tid. Det betyder dog ikke, at der ikke sker en kæmpe udvikling med Christian! Han har rigtig fået gang i snakketøjet. Siger en hel masse ord. Nogen som alle kan forstå, og nogen som mor og far kan forstå!;o) Skal jeg lige remse nogen af dem op...vov, kiks, mam, ahhh(jeg er tørstig), moar, ba/far, at(hat), 'gurk(agurk), varm, av, ej (nej), ja, ut(Ruth), ssss(sut). Kan ikke lige komme i tanke om flere... Men selv om han måske ikke kan sige, hvad han gerne vil, er vi ALDRIG i tvivl om, hvad sønnen ønsker. Gisp en vilje den dreng har!!
Han plejer at komme ind i vores seng, der ved 6-tiden. Så snart han kommer under mors dyne, skynder han sig at sove videre. Jep han er en rigtig hyggepotte. En enkelt gang har jeg vist ham, hvordan han skal kravle ned fra sengen. Husk Christian at benene skal først. I går var både Søren og jeg stået op, var ude på badeværelset, da vi hørte Christians normale kalden. Søren gik ind i soveværelset (her skal det lige bemærkes at der er 2 døre ind til soveværelset. En alm dør og en skydedør) Christian var dog ikke i soveværelset. Næ han havde selv kravlet ud af sengen, havde åbnet skydedøren og gik rundt inde i stuen! Den gut er bare slet ikke til at styre. Han har så travlt her i livet, at vi håber, vi kan følge med!
|
I lørdags var det blevet tid til at få klippet denne langhåret lille dreng! Han sad stille og fulgte rigtig med i, hvad der skete. Nu ligner han (OG ER) en rigtig lille ballademager og charmetrold. Se det helt store foto-show på siden: Image is everything!
Christian er rigtig begyndt at gå rundt nu. Han startede for alvor i fredags og går nu rundt overalt. Sikke en stor dreng vi lige pludseligt har!
|
Der er sket ufatteligt meget siden sidst jeg fik skrevet i dagbogen! Jeg tror, jeg går tilbage til den 5.5 2005! På denne vidunderlige dag blev Christian nemlig 1 år! Det er fuldstændigt ubegribeligt, at der allerede er gået et år, siden Christian kom til verden. Tidlig torsdag morgen kom han ind i vores seng, og sov straks videre... Ved 7-tiden lød der skøn-sang fra mor og far, og Christian lå stiv af skræk. Det var bare så morsomt at se, men så kom gaverne frem! Vi havde købt en brandbil og nogle små biler, da biler er det helt store hit. Dagpleje-Ruth havde også givet en kæmpe gave - også med biler! Kl. 14 havde vi inviteret familien til boller, kakao og kagemand. Christian var virkeligt i sit es, og nød al opmærksomheden. Torsdag aften gik vi ned forbi reservebedste Ellen og Peter med fødselsdagskager.
Fredag morgen vågnede Christian med et bil-brumbrum på læben og pegede straks ned bag sengen. Men desværre kom der ingen gaver frem denne dag;o)
Lørdag kl. 14 var det så vennernes tur til at fejre Christian. Det var en smadder hyggelig dag, hvor Laura og Christian blev underholdt af alle fædrene og fædrene-to-be;o) Der er lavet en side med en masse fantastiske billeder: Christians fødselsdag
Efter nogle dejlige glade dage fik vi søndag en trist besked. Bedste Peter var stille sovet ind efter en hård kamp mod kræften. Det var nogle hårde dage, og vi er sikre på, Christian opfangede et eller andet, for han gav den ene knuser efter den anden, som om han ville trøste. Utroligt så bevidst sådan en lille en kan være.
I lørdags skulle vi til bryllup, og vi havde aftalt med Bedstemor og Bedstefar, at Christian skulle på ferie hos dem. Lørdag formiddag kørte vi ham til Thisted, og kørte derefter til bryllup. Det var en dejlig dag, men jeg må indrømme at jeg kiggede på mobilen rimeligt mange gange... Søndag morgen kl 7 var jeg -på trods af at vi kom i seng kl 03.30 - færdig med at sove. Gik i bad og ringede så til Thisted. Bedstefar kunne meddele at Bedstemor og Christian sov endnu! Alt var gået ganske fint. Py det var dejligt at høre, men vi skyndte os alligevel at blive færdige, og kom med rundskykker kl 9.
Ja sikke en masse der var at fortælle! Husk at se billederne fra fødselsdagen.
|
Så lykkedes det endeligt! I mandags var vi ude at cykle. Christian nød at se verden fra en ny vinkel, sad og råbte; RAP, PIP, VOV, så ingen af vores naboer var i tvivl om, hvor vi var;o) Selv viceværten kommenterede det tirsdag, da jeg var henne for at låne en boremaskine: "I havde rigtig bettemanden med ude at cykle i går, hva?!" Det var bare så sødt at se far og søn der på cyklen!
|
Så blev Christian endelig fætter igen! Tirsdag den 19/4 fik Lasse og Noomi en dejlig lille dreng - Simon. På den nye side med billeder (5) kan I se, hvor glad Christian blev for sin nye legekammerat. Dagen før, den 18/4 - fik Lene og Rasmus en skøn lille prinsesse - Caroline. Det er fantastisk som det pludselig vrimler med bebser, og så er der jo flere på vej. Og nej!! Det er ikke Christian der skal være storebror.
I torsdags tog vi så ENDELIG til Thy for at se vidunderet. Der blev også tid til lidt hygge i Bedstemor og Bedstefars have. Alt skal undersøges! Ser Christian en blomst puster han på den. Vi har forsøgt at lære ham at dufte til blomsterne, men det bliver altså til at puste på dem i stedet;o)
I går skulle den lille familie så ud at cykle en tur. Vi var alle kommet i tøjet, kommet ud af døren, da det gik op for moren, at hendes cykel stod nede ved dagpleje-Ruth. Øv så måtte jeg jo gå ned efter den først. Så langt nåede jeg dog aldrig, for da Christan var kommet op på fars cykel...så var den punkteret! Øv for en nedtur. Christian sad ellers og storjublede, glædede sig over det nye der skulle til at ske. Han havde endda for første gang accepteret at have cykelhjelmen på. Far var godt bitter!!! men Christian fik hurtigt øje på en masse blomster og pustede i vilden sky. I dag har jeg så hentet min cykel og i skrivende stund er Søren ved at lappe cykel. Det bliver spændende om vi kommer afsted i dag!!
Som nævnt, så se flere billeder under: Nye billeder 5
|
|
I går aftes blev Christian passet af Farmor. Mor og Far var nemlig i Viborg til Niels Hausgaard show. Vi mødtes med Bedstemor og Bedstefar og gik på Jensens Bøfhus før showet. Showet var en kæmpe succes, og da vi kørte hjem, talte vi om, om mon Farmor og Christians aften også havde været en succes. Det var jo første gang Mor og Far havde sluppet sønnen af syne, og tankerne gik på, om han nu havde drevet Farmor så meget til vanvid, at hun ville nægte at passe ham igen... Men de havde hygget, leget, spist, børstet tænder, leget igen, puttet....og så fik Farmor fred! Det var gået rigtig godt, så nu har vi alle 3 prøvet det!!;o) Endelig tænker nogle af jer måske, men han er jo vores lille prins, og det er jo ikke lige sådan at give slip... Ja ja grin I bare.
Ellers går livet jo bare derudaf. I går var vi også på sko-indkøb, så nu har Christian fået sit første par sko. Ikke at han selv kan gå...;o) men hvis bare han har i en finger eller et bukseben, så går det stærkt.
Han er også rigtig kommet i kontakt med sin indre skabs-ballon. Får han ikke lige sin vilje, kaster han sig ned på gulvet, ligger på maven og hyler og skriger, eller står og banker i sofaen. Man kan ikke andet end grine af ham og sige, at det der pjat kan han lige så godt droppe nu, for der er altså ingen piger, der gider være kæreste med en skabs-ballon! Ja sådan er livet så uretfærdigt;o) (ÅH HVOR KAN DET VÆRE SKRÆMMENDE AT TÆNKE ET PAR ÅR FREM TIL EN SITUATION - MIDT I ALT SLIKKET - I KØEN I STORKØB!!!)
Men som Farmor siger: "Jamen, jeg synes da han er en sød dreng." OG DET ER JO GANSKE SANDT.
Ellers går vi bare og venter på at telefonen skal ringe...Christian får nemlig snart en fætter eller kusine. Glæder os til opkaldet!!!
|
Så gik påsken... Vi nød at have fri sammen, og har udnyttet tiden til at besøge både venner og familie. Skærtorsdag var vi til fødselsdag hos gode venner, hvor der var det helt store kagebord. Det nød vi alle - måske især Christian! Derfor var det meget vigtigt at få børstet alle tænderne om aftenen. Ja for den dag kom tand nr. 2 nemlig. Det sker stadig uden piveri og feber, så det er dejlig nemt. Torsdag aften tog vi så op til Bedstemor og Bedstefar, hvor vi blev til lørdag. Vi hyggede igennem, dog med Bedstefar liggende på sofaen med influenza. Vi er heldigvis alle sluppet for at blive smittet. Lørdag formiddag kørte vi videre til Farmor og Farfars nye sommerhus. Her legede Christian og fætter Lukas i en kæmpe sandkasse...(haven er endnu ikke lavet, så det er én stor sandkasse)
Se alle påskebillederne på siden: Påske 2005
|
Hverdagen er nu for alvor begyndt her i vores lille hjem. Christian er i dagpleje mandag - torsdag. Fredage nydes orloven, som er lagt hver fredag indtil december. Skønt med en lang weekend! Christian brokker sig dog stadig hver morgen, men så snart vi er ude af døren, er han i fuld hopla. Jeg havde troet, det ville være meget hårdere, at se ham græde, men jeg ved jo, han har det godt, og at han er glad og tilfreds.
Han er ellers ved at forvandle sig til en frygtelig bisse. Han har lige pludselig en MEGET dårlig hørelse, når det kommer til at høre efter. For selvfølgelig må han da hive blade af blomsterne, banke på anlæget, pille ved fjernsynet osv. Det er virkelig en periode, hvor han skal prøve alting af (inklusiv mor og far!). Ren fysisk sker der også meget. Han vil ALLERHELST gå. Lige i et par fingre, så er det bare derudaf. I sidste weekend fik han en gåvogn, som er blevet afprøvet af både 2 kusiner og 1 fætter, så den var kørt til. Far puttede nogle af sine meget tykke bøger ned i vognen, hvilket medførte, at Christian selv kunne køre rundt med vognen. Så ser han altså pludselig rigtig stor ud. Her i weekenden fandt han ud af, hvordan man kravler rigtig, og han er rigtig stolt, når han kommer spurtende.
Der er lagt et par nye billeder ind på siden: Nye billeder 4.
|
|
I går var det første dag på mors arbejde. Det mærkede Christian dog ikke ret meget til, da far har ferie i denne uge. De tog på herretur til zoo have. Det var vist en stor fornøjelse for både far og søn. Yderligere havde de været på indkøb, så da mor kom hjem, lå der en pakke fra Christian til mor. Han havde skrevet et megasødt kort, hvor han takker for at mor har gidet passe ham i det, han beskrev, som de 10 bedste måneder af sit liv;o) Den skarpsindige dreng havde observeret at mor i flere dage havde klemt sin creme på alle leder og kanter for at få de ydmyge rester ud, så han havde købt en ny lækker creme. Ja men hvad skal man sige?? Smækkerlækker søn (og far).
I dag skulle junior så afleveres hos Ruth, da mor kørte på arbejde. For første gang græd han hjerteskærende da jeg gik. Øv det var altså ret hårdt. Men hvad sker der så 15 min. senere. Jo der tikker såmænd en sms ind på mors mobil fra Ruth. Hun ville bare berolige moren, og fortalte at Christian var helt tip top glad igen. Bare så jeg ikke skulle bekymre mig hele dagen. Jeg skrev straks tilbage, at hun da uden sammenligning måtte være verdens bedste dagplejemor. Hvor betænksomt!!
|
Genbrugsbillede...men nu er der for alvor brug for tandbørsten. I mandags fik Christian nemlig sin første tand. Den sidder i undermunden, og det lyder ret sødt, når den slår imod glasset og skeen. Vi har ikke mærket til at der var noget på vej. Heldigvis ingen feber m.m. Dog har han ind i mellem kløet sig i munden med hele hånden...kløet og kløet. Ruth mente han lignede en gal schæferhund når han gjorde det:o)
Christian er også (endelig) fundet ud af, at man ikke går til, hvis man spiser rugbrød. Så nu guffer han den ene makrelbid efter den anden.
Når vi nu er ved at bruge ordet: ENDELIG, så har han ENDELIG også lært at sætte sig op, når han er træt af at møve. Før har han jo ellers bare sat i et skrig, når han ville op. Det er rigtig dejligt og meget sjovt, at han pludselig kan en masse ting.
|
Nu er der ikke mange dage tilbage af orloven.... Jeg er ved at få godt med "kriller" i maven. En blandet følelse af at glæde sig til at komme på arbejde igen, men en øv-fornemmelse ikke at kunne ligge og morgen-nusse med vores dejlige dreng! I dag har vi været tidligt oppe, da jeg er nødt til at se, hvor langt tid det ca vil tage om morgenen. Jeg havde sagt til Ruth, at vi var der ca kl 8, og 07.58 kørte jeg ind i indkørslen. Ja det er jeg faktisk ret stolt af;o)
Christian sover stadig på sit eget værelse. Hvor længe han så sover der, varierer ret meget. I nat vågnede han for eksempel først kl 05.30. Det er meget dejligt, at vi ikke skal liste helt vildt, når vi går i seng.
I søndags havde vi besøg af Bedstemor og Bedstefar - og jeg tror ikke jeg lyver, når jeg siger at Christian totalt charmerede dem. Han gav den også hele armen! Skulle både pege, klappe, gå, spise is, tale i telefon, kysse, og gå fra arm til arm.
I går måtte Christian og mor så have en total sød løvestol med hjem fra Kvickly. Den blev overkysset i stor stil....Ja Christian er i "kyssefasen";o)
|
|
|
|
|
Skal jeg virkelig sove i køkkenet og sammen med vasketøjskurven?
|
|
|
Nu er Chrstian begyndt at sove på sit eget værelse! Han har sovet der 3 nætter nu. Den første nat var jeg inde hos ham allerede kl 23.30. Jeg fik ham til at sove igen, men da han ikke ret længe efter igen satte i et vræl, kom han ind og puttede i vores seng..hmm Nå men anden nat, havde vi aftalt at Søren skulle gå ind til ham, hvis han sagde noget. Kl. 04, havde ingen af os hørt ham, og Søren kunne ikke dy sig for at kigge til ham. Han lå helt uden dyne, og da han blev pillet ved, vågnede han....hmmm Han kom igen ind til os, men faldt med det samme i søvn igen, og sov til kl 7. I nat var så den tredje nat.... Jeg vågnede 1oo gange og tænkte, nej nu er han faldet ned, for han ligger ikke i sengen!! Klokken 03, var det så mig, der ikke kunne dy mig. Jeg måtte lige kigge til ham. Han fik igen dynen på, jeg listede væk igen, og han sov til kl 05. Der kom han igen ind under mors dyne og sov med det samme indtil kl 7.30. Hvis det forsætter på denne måde, må han da ende med at sove igennem.;o)
|
Nu hvor Christian igen er hos Ruth, er det vist tid til en lille opdatering. Tiden går lige pludselig enormt hurtigt, og Christian bliver mindre og mindre baby. Han er blevet rigtig sjov og han er selv klar over, at vi synes han er helt igennem fantastisk. Mon ikke "DYGTIG" bliver hans første ord?;o) Han fortsætter med at rejse sig ved ting, og det har endnu kun givet én skramme... Siger man: dingeling...(Som telefonen) tager han hånden op til øret og siger noget der ligner hej. Det er bare den sjoveste leg!
Vores mad er også lige pludselig blevet et hit. Han spiser alt....godt nok meget langsomt, men det er jo heller ikke let, når man ikke har nogen tænder;o) Dog spiser han ikke nok til at blive helt mæt, så han sluger en kæmpe portion grød inden han skal i seng. Det gør, at han sover lidt længere...til kl 3 eller 4. Så vil han absolut have bryst, og det er altså ikke særlig let for ham at forstå, at det er ved at være en saga blot med det mælk! I næste weekend vil vi prøve at flytte hans seng ind i det andet værelse, så må vi se, hvordan det går.
Vi har også været ude at købe klapvogn. Den er rigtig lækker og har alle de gode finesser. Den har allerede været i brug, da Christian og mor var ude at lege i sneen. Vi købte nemlig en dejlig dun-kørepose også, så når han både har flyverdragt og kørepose på, kan han på ingen måde fryse.
Det går forsat godt i dagplejen. Han er glad for at se Ruth, hygger sig 3-5 timer og bliver så glad for at blive hentet igen. Ruth siger, han overhovedet ikke piver på noget tidspunkt...lige bortset fra når han venter på maden... Det er bare så dejligt, at det er gået så nemt. Det er virkelig over vores forventninger.
Der er blevet lavet en ny side med billeder. Den hedder "Nye billeder 3".
|
SE HVAD JEG KAN!!! Christian har i dag rejst sig op for første gang i sit liv. Det er meget stort synes både mor og søn! Vi glæder os til far kommer hjem så han også kan rose sønnen til skyerne;o)
|
I går var så første gang Christian var alene hos Ruth. Det var gået meget fint lige indtil han skulle ud og sove.... Christian var i hvert fald ikke søvnig og blev rigtig gal på Ruth. Til sidst tog hun ham op igen, hvilket han jublede over. Efter et stykke tid sad han nærmest op og sov (ok lidt søvnig er man vel altid;o))
Derfor var moren jo lidt nervøs i dag, da han igen skulle være alene. Kl 12.30 ringede Ruth så og sagde at Christian havde spist en kæmpe portion grød, derefter havde hun lagt ham i barnevognen. Inden hun havde nået at knappe kalechen på sov drengen - og uden noget som helst brok! Det var bare dejligt at høre, og det var meget betænksomt synes jeg. Da jeg hentede ham kiggede han lige på mig - og legede så videre. Det var da en dejlig nem start på den nye del af vores liv!
|
|
Mærkeligt at sidde her ved computeren uden en dreng med krudt i enden, der i hvert fald ikke gider sidde stille ved en computer...Ja Christian er nemlig nede ved dagplejemor-Ruth. I går var han der alene i 20 minutter mens jeg lige handlede, men i dag har jeg planer om at hente ham igen efter 3 timer. Det er godt nok en mærkelig fornemmelse...og ikke på den rare måde! Han er nu heldigvis meget glad for at være hos Ruth, så det skal da nok gå, men det er første gang hun skal "affodre" og putte ham, så selvom hun selvfølgelig har prøvet det 1000 gange, så er det jo altså min lille prins.... Pyh man må håbe det bliver bedre i morgen;o)
|
Så var det i dag Christian skulle starte i dagpleje.... men både mor og søn er snot-forkølet, så vi venter lige til i morgen! Det er da godt, at jeg først skal på arbejde om halvanden måned. Ruth glædede sig ellers til at få besøg, og Christian har heller ikke talt om andet den sidste uge;o) I weekenden har der ellers været besøg fra København, så fredag formiddag var Christian og mor med fætter Lukas og hans forældre i zoologisk have. Det var sjovt at se Christians reaktion, når han endelig fik øje på dyrene. Nøj hvor ville han gerne lige have klappet de små løve-og tigerunger. Girafferne var også mega-søde, men hvor var de altså bare højt oppe. Av lige til at få hold i nakken af. Han var bare vild med de dyr, så det kan være vi skal have et årskort lige som fætter Lukas. Så var det også i denne weekend, farmor kom med en dejlig ny dragt til barnebarnet! Han var ved at være alt for stor til den gamle, men denne her bliver han ikke sådan lige for stor til. Det er jo også godt at have noget at vokse i;o) Som du kan se på billedet, ser han da ud til at være glad for den nye dragt.
|
Den lille grønne pilfinger slår til igen!!!
|
I går var vi ude og besøge Lene og Rasmus. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik en cd med en masse "Christian-billeder". Der er nogle fra forskellige besøg hos Lene og Rasmus samt nytårsaften. Jeg laver en ny side der hedder "Nye billeder 2", hvor jeg ligger nogle af dem ind. I dag har jeg været ved at kigge Christians gamle tøj igennem. Det er ultra-småt og helt igennem sødt! Tænk at han har været så lille! Vi glæder os til at se bob i noget af Christians aflagte tøj;o)
|
...og så var det også i dag Christian gik helt amok med moderne jazz på fars klaver.
|
Christian har i dag hjulpet mor med at gøre rent og støvsuge. Han var en STOR hjælp....;o) Der er lagt nye billeder ind under "Nye billeder".
|
Nu er vi kommet et stykke ind i det nye år. Vi nød at far havde fri hele julen, så vi hyggede - først hos den ene familie, så hos den anden. Et par dage før nytårsaften blev Christian meget forkølet. Dette medførte i det par søvnløse nætter.. Natten til nytårsaftensdag gik det så helt galt. Christian rallede og hostede og kunne slet ikke få vejret. Vi var så småt begyndt at indstille os på en stille aften herhjemme i stedet for den helt stor nytårsfest..(?;o)) hos Lene og Rasmus. Som dagen gik, fik han det dog heldigvis bedre. Det endte med at vi gennem-rå-hyggede med Rasmus og Lene (som jo har en lille baby-bob i maven...hurraaa), Ann, Jesper, Michelle og Christians lille prinsesse-kæreste Laura. Desværre var mors og fars kamera dødt, så vi afventer billeder...men hvor var alle fine og jo ikke mindst de to bebser! I forgårs fandt Christian ud af, at hvis man nu ligger sig ned på maven, kan man faktisk selv komme hen til mors blomster...! Han møver og møver (ja han er ikke lige så langt fremme som Hjalte, som jo allerede KAN kravle! Respekt for det Hjalte). Men det er sjovt, at man kan se på ham, at der er åbnet en hel ny verden. I går var vi så på besøg hos Ruth. Ruth skal have den udsøgte fornøjelse at være Christians dagplejemor. Hun var mægtig sød, og Christian synes det var ren slaraffenland med alle de nye legesager. Hele Ruths have er lavet om til en kæmpe legeplads med gynger, rutschebane, sandkasse, klatretårn og det hele. Gad vide om Christian egentlig gider med hjem, når han bliver hentet?? Han kan starte den 1. februar, og mor starter på arbejde den 9. marts, så der er god tid til at indkøre ham.
|
|
|
|
|
Mor sidder sikkert og synes jeg er brandlækker i mit nye juletøj!
|
|
|
I går kom vi hjem fra en helt fantastisk københavnertur! Vi besøgte fætter Lukas og hans forældre. Det var mega hyggeligt, og Lukas og Christian spillede fodbold til den store guldmedalje;o) Mandag inden vi skulle hjem, var vi en tur i Fields på Amager. Det var ren slaraffenland med den ene børnetøjsbutik efter den anden. Christian fik også købt sit juledress, et par lyse bukser med en fiks lomme, en hvid skjorte med mørke- og lyseblå striber samt en strikket vest i mørkeblå. Han bliver totalt lækker! Det kommer billeder så hurtigt så muligt! Sikkert under "Julen 2004". Juleknus;o)
|
Tænder eller tandløs.. Det er lige meget mener Christian, det er i hvert fald snyd at mor skal børste tænder og Christian ikke skal. Derfor måtte vi i går finde babytandbørsten frem, så nu børster Christian gummer med sin Peter Plys tandbørste.
|
|
I dag var bedstemor på besøg for at passe Christian, mens far og mor var i byretten (bare rolig, det var ikke ægteskablige tvister). Christian syntes dog ikke det var helt fedt, at både mor og far gik.. Resutatet er blevet, at mor ikke kan gå på toilettet uden Christian! Han tror han bliver forladt. Det bliver vel bedre en gang, så mor igen kan få lidt privat-liv;o)
|
Christian er nu blevet 6 måneder. UTROLIGT!! Det føles som om, vi altid har haft ham. Han bliver skønnere og skønnere..;o) Christian er nu begyndt at sidde selv. Dog bliver han stadig støttet af puder, da han virker ret "ledløs". Han er en total frækkert, der, hvis han sidder i sin høj-stol med en larmende rangel, holder ranglen ud over gulvet, lukker øjnene og smider ranglen! Han er vildt udspekuleret. Til gengæld er han også en stor pylder-fis. (Han må ha' arvet det fra sin far..) Han kan sagtens selv råbe og skrige, men gør andre det, sætter han i et stort vræl.
|
|
Christian og mor kørte til Thisted for at hente en seng hos Ulla og Claus. Vuggen har længe været for lille, så nu skulle der mere plads til. I den efterfølgende weekend blev sengen taget i brug, og Christian sov så godt, at han ikke behøvede at komme over i mors og fars seng. Dejligt!
|
I denne uge var vi på en helt vidunderlig ferie i Søndervig. Vi havde tid til hinanden og nød at slappe af. Det var også i denne uge, at Christian for alvor begyndte at kræve mere mad. Han spiste morgen, middag og aften + lidt ekstra mos ind i mellem, for frugtmos skal der stadig til, før den lille bestemte herre vil spise.. Nu syntes han også det var lidt i orden at spise lidt ved mor. Dog helst hvis der ikke er nogen der kigger...man er vel nysgerrig af natur, og skal helst have det hele med!
|
Dette er 2 dage før Christian bliver 5 måneder. Christian har skældt ud hele dagen! Grædt i vilden sky hver gang mor har prøvet at ligge ham til brystet. Om natten sov han rigtig dårlig, hvilket jo er meget normalt, hvis man er død-sulten. Mandag morgen prøvede den ellers noget fortvivlede mor at lave en portion risgrød - selv om det jo er anbefalet at amme fuldt ud i 6 måneder, er man jo nødt til at prøve noget, hvis drengen hyler og skriger, hvis han kommer i nærheden at et par bryster. De første par mundfulde røg pænt og herligt ud igen, men da der kom frugtmos ovenpå, gled det lige ned. Han spiste og spiste og moren havde rigtig dårlig samvittighed, for gad vide hvor længe han havde været så sulten??
Herefter spiste Christian lidt grød og mos hist og her, men der var ikke noget fast mønster.
|
Christian 4 måneder: Han har nu opdaget sine fødder, så nu er de konstant i munden!
|
|
|
|
|
|
|