 |
|
|
 |
|
Den sidste aften med skattefrit øl gik ikke stille af ...
Ølbeskatningens indførelse i 1891 ...
I 1891 blev den første ølbeskatning indført i Danmark. Den
kom til efter mange års overvejelser og diskussioner, og selv
om den baseredes på alkoholprocenten (øl med en alkohol-
procent på over 2,25 vægtprocent skulle beskattes), kom
den kun til at ramme det bayerske øl.
Den første ølskat var meget beskeden (2,4 øre pr. flaske
el. 7 kr. pr. tønde) sammenlignet med vore tiders, men den
vakte alligevel stor uro i befolkningen og hos bryggerierne,
og det viste sig også at salget skraks faldt med en sjettedel.
Blæksprutten bragte ved årets slutning ovenstående satiriske
tegning af den sidste nat i København, hvor man får sig en tår
over tørsten, uden samtidig at skulle bøde til statskassen.
(Etiket: "Lys Carlsberg Skattefri." Anmeldt i varemærkeregistreringen
d. 23. maj 1902 af Carl Jacobsen, Ny Carlsberg)
Skatteklasse 2 ... indført i 1917
Loven af 1891 indeholdt kun en skatteklasse, og øl blev
delt op i skattepligtigt og skattefrit øl. Det fik bryggerierne
til at udvikle nye forædlede ølsorter der, selv om de havde
en alkoholprocent under skattegrænsen, i kvalitet og smag
nærmede sig de skattepligtige.
Staten, der også dengang havde et åbent øje for nye
indtægter i form af skatter og afgifter, besluttede derfor
at indføre en ny skatteklasse, der skulle omfatte
alkoholsvage ølsorter, hvis de var lagrede og forædlede.
Det kom til at berøre både overgærede og undergærede
ølsorter, som kroneøl og mange skattefrie ølsorter af
pilsner-, porter- og lagertype.
Loven trådte i kraft i 1917. Hermed var der nu 3 forskellige skatteklasser:
Skattefrit:
overgærede ølsorter med et alkoholindhold på under 2,25 vægtprocent
Skatteklasse 2:
andre ølsorter med et alkoholindhold på under 2,25 vægtprocent, der er lagrede og forædlede
Skatteklasse 1:
Øl med alkoholindhold på 2,25 vægtprocent eller derover.
(Etiket: "Carlsberg - Ny Pilsner" - med teksten "Skatteklasse 2". Denne etiket blev varemærke registreret d. 28. Okt. 1919 af Carlsberg Bryggerierne)
5 forskellige afgiftsklasser indført i 1923 ...
Under og lige efter 1. verdenskrig var bryggerierne underlagt restriktioner med hensyn til hvor stærkt deres øl måtte være. I 1923 hævedes disse restriktioner, og staten benyttede lejligheden til at indføre endnu to skatteklasse for de nu frigivne ølsorter.
Skatteklasse 1, det vil sige øl med et alkoholindhold på mindst 2,25 vægtprocent, blev delt i tre skatteklasser. Herefter var følgende 5 afgiftsklasser indført:
Skattefrit:
overgærede ølsorter med et alkoholindhold på under 2,25 vægtprocent (hvitøl og skibsøl)
Skatteklasse 2:
andre ølsorter med et alkoholindhold på under 2,25 vægtprocent, der er lagrede og forædlede
Skatteklasse 1:
Øl med alkoholindhold på 2,25 vægtprocent eller derover, hvis det er indbrygget med højst 10,75% balling (se note 1).
Skatteklasse A:
Øl, indbrygget på melem 10,75% og 13% balling.
Skatteklasse B:
Øl, indbrygget med over 13% balling
Dette afgiftssystem kan umiddelbart godt virke noget tungt at arbejde med, idet det både tager udgangspunkt i alkoholprocent, indbrygningsprocent og behandling af øllet. Men fakta er, at systemet, uden ændringer i opbygningen, har fungeret lige frem til 1993 hvor ny klassificering indførtes.
(Etiket: Carlsberg Lager Øl - med teksten "Skatteklasse 1" under humleblomsten. Denne etiket blev anmeldt i væremærkeregistreringen d. 13. februar 1925)
Stor omlægning af afgiftsstrukturen blev gennemført i 1993 ...
I 1993 gennemførte staten en større omlægning af afgiftsstrukturen.
Punktafgiften på øl blev inddelt i 5 skatteklasser alene afhængig
af indbrygningsgraden målt i procent Plato. Der er normalt en
sammenhæng mellem indbrygningsgraden og alkoholindholdet.
For hver procent Plato fremkommer der, som en grov
tommelfingerregel, ca. 0,45 pct. alkohol. Sammenhængen er
dog ikke entydig.
Skatteklasse 1
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af højst 11% Plato. (Se note 2)
Skatteklasse 2
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af mellem 11% og 14% Plato.
Skatteklasse 3
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af mellem 14% og 18% Plato.
Skatteklasse 4
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af mellem 18% og 22% Plato.
Skatteklasse 5
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold over 22% Plato.
Afgiftsfri øl
Øl med et alkoholindhold under 2,8% vol.
Skatteklasse 1 = Skatteklasse 1
Skatteklasse A = Skatteklasse 2
Skatteklasse B = Skatteklasse 3, 4 og 5
Skatteklasse 2 = Afgiftsfri øl
Skattefrit = Afgiftsfri øl
(Fustage mærke: Carl´s Porter - med teksten "Øl skattekl. 4" )
Nuværende ølafgift blev indført den 1. oktober 2004 ...
I dag betaler bryggerierne afgift af øllets reelle alkoholindhold i det færdige øl efter en glidende skala. Dvs. jo større alkoholprocent jo større afgift. Øl med et alkoholindhold under 2,8% vol. er dog fritaget for afgift.
Derfor er der ikke mere anførsel af skatteklasser på øletiketterne.
(Bagside etiket: "Carlsberg - Carls Ale" fra år 2007)
C. Jacobsen og kampen mod ølskatten ...
I 1889 blev et nyt lovforslag sat på dagsordnen. Det
færdige øl skulle beskattes, hvis det indeholdt mere end
2 1/2 vægtprocent alkohol. Denne afgiftsmodel dannede
grundlag for en lang række politiske forhandlinger.
Der var fra bryggeriside en stærk og vedholde modstand
mod lovforslaget - et af hovedargumenterne var, at
ølbeskatning på en uheldig måde ville begunstige
brændevinsbrænderierne i forhold til ølbryggerierne.
Imens loven var under behandling i 1890 indsendte de
danske bayerskølbryggerier et fælles brev, en resolution, hvori de gjorde opmærksomhed på dette forhold og opfordrede regeringen og rigsdagen til at droppe ølskatten - eller hvis lovforslaget alligevel skulle blive vedtaget, så i det mindste samtidig at gennemføre en forhøjelse af skatten på brændevin og vin. Endvidere påpegede man det uretfærdige i, at hvidtøl med mere end 3 % alkohol ville være skattefrit, mens bayerskøl med 2,5% alkohol skulle beskattes. Deres henstilling blev ikke hørt!
Carl Jacobsen var på daværende tidspunkt 50 år gammel, og i kraft af sine personlige egenskaber og som leder af Ny Carlsberg, var han en af dansk bryggeriindustris mest indflydelsesrige personligheder og fik derfor helt naturligt en fremtrædende rolle i kampen mod ølskatten ...
Ved det første danske brygger-møde, der blev afholdt i København i dec. 1890 talte Carl kraftigt imod statens holdning og foreslog som modtræk at de skulle danne en bryggeriforening. Carl´s idé blev ikke vedtaget, men man blev enig om, at gennemføre føromtalte henvendelse til regeringen og rigsdagen.
Carl Jacobsen frygtede at ølbeskatningen ville skabe et øget brændevinsforbrug på bekostning af det mildere bayerske øl og i kølevandet af dette, uundgåligt skabe uheldige sociale- og samfundsmæssige problemer. Derfor fortsatte han vedholdende kampen ...
(Referat af Brygger-mødet den 19 og 20 dec. 1890)
Carl fortsatte kampen ...
Året efter den 1. april blev lovforslaget ophøjet ved lov
og skulle træde i kræft et halvt år efter. I denne periode
skulle bryggerierne instrueres i hvordan den nye lov skulle
tolkes og administreres. Der blev skrevet en vejledning, der
blev sendt ud til alle bryggerier.
Carl forsøgte i flere omgange at udfordre loven på forskellig
vis - han forsøgte at finde et svagt punkt i loven, der kunne
overbevise myndighederne om, at den i praksis ikke lod sig
administrere.
Artiklen er ikke færdig - der kommer mere ...
(Kilde: "Carl Jacobsen og kampen mod ølskatten" og "Ølskattens indførelse og C. Jacobsens kamp imod den", af Hans Worsøe; "Øl og Marmor" af Kristof Glamann)
Carlsbergs forskellige ølprodukter og deres alkoholindhold ...
Alkoholindholdet i øl var før i tiden opgivet i vægtprocent., men ifølge et EU-direktiv skal det i dag opgives i volumeprocent.
Vægtprocent angiver alkoholindholdet i øl i vægt. Har øl en vægtprocent på f.eks. 3,7 betyder det, at der i 100 gram øl er 3,7 gram ren alkohol.
Volumeprocenten angiver alkoholindholdet i øl i rumfang. Har en øl en volumenprocent på f.eks. 4,5 betyder det, at der i 100 centiliter af øllet er 4,5 centiliter ren alkohol.
Carlsberg Pilsner (1)
(Vægt% = 3,6 / Volumen% = 4,6)
Gamle Carlsberg Lager Øl (1)
(Vægt% = 3,2 / Volumen% = 4,1)
Carlsberg Kalorius (1)
(Vægt% = 3,5 / Volumen% = 4,4)
Carlsberg Sort Guld (A)
(Vægt% = 4,5 / Volumen% = 5,7)
Gamle Carlsberg Porter (B)
(Vægt% = 6,1 / Volumen% = 7,8)
Carlsberg Påskebryg (B)
(Vægt% = 6,1 / Volumen% = 7,8)
Carlsberg Elephant Beer (B)
(Vægt% = 5,6 / Volumen% = 7,2)
Carlsberg 47 (B)
(Vægt% = 5,4 / Volumen% = 7,0)
Let Carlsberg (2)
(Vægt% = 2,1 / Volumen% = 2,7)
Carlsberg 25 (A)
(Vægt% = 4,5 / Volumen% = 5,7)
Carlsberg Poter (2)
(Vægt% = ?? / Volumen% = ??)
Carlsberg Bryggersvend (A)
(Vægt% = ?? / Volumen% = ??)
Carlsberg Guld Export (A)
(Vægt% = ?? / Volumen% = ??)
Carlsberg Special Brew (B)
(Vægt% = ?? / Volumen% = ??)
Carlsberg Sølv-Export (A)
(Vægt% = ?? / Volumen% = ??)
Noter
Note 1 - Balling
Carl Joseph Napoleon Balling var professor ved det polytekniske læreanstalt i Prag og udgav en lang række videnskabelige værker om ølbrygning. Han lagde navn til "Ballings ekstrakttabel". Tabellen blev brugt frem til 1986, nu måles ekstraktindholdet overalt efter Plato skalaen.
Note 2 - Plato
Plato - den fremherskende måleenhed for indbrygningsprocenten i øl opklaldt efter Dr. Plato (1858-1928), som fremkom med saccharometeret, der måler nøjagtigt ved 20 grader celcius. Procent plato er en revideret og mere præcis udgave af Balling-målemetoden.
Plato-tabellen, publiceret første gang i 1900, er baseret på målinger af sukkeropløsningers vægtfylde.
(Kilder: "Dansk Bryggerifortegnelse", "Tuborg Øl", "Humlen ved øl", "Carls Jaconsens Liv og Gerning" og "Øl og marmor")
|
|
|
|
|
|