Fotoalbum

Weekend 28-29-30 November 2008 på Himmerland camping og feriecenter

 

Vi havde læst godt om pladsen flere steder bla.a. på deres hjemmeside 

http://www.camping-himmerland.dk/index.asp?mode=for!forside!dk

hvor campingrådet udtaler sig.

Campingrådet udtaler 22. april efter tilsynsbesøg følgende:
"bag alt det flotte der laves her inde i hjertet af Himmerland. Stor ros skal her bringes videre da denne campingplads, i løbet af ingen tid, er blevet til nok den bedste på denne side ad Limfjorden og helt ned til Silkeborg området .Med en ny bolig til lejrchefen og planen om at forbedre receptionsbygningen, løftes pladsen til 100%.Super. I kvalitetsvurderingen af campingpladsen er både vurderingen af bygninger og areal hævet i forhold til sidste vurdering. Det er bare helt fortjent. Flot og godt"

 

Så ud fra det, og fordi vi havde fået lyst til at prøve at være på camping  uden for sommer sæsonen, og at vi ville prøve at opstille vores vinterfortelt vi havde købt brugt, besøgte vi Himmerland camping og feriecenter.

Vi havde i forvejen ringet og meldt vores ankomst, som man skal mellem 1. Nov. og 1. April da kontoret ikke er bemandet i denne periode.

Da vi kørte ind på forpladsen kom lejerchefen straks i møde med os, og mens jeg tjekkede ind gik min kone ind på pladsen for at finde en god plads, vi så straks at alle pladserne var flot grønne af græs, det er dejligt at der er blevet sået nyt græs på den bare plet hvor sommersæson fastlæggeren har haft sit telt til at stå. Der er flotte grå granit skærver på vejene så man får straks et godt indtryk af pladsen.

Vi fik forteltet sat op inden der blev mørkt, hyggede os om aftenen, og var spændte på at se på pladsens faceliteter dagen efter. Der var ca. 8-10 andre campister på pladsen.

Service bygningen som vi så dagen efter var rigtig flot og ny, dejligt med varme i gulvet så man ikke skal stå på neglene under badet, der findes også et fint køkken, og vaskerum selvfølgelig med vaskemaskine, tørretumbler, derudover var der strygebræt incl. Strygejern.

I den store bygning findes svømmehal, med sauna (som vi desværre ikke nåede at prøve) og opholdsstue.

Alt i alt en dejlig weekend hvor vi også havde et tilfældigt, og  hyggeligt møde med  Joan og Flemming fra http://www.petersencamping.dk/   som har vinter sæson på pladsen. De har også en beskrivelse af pladsen på  http://campingguiden.dk/nyheder/vis/?artikel=10470  Det er egentlig fra dem vi har fået inspiration til at prøve vintercamping.

Himmerland Camping og feriecenter er bestemt en plads vi vil vende tilbage til.

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE