JagtDagbog Bjarne1 - 2012 !

Hvorfor blive hjemme og "kneppe" når man kan tage på jagt og skyde en "sneppe" !!!

Klik på billedet under dagbogsteksten, hvis du vil se det lidt større ? " 

BJARNE1 FRA SØNDERJYLLAND !!!

Søndag den 23. december 2012: (Rudbøl)

Var på morgentræk søndag den 23. december 2012 efter Gæs & Ænder på mit eget jagt ved Rudbøl grænse, sammen med Jes "Pernod" og Torben. Vi så ikke rigtigt meget fuglevildt, men kunne høre gæsene bag os og i luften, og naboer som skød og skød! Jeg skød dog en Gråand "Andrik", som faktisk var den eneste skudchance vi havde denne morgen, i barsk sne og kulde - tillykke Bjarne1 ...

Onsdag den 19. december 2012: (Rostock)

Var på en 3 timers ansitzdrückjagd hos Forstamt Schlemmin, Revier Qualitz på 660 hektar onsdag den 19.12.2012, resultat for dagens jagt blev 25 Vildsvin og 15 Rådyr, hvoraf jeg ”BJARNE1” skød 2 Rådyr og 1 Bukkelam! En fantastisk jagtdag i et spændende jagtområde med meget vildt, vi var 63 jægere og 25 drivere/hunde. En stor tak til Rasmus & Kurt for muligheden for endnu engang at komme med på disse spændende trykjagter i områderne ved Rostock - "Mange Tak"!!! Se filmklippet "Trykjagt 19.12.2012!"

Lørdag den 15. december 2012: (Løgumkloster)

Lørdag den 15. december 2012, skulle jeg have været med Lone Chaluppa på klapjagt hos jagtkonsortiet i Kløjning ved Løgumkloster, men jagten blev aflyst pga. vejrlige forhold, hvilket jeg synes er helt ok for vildtets skyld !!!

Lørdag den 8. december 2012: (Rødekro)

Var på klapjagt og efterfølgende 50 års fødselsdag hos Kurt v/Rødekro Fiskepark, lørdag den 8. december 2012. Jeg skød 1 Gråand, 1 Hare & 1 Fasanhøne og temmelig mange skud forbi til lynhurtige skovduer. Paraden for dagen: 1 Hare - 9 Fasankokke - 12 Fasanhøner - 3 Gråandriker - 6 Gråænder. Tak til Kurt Lassen for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde med meget vildt, og efterfølgende fødselsdagsmandefrokost med utrolig lækker mad og drikke ad libitum !!! " Det var bar dæjli "

Torsdag den 6. december 2012: (Rødekro)

Det var en stor dag, torsdag aften den 6. december 2012, da den flotte grønne Fasankok, som jeg skød på Trankærgaard den 27. oktober 2012, og som er blevet helt udstoppet, ankom til Rødekro fra konservatoren i Taps v/Christiansfeld! Et helt utroligt flot udført konservatorarbejde, som jeg bare er fantastisk godt tilfreds med!

Lørdag den 1. december 2012: (Aabenraa/Hoptrup)

Var på klapjagt med Per Challupa på jagtområder ved Aabenraa og bagefter Hoptrup v/Haderslev, lørdag den 1. december 2012. Jeg fik ingen skudchance, men sådan er jagt jo! Paraden for dagen: 1 Sneppe - 1 Rådyr - 2 Fasankokke - 1 Bekkassin. Tak til Per Chaluppa og hans jagtkammerater for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde, og med utrolig lækker varm og krydret vildtsuppe bagefter - tak !!!

Fredag den 30. november 2012: (Rødekro)

Var på jagt hos Frede Ludvigsen, fredag den 30. november 2012. Jeg skød 1 Fasankok og 1 Skovdue sammen med Hans Nielsen, som også skød på den, og 1 skud forbi til en hare! Paraden for dagen: 1 Sneppe - 1 Ræv - 1 Hare - 8 Fasankokke - 3 Fasanhøner - 1 Gråand - 1 Troldand - 1 Skovdue. Tak til Frede Ludvigsen for en fantastisk dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde og med en dejlig frokost, og en utrolig lækker jagtmiddag om aftenen med gode vine o.s.v. !!!

Torsdag den 29. november 2012: (Rødekro)

Var på hyggejagt hos Martin i Rugbjerg Skov v/Damgård Mølle, torsdag den 29. november 2012. Paraden for dagen: Vi skød ikke noget, men der var skudchance til 1 Hare & 1 Sneppe, men det ville ikke lykkes for os denne gang! Tak til Martin Erichsen for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde, med dejlig varm suppe bagefter !!!

Søndag den 25. november 2012: (Søgaard Mark)

Var på klapjagt hos Carsten på Bremsmaj på Søgaard Mark, søndag den 25. november 2012. Jeg skød 1 våd Fasankok i 2 skud - flot Bjarne1! Paraden for dagen: 7 Fasankokke - 1 Fasanhøne. Vi så utroligt meget Råvildt vil tro omkring 14 dyr, men det ville ikke lykkes for os denne dag ... Stor tak til Lene & Carsten for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde, med dejlig morgenkaffe, Gule Ærter til middag, Solæg og efterfølgende kaffe og æbleskiver m.m. ... ... ...

Lørdag den 24. november 2012: (Klovtoft)

Var på klapjagt hos Lars & Gert i Klovtoft v/Rødekro, lørdag den 24. november 2012. Jeg skød ikke et skud denne dag, ingen reel skudchance, men sådan er jagt jo! Paraden for dagen: 1 Ræv - 1 Hare - 11 Fasankokke - 5 fasanhøner - 4 Gråandriker - 3 Gråænder. Tak til Lars og Gert for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde med mange fugle, med lækker morgenkaffe, rundstykker og efterfølgende stor middag, med fest og stemning !!! 

Tirsdag den 20. november 2012: (Aabenraa)

Afholdt selv vores anden klapjagt ved Jagtkonsortiet  Aarupgaard, tirsdag den 20. november 2012. Jeg havde inviteret Jes "Pernod" - Arne Krogh - Far Willy & Jonny "Fasan" med som jagtgæster! Jeg skød 2 skud forbi, øv Bjarne1! Paraden for dagen: 3 Bekkasinner - 2 Ræve - 3 Rådyr - 2 Gråænder.  Jeg synes vi havde en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i vores skønne jagtområde, med lækker jagtfrokost bagefter, fra vores slagter Henrik i konsortiet ... En dejlig dag med et virkeligt flot resultat! 

Lørdag den 17. november 2012: (Fovslet)

Var på klapjagt hos Jagtkonsortiet Fovslet Skov v/Kolding, lørdag den 17. november 2012. Jeg skød 1 skud forbi til en mere end lynhurtig Sneppe, ikke så godt Bjarne1! Paraden for dagen: 3 Snepper - 4 Rådyr. Der var en hel del snepper denne dag. Tak til Kjeld Holm for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde, med lækker morgenkaffe og rundstykker !!!

Fredag den 16. november 2012: (Rønshoved)

Var på klapjagt hos Jagtkonsortiet Rønshoved, fredag den 16. november 2012. Jeg var ikke så heldig denne gang at få skudchance til noget, men så en hel del råvildt m.m.! Paraden for dagen: 2 Snepper - 2 Ræve - 1 Rådyr - 2 Harer - 1 Gråandrik. Tak til Bager Nyemann (Iver Hansen) for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde, med lækker kaffe med rundstykker og efterfølgende lækker jagtmiddag, tusind tak !!!

Lørdag den 10. november 2012: (Rostock)

Var på en 3 timers ansitzdrückjagd hos Forstamt Schlemmin, Revier Tarnow lørdag den 10.11.2012, jeg havde en oplagt mulighed 3 gange til at have skudt en pæn seksender råbuk, men den er jo fredet på dette tidspunkt i Tyskland, så Bjarne1 holdt fingeren i ro, der kom også en hurtig ræv hos naboen som jeg kiggede lidt efter, men det var ikke en skudchance for mig! Dagens resultat: 2 Kronhinder - 1 Vildsvin - 4 Rådyr og 2 Ræve! En fantastisk jagtdag i et spændende jagtområde med meget vildt, vi var dog ikke så heldige med denne dag som nogle af de tidligere jagter, men sådan er jagt jo! En stor tak til Rasmus & Kurt for muligheden for endnu engang at komme med på disse spændende trykjagter i områderne ved Rostock - "Mange Tak"!!!

Lørdag den 3. november 2012: (Klovtoft)

Var på klapjagt hos Jonny i Klovtoft v/Rødekro, lørdag den 3. november 2012. Jeg skød 2 Fasankokke - 1 Fasanhøne & 2 Gråænder altsammen i 9 skud! Paraden for dagen: 1 Sneppe - 1 Ræv - 2 Harer - 23 Fasankokke - 13 Fasanhøner - 23 Gråandriker - 19 Gråænder - 1 Skovdue. Tak til Jonny for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, dejlig morgenkaffe, mange fugle i luften, og en lækker jagtmiddag m.m. om aftenen !!! Også en stor tak for de 2 gæster Henning Lund & Kjeld Holm, som jeg måtte invitere med ... ... 

 

Lørdag den 27. oktober 2012: (Rødekro)

Var på klapjagt på Trankærgaard v/Rødekro, lørdag den 27. oktober 2012. Jeg skød 1 fantastisk flot Grøn Fasankok i 1 skud, og efterfølgende 4 skud forbi til fuglevildt! Paraden for dagen: 2 Snepper - 3 Ræve - 8 Fasankokke - 1 Grøn Fasankok - 3 Fasanhøner - 23 Gråandriker - 21 Gråænder. Tak til Rasmus og Lars for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde og med dejlig frokost, kaffe og en urolig lækker jagtmiddag og jagtfest om aftenen, med koner o.s.v., en rigtig dejlig jagtdag !!! 

Søndag den 21. oktober 2012 (Aabenraa)

Afholdt selv vores første klapjagt ved Jagtkonsortiet  Aarupgaard, søndag den 21. oktober 2012. Jeg havde inviteret Kim Schrøder - Egon "Cylinder" Hansen & Peter "Sako" med som jagtgæster! Jeg skød 1 Ræv - 1 Hare og nogle skud forbi til gråænder, ialt 9 skud! Paraden for dagen: 1 Ræv - 2 Harer - 2 Gråandriker - 4 Gråænder.  Jeg synes vi havde en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i vores skønne jagtområde, med lækker jagtfrokost bagefter, fra vores slagter Henrik i konsortiet ... En dejlig dag med et flot resultat! 

Lørdag den 20. oktober 2012: (Aabenraa)

Var på klapjagt hos Konsortiet Syvmandsskov v/Aabenraa, lørdag den 20. oktober 2012. Jeg skød 1 Fasankok i 2 skud, ganske flot Bjarne1! Paraden for dagen: 7 Fasankokke - 4 Fasanhøner. Råvildtet ville ikke rigtig lege med os denne dag, men sådan er jagt gudskelov! Tak til Peter "Sako" Petersen for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde med meget vildt, og efterfølgende dejlig varm mad, igen en meget spændende jagtdag !!!

Onsdag den 10. oktober 2012: (Rudbøl)

Var på aftentræk onsdag den 10. oktober 2012, efter Gæs & Ænder på mit eget jagt ved Rudbøl grænse, sammen med Jes "Pernod" og hunden Assi. Vi så rigtigt meget fuglevildt, men gæsene ville ikke rigtigt lege med os denne dag ( De var for højt oppe )! Jeg skød en Pibeand (Brunnakke), så det var en ok jagtdag for Bjarne1 - tillykke ... 

Lørdag den 6. oktober 2012: (Københoved)

Var på jagt hos Tove i Københoved, lørdag den 6. oktober 2012. Jeg skød 2 skud forbi til en lynhurtig Bekkassin! Paraden for dagen: 5 Fasankokke - 1 Fasanhøne (Som en hund tog - "Fredet til 16. oktober"). Vi så rigtigt meget vildt, men det ville ikke rigtigt lykkes for os med råvildtet denne dag! En stor tak til Tove for en dejlig og spændende jagtdag med hyggeligt samvær, og med fantastisk lækker forplejning bagefter... 

Onsdag den 3. oktober 2012: (Rudbøl)

Var på morgentræk onsdag den 3. oktober 2012, efter Gæs & Ænder på mit eget jagt ved Rudbøl grænse, sammen med Jes "Pernod" og hunden Assi. Vi så rigtigt meget fuglevildt, masser af gæs men de ville ikke rigtigt lege med os denne dag ( De var for højt oppe )! Jeg skød dog en Grågås, som forsøgte sig med at slå ned på vores lokkegås, det skulle den ikke have gjort, så det var "Bar Dæjli" for Bjarne1  !!!

Lørdag den 22. september 2012: (Rudbøl)

Var på morgentræk lørdag den 22. september 2012, efter Gæs & Ænder på mit eget jagt ved Rudbøl grænse, sammen med Jes "Pernod" og hunden Assi. Vi så rigtigt mange gæs, men de fleste var for højt oppe, men pludselig kom der en som ville ned og kigge på vores lokkegæs, og da var jeg hurtig og skød, så jeg skød min første Grågås nogensinde, så det var en stor dag for Bjarne1 - tillykke ... Senere kom der 2 mere som ville ned og kigge så jeg snuppede en gås mere som i kan se på billedet, en kanon dag jeg sent vil glemme ...  
HURRA - Bjarne1 skød sin første Gråsgås nogensinde - tillykke !!!

Søndag den 2. september 2012: (Zehdenick)

Vi var 6 jægere på jagt efter Dåvildt - Råvildt - Vildsvin - Muflon m.m. på et jagtslot i Zehdenick - Østtyskland fra fredag den 31. august 2012 til tirsdag den 4. september 2012 ! Jeg skød dette Vildsvin "Frischling" - " Mini Keiler " på 36,90 kg brækket, søndag den 2. september 2012, på en afstand af 106 meter, fra "Rehkansel" kl. 08.38 med en meget god kugle lige bag øret fra Steyr Mannlicheren i kaliber 270 W ! En dejlig lille gris og en spændende oplevelse, samme morgen kunne jeg have skudt en stor Fuldskuffel Dåhjort (Har fortrudt nu) som kom sammen med en spids Dåhjort lige forbi "Rehkansel"!!! Paraden for os alle 6: 3 Rævehvalpe - 2 Råbukke - 2 Vildsvin - 1 Kvartskuffelhjorte - 2 næsten fuldskuffelhjorte og 2 stærke Muflonvæddere !!! Se mere billeder fra denne jagttur, i Nedlagt vildt 2012 !!! ( Kommer snart )

Lørdag den 1. september 2012: (Zehdenick)

Vi var 6 jægere på jagt efter Dåvildt - Råvildt - Vildsvin - Muflon m.m. på et jagtslot i Zehdenick - Østtyskland fra fredag den 31. august 2012 til tirsdag den 4. september 2012 ! Jeg skød denne råbuk lørdag den 1. september 2012, på en afstand af 62 meter, fra kansel "Welle" kl. 05.42 i morgenmørket med en god kugle fra Steyr Mannlicheren i kaliber 270 W ! Dette er min 1. tyske Råbuk nogensinde så stort tillykke til Bjarne1! Det var nogle vildt spændende jagtdage og et meget vildtrigt terræn. Paraden for os alle 6: 3 Rævehvalpe - 2 Råbukke - 2 Vildsvin - 1 Kvartskuffelhjorte - 2 næsten fuldskuffelhjorte og 2 stærke Muflonvæddere !!! Se mere billeder fra denne jagttur, i Nedlagt vildt 2012 !!! ( Kommer snart )

Onsdag den 11. juli 2012: (Aabenraa)

Skød denne nogenlunde fornuftige ulige seksender råbuk, på en afstand af 117 meter kl. 8.37, på Aarupgaard - Aabenraa ! Bukken er en 2 års buk, og er ca. 19 cm høj, så en ok sønderjysk buk til afskydning ! Har brugt oceaner af tid på terrænnet morgen og aften for at finde en stor og stærk råbuk, men det ville bare ikke lykkes i år, jeg har nok set omkring 8-9 forskellige bukke som jeg ikke ville skyde, og burde nok også have ladet denne gå til næste år men ... ... ... ... ...  Se mere i Nedlagt vildt 2012 ! ( Kommer snart )

Mandag den 9. juli 2012: (Aabenraa)

Skød denne Rævehvalp "han", mandag den 9. juli 2012 i det mest forfærdelige regnvejr, på en afstand af 125 meter kl.11.01, på Lindbjerggaard - Aabenraa ! Jeg sad og ventede på en god råbuk, da rævehvalpen kom snigende i det våde vejr, og jeg tog et hurtig sigt, og tænkte nej, lad den gå og så var den væk! Ganske kort tid efter stod den med hele bredsiden til ved vandhullet, og så sagde det "bang" fra Steyr mannlicheren i kaliber 270 W, det ku den ikke lide, spændende jagt i regnvejr ...

Tirsdag den 5. juni 2012: (Rødekro)

Der afholdtes Jubilæum på Buk nr. 100 og mønstring på den flotte og stærke danske Råbuk, tirsdag den 5. juni 2012, hvor der var friskgrillede ringriderpølser m/brød samt øl og sodavand ad-libitum, mange tak til de ca. 32 fremmødte jægere som havde tid og lyst til at kigge forbi og høre på mit praleri ...
Se flere billeder fra jubilæet i Nedlagt vildt 2012 !!!
Jubilæum på Buk nr. 100 + Mønstring på Dansk Råbuk ...

Søndag den 3. juni 2012: (Davidne - Fyn)

Meget stærk Dansk Råbuk skudt på 19 meters afstand, søndag den 3. juni 2012 på Sanderumgaard - Fyn. Bukken som vi havde set nogle gange tidligere efter lukketid, kom denne aften stille og roligt ud af skoven, og gik og essede - men fik selvfølgelig øje på den 3 årige seksender som også holder til samme sted, og ville øjeblikkeligt jage den væk, ligesom vi havde set tidligere, så jeg troede alt håb var ude, MEN den yngre seksender tog kampen op, og i løbet af sekunder gik kampen løs lige foran skydetårnet, og kl. 21.49 forendte den stærke gamle ulige Seksender Råbuk, for en velplaceret kugle fra kaliber 270W, tro mig det var utroligt spændende... Se flere billeder i Nedlagt vildt 2012 !!!
Årets første Danske Råbuk - Den er bare lækker - Tillykke Bjarne1 !!!

Søndag den 6. maj 2012: (Wiltshire - Sydengland)

*** BUK NR.: 100 *** Stort tillykke til Bjarne1 !!! Kl. 10.02 på en afstand af 117 meter faldt Buk nr. 100 for en velplaceret kugle fra kaliber 7 x 64, det var bar dæjli ... Se flere billeder samt beretning i Nedlagt vildt 2012, det var utroligt spændende !!!

Buk nr. 100 - Stort tillykke til Bjarne1 !!!

Sydengland den 3. maj 2012 - 7. maj 2012:

Var på 4 dages Bukkejagt i det dejlige sydengland fra 3. maj 2012 til 7. maj 2012! Resultat fra turen: 1 Spidsbuk - 3 Gaffelbukke - 1 Ulige seksender - 1 Seksender (Buk nr. 100) - 1 Lille Muntjacbuk - 1 Stor Muntjacbuk - 1 Gråt Egern !!! Alt i alt en god og vellykket tur, med meget dårligt, koldt og regnfuldt vejr som gjorde det hele meget svært, men sådan er jagt, gudskelov ... Se mange flere billeder og beretninger i Nedlagt vildt 2012 !!!
Resultatet fra Sydengland - Maj 2012 !!!

Mandag den 19. marts 2012: (Rødekro)

Det var en stor dag, mandag aften den 19. marts 2012, da den flotte buk, som jeg skød i juni 2010 på Faccombe Estate - Hampshire (Sydengland), og som har været en tur i Ungarn for at blive skuldermonteret, ankom til Rødekro fra konservatoren "First Class Trophy"! Et helt utroligt flot udført konservatorarbejde, og vidnet om en meget spændende jagt, jeg aldrig glemmer ! Se lidt flere billeder og beretningen om denne råbuk, i Nedlagt vildt 2010 !
En dejlig stor og stærk Råbuk, skudt af Bjarne1 !!!

Lørdag den 14. januar 2012: (Rødekro)

Var på slyngeljagt på Trankærgaard & Rødekro Fiskepark, lørdag den 14. januar 2012. Jeg skød 1 Fasankok i 1 skud, flot Bjarne1 ! Paraden for dagen: 3 Snepper - 8 Fasankokke - 2 Skovduer. En stor tak til jagtkonsortiet Trankærgaard for en dejlig og spændende jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde og med lækker forplejning og fest bagefter. 
En flot januar parade !!!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Kim H | Svar 20.06.2012 14.20

Flot side bjarne.....Kimnof, - nu lysstfisker,...og lige tilbagevendt til bukkejagten.

Bjarne1 20.06.2012 15.08

Knæk & Bræk med bukkejagten Kim Skørnoff, du skal nok få den skudt !!!

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.12 | 14:14

Lidt ærgeligt at nedlægge et dyr som vi hobbyopdrættere gladelig betaler 20.000,- 25.000,- kr for.

...
14.07 | 15:24

Chili-suppe

...
18.04 | 23:19

ost

...
20.06 | 11:49

Et stort og flot stykke arbejde.
Energi, vilje & styrke med et godt bagland.
Knæk & Bræk

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE