Dagbog

Hvorfor blive hjemme og "kneppe" når man kan tage på jagt og skyde en "sneppe" !!!

Mandag den 27. december 2010: (Aabenraa)

Var på klapjagt hos Konsortiet Syvmandsskov v/Aabenraa, mandag den 27. december 2010. Jeg skød 2 skud forbi til en meget stærkt flyvende fasankok. Paraden for dagen: 1 Rådyr - 4 Fasankokke. Tak til Egon "Cylinder" Hansen for en dejlig jagtdag, i et skønt jagtområde med meget vildt, god morgenkaffe m/rundstykker og efterfølgende grillpølser m.m. og hyggeligt samvær !!! 

Tirsdag den 14. december 2010: (Rødekro)

Var på jagt hos Frede Ludvigsen, tirsdag den 14. december 2010. Jeg skød 1 Rådyr og 1 Fasankok, og en del skud forbi til stærkt flyvende fasankokke ! Paraden for dagen: 1 Råbuk i bast - 2 Rådyr - 4 Fasankokke - 1 Krikand. Tak til Frede Ludvigsen for en fantastisk dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde og med dejlig varm suppe til middag samt en helt fantastisk lækker jagtmiddag om aftenen !!! 

Søndag den 12. december 2010: (Rødekro)

Var på klapjagt på Trankærgaard v/Rødekro, søndag den 12. december 2010. Jeg skød 1 Fasanhøne og 1 Fasankok i 2 skud, og blev dagens jagtkonge - Tillykke Bjarne1 ! Paraden for dagen: 1 Sneppe - 1 Ræv - 2 Rådyr - 1 Hare - 6 Fasankokke - 2 Fasanhøner - 1 Gråand. Der var masser af gråænder på terrænet, men de ville ikke rigtigt lege med os idag ! Tak til Lars Slagter og konsortiet for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde og med en helt fantastisk lækker jagtmiddag bagefter. Der er 1 enkelt billede af de 2 fasaner jeg skød, under Nedlagt vildt 2010 !!! 

Lørdag den 11. december 2010: (Klovtoft)

Var på den årlige julejagt hos Jonny & Peter i Klovtoft v/Rødekro, lørdag den 11. december 2010, hvor koner - kærester og børn også er med som klappere. Jeg skød 1 fasanhøne, og et enkelt par skud forbi. Paraden for dagen: 5 Fasankokke - 7 Fasanhøner - 3 Gråandriker - 3 Gråænder - 2 Skovduer. Tak til Jonny & Peter Petersen for en hyggelig jagtdag sammen med familie og børn, i et skønt jagtområde med mange stærke fugle og efterfølgende dejlig middag m.m. !!! 

Søndag den 5. december 2010: (Aabenraa)

Var på klapjagt hos Konsortiet Syvmandsskov v/Aabenraa, søndag den 5. december 2010. Jeg skød 2 fasaner, og et enkelt par skud forbi. Paraden for dagen: 1 Rådyr - 1 Hare - 8 Fasaner. Tak til Peter "SAKO" Petersen for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde med meget vildt, god morgenkaffe m/rundstykker og efterfølgende dejlig varm suppe, som smagte helt fantastisk godt !!! 

Lørdag den 4. december 2010: (Rødekro)

Var på klapjagt hos Kurt v/Rødekro Fiskepark, lørdag den 4. december 2010. Jeg skød 1 ræv, 1 gråand og 2 fasaner, og igen nogle skud forbi. Paraden for dagen: 1 Rådyr - 2 Ræve - 11 Fasankokke - 6 Fasanhøner - 12 Gråænder. Tak til Kurt Lassen for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde med meget vildt, med dejlig varm suppe til middag og  lækkert smørrebrød med fadøl og snaps, ad libitum til aften !!! 

Lørdag den 27. november 2010: (Klovtoft)

Var på klapjagt hos Lars & Gert i Klovtoft v/Rødekro, lørdag den 27. november 2010. Jeg skød 1 fasanhøne, og skød forøvrigt derudover en masse skud forbi til stærkt flyvende fasaner og ænder ? Paraden for dagen: 17 Fasankokke - 9 fasanhøner - 12 Gråandriker - 12 Gråænder - 1 Skovdue. Tak til Lars og Gert for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde med mange fugle, med lækker morgenkaffe, rundstykker og efterfølgende stor middag, med fest og stemning !!! 

Tirsdag den 23. november 2010: (Aabenraa)

Var på klapjagt hos Jagtkonsortiet Aarupgaard, tirsdag den 23. november 2010. Jeg skød 2 skud forbi til en gråand ? Paraden for dagen: 1 Hare - 5 Gråænder. Tak til Poul Henning for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde, med utrolig lækker pølsebord fra slagteren m.m. bagefter !!! 

Lørdag den 20. november 2010: (Sydengland)

Var på jagt efter Kinesisk Vandrådyr, i Woburn Abbey - Bedfordshire (Sydengland), i perioden fra lørdag den 20. november 2010 til søndag den 21. november 2010, på et meget vildtrigt jagtområde. Var heldig om lørdagen at skyde et kinesisk vandrådyr, et hundyr (uden hugtænder), og om søndagen, da vi egentligt havde opgivet håbet, lykkedes det at overliste et meget stærkt kinesisk vandrådyr, en Buk med meget lange hugtænder, som af den proffesionelle stalker blev vurderet til en god guldmedalje (måske fordi det var den dyreste på prislisten?), men jeg var simpelthen overlykkelig over mit jagtheld, og det flotte skud. Se flere billeder og læs detaljer om jagten på denne spændende lille hjorteart under Nedlagt vildt 2010 !!!   

Søndag den 14. november 2010: (Kassø)

Var på klapjagt hos Jagtkonsortiet Kassø Nørremark, søndag den 14. november 2010. Jeg skød 2 skud til en hare som blev leveret, sammen med 2 andre jægere som også skød på den ! Paraden for dagen: 2 Harer. Vi så råvildt vi ikke kom til skud på, og der blev skudt forbi til en flot ræv som ellers kom godt! Tak til Kaj Petersen for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær !

Lørdag den 13. november 2010: (Kolding)

Var på klapjagt hos Jagtkonsortiet Fovslet Skov v/Kolding, lørdag den 13. november 2010. Jeg skød 2 skud forbi til en sneppe, må undskylde med at den fløj lidt uhensigtsmæssigt ! Paraden for dagen: 1 Sneppe - 3 Ræve - 7 Rådyr (Ikke en eneste Buk). Tak til Poul Henning for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde, med lækker kaffe og rundstykker !

Fredag den 12. november 2010: (Rønshoved)

Var på klapjagt hos Jagtkonsortiet Rønshoved, fredag den 12. november 2010. Jeg skød 1 skud forbi til en fasankok, med fuld fart på ! Paraden for dagen: 4 Snepper - 4 Harer - 2 Fasankokke - 1 Fasanhøne. Tak til Bager Nyemann (Iver) for en dejlig våd jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde, med lækker kaffe med rundstykker og efterfølgende Schweinhakse med sauerkraut og brasede kartofler (Lækkert) !

Søndag den 7. november 2010: (Lerskov)

Var på klapjagt hos SH´s Jagtklub i områder ved lerskov plantage, søndag den 7. november 2010. Jeg skød 2 Fasanhøner i 2 skud, og havde god skudchance til en Sneppe, men det gik ikke som jeg ville ! Paraden for dagen: 1 Rådyr - 1 Hare - 3 Fasanhøner. Tak til far Willy for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde, lækker morgenkaffe med rundstykker og med dejlig mad bagefter !

Lørdag den 6. november 2010: (Klovtoft)

Var på klapjagt hos Jonny i Klovtoft v/Rødekro, lørdag den 6. november 2010. Jeg skød 3 Fasanhøner og 1 Vildkanin ! Paraden for dagen: 1 Rådyr - 1 Hare - 23 Fasaner - 16 Gråænder - 2 Vildkaniner. Tak til Jonny for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, dejlig morgenkaffe, mange fugle i luften, og en lækker jagtmiddag m.m. om aftenen !!! 

Søndag den 31. oktober 2010: (Billund)

Var på klapjagt i Almstok v/Billund, søndag den 31. oktober 2010. Jeg skød ingenting, men blev løbet ned af et rådyr i fuld fart, med store skinnebenssmerter til følge. Tror nok det rådyr skal være glad for at såten var blæst af, og der var ingen patroner i haglbøssen ! Paraden for dagen: 1 Sneppe - 1 Rådyr - 1 Fasanhøne. Vi så en hel del råvildt, masser af skovduer men kunne ikke finde de mange fasaner, som skulle være repræsenteret på terrænnet ? Tak til Arne Krogh for en dejlig og spændende jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde og med dejlig morgenkaffe samt efterfølgende gule ærter, med alt hvad dertil hører !!! 

Lørdag den 30. oktober 2010: (Rødekro)

Var på klapjagt på Trankærgaard v/Rødekro, lørdag den 30. oktober 2010. Jeg skød 1 Ræv, 1 Gråand, 1 Fasanhøne og 1 Bekkassin ! Paraden for dagen: 1 Sneppe - 2 Ræve - 15 Fasaner - 27 Gråænder - 1 Skovdue - 1 Bekkassin. Vi så en hel del råvildt, men det ville ikke rigtigt lykkes for os. Tak til Rasmus og Lars for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde og med dejlig frokost, kaffe og en lækker jagtmiddag m.m. om aftenen !!! 

Lørdag den 9. oktober 2010: (Barsbøl)

Var på klapjagt hos jagtkonsortiet Barsbøl skov v/Jels, lørdag den 9. oktober 2010. Jeg skød 1 Hare i 2 skud, da første skud kun ramte bagbenene, måtte den have skud nr. 2 også ! Paraden for dagen: 1 Bukkelam - 2 Harer. Vi så en hel del råvildt mere, men det er meget svært i skoven, og få en fornuftig og forsvarlig skudchance, på de smalle skovveje. Tak til Erik Snitkjær for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde og med dejlig morgenkaffe og rundstykker !

Søndag den 3. oktober 2010: (Lerskov)

Var på klapjagt hos SH´s Jagtklub i områder ved lerskov plantage, søndag den 3. oktober 2010. Jeg skød 1 Fasankok i 1 skud, og havde god skudchance til en Kronkalv, men det går jo ikke med haglbøssen ! Paraden for dagen: 1 Sneppe - 1 Råbuk - 1 Rådyr - 4 Fasankokke - 1 Skovdue - 2 Bekkasiner. Tak til far Willy for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde og med dejlig mad bagefter !

Lørdag den 2. oktober 2010: (Stubbæk)

Var på klapjagt hos Stubbæk Jagtforening, lørdag den 2. oktober 2010. Ok jeg må indrømme jeg skød 1 skud forbi til en gråand, som kom med 100 kilometer i timen, i sideskud ! Paraden for dagen: 1 Rådyr - 1 Hare - 7 Gråænder. Tak til Børge Skafte for en dejlig jagtdag med hyggeligt samvær, i et skønt jagtområde og med dejlig mad bagefter !

Torsdag den 2. september 2010: (Østtyskland)

Vi var 6 jægere på jagt efter Dåvildt - Råvildt - Vildsvin - Mouflon m.m. på et jagtslot i Zehdenick - Østtyskland fra torsdag den 2. september 2010 til søndag den 5. september 2010 ! Jeg skød denne dåkalv torsdag den 2. september 2010, på en afstand af 104 meter, med en god kugle fra Steyr Mannlicheren i kaliber 270 W ! Jeg havde de efterfølgende dage mulighed for at have skudt 2 små bukke og 4 forskellige spids dåhjorte, men valgte at tage billeder og video i stedet for. Det var nogle vildt spændende jagtdage og et meget vildtrigt terræn. Paraden for os alle 6: 2 Rævehvalpe - 3 Råbukke - 2 Dåkalve - 1 Smaldå - 1 Då - 2 Spidshjorte - 1 Stanghjort og 2 Kvartskuffelhjorte !!! Se mere billeder fra denne jagttur, i Nedlagt vildt 2010 !

Fredag den 20. august 2010: (Østrig)

Var på jagt efter Mangei (Murmeldyr) i Zederhaus - Østrig fra fredag den 20. august 2010 til mandag den 23. august 2010 ! Skød en Mangei Bär (Murmeldyr Han), fredag kl. 12.44 på 3,8 kg ! Skød en Mangai Katze (Murmeldyr Hun), lørdag kl. 17.18 på 4,6 kg ! Det var vildt spændende og anstrengende jagt. Se mere billeder fra denne jagttur, i Nedlagt vildt 2010 !

Fredag den 25. juni 2010: (Langeland)

Var på Hjortholm Gods på Langeland, og skulle prøve kræfter med godsets forskellige råbukke igen ! Den 25. juni 2010 kl. 20.15 på en afstand af ca. 113 meter, så måtte denne stærke ulige gaffelbuk, som lige var kommet ud fra kornmarken, bide i græsset. Bukken som jeg efterfølgende ud fra tandsliddet har vurderet til at være 4 år, vejede 19,5 kg. brækket og stanglænden er på henholdsvis 20,00 cm og 21,40 cm – En god dansk ulige gaffelbuk. Se mere billeder og beskrivelser angående denne buk, i Nedlagt vildt 2010 !

Mandag den 21. juni 2010: (Aabenraa)

Skød denne pæne seksender råbuk, på en afstand af 73 meter kl. 21.36, på Lindbjerggaard - Aabenraa ! Bukken er en 2 års buk, og er ca. 19 cm høj, så en ok sønderjysk buk til afskydning ! Se mere i Nedlagt vildt 2010 !

Fredag den 11. juni 2010: (Sydengland)

Var på bukkejagt i de skønne sydengelske landskaber i perioden fra den 11. juni 2010 til den 14. juni 2010, og skød 5 råbukke ( 1 seksender - 1 ulige seksender - 2 abnorme og 1 afskuds spidsbuk u/b ), samt en gammel stærk muntjac buk, som også er abnorm ! Se mere billeder og beskrivelser fra denne tur, i Nedlagt vildt 2010 ! BEMÆRK VENLIGST DER ER KOMMET EN BUK MERE TIL SOM OGSÅ BLEV SKUDT/ANSKUDT DEN 11. JUNI 2010, SE UNDER NEDLAGT VILDT 2010 !

Mandag den 24. maj 2010: (Bornholm)

Var på solskinsøen Bornholm, på jagt efter 1-2 af Bornholms kæmpebukke, i perioden fra den 24. maj 2010 til den 29. maj 2010 og skulle jage på 2 forskellige terræner, hvor jeg måtte skyde 1 buk på hvert revir. Jeg fik prøvet kræfter i 6 dage med en hel del råvildt, smaldyr og tykke råer, samt knopbukke i bast – gaffelbukke i bast – en flot færdigfejet spidsbuk på ca. 17 cm som billedet viser, men der var ingen råbuk som var afskudsmoden og trofæmæssigt stærk nok, og så jeg undlod at skyde. En meget spændende jagtoplevelse, og nogle virkelige fantastiske jagtområder, men ingen Bornholmsk kæmpebuk til pralskiden denne gang !

Mandag den 17. maj 2010: (Langeland)

Var på Hjortholm Gods på Langeland, til bukkepremieren den 16. maj 2010 og skulle prøve kræfter med mange forskellige råbukke, faktisk 18 forskellige før det lykkedes at finde en som var afskudsmoden og trofæmæssigt stærk nok. Vejret var regn og gråvejr, og en strid stormagtig vind som gjorde det svært at jage udenfor skovene, så det meste af tiden foregik med pürschjagt i skovene. Den 17. maj 2010 kl. 20.51 på en afstand af ca. 58 meter, med en høj og velplaceret kugle fra Steyr Mannlicheren i kaliber 270W, så måtte denne fine gaffelbuk, som lige var kommet ud fra rapsmarken, bide i græsset. Bukken som jeg efterfølgende ud fra tandsliddet har vurderet til at være 3 år, vejede 20,8 kg. brækket og stanglænden er på henholdsvis 25,50 cm og 26,00 cm – En meget god dansk gaffelbuk. Se mere billeder og beskrivelser angående denne buk, i Nedlagt vildt 2010 !

Fredag den 15. januar 2010: (Rødekro)

Var inviteret på en lille hyggejagt af Mogens Nejrup, hvor han gerne ville have skudt et stykke råvildt, og hvem var selvfølgelig så heldig at skyde et rålam, med et perfekt haglskud, i det skønne snebeklædte jagtområde - Ja det var jo ham Bjarne1 - Æ´pralskid ... Mange tak til Mogens for en spændende jagtdag, med både riffel og haglbøsse, samt tak til Inger for efterfølgende dejlig mad og kaffe !!!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.12 | 14:14

Lidt ærgeligt at nedlægge et dyr som vi hobbyopdrættere gladelig betaler 20.000,- 25.000,- kr for.

...
14.07 | 15:24

Chili-suppe

...
18.04 | 23:19

ost

...
20.06 | 11:49

Et stort og flot stykke arbejde.
Energi, vilje & styrke med et godt bagland.
Knæk & Bræk

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE