Trykkammer

På vej til Trykkammeret på Rigshospitalet, med bil,tog og bus.

Velkommen til min hjemmeside om at være i trykkammer

26.09.2008.

1. dag i trykkammer på Riget.

I bil til Frederikssund Station, med S- toget kl.10.18 til Nørreport Station og bus 6A til Riget. Dette skal jeg så foretage mig de næste 29 gange, kun på hverdage.

I forværelset skifter vi til Rigets tøj fra inderst til yderst, derefter tager man en plastikkrave på, hvorpå der sidder noget gummi som skal slutte til halsen. Må ikke have ure på.

Gik i trykkammeret med 5 andre samt en dykker som skal hjælpe med hætten der skal på plastikkraven, der kan være 6 i alt. Så bliver 2 døre lukket og vi begynder ”nedstigningen”, og her skal man trykudligne i ørene, og det bliver meget varmt. Det gik fint, så fik vi hætterne på, hvor der kommer rent ilt ind, dykkeren går ud, og så skal vi sidde der i 1½ time, vi har sikkerhedssele på fordi man kan besvime, vi har et tæppe med ind, og noget at læse i. Så skal vi ”op” og nu bliver det koldt, her kommer tæppet ibrug. Det larmer en del, men ikke mens vi er ”neddykket”. Man kan ikke mærke noget, vi kan tale sammen, men man kan ikke klø sig på næsen, der sidder hætten jo, og så må det jo bare klø. Jeg er startet på en krimi af Stig Larsson,” Mænd som hader kvinder”, så jeg håber den er så spændende at tiden flyver af sted, for det er jo nok det som falder mig svært, ikke at lave noget. Det ville være smart hvis man kunne se en film, så går tiden jo hurtigt, men det kan ikke lade sig gøre. Jeg har også tænkt mig at tage en krydsord med ind, hvis jeg må have en blyant med, det skal jeg spørge om i morgen.

Alt forløb fint for mig, bortset fra at jeg følte jeg skulle tisse, derfor kunne jeg ikke slappe af, jeg havde tisset af lige før vi gik ind, så det var sikkert kun spændingen over hvad der skulle ske, for da jeg kom på toilette bagefter, var det kun en meget lille sjat. Nu har jeg taget mine forholdsregler, som består af at jeg vil tage et bind(ble) på, og flere har fortalt mig at jeg skal spise bananer, så de er købt. Vi må ikke have makeup på, og der må ikke være noget i håret, så det er første gang i mit voksne liv at jeg er ude i byen uden øjenskygge på, køn er jeg ikke, men makeuppen plejer da at hjælpe lidt på udseende.

Vi kom ind kl. ca. 12.00 og var ude igen kl.14.00, skiftede jeg tøj, tog bus, tog og bil hjem, jeg var hjemme ved 16.00 tiden, så det er vel at betragte som en dag på arbejde, jeg er dog så heldig at mit job kun er i 6 uger, og så håber og beder jeg til, at de fleste af mine smerter er væk, helst alle. Jeg må ikke regne med en bedring før efter ca. 15 ture i trykkammeret.  

Dette er skrevet den 28. september 2008      

 

                                                                         3.10.2008

6 dage i trykkammer

Så nu mangler jeg kun 24 dage, så det går da rask fremad, ha ha.

Nå, men det er jo ikke noget der gør ondt, men det er bare kedeligt, og så er de stole vi sidder i, måske gamle udrangerede flystole, jeg får lidt ondt i ryggen. Jeg er sammen med Keld, Hanne, Arne to andre damer som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, og så Per som sidder ved siden af mig, og han er da med til, at der er lidt sjov i kabinen, han er 69 år og på en sjov måde meget glad for sig selv.

Nu har jeg også helt fod på tog og busser. Busserne kører hele tiden, og ikke som her på landet hver ½ time, det er fedt, man behøver ikke en køreplan.

Fredag spurgte sygeplejersken om mine smerter, og de er jo blevet være her de sidste måneder, hun mente at Læge Jansen skulle ordinerer piller til mig så jeg ikke havde ondt, så det håber jer kommer i gang mandag, det er der jo ikke andre læger som har taget sig af, undervejs.

Jeg fik en forklaring i løbet af ugen hvorfor jeg følte at jeg skulle tisse, det er fordi vi er under tryk, og så trykker det jo også på blæren, ja det var da rart at få at vide, så nu er jeg ikke så nevøs mere, for jeg har tisset af inden jeg går ind, og bananerne har jeg også droppet.

Jeg er i gang med min krimi, og den har da fænget mig, men den er tung at sidde med i hånden, fordi den jo skal op, til der hvor jeg kan se ud af hætten.

Jeg prøvede at tage en lur, og jeg tror også at jeg døsede lidt hen, men jeg sidder jo lige ret op, og sådan plejer jeg ikke at kunne sove.

 

Anni

Trykkammer halvejs

Trykkammer halvvejs


18-10-2008

Så har jeg været i trykkammeret 16 gange, det er halvvejs, så der er da en ende på turene til Riget. Jeg kan ikke mærke nogen bedring, endnu, men det er jeg jo heller ikke blevet lovet, måske i slutningen af behandlingerne, så jeg er optimist og krydser finger for at der snart vil komme en lille bedring.

I starten af anden uge sagde lægen, at jeg da ikke skulle have ondt, så han sendte min journal til lægen på smerteklinikken, ham har jeg dog ikke talt med endnu, men hvis ikke trykkammeret hjælper, vil det jo være fint hvis han kunne komme på nogle piller som kunne hjælpe.

Jeg fik taget mig sammen til at ringe til min optikker, og der var ikke titanium i mit brillestel, så nu kan jeg tage briller på i trykkammeret, det var mere behageligt, så kan jeg jo også se de andre ”medrejsende”.

De sidste to dage har vi kun været 4 i kammeret, derfor kunne tre af os lægge benene op på stolen ved siden af, og det var dejlig afslappende.

Jeg er kommet halvvejs i Stig Larssons krimi, den er da meget god, men for mig nok lidt for kedelig og især langtrukken, jeg har læst mange krimier der var mere spændende, der for lidt mord i, men det kan jo være det kommer.

Jeg så en dame (går jeg ud fra) i toget med Chador på, det ser faktisk ret uhyggeligt ud, men kunne ikke se øjnene, det er godt at vi ikke skal have sådan en på.

Anni

Trykkammer slut

  Slutningen på trykkammeret  🙂

12november 2008

Jeg var færdig i trykkammeret den 6.11. og det var en dejlig dag, og jeg fik sagt pænt farvel til personalet. Dagen før blev jeg spurgt om jeg havde hørt fra smerteklinikken, det havde jeg ikke, men der var brev da jeg kom hjem, og det er jeg glad for, for så kan jeg vel komme til hurtigt, der er ellers 2 års ventetid. Jeg håber så, at der findes nogle piller som kan hjælpe på smerterne.

Jeg er ret ked af, at trykkammeret har IKKE har hjulpet mig i skrivende stund, men har dog stadigvæk et lille håb om at der kunne komme en bedring, fordi min strålebehandling ligger så mange år tilbage, at det derfor kan tage længere tid, inden det virker.

Nu har jeg da prøvet det, og det var en lang træls omgang, men man vil jo gøre alt, for at slippe for sine smerter, derfor er jeg glad for, at der er mulighed for at komme på smerteklinikken (som også er på Rigshospitalet) forhåbentlig inden alt for længe.

Da der var ca.14 dage tilbage kunne jeg ikke se særlig godt, alt blev utydeligt, så gik jeg på jagt efter et par gamle briller nok 10 år gamle, men der var en stærkere styrke i, og så gik det nogenlunde indtil de sidste 3 dage, så ville jeg ikke kører bil mere, derfor kom Bjarne hjem og kørte mig til toget, og jeg kørte med hjem om eftermiddagen. Nu når jeg står op om morgenen og tager briller på, er det som om jeg ikke har dem på, og det er da også lige før jeg skal have fjernsynet på skødet, for at læse underteksterne.

Men synet kommer tilbage efter 2-3 uger, noget har trykkammeret gjort, bare ikke det jeg havde håbet på.

Jeg fik læst Stig Larssons ”Mænd som hader kvinder”, den er jo meget rost i medierne, men helt ærligt, jeg synes den var langtrukken og ikke særlig spændende, der var jo ikke lig på menuen. Jeg har så hørt at den næste ”pigen som legede med ilden” skulle være bedre. Nej kom med en krimi af Henning Mankell, der sker da noget for en femøre, sammen med Kurt Wallander.

Jeg fik et dykker certifikat da jeg sluttede, det er da ret sjovt.

Slut på trykkammer, det næste bliver om smerteklinikken.

Anni

Mit dykkercertifikat

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE