Brystkræft

Til Lægens bord  (skrevet i 2003) 

 

  Jeg vil spørge om der findes et eller andet som kan hjælpe mig.

 

Den 7.2.01 fik jeg fjernet venstre bryst og mange lymfekirtler, nu er der gået 2 år, men jeg har smerter i min brystkasse, under armen, i over og underarm og indimellem ude i mine fingre. Det er lidt underligt, for jeg kan have det godt om formiddagen, men så begynder smerterne om eftermiddagen, og fortsætter til jeg går i seng, selvom jeg tager piller. Jeg har undersøgt om jeg har lavet et eller andet dagen før, som kan foranledige at jeg får ondt, det er der ikke.

Jeg  laver øvelser hver dag for brystoperede, som jeg havde med fra Hørsholm Sygehus  , og jeg har gået til svømmetræning for brystopererede i halvandet år, men intet hjælper.

De fleste dage tager jeg 2 Pamoler og 1 Mandolgin, tre gange dagligt, og det hjælper ikke altid.

I 2001 tog jeg Kodymagnyl, som nok var lidt bedre, men så fik jeg mavesår, så det tør jeg jo ikke mere.

På et tidspunkt begyndte jeg at have min brystprotese på hver dag i flere måneder, men det har heller ikke hjulpet, tvært imod, så gør det ondt under min arm.

Jeg har prøvet akupunktur, fysioterapi som heller ikke hjælper.

Jeg har fået at vide at det er nervetrådene som skal gro sammen, og at det kunne tage imellem 1 til1½ år, men nu er der gået 2 år, og det virker ikke som om det er ved at aftage.

Jeg har talt med adskillige  brystoperede kvinder, men ingen har haft ondt så længe, som jeg.

Har du de vise ord, vil jeg blive meget lykkelig, fordi jeg har et dejligt liv, hvis jeg ser bort for smerterne, jeg er på overgangsydelse, men går snart på efterløn, og jeg er vikar i en Skole Fritids Ordning og det er alle tiders.

Mange venlige hilsner

Fra Anni 
Jeg fik ingen svar 
 


Svar fra kræftens bekæmpelse på det brev, som jeg også sendte til lægens bord, i maj 2003.

                                                                                          
Kære Anni Schafroth

Tak for dit brev om smerter efter brystkræftoperation.

Hos kvinder, der har fået fjernet lymfeknuder i armhulen, er der en risiko for, at armen ikke bevæges så godt,
og at der kommer smerter.

Nogle får også hævelse af armen, det hedder lymfødem. Disse problemer er hyppigere,

hvis man også har fået strålebehandling.
Endelig skal man være opmærksom på, om

det drejer sig om noget helt andet,
som ikke har med din brystoperation at gøre.

Især midaldrende kvinder kan få en såkaldt "frossen skulder".

Jeg forstår godt, at to år med smerter er tungt at bære, men dejligt at høre, at du ellers har det godt.
Jeg har desværre ikke de vise ord, men jeg går ud fra,

at du går til kontrol på sygehuset. Jeg synes, du skal bringe problemet op der.

Afdelingen, der har opereret dig, er dem, der har størst erfaring med, hvad man kan gøre.

Dels kan der være tale om supplerende undersøgelser, f.eks. røntgen for at se,

om der er noget at se i skulderen eller armen, dels træning med fysioterapi, hvis det ikke er det, du allerede har fået. Det er også vigtigt, at du får noget medicin,

der kan holde dig smertefri.
Jeg har desværre ikke løst dit problem,

men jeg håber, du har fået hjælp til at komme videre med nogle undersøgelser.

Med venlig hilsen

Iben Holten

overlæge, dr.med.


Nu skriver vi 2008, og jeg er på vej til at blive pensionist, og mine smerter er faktisk blevet værre. Jeg blev ringet op af en dame, for et par år siden, som henviste mig til Fysioterapeut Kirsten Rosenlund Tørsleff, som selv har fået fjernet et bryst, og hun har udviklet en anden type massage, som bliver kaldt forskydningsteknik. Jeg fik 4 behandlinger hos Kirsten, over to dage, fordi hun bor i Sønderborg, og jeg i Nordsjælland, så det er lidt langt at køre. Men så har jeg forsat behandlingen hos
fysioterapeut Lene Johansen i Holbæk, igennem de sidste par år. Lene johansen har lært den af Kirsten Rosenlund Tørsleff.
Sidst jeg var til kontrol på Hørsholm sygehus, sagde lægen at det skulle jeg blive ved med, for ellers bliver mit arvæv for stramt.
Se hvad der siden skete på de andre sider.
Anni
Se siden med links.

Sådan ser jeg ud. Anni
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE