Vi er på en uges ferie i Nidri på Lefkas. Øen Lefkas er forbundet med fastlandet via en dæmning og en lille svingbro.
Vi valgte at køre et par ture til fastlandet, først en 5 timer lang og anstrengende køretur op over Katara-passet til Metheora hvor vi så nogle af klostrene.
Efter et par dages hvil gik turen til Athen, også en tur på mellem 5-6 timers kørsel,vi valgte at booke et hotel for natten. Vi besøgte Akropolis og så den gamlebydel Plaka, en tur til markedshallerne nåede vi også inden det begyndte at styrtregne. Et hurtigt bad på hotellet og så ned for at finde et sted hvor vi kunne købe paraplyer så vi nogenlunde tørre kunne nyde en tiltrængt middag.
Næste morgen kl. 6 er det ud af sengen, i håb om at nå ud af Athen inden den værste morgentrafik.
På vej ud af Athen kl.7 morgen og trafikken er helt rimelig 8-)