Hallens Venner
Velkommen til vores hjemmeside

Nyhedsbrev til Hallens Venner

Nr. 1 – 2012

Så er vinterferien overstået og der er kommet elevator i hallen, den glæder vi os til at bruge, der er jo nogen, der har været forhindret i at bruge bl. a. arkivet, så nu kan i bare møde op.

De gamle omklædningsrum er næsten færdige, og det er efter en stor indsats fra frivillige, resultatet er blevet godt.

Snapsesmagningen var en god eftermiddag, og vi tror at folk nød dagen, snapsene smagte i hvert fald godt.

Næste arrangement i Hallens Venner i d.16 marts kl. 19.00, hvor der er ølsmagning fra vore lokale bryggere (Peder Billeskov-Ib Winckelmann - Jørgen Erik Madsen-Jakob Vestergård og Kaj Christensen), der serveres en let anretning til, prisen er 100,- kr. pr person.(Sidste tilmelding d. 8 marts.)

Der er nu kun ca. 10 personer tilbage der ikke har fornyet deres medlemskab af Bøvling Hallens Venner, det kan nås endnu, men dette er sidste henvendelse fra vores side.

Fornyelse kan ske ved at overføre 100,- kr. pr person til Reg. Nr. 9630  konto nr. 0806181323

Hvis ikke i ønsker at forny medlemskabet, siger vi tak for den tid i har været medlemmer.

Hilsen fra Jens Johan og Bent.


Snapsesmagning.

Så er menuen ved at være klar til smagsprøverne af Ejvinds snapse

Sild og æg med Rød Ålborg

Derefter 2 stk. smørrebrød, dertil serveres hyldeblomstsnaps og porsesnaps

Pause nydes med paradisæblesnaps

Derefter ost med blåbærsnaps og valnøddesnaps til

Til sidst for de der tør                           Djævledrik (snaps)

 

Arrangementet vil blive holdt som en frokost lørdag d. 4. feb. kl. 13.00.

Tilmelding til hallen senest torsdag d. 26. jan.

 

Prisen for mad og snaps er kun 100,- kr.

 

Øvrige drikkevarer købes i cafeteriet

Hilsen Jens Johan og Bent


***************

Nyhedsbrev til Hallens Venner

Nr. 4 – 2011

Så nærmer juletiden sig med hastige skridt, og det er ved tiden at se tilbage på året som forsvandt, men jeg vil dog koncentrere mig om tiden siden sidste nyhedsbrev.

De tiltag som blev omtalt i det sidste nyhedsbrev omkring dagaktiviteter blev ikke til noget, da alle blev indstillet eller slet ikke kom i gang.

Juniorklubben for skoleelever var der ingen tilslutning til, og dagidræt mødte der ingen op til.

Vores tiltag for ældre og handicappede blev startet og den første gang var der en tilfredsstillende tilslutning, men den faldt stille og roligt så efter 4 gange indstillede vi aktiviteten.

Det skal dog nævnes at det er lykkedes at få dameholdet i håndbold i gang.

Vi er netop gået i gang med at renovere vores gamle omklædningsrum, og det skal gerne være tilendebragt inden udendørssæsonen går i gang, men det går nok også.

Elevatoren er der skaffet penge til og den er bestilt, den leveres i vinterferien.

Jeg har netop fået at vide at mini ol bliver d. 8. maj, så da bliver der liv i byen igen.

Der arrangeres snapsesmagning d. 4. feb., invitation kommer først i det nye år.

 Julehilsner fra Jens Johan og Bent.

*************************

Til Hallens Venner

Gløgg smagning fredag d. 16. dec. kl 19.00

Der kan smages på forskellige slags gløgg,

 og hjemmebagte æbleskiver.

Der sluttes af med kaffe og brune kager.

 

Prisen for det hele er 75,- kr.

 

Tilmelding til hallen senest torsdag d. 8. dec.

TLF 97885460 eller mail boevlinghallen@mail.dk

Hilsen Jens Johan og Bent

 

P.S. Hvis der er flere der vil lave gløgg eller æbleskiver til prøvesmagning, så hører jeg gerne fra jer.


                             *****************************


Nyhedsbrev til Hallens Venner

Nr. 3 – 2011

Så er det ved tiden, at vintersæsonen går i gang, det ser ud til at det bliver en god og travl vinter, af nye ting kan nævnes, at det er lykkedes håndbold, at starte et damehold op igen, fodbold ser ud til at få god gang i indendørs fodbold, og der er også startet et nyt gymnastikhold op, og det er et motionshold der hedder gymfit, ellers ligger de nye ting mest i dagtimerne.

Her sker der også flere tiltag, først og fremmest samværsklubben, som starter om onsdagen fra kl. 9.30 til 12.00, i samarbejde med handicaporganisationen i Lemvig, første gang d. 7. sept.

Det bliver et mødested for dem, der måske ikke er så meget til idræt, eller som ikke kan så meget mere.

Dagen starter med fælles kaffe, og derefter vil der blive mulighed for forskellige aktiviteter, og der må gerne ønskes, så vil vi prøve at efterkomme ønskerne,(første dag kommer DGI).

Engang imellem vil der være noget fælles, såsom sang, musik eller fortælling, måske en rejsefortælling med billeder.

Her er det at Hallens Venner kan gøre en indsats, i kan prøve at få nogen med herom, og måske hjælpe vedkommende, der serveres nemlig kaffe i spejlsalen, så lidt hjælp kan der godt bruges.

Vi prøver også at lave idræt i dagtimerne om tirsdagen fra 9 til 11.30, der vil blive stillet op til badminton, bordtennis og måske lidt volley (måske det der hedder bedstevolley)også her er der kaffe og et rundstykke, første gang d. 20. sept.

Begge formiddage koster 40,- kr. pr. stk. inkl. kaffe.

Der er også ved at blive forsøgt startet et tilbud til børnene efter skoletid, nemlig en juniorklub som skal have åbent 2 dage om ugen, det går lidt trægt med tilmeldingerne, men vi håber det kommer.

Set lidt bagud, skal nævnes at Mini-ol for de psykisk syge var en kæmpe succes, der skal endnu en gang lyde en stor tak, til de der gjorde denne dag mulig.

Indgangspartiet er blevet skiftet og det er et flot syn derudover er der nu meget mere varmt i gangen, så det må jo have været tiltrængt.

Frokosten vi havde med Hallens Venner var også en god dag, og vi er blevet opfordret til at gentage den, så må vi jo se på.

Hoppedagen, som vi havde i april, var også en god dag, dog må vi konstatere, at der ikke kom mange sidst på dagen, efter at de alle havde været her i løbet af dagen med skole eller børnehus, men det må vi lære af, hvis vi prøver igen en gang.

Det næste større projekt der er i støbeskeen vedrørende vedligehold, er en renovering af de gamle omklædningsrum, de trænger voldsomt, da der stort set ikke er gjort noget ved selve omklædningsrummene, siden de er bygget.

Til sidst skal nævnes, at der nu er gang i at søge penge fra fonde til vores elevator, som vi stadig gerne vil have, vi håber det lykkes.

Endeligt skal det nævnes at der d. 10. sept. er åbent hus flere steder i hallen, det gælder motionscenter, billard, talentspring, computerkursus, fysioterapeuten og lokalhistorisk arkiv, det er fra 10.00 til 12.00.

Hilsen fra Hallens Venner v/Jens Johan Viborg og Bent Lyhne.


Velkommen til vores hjemmeside