Sjov på Ærøfærgen

Frederikke og Mathilde venter, mens vi andre spiser færdigt på restauranten

Mathias underholder pigerne

Frederikke hygger i cykelvognen

Mathilde hygger

Michael og Nete til Eriks fest

Mathias i Legoland

Mathias fandt en masse bænkebidere

Kortfattet feriedagbog

Lørdag
Afgang fra Lyngby med et hav af bagage og cykler bag på. Vi ankom til oldemor i Glamsbjerg ved frokost tid, hvor vi hyggede et par timer, inden vi fortsatte til Ærø. Her ventede mormor og morfar med mad og gaver.

Søndag
Spiste dejlig morgenmad med mormor og morfar, inden de tog afsted. Vi tog derefter til Marstal og så irsk dans og spiste en let frokost på en lokal restaurant.

Mandag
Mathias og mor tog bilen til Ærøskøbing for at købe stort ind. Efter pigernes lur cyklede vi alle sammen til Ærøskøbing med Mathias bag på fars cykel og pigerne i cykelvogn bag på mors cykel. Det var en hård tur, for hvor er Ærø altså bakket. På vejen hjem kørte vi forbi en lokal gravhøj, hvor Mathias kunne kravle rundt og brænde krudt af (Mathias var nu lidt skuffet over de manglende grave-muligheder ved højen).

Tirsdag
Vi kørte til Marstal for at kigge på sko til far, mor og Mathias. Heldigivis sov pigerne godt, så vi fik alle sko, ja faktisk fik Mathias 2 par sko, badetøfler og to par nye gummistøvler (han havde passende taget de gamle gummistøvler på og kunne vise os, at de var i stykker, så han måtte have nye). Derefter fik vi os en fin gåtur, hvor Mathias fik klatret på alt som kunne klatres på, inden vi spiste frokost på en lokal kinesisk restaurant.
Efter lidt legetid hjemme tog vi bilen til Voderup klint, hvor Mathias og far fiskede med fiskenet i vandet.

Onsdag
Vejret var noget blandet, så vi brugte formiddagen på afslapning i huset, mens pigerne sov en formiddagslur. Senere kørte vi en tur til Ærøskøbing og kiggede på billeder i Vævestuen. Vi fik igen købt alt for mange, så nu har vi billeder til kælderen derhjemme, hvis den bliver sat i stand. På vejen kiggede vi lige indenfor på det lokale bryggeri (Rise bryggeri) og fik købt nogle øl med hjem.

Torsdag
Vi brugte igen formiddagen i huset, mens pigerne sov. Mathias og far spillede et bogstav-computerspil. Derefter kørte vi en tur til Marstal, så Michael kunne få nogle nye arbejdsbukser. Sidst på eftermiddagen drak vi the og spiste kager, mens vi lyttede til regnens plasken på tagvinduerne. Vi manglede bare at tænde op i pejsen, så havde det været helt efterårsagtigt.  

Fredag
Formiddagen blev brugt til diverse tøj-indkøb og afslapning, mens pigerne sov. Derefter gik mor og Mathias ned og så bryggeriet og ænderne ved en lille lokal sø. Vi fik også sendt postkort til børnehaven. Bagefter tog Mathias og far ned og fiskede i Ærøskøbing havn og fik købt ind til Mathias´ livret chokolademouse. De fik fanget nogle fine krabber, vandmænd og muslinger. Aftenen gik med at pakke til Jylland.

Lørdag
Vi tog færgen fra Ærø klokken 9, hvorefter vi kørte til Claus´ 40 års fødselsdag i Kolding. Efter et par hyggelige timer kørte vi videre til Brabrand, hvor Michaels onkel Erik holdt 50 års fødselsdag. Her fik Mathias rigtigt leget med alle familiemedlemmerne og pigerne blev nusset i et væk. Erik var sød også at lave aftensmad til os, inden vi tog på hotel med Birthe og Arne for at overnatte.
Da Birthe er så god til at tage billeder, fik vi ikke selv taget ret mange, hvorfor alle billeder indtil næste lørdag er hendes.

Søndag
Vi kørte fra hotellet ved 9 tiden efter en dejlig morgenmad, hvor Mathias fortalte alle, at han skulle i Legoland. Vi havde en rigtig dejlig dag i Legoland, hvor Mathias fik prøvet stort set alle forlystelser to gange og rigtig var i hopla. Han nød alle de ting han prøvede både vilde og stille. Dagen var en kæmpe success og Mathias var trods voksende træthed aldrig sur eller ked af det kun glad. Aftensmaden fik vi på hotel legoland, hvor vi også overnattede, Mathias på piratværelse.
Birthe tog en masse flotte billeder, hvoraf nogle få kan ses nedenfor.

Mandag
Efter en god nats søvn, og en overdådig morgenbuffet, var vi klar til alle aktiviteterne i Legoland igen. Vi nød alle den nye forlystelse Atlantis, som var virkelig flot. Vi fik også holdt både krabber, søstjerner, søpindsvin og østers i hænderne.
Godt trætte gik turen tilbage mod Ærø, hvor vi spiste en let aftensmad på færgen. På færgen mødte Mathias Emily på knap to år, som han underholdt hele vejen over med vild leg.

Tirsdag
Alle var godt trætte efter de sidste dages strabadser, men der skulle alligevel ske lidt, så mor og Mathias tog en tur til Marstal og legede på naturlegepladsen (som vi fandt efter lang tids søgen). Den var et kæmpe hit og kun en voldsom regnbyge kunne få Mathias med hjem igen.
Birthe og Arne kom forbi hen på eftermiddagen og Arne og Mathias fik leget rumskib.

Onsdag
Birthe, Arne, Michael og Mathias tog en tur til Søby fyr. Bagefter legede de lidt på stranden ved fyret og fangede en krabbe, som Mathias fandt under noget tang. Derefter fandt de en restaurant i Søby, hvor de fik cola og endelig besøgte de Søbygård, som har en udstilling med masker. Nete blev hjemme med pigerne, som tog en god formiddagslur.
Frokosten indtog vi alle på en hyggelig cafe i Ærøskøbing og gik derefter lidt rundt i byen.

Torsdag
Vi vågnede op til en dejlig solskinsdag. Birthe, Arne, Michael og Mathias tog på tur til Ærøskøbing strand for at se og fotografere de små badehuse. Mathias fik soppet lidt og fangede en brandmand og 3 rejer (tror vi nok det var). Nete blev igen hjemme med pigerne, mens de sov formiddagslur, og vaskede tøj og lavede frokost imens.
Efter frokosten cyklede Nete og Michael med pigerne ud til klinten ved Voderup, hvor vi mødte de andre, som havde valgt bilen. Mathias og Arne smed en masse sten i vandet og hyggede sig rigtigt. Efterfølgende kørte de afsted efter kolde drikke, som vi nød på toppen af klinten.
Dernæst tog Birthe og Arne Mathias med til naturlegepladsen i Marstal, mens Nete og Michael cyklede retur til sommerhuset med babyerne af en rigtig flot cykelrute.
Bagefter mødtes vi alle i Marstal, hvor vejret stadig var rigtig flot, så vi alle spiste is. Om aftenen tog Mathias med hjem til Birthes og Arnes hotel, hvor han har fået lov at sove i værelsets lille alkove.

Fredag
Nete og Michael nød en stille morgen/formiddag med kun pigerne hjemme. Nete hentede morgenbrød, som vi nød mens vi "fejrede" vores 5 års bryllupsdag. Mathias var med Birthe og Arne på rundtur om formiddagen, mens vi slappede af. De kom med en flot buket blomster til os. Frokosten indtog vi uden børn på en restaurant ved Marstal havn. Eftermiddagen brugte vi på afslapning med børnene, Mathias og Michael gik en tur i Store Rise og legede Bardas helte (et rollespil fra DR). Birthe og Arne inviterede på lækker aftensmad på "det lille hotel" for at fejre vores bryllupsdag. Maden var super, men desværre var alle 3 børn noget overtrætte. 

Lørdag
Mathias sov igen med Birthe og Arne på deres hotel og blev så afleveret i sommerhuset efter morgenmaden. Birthe og Arne tog derefter selv ud og så lidt af øen, inden de tog tilbage mod Sjælland midt på dagen. Vi andre slappede af nogle timer med computerspil og bøger, inden vi efter frokost cyklede til Ærøskøbing naturlegeplads. Her fik Mathias leget en times tid, inden vi tog ind til selve byen og spiste is. Hjemturen var hård, da vinden var taget til og det var begyndt at regne (for dem som ikke kender Ærø, kan vi sige, at den er meget bakket). Specielt Nete brokkede sig over cykelvognen, som var tung at trække op ad bakkerne.
Mathias faldt i søvn på vej hjem, og blev lagt i seng da vi kom frem. Vi andre "hyggede" med Teletubbies.

Søndag
Det var ø-havets-dag på Ærø og andre danske øer, så vi tog til underholdning i Marstal. Mathias fik bl.a. prøvet at fange og klappe rejer, krabber, småfisk, ål og rødspætter. Vi fik også smagt ærøske pandekager og bagt snobrød, skumfiduser og popcorn over åben ild. 
Efter en træls frokost, hvor alle børn var umulige, gik vi hen og så Marstal kirke, mens Michael spiste færdigt. Endelig tog Nete og Mathias en tur på søfartsmuseet med dets mange udstillinger og nye legeplads. Efter lidt kage og slik (nu hvor alle var sultne oven på den sparsomme frokost) klippede vi pirat-øjen-klapper til børnene til Mathias fødselsdag og Mathias tegnede en rustning på et kæmpe papir.  

Mandag
Michael og Mathias tog på søfartsmuseet og den tilhørende legeplads, mens Nete begyndte at pakke og pigerne sov.
Eftermidagen gik med videre pakning, computerspil og hygge.

Tirsdag
Efter en hyggelig morgenmad og en times rengøring gik turen hjemad. Færgen vippede en del ellers var turen fin (og alle børn sov trygt hele vejen over Sjælland).