Om min søster Rolle
D. 3. oktober 2008

Jeg har mistet min storesøster Rolle.

Rolle blev fundet død i sin lejlighed fredag formiddag.

Jeg er endnu for forvirret til at fatte helt, at jeg aldrig mere skal høre hendes stemme, aldrig skal se hendes smil, aldrig skal få flere af hendes sjove, pudsige og altid meget søde og hjertelige sms'er.

At hun døde helt alene gør mig meget bedrøvet - ingen bør være overladt til dette sidste skridt alene. Jeg er dog overbevist om, at hvis der havde været tid til det - hvis hun havde forstået, at det var det, der var ved at ske, så havde hun kontaktet en af sine børn eller mig. Og det er jo i virkeligheden også et privilegium at kunne gå over denne grænse mellem liv og død meget hurtigt og uvidende og forhåbentligt smertefrit.

Jeg tror, Rolle havde et meget afklaret forhold til sin egen død. Men jeg ved med sikkerhed, at hun gerne ville have haft mange flere oplevelser med sine elskede børnebørn - de var hendes livs store optur.

Jeg selv vil huske Rolle - og gemme mindet i mit hjerte for altid - som den givende, glade, hjælpsomme og kærlige søster, mor og farmor. For mig var hun søsteren, som hjalp mig i de
unge teenageår, min studietid med både studie og moderrolle, min første moderrolle generelt og min første mere "voksenagtige" bolig. I mine unge år var Rolle en storesøster - der med sine 14 år mere end jeg og for længst fraflyttet mit barndomshjem, før jeg rigtig husker noget - en søster, der mere end noget andet symboliserede et fristed. Her røg jeg mine første ikke-hemmelige cigaretter, her fortalte jeg om kærester og kærestesorger, her kunne jeg gå i de lårkorte sager, de hotte hotpants og mini-bikinier uden min mors "granskende og til tider misbilligende blik", her kunne jeg tage sol topløs og i det hele taget bare være mig selv. Jeg kunne tale med Rolle om alt dengang. Senere, da pengene blev knappe på SU, blev mange besøg hos Rolle ofte til en invitation til at spise med, og jeg har spist mange gode frikadeller i det køkken med de dengang legendariske "gule gardiner", og mange hyggeaftener har Esben og jeg tilbragt hos Rolle og Børge med TV og kortspil. Senere igen blev jeg gravid, og Rolle var også her en slags ekstramor for mig - hun fulgte mine graviditetsundersøgelser sammen med mig og stod da også på fødegangen dengang, jeg skulle føde. Det var i professor Ingerslevs tid, og ingen pårørende havde adgang til fødestuerne, men det stoppede ikke Rolle, da jeg efter at have ligget i fødsel i 18 timer stod til et kejsersnit. Resolut brød hun ind på fødegangen, bad myndigt om en kittel og spurgte, på hvilken stue Lone Bergh lå, hvorefter hun entrede stuen i fuldt Rolle-format med hvid lægekittel og stor autoritet. Hold kæft hvor blev jeg glad for at se hende, og al min forvirring over hvad der skete og skulle ske - og som jeg havde været helt alene med - lagde jeg i hendes hænder, og så kunne jeg slappe af. Så snart jeg havde født Kasper, var Rolle på pletten og tog sig af Esben og lille Kasper, mens jeg stadig lå i opvågningsfase. Da jeg vågnede havde Kasper - på Rolles foranledning - både en grøn sut i munden og hed faktisk allerede Kasper blandt alle de ansatte på afdelingen. Han skulle egentligt aldrig have haft sut, og navnet var kun på forslagsstadiet - men det var lissom afgjort, inden jeg vågnede. I Kaspers første leveår var Rolle en helt central figur, som hentede ham i vuggestuen, tog ham med til grunden i Ajstrup, holdt jul sammen med os, holdt barnedåb for os, lærte mig om børnesygdomme, passede Kasper når han var syg osv.

Senere gled vi ind i hver vores voksenliv men dog med en stadig kontakt til hinanden. Rolle blev syg flere gange - og som den magtfulde person hun var - var rollen som syg ikke noget, der faldt hende hverken let eller naturligt. Glimtvis så jeg dog den gamle Rolle i de senere år. Hun var en løvemor, som til enhver tid stod frem og vogtede over sin flok - gerne med livet som indsats om nødvendigt.

Jeg ved, at hun nu har fred, og at hun nok skal gøre alt, hvad hun kan for at vogte videre derfra, hvor hun er nu. Ingen skal krumme et hår på hendes børns, svigerbørns og børnebørns hoveder.

Tak for alt Rolle og pas godt på dig selv videre frem. Du har stadig en plads her på jorden - i de hjerter, som alle holdt af dig og stadig vil holde af dig - for det du var og det du stod for.

Mit brev til Rolle
Kære Rolle , min søster i dette liv. Tak for det du var, tak for din støtte og omsorg, tak for din til-stedeværelse. Jeg vil savne dig og det vi havde sammen engang. Jeg vil altid bære dig videre med mig i mit hjerte og i min hukommelse. Jeg vil mindes dig for det løvehjerte du besad, for din loyalitet over for dine børn, for din styrke når dem du havde kær var svækkede. Jeg håber og ønsker at dine englevinger bærer dig derhen hvor du ønsker det, nu hvor du er befriet for kroppens snævre begrænsninger. Jeg håber du må møde alle dem du elsker og savner og at du må befinde dig på det smukkeste sted -  der hvor du helst af alt vil være. God rejse Rolle.
Knus og kys fra din søster Lone.  
Knus fra Esben,
Linnea, Kaare
 og Kasper