Jeg tilbyder

Velkommen til vores hjemmeside

I min dagpleje tilbyder jeg en tryg og indholdsrig hverdag, hvor jeg laver mange kreative ting sammen med børnene. Det kan f.eks. være at tegne, klippe & klister, vinduesmaling eller små malerier, det kan også være fingermaling mm.
Vi prøver at følge de forskellige årstider/højtider, og laver noget der passer sig med hvor vi nu engang er på året.
Det kan være fastelavnsfest & fastelavnsris, vi kan male på æg til påske, og så karse, det kan være store græskar mænd til halloween. Så er der jo julen, her laver vi dekorationer og julepynt & gaver, vi bager mm.

Derudover kan jeg tilbyde, en hverdag med blandt andet: højtlæsning, sang, dans, musik, gymnastik og så har jeg selvfølgelig en masse legetøj til børnene. Vi kommer ud stort set hver dag, og jeg har en stor dejlig have, som børnene kan lege frit og sikkert i. Så vi kommer aldrig til at kede os.

Fødselsdage: Jeg køber en gave til fødselsdage og jul, som er fra mig og de andre børn i dagplejen. Og ja´vi  fejrer selvfølgelig fødselsdag og glæder det barn som har fødselsdag. Ønsker man at dagplejen kommer hjem til fødselsdag, gør vi gerne det.

Jul: Der gives små julegaver fra dagplejen, og der holdes gerne en julehygge dag med forældrene.

Min målsætning med dagplejen er: At skabe et trygt miljø, hvor der er rart at være. Hos mig er tryghed alfa og omega, og børnene vil være i centrum og vil få en god og kreativ spændende hverdag, hvor børnenes forskellige alderstrin bliver tilgodeset.

Køkkenaktiviteter: Vi vil bage en del f.eks. boller, pølsehorn, franskbrød og en enkelt kage i ny og næ.  Børnene hjælper til med at dække bord , samt alt andet de kan være en del af.

Jeg bruger tid på at lære børnene ting, som jeg mener er vigtigt, at børn kan, såsom: Behandle ting, mennesker og dyr ordentligt og venligt, selv at tage jakke og sko på osv. færdes i naturen med respekt, spise pænt & holde bordskik, selv at løse mindre konflikter og rydde op efter sig selv osv.

Ved at børnene hjælper til med oprydningen af legetøj, borddækning, bagning, tage tøj på, giver det børnene små succesoplevelser, og de er for mig en vigtig ting i hverdagen, små som store gøremål!

Hos mig er der plads til: Jeres barn sover ude og her er plads til din barnevogn også i weekenden. Desuden får dit barn en kasse til skiftetøj.

Dagens forløb vil komme til at se sådan ud, men her er intet fastlagt!

Kl. 6.30 - 9 (efter aftale kan man møde senere)
Vi spiser morgenmad og hygge os, vi leger inde til alle er mødt. 

Kl. 9 - 9.30
Får vi formiddags mad.

Kl. 9.30 - 10.45
Går vi ud. Leger, tager i skoven, besøger andre dagplejere, osv. I dette tidsrum ville vi kunne lave stort set det jeg har beskrevet ovenover.

Kl. ca. 11
Spiser vi frokost. Her sidder vi og taler om, hvad der er sket i løbet af formiddagen, så børnene får sat ord på oplevelserne.

Kl. 12
Sover børnene middagssøvn. Det er forskelligt, hvor meget søvn børn har brug for, alt efter hvilken alder de har, men det er også et spørgsmål om forældrenes holdning.


Forældresamarbejde er også op til jer. Jeg vil skabe en god daglig konktakt. Jeg respekterer forældrenes forskelligheder. Jeg inddrager forældrene i børnenes hverdag. Jeg gør meget ud af ting der er sket / blevet sagt noget sjovt, og små pudsige episoder, både godt og skidt. Jeg ønsker en åben dialog med forældrene. Ønsker I en samtale i dagplejen, er I ALTID velkommen til dette.

Mine forventninger til jer forældre: Give mig besked, hvis andre henter dit barn, overholder aftaler både når du aflevere og henter dit barn! Giv besked ved sygdom. Husk at give mig meddelelser om ændringer f.eks. nyt telefon nr. mm.
At vores plejeaftaler og kontrakter bliver overholdt.

Du skal vide at: En privat dagplejer har skærpet underretningspligt efter lov om social service § 26. Hvilket betyder, at jeg skal underrette Børne- og familiechefen i det område jeg bor, om al omsorgssvigt, misbrug og overgreb - og jeg har selvfølgelig tavshedspligt.

Sidst men ikke mindst: - for mig er det vigtigt at "gøre det tilfredsstillende for, hvert enkelt forældre og barn" derfor skal der være åbenhed, den må gerne munde ud i positivitet og god omtale af min dagpleje.

VI - bestemmer selv "åbne- lukketider" jeg skriver vi, for det er jer som forældre og mig, som skal finde en god åbningstid, så alle kan være glade og tilfredse.

I er altid velkommen til at kontakte mig ved spørgsmål, eller komme på et uforpligtende besøg for at se vores omgivelser.