Den Glade Panda
Børneergoterapeutisk træning - i hjemmet eller i svømmehallen

Velkommen!

Mit navn er Anine Thilqvist og jeg er børneergoterapeut og svømmetræner.

Jeg har åbnet en børneergoterapeutisk praksis - som hedder

Den Glade Panda
!
www.DenGladePanda.dk åbner snart.

Jeg tilbyder forældre til handicappede børn og børn med særlige behov, svømmetræning tilrettelagt helt efter det enkelte barns behov, samt ergoterapeutisk træning / behandling til jeres guldklumper i vand enten individuelt eller på hold.

Ydermere tilbyder jeg supervision af en familietur i svømmehallen, hvor vi får en god snak om hvorledes I bedst stimulerer jeres barn til leg og udvikling i det våde element.

Jeg tilbyder børneergoterapeutisk træning i hjemmet, hvor vi blandt andet anvender dagligdagens aktiviteter og rutiner i træningen.

Svømmetræningen er et fritidstilbud for børn, som grundets deres individuelle vanskligheder ikke kan gå på et "almindeligt" svømmehold i en svømmeklub - Derfor kan du forsøge at få udgifterne dækket af kommunen som merudgift.

Hvordan søger jeg som forælder?
Ergoterapeuter har ikke overenskomst med sygesikringen som fysioterapeuter (Vederlagsfri fysioterapi). Derfor skal I henvende jer til jeres sagsbehandler. I har mulighed for, at søge om at få merudgiften dækket til et fritidstilbud. Merudgiften er efter Servicelovens
§ 41. Denne § dækker ikke ergoterapeutisk behandling, men kan dække f.eks. til en fritidsaktivitet, hvis barnet/den unge ikke kan deltage på et almindeligt svømmehold.

Hvis det er ergoterapeutisk behandling, kan egen læge henvise, og der kan søges efter Servicelovens § 52 stk. 3. Det er dog oftest anbragte børn/unge, der får en bevilling efter § 52 stk.3.

På denne hjemmeside finder du derudover anbefalinger til en ergoterapeutisk klinisk retningslinje, for behandling af børn i vand. Disse anbefalinger er udarbejdet i et bachelorprojekt, på baggrund af forskning, litteratur og erfaringer fra klinisk praksis.
Anbefalingerne og de konkrete aktivitetsforslag må frit kopieres!

Kontakt mig endelig hvis du måske tror, at dit barn vil have glæde af træning i hjemmet eller i svømmehallen - så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Anine Thilqvist
Legeglad Børneergoterapeut


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.02 | 22:29

Jeg synes at retningslinjerne og aktivitetsforslagene er rigtig inspirerende! Jeg kigger altid forbi inden en behandling i vand!!

...
13.11 | 14:59
Kontakt har modtaget 6
13.11 | 14:58
Forside har modtaget 26
12.11 | 22:05
Ydelser og Priser har modtaget 2
Du kan lide denne side