 |
|
|
 |
|
På denne side skriver vi lidt om, hvad der rører sig i vores liv med vores dejlige datter.
Vi har nu lavet siden om, så de nyeste billeder og tekster står øverst. Det skulle gører det lidt lettere, at følge med i vores liv og i Merles udvikling.
Har du kommentar, er du velkommen til at skrive i Merles gæstebog, som du finder neders på hjemmesiden.
Venlig hilsen Lone og Lars
Suttestop og børnehavestart
August 2011
Det, der sker nu, er ikke lige så tydelige udviklingstrin, som da hun var en lille baby. Udviklingen sker nu mere jævnt med et gradvist øget sprogbrug, renere tale, udvikling af motorikken osv.
Af de helt store forandringer er, at hendes elskede sut er væk og at hun er startet i børnehave.
Vi havde længe talt med hende om, at sutten på et tidspunkt skulle væk. En dag tale vi om, at når vi havde afleveret sutterne, ville vi købe hende en dejlig gave nede i legetøjsbutikken. Den var hun helt med på, for som hun sagde: ”Og så kan vi jo bare købe nye sutter bagefter.” Det var lidt af en griner og konklusionen var at hun ikke var helt klar endnu.
I juni kom så den store ”slut-med-sut-dag”. Den kom lidt uventet. Vi havde en morgen talt om, at sutterne kunne afleveres på et suttetræ i Legoland. Det ville hun gerne, ENGANG.
Nogle dage senere, fortalte jeg (mor)det til hendes far. Merle lyttede og afleverede derefter sutten fra hendes mund og sagde, at nu ville hun i Legoland!
Dagen efter afleverede hun sutterne og et brev til en sørøverprinsesse i Piratland. Det gik fint og vi havde en super dejlig ”sutteafleveringstur”. (Desværre havde vi efterfølgende nogle uger med mange hårde aftner og nætter, hvor sutterne var savnet.)
Den anden ting, der er sket, er at hun er startet i børnehave.
Merle har et stort behov for trygge rammer og kan ikke li’ for mange mennesker omkring sig, så vi var ikke helt trygge ved de kommende forandringer. Vi rustede hende dog så godt vi kunne ved at besøge børnehaven nogle gange, læse bøger om børn i børnehaver og tale meget om det. Vi gjorde også et lille nummer ud af at finde en flot taske til hendes madpakke og et flot sæt med lego-drikkedunk og lego-madkasse. Desuden havde vi søgt den børnehave, hvor hendes veninde, Stine, også går. De har været i dagpleje sammen og leget tit sammen i weekenden.
Alle forberedelserne har givet pote. Det var en meget stolt pige, der startede i børnehave med madpakke og "skoletaske" og hun har fået en rigtig god start. Hende og Stine er næsten uadskillelige og Merle vil kun med hjem hvis Stine også må komme med :o)
Pædagogerne på hendes stue, Krebsestuen, har allerede døbt hende for ”Tante” fordi hun er så skrap, bestemt og stædig. Hun har blandt andet besluttet at hun ikke vil sove middagslur i børnehaven og at hun ikke vil spise samme med som de andre børn, men kun vil have madpakke med hjemmefra :o)
Om fire dage bliver hun så 3 år gammel. Gaven fra os forældre er en ny seng, da vi godt kan se, at hun ikke kan blive i tremmesengen i evigheder. Det har nu bare været så let, for hun har til vores store morskab, endnu ikke lært at flygte fra den. Nu kommer så den tid, hvor en lille pige sikkert kommer listende ind i soveværelset sent og tideligt.
1. august 2011 - Merle klar til første dag i børnehaven, Sirius
1. august 2011 - Merle klar til første dag i børnehaven, Sirius
2½ år, hvor er tiden blevet af???
Februar 2011
Som alle andre gange, jeg har skrevet herinde, skriver jeg igen, ”hvor går tiden dog hurtigt og hvor er der sket meget siden sidst”.
Hun er nu 2½ år og vi er næsten lige kommet igennem hendes tredje jul og nytår.
Julen var rigtig dejlig. Vi holdte den hjemme og havde besøg af mormor og morfar. Sjovt nok var hun ikke fuldstændig fokuseret på gaverne endnu, selv om hun var glade for dem. Aftenens absolutte hit var en børnepc fra Tina. Hun stod og hyggede sig med den uafbrudt og var bestemt ikke interesseret i at åbne eller hente andre gaver :o)
Heller ikke pakkekalenderne vakte særlig interesse i tiden frem til juleaften. Vi var langt inde i december før den overhovedet vakte lidt interesse. (Og da var pakkerne med chokolade større hit end hvad julenisserne ellers havde pakket ind til hende.)
Siden juleaften har gaverne nu været flittigt brugt. En af de helt gode har været en lille hund, der kan gå og sige ”vov-vov”. Ved ikke om det er den eller om det er Sofus, der har inspireret til en af hendes ynglings lege, der er at lege en hund, der hedder ”Pinki Ponki”.
”Pinki Ponki” kan sætte sig, rulle rundt, sige ”vov” og spise hundeguffer på kommando. (Hundeguffer = rosiner, frugthapser og lign.) Ærligt talt, ser det ret sjovt ud, når hun sidder nede på gulvet og spiser rosiner, mens vi på skift insisterer på at ”Pinki Ponki” skal sidde pænt og først må tage guffen, når der siges ”værsgo”.
Sprogligt kan hun heldigvis sige andet en ”Vov” og ”Jeg hedder Pinki Ponki”. Hun er hun i en rivende sproglig udvikling og der kan nu føres længere samtaler, og selv om de ikke altid har hverken hoved eller hale, er det er rigtig sjovt og dejligt, at der nu kan sættes ord på, hvad hun har oplevet i løbet af dagen eller hvorfor hun er glad, ked, sur osv. Der kan også synges flere sange, men selv om vi er ved slutningen af februar, er ynglings sangen stadig, ”Et barn er født i Betlehem”. Nu suppleret med et vers af ”I østen stiger solen op”.
Det sproglige kombineret med et godt temperament, gav forleden aften et lille grin. Jeg (mor) sad i stuen og syede på hendes fastelavnsdragt, og havde ikke hørt, at hun havde kaldt flere gange. Da jeg endelig hørte hende, var hun virkelig vred. Hun stod oppe forenden af trappen og kikkede vredt ned på mig. OG så startede ordstrømmen, som var noget i retningen af: ”Jeg er meget sur på dig!!! Du skal komme når jeg siger det og jeg er sur! Du er meget slem!!!” Ordstrømmen fortsatte lidt og det hjalp desværre ikke, at vi kom til at fnise lidt. Jo jo, det var en sur lille dame. *SSS*
26. juli 2010
Vores søde lille baby er nu en lille lækker pige på snart to år. Skal hun beskrives med få ord må det være: ”Humoristisk, stædig, papegøjetalende og lækker-lækker”.
Hun er en glad pige, hvis favoritbeskæftigelse er at hoppe. Hun hopper på trampolinen, på sofaen, i sengen, i hendes legerum og ikke mindst på hendes stakkels forældre. At mase folk og bide dem i øret og også et kæmpe hit.
I disse uger er hun også begejstret for det nye legehus. Egentlig er det et tussegammelt hus, vi har købt for en billig penge og er ved at gøre i stand. Det bliver et super hus som hun får glæde af i mange år.
Den er blevet malet og har fået en tilbygning bestående af en garage/altan/legetårn. Den skulle gerne blive færdig i denne uge med købmandsdisk, stige og rutsjebane.
Når det går op for hende, at hun har fået en rutsjebane, bliver hun ikke til at slæbe ind om aftenen, men det må vi jo tage med…Desuden kan man vel altid lokke med hendes kanin, der gennem de sidste par måneder har være yndlingslegetøjet. Hun går ikke mange meter uden den, men måske er den ved at blive udkonkurreret af den nye bamse i flokken, Lille Lui?
Når hun beskrives som papegøjetalende skyldes det, at hendes evne til at snakke bestemt ikke fejler noget. Helt sikkert gener fra familien Skov *SSS*.
Der kommer flere og flere ord og små sætninger. Forleden aften, efter hun var lagt i seng, lød det pludseligt: ”Shyyyyy…stille…put dig…PUT DIG!”. Det er afgjort sætninger, hun har hørt mange gange. Derefter var der lidt pause, hvorefter hun gav sig til at drøne rundt i sengen. Det næste, der hørtes, var en grinende og meget stolt datter, der sagde ”mig tosset, mig tosset”. Det må man jo med et lille smil give hende fuldstændig ret i.
Hun har også lært at synge. Hendes repetoire af forståelige sange er på hele to styks. Byggemand Bob-sangen er den ene. Vi har lige lånt en Byggemand Bob-film på biblioteket. Det var første gang hun har set Byggemand Bob, men hun begyndte straks at synge med på den. Tror de må have sunget den meget oppe hos Marianne (hendes dagplejer). Merle synger Bygger Bob – ja an’ ka’. Den rigtige tekst er hvis ”Bob, han bygger – kan han klare det? Bob han bygger – Ja han kan”. Lidt stolt er man vel alligevel.
Den sjoveste og første sang hun lærte var ”hjulene på bussen”. Dog har jeg (mor) har lært hende at synge den med en tekst, der lyder ”Far er tosset”. Lars mener, at de to meget snart skal have en far-datter dag, så han kan få taget lidt hævn.
Ellers er hendes status, hver hvor vi nærmer sig 2 års fødselsdagen, at hun lige er nået op på de 10 kg og har hele 12 hele tænder samt 2 spidser. Og det vides ikke alene ud fra et syn, men også fra et sæt tandmærker i moderens finger. Hun elsker burgere, bacon og pizza, er ikke glad for mange mennesker og vil gerne se folk an ret længe før de vinder hendes gunst. Hendes favoritord er ”sooen” (telefon) og mest hørte sætninger er ”min mor” og ”min far”. Selv en uheldig flue fik sig en reprimande af den lille dame. Den var så uheldig at lande på hendes far og fik meget bestemt at vide, at det altså var hendes far!!!
11. decemer 2009
Onsdag den 9. december blev dagen, hvor Merle blev erklæret for gående. Hun har længe gået nogle få skridt selv, men ikke længere end ca. 1½ meter.
I onsdags blev hun så passet hos mormor og morfar. Da vi kom for at hendte hende blev vi modtaget af noget der mest minde om en fuld svensker. Den fulde mini-svensker viste sig i virkeligheden at være en lille pige, der stolt kom gående os i møde. Man kan vel blive lidt varm om hjertet når sadan en lille tumling kommer en i møde på sin første længere færdt. Ihhhh....mor og fars lille dejlige mini-svensker :o)
30. november 2009
Ok, hver måned bliver der ikke skrevet mere, men pludselig løber tiden, og nogen gange løber den næsten hurtigere end vi kan følge med til.
Det er slet ikke til at ramse op, hvad der er sket siden sidst, for der er kommet så mange nye lyde, bevægelser og en helt anden opmærksomhed og bevidsthed vilje. Hun kan klappe, kysse (nu med lukket mund), spise med gaffel, drikke selv af glas og finde strømper, dukke Fifi mm. på komando.
Hun kan naturligvis også kravle og er desværre rigtig glad for at kravle på trapper. Hun startede med at kravle meget kort efter sidste skrivelse og kravlede lystigt da hun holdt 1 års fødselsdag. Hun har en charmerende kravleteknik. Specielt når hun er træt. Hovedet svinger fra side til side, armene bliver løftet godt op, der kommer så et lille fimset vip med håndledet før hånden atter bliver placeret i gulvet.
Hun har nu, hvor hun er blevet 15 måneder, også taget de første skridt. Hun har helt styr på at gå ved hjælp af hænder, gåvogne, borde osv., og går gladeligt et par skridt hen i mod bløde ting som fx hendes tumlemadres. Der er et vædemål kørende med naboerne om hun går til jul eller ej, og der er ikke længere nogen tvil. Hun går selv rundt om træet, så HOST BARE OP MED BIOGRAFBILLETTEN, LISSI
24. juli 2009
Den sidste måned har været noget anderledes. Der har været dagplejestart, mors start på arbejde og ikke mindst Merles første periode med sygdom. Den lille pige har nemlig fået sig en gang lungebetændelse, som hun har haft noget svær ved at slippe af med igen. Resultatet har været en, i perioder, lidt stillesiddende pige uden den store appetit.
I søndags blussede det så op igen, og vi måtte til vagtlæge, der satte hende på en ny pencillinkur. Mandag aften var feberen så ved at aftage, men pludselig gik hun i feberkrampe. En rigtig grim oplevelse, at se sin baby stoppe med at trække vejret, blive blå omkring munden og begynde at fråde.
Altså fik vi en tur med ambulance til først Horsens Sygehus og dernæst til Randers Sygehus, der er dette områdes børnehospital. Naturligvis en rigtig grim oplevelse, men ros hele vejen rundt til både vagtcentral, Falck og sygehuspersonale, der fik vendt det grimme, til en oplevelse, der er til at leve med og som har rustet os til hvis det sker igen. Vores råd til alle med små børn er, at forberede sig på, at de kan få feberkramper, for uden et hvis forhåndskendskab, kan man ikke andet end gå i panik.
I aftes var vi så ved vagtlæge igen. Denne gang med medicinforgiftning, så nu har vi stoppet penicillinkuren og venter så og ser tiden an, for om feberen kommer igen.
Heldigvis virkede hun frisk da hun blev aflevet i dagpleje i dag, så det ser lyst ud for weekenden. Det er også RET vigtigt at hun har noget energi denne weekend, for der skal vi besøge hendes mormor og morfar i et sommerhus, og når hendes personlige fitnesstræner, moster Britta, kommer, bliver pigen jo sat på intensiv kravletræning. Ikke nogen skade til, for selv om hun kan bakke og komme en smule fremad, er det ikke lige frem noget at prale med :o)
22. juni 2009
Så er mors barsel ved at være slut og arbejdet kalder. Merle er derfor startet i dagpleje i dag. Det er gået super godt. Allerede den dag vi mødte dagplejeren, Marianne, kikkede vi (mor og far) smilende på hinanden og var begge trygge.
I dag var så den store dag, hvor Merle startede. Mor var med hende i den første time og tog derefter hjem en times tid. Der var ingen problemer og Merle hyggede og spiste frokost med de andre børn. Hvad der er blevet af pigen, der ikke kan li' andre børn ved vi ikke. Hun har dagen igennem været en super glad lille charmetrold. Hun deler ud til alle af smil og sikre sig konstant opmærksomhed ved at sidde og lege lidt kroket.
Helt slem blev hun da hun kort efter hjemkomsten skulle hun ud og sove. I starten lød de normale "da da daa...døåå..." osv. i babyalarmen. Så ændrede lyden sig til noget der ikke kunne identificeres.
Forklaringen på den ændring var, at Merle for første gang selv havde sat sig op i barnevognen. Så sad hun stolt, grinende og godt gumlede på babyalarmen. Og hvad gør den upædagogiske moder??? Skriger af grin, mens hun stolt henter kameraet.
Tror dagens pointstilling hedder 5-0 til Merle. 
11. maj 2009
Så er der igen sket en masse ting.
Merle har siden sidst fået tand nummer 2. Altså er Merle nu den stolte lille pige med hele to tænder, og hvad skal sådan en lille størrelse så med dem??? Tjaa...nogle babyer bruger dem sikkert til at partere gulerødder i millioner af småstykker, men vores dejlige datter har fundet anden nytte af de to tænder. Hun bider!!! Som månederne er gået, er hun blevet en rigtig sød og dejlig "putter", men lige for tiden gælder det om at være på vagt. Alt mens hun læner sig tæt ind til en og giver en dejlig krammer, begynder de små bisser at klø og man kan se på hende, at hun bare må bide i noget, og det bliver så din arm, skulder, tå eller hvad ellers er i nærheden. Havde ikke den vildeste ide om at babyer kunne bide så hårdt, men hun er en rigtig lille bide-bølle.
Ellers er der ikke den store bølle i hende. Hun er ikke den store charmer i større selskaber. Der sidder hun mest og opservere og suger indtryk til sig i stor stil. Charmen, latteren og de dejlige smil gemmer hun til mor og far og nogle mindre selskaber. Vi er dog glade for at hun er begyndt at lege "jeg vil ha' det du har legen" når hun er med andre børn. Ellers har hun ind til nu fundet sig i, at de andre har taget fra hende uden hun har gjort anden modstand end lidt klynk og pjevs. Nu tager hun fra de andre på samme måde som de tager fra hende, så det er sikkert som det skal være for børn i den alder.
Hvad der har ændret sig meget i løbet af de seneste uger er måden hun leger på. Dels at hun er begyndt at tage fra andre (samme mønster hun spiser efter, hvor andres mad ALTID er det bedste), men hun er nu begyndt at undersøge ting. Tidligere blev alt automatisk puttet i munden med det samme, men nu har hun fundet ud af at pille ved ting, trykke på dem, dreje dem osv. Hun gør ikke de store tegn til at ville kravle, men kan hun ikke nå hvad hun vil have, kan hun dreje rundt om sin egen akse og kan strække sig meget langt efter det. Derfor er der ikke længere en ammepude bag hende til at afværge fald. Når hun så falder, har hun fået så mange mavemuskler, at hun når, at lade sig falde langsomt og derfor ikke slår sig. Mavemusklerne har hun sin helt personlige måde at træne, som ikke er set hos andre babyer. Hun sidder på numsen, løfter benene og læner sig skiftevis lidt tilbage og lidt frem. Så sidder hun der og finder en balancepunkt og træner maven. Benene er der også meget gang i. Når hun er begejstret for et eller andet kører de op og ned i en hurtig og vedvarende rytme. Det ser lidt sjovt ud og heller ikke denne egenskab har vi set rundt omkring hos de andre babyer i mødergrupperne og hos venner og bekendte.
Ammepuden er i mellemtiden blevet forfremmet til en ”flyder”. Vi bruger den til at øve kravleteknik ved at placere hende på den, og så skubbe hende frem igennem stuen. Sundhedsplejersken, der var her for 2 uger siden, kunne nu hverken se det sjove eller fornuftige i metoden. Hun lagde sig i stedet på alle fire og viste Merle hvordan man skulle kravle…hmmm…hende om det, for så længe at både barn og forældre elsker at lege kravleleg med ”flyderen”, fortsætter vi nu med det. Ellers havde sundhedsplejersken ikke det store at sige. Merle blev vejet til 7,9 kg og 68 cm. Hun er i mellemtiden rundet de 8 kg, og følger derfor hendes kurve helt fint. Hun blev beskrevet som en glad og opmærksom pige, der dog som også tidligere er en smule reserveret over for fremmede. Det var hendes far hvis også, så det tager vi nu ikke så tungt.
Kravlegården bruges heller ikke så meget for tiden, så den er nu omdannet til kuglepøl. Merle ser ikke det sjove i den, men det gør forældrene. Sjovt som de kan få kastet bolde i hele stuen. Specielt når husets regler siger at man ikke må spille bolde indendørs…hmmm…og hvordan fordeler boldene sig så i hele stuen??? Jooo… faderen er ved at lære moderen at gribe og kaste, så der skal jo en smule øvelse til. Moderen er en total boldamøbe, men det er nu ret sjovt for alle parter. Den lille småforkælede baby har også fået ikke bare én, men hele to gynge dyr. Moderen kunne ikke vælge og endte derfor med både en gynge-elefant og en gynge-larve. Merle er desværre, som ved de 300 kugler i kuglepølen, ret ligeglad med begge dele.
6. april 2009
Tænder er nok et af den sidste periodes emner. Efter i flere måneder dagligt at have kontrolleret efter tænder, er der nu endelig kommet en tand. Den kom torsdag den 2. april og den stolte moder var rørt til tårer. Hendes datter havde fået en tand. Nu påstår mormoderen, at der er kommet endnu en tand, men den hopper vi ikke på. Situationen er bare at Merle, der ellers elsker at bide i fingre, har besluttet, at fingre er forbudt i hendes mund. Altså er der ingen mulighed for kontrol lige nu.
Siden sidst har hun også lært at trille rundt. Mandag den 16. marts var den store dag. Mens moderen, der var stolt som en pave, roste datteren til den store guldmedalje, smilede hun (Merle) og pissede ud over det hele. Tak tak...så vasker vi da også bare de nye gulvbrikker.
Gulvbrikkerne købte vi sammen med en lille gynge en lørdag formiddag og begge dele er en stor succes. Gulvbrikkerne giver hende lidt mere bevægelsesfrihed end kravlegården. Ikke at hun gør de store tegn til at ville bevæge sig rundt, men vi glæder os over at hun kan trille. Det er da en begyndelse :o)
Hun bruger meget tid på gulvet nu og så sidder hun med kurven med legetøj og tømmer den stykke for stykke. Hver en lille ting bliver undersøgt og lagt væk, hvorefter hun straks griber ned efter den næste. Noget bliver ret hurtigt lagt fra sig, mens hittet lige for tiden er en gul og grøn tandbørste. Jo jo...et hit, det er den. Den bliver vendt, drejet og gennemgnasket mange gange dagligt og bliver gentagende samlet op og undersøgt på ny.
12. marts 2009
Der er virkelig sket meget i den sidste måned.
I februar holdt vi ½ års fødselsdag og fejrede fastelavn. Eller rettere, var det hvis kun moderen, der fejrede fastelavn. Allerede året før gik hun og spurte den kommernede far om, hvad barnet skulle være til dens første fastelavn. Svaret var: "Intet!". Sådan så det også ud til at blive, men i sidste øjeblik drønede bilen ned i Stof2000 og den stakkels moder måtter efterfølgende hjem til symaskinen for at lave lidt prinsessetøj til datteren.
Prinsesse Merle var bare lækker-lækker, når moderen skal komme med vurderingen.
Mad er et emne, der også i den sidste periode har fyldt meget. Det går bedre med grøden, men pludseligt nærmede moderens operation sig og dermed også tiden for ammestop. I starten gik det fint, at springe et ammemåltid over og i stedet tilbyde flasken, men det er jo en ret klog datter, så hun fandt hurtigt ud af, at tog hun ikke flasken, fik hun i stedet brystemælk. Så måtte der lidt konsekvens til og flasken var eneste mulige alternativ i dagtimerne. Nu er amningen helt stoppet og vi er oppe på tre grødmåltider dagligt og en flaske før hver sovestund samt tidlig morgen. Grødmåltiderne suppleres op med små hapser af frugt, brød og ost, og selv om det kan kræve to kokke og en stuepige at lave mad, fodre af og gøre rent efter det, er måltiderne blevet en rigtig hyggestund. Ok, ikke hvert måltid, men det er alligevel lidt hyggeligt at dele bananmadder og leverpostej.
Rent motorisk er der også sket meget. Hun sidder nu sikkert og stolt og kan samtidig strække sig efter legetøj uden at vælte. Faktisk blev den 19. februar "sidde-selv-dagen", hvor hun til babysang brillerede med at sidde stolt og rank, lystigt gumlende den sut hun gennem de seneste måneder er blevet glad for. Reglen i hjemmet er egentlig, at den kun skal bruges til sovestunder og når hun er dybt ulykkelig. Hun er bare meget meget meget glad for at savle på ting, så for at alle instrumenterne ikke drukner i savl, er sutten nu også en fast del af udstyret til babysang...hmmm...kan hun snørre hendes mor om en finger???? Troede små piger kunne snøre fædre, men her i hjemmet er det ind til nu tydeligt modsat...
2. februar 2009
Så er det blevet år 2009 og som tiden dog flyver afsted.
2008 har uden tvivl været det mest spændende år, hvor vi endelig blev en "rigtig" familie med mor, far og barn. Og hvor er det bare skønt. Utroligt at så lille et væsen kan give så meget glæde og vende hele verden på hovedet.
Vidunderet, der er nu 5½ måned gammel, er nu 65 cm lang og vejer 6300 gram. Ikke verdens største baby, men hun følger kurverne fint som hun skal og giver egentlig ikke de store bekymringer. Var lidt usikker på om hun pludrede nok, men den bekymring fejede hun af banen i julen, hvor ordet, "ahejjj", blev gentaget til uendelighed. Også om natten. Siden da er lyden "ihhhhhhh" i et umenneskligt skingert toneleje, blevet favoritten :o)
Motorisk var hun tidligt på den med at fange og bide i hendes tæer, og hun er super til at stå og til at danse. Lægen ved 5. månedersundersøgelsen gav dog ikke de højeste karakter for fodarbejdet, men ingen tvivl om at moderen mener at hun er et dansende vidunder :o)
Helt så vidunderlig er hun dog ikke når det drejer sig om at trille rundt, hvilket hun bestemt ikke kan. Det øves dog flittigt de fleste morgner, men tror hun komme til at kunne side selv før hun kan trille.
Et emne der fylder meget i tiden er MAD. Vi forsøgte gennem en periode at give vælling om aftenen for at give moderen en bedre søvn, men NEJ. Det vil damen ikke have.
Nu er vi så gået i gang med grød og mos. Første smagsprøver gled fint ned, men ellers er det heller ikke det store hit. Vi forsøger dog troligt to gange om dagen og har været i gang i ca. 14 dage nu. I går var der svag fremgang at spore, så måske er der håb forude. Sundhedsplejesken har tilrådet at lave det hele fra bunden i stedet for at bruge færdig mad, så det begynder vi med fra i aften. Så må vi se om det bliver hittet over alle hits :o)
Vil man ikke spise sin mos, kan man måske bruge det som ansigtsmaske???
Og så er vi begyndt at pludre
12. november 2008
Merle er nu snart 3 måneder gammel og vi ved at planlægge barnedåb, der skal holdes den 7. december. Der har ikke været enighed i den lille familie om dåb eller ej, men mor fik sin vilje og far får i stedet lov at bestemme rammerne for dåben. Vi håber dog begge på en god og rar dag, hvor vi kommer til at høre mere pludren end vrælen. Hun har nemlig stadig et gevaldigt vræl, men er også begyndt på en lavmeldt pludren. I de sidste dage er der kommet mere og mere lyd på og der er kommet flere forskellige lyde til. Mest lyder hun dog som en vred hundehvalp, der lige så stille siger grrrrrrr.
Hun er elsker at sidde ret op og meget gerne foran fjernsynet. Har hun først fået færten af fjernsynet, er mulighederne for kontakt meget begrænsede. -også selv om der er en sulten mave og brystemælk tæt på.
Noget af det hun elsker mest (foruden brystemælk og fjernsynet) er, at lege "hvor stor er Merle". Hendes mormor har fået den første latter ud af hende ved den leg. Mor har istedet videreudviklet legen til "hvor stor/lille fisk fanger morfar", og det giver mor og mormor et rigtig godt grin.
Her leger Merle og mormor "hvor stor er Merle"
Hvor er hun blevet dygtig :o)
27. september 2008
Hvor er det skønt med en baby i huset.
Hun er sød, lækker, puttesyg og lige så temperamentsfuld
som hendes moder. Det giver ind i mellem nogle vræl, der kan høres i det meste af byen, men der gives heldigvis endnu flere dejlige smil og skønne ansigtsudtryk. Tror vi ind til nu har set de første 1.000 forskellige skønne, sjove og henrivende udtryk.
Hun er, her hvor hun nærmer sig den 6. uge, rigtig god til at holde hovedet, lave trutmund og række tunge. Hun er også snart klar til pottetræning, men mangler lige det, at kunne sidde selv først. Ellers har hun fattet det med, at når bleen er taget af, skal der presses til :o)
Alt i alt, så er hun vel nok dygtig og dejlig
Som sagt har hun lidt temperament
18. september 2008
Lille "Glyp" kom til verden den 18. august, hvilket var 10 dage efter terminen, og vi var slet ikke i tvivl. Denne lille skønne skabning skulle hedde Merle.
Merle er i dag 1 måned gammel og er ved at være vokset ud af hendes første tøj. Hvor går det stærkt det hele, men det hører vi jo også fra alle andre med børn.
Merle på hendes 1 måneds fødselsdag
Og vi venter og vi venter og vi venter...
27. juli 2008
Baby Christoffersen har ladt vente på sig, men nu nærmer dagen sig, hvor vi kommer til at lære hende at kende. Og ja, det er ikke nogen hemmelighed, at lille Glyp, som barnet blev kaldt fra den dag i december, hvor hendes far sendte en mail til hendes mor med teksten: "Og så hedder den forresten Glyp"., er en lille pige.
Der er i dag 12 dage til terminen og vi venter med spænding på at møde hende, der kommer til at vende op og ned på nat og dag og på hele vores verden.
Lille Glyp...du har endnu ikke noget rigtig navn, men vi glæder os til at møde dig 
Kærlig hilsen mor og far
|
|
 |
|
|
|