Ski-ferie med autocamper.

 

Tekst af Kim Munksgaard, indehaver af denne hjemmeside og skribent for internetportalen campingferie.dk.
 

 

I uge 5 tog hele familien på ski-ferie til Trysil Fjeldet – ca. 200 km. nordvest for Oslo. 

 

Turen var imødeset med stor spænding, idet det var børnene, Emma på snart 9 år, Alexander på 6½ år og Astrid på 1½ år – første ski-ferie.

 

De store mente ikke, at det kunne være noget problem at stå på ski – når de nu kunne løbe på rulleskøjter og desuden havde set skiløb i fjernsynet !! Emma mente derfor, at det var spild af penge, at de var tilmeldt skiskole hver dag i 1½ time.

 

De fornuftige omsorgsfulde forældre havde forsøgt at dæmpe optimismen…men lige meget hjalp det, for ”hvor svært kan det være far !”

 

 

Det skulle samtidig være vores nye Hobby autocamper’s jomfru-rejse. Vi besluttede i efteråret, at vi ville udskifte vores daværende autocamper Dethleffs A 5881 (årg. 2003), der var blevet skadet under udlejning, med en ny og lidt større autocamper fra Hobby, nærmere betegnet AK 725 FMC, som bedre kunne rumme familien. Beslutningen blev taget i forbindelse med Camping-messen i Düsseldorf, hvor det er muligt at få overblik over alle tilgængelige modeller på markedet.

 

 

 Autocamperen skulle bestilles inden 1. september 2004, hvis den skulle nå at blive leveret inden ski-ferien. Leveringsfristen medio november, nåede dog at blive overskredet med ca. 2 måneder, idet vi først fik overleveret autocamperen den 13. januar 2005 – der havde været problemer med levering af nogle udstyrsting fra en af Hobby’s underleverandører.

 

 

 

Forberedelse…

 

 

Når man får sådan en ny autocamper  er der en del teknik at sætte sig ind i – uanset, om man har erfaring med autocampere eller ej – for hvordan virker fyret, hvor aftapper man vand og spildevand, hvordan med strøm og sidder luftdyserne rigtigt og hvad med klimaanlægget og gas-bageovnen…….?

 

Fyret i den ny autocamper er en nyhed fra Truma, som kombinerer strøm og gas – enten hver for sig eller samtidig – alt efter behov. Det skulle blive spændende at teste, hvorvidt vi kunne spare gas med dette fyr.

For en sikkerheds skyld, havde jeg taget ca. 30 kg. Propan-gas med (2½ x 11kg. flaske). Propan-gas har et meget lavt frysepunkt i modsætning til sædvanlig alm. dansk flaskegas, der hovedsagligt er baseret på butan.   

 

Samtidig skulle det blive spændende at se, hvorvidt vi kunne holde varmen uden at modificere autocamperen, der fra fabrikken skulle være godt forberedt, idet alle tekniske installationer er placeret frostsikkert i den opvarmede dobbeltbund.

 

Vi havde anskaffet os en heldækkende isolering-kappe fra DCT, der er to-delt og trækkes ud over hele førerhuset. Kappen skulle kunne holde den værste kulde ude fra førerhuset, der jo ikke som resten af autocamperen er isoleret med skum osv.

 

 

Herudover havde vi taget et vinter-fortelt med fra Isabellas Ventura-serie af typen Prenox Freestander.

 

 

 

Ruten til Trysil;

 

 

 

Hvad betaler sig bedst - skal man køre hele vejen eller sejle noget af den ? Økonomien blev afgørende.

 

Når man som vi bor i Odense, skal både Storebæltbroen og Øresundsbroen naturligvis forceres, hvis man vil køre hele vejen. Autocamperen ville da koste tur/retur i broafgift Ca. 2.300 kr. (totalvægt over 3500 kg.) og kørsels-afstand ca. 1050 km. til Trysil.

 

DCU – Dansk Camping Union og Stenaline har indgået en fordelagtig medlems-rabataftale, der betyder, at man som medlem af DCU på udvalgte afgange enten via Frederikshavn – Göteborg eller Grenå – Varberg, kan komme tur/retur med en autocamper af indtil 10 meters længde, maks. højde 4 meter og incl. 5 passagerer for kr. 1.190 t/r + 10 kr. pr. pers. hver vej i olietillæg. Billigt – ca. halv pris af ordinær afgang hos Stenaline !

 

Vi tog via færgen  Frederikshavn – Göteborg lørdag eftermiddag kl 1400. Efter 3½ times sejlads stod vi i Göteborg og var klar til ca. 500 km. sne og grusbelagt asfalt mod nord.

 

Autocamperens dæk var af standard-typen (helårs-dæk). Med i bagagen havde vi dog et par solide snekæder, der senere kom til at bevise deres værd.  

 

Ruten giver næsten sig selv, når man ankommer til Göteborg. Man følger blot rute E6 til grænseovergangen i Svinesund og videre nordpå forbi Oslo, hvor man efter ca. 845 km’s kørsel ankommer til Trysil.

 

Rutens anvisninger blev undervejs assisteret af TomTom 3, der er et meget anvendt navigationsprogram, monteret i en HP Ipaq 2210 lomme-computer – en såkaldt PDA, der er forbundet med en gps-antenne.

 

Systemet er helt fantastisk og virker problemløst. Det giver en uvurderlig ro til kørslen – man kan koncentrere sig om vejen og skal ikke kigge kort eller diskutere med kortholderen om valget af den ene eller anden vej er bedst. Her får man hele tiden givet anvisninger om ruten m.h.t. afstand, hastighed og ankomsttid, der er særlig nyttigt, når man over længere afstand skal nå en færge.

 

 

Camping i Trysil;

 

 

På www.trysil.com havde vi booket plads på Trysil Caravanplass, som er beliggende direkte for foden af den sorte løjpe nr. 22. Det er således (i princippet..) muligt at stå på ski hjem til pladsen, hvis evnerne udi alpint, rækker til sort.

 

 

 

For 7 overnatninger for 2 voksne og 3 børn incl. strøm og varmt vand, betalte vi Nkr. 1.600 – ca. 1.500 dkr., hvilket må siges at være rimeligt.

 

Efter at have hentet nøglekort og nøgle til strømstander på Trysil Booking – 200 meter fra pladsen – kunne man ved høflig selvbetjening forsyne sig med strøm og antennesignal fra en aflåst stander. Nøglekortet anvendtes ved bommen til indkørsel og til varmt bad i toiletbygningen, der endvidere var forsynet med grov-køkken, tørrerum og tømningsfaciliteter til toilet og spildevand samt vandpåfyldning. Forholdene var ikke luksuriøse, men der var hvad man kunne forvente og altid i en meget flot rengøringsstand.

 

Det er en god idé at booke plads i god tid, idet pladsen er godt besat af norske og danske fastligger-vogne, der typisk er monteret med træskure i stedet for  fortelt. Der var dog flere ledige pladser tilbage under vores ophold.

 

 

 Ankommet til Trysil søndag middag – udhvilet efter en god nats søvn undervejs – gik dagen med at få udleveret udlejningsski og støvler samt orientere sig i området.  Børnene kunne ikke holde ventetiden ud og skulle lige have fornemmelsen af ski under fødderne – det gik umiddelbart godt og de fandt hurtigt en bakke de kunne køre ned ad.

 

Det så ud til at Emma på 9, måske ikke havde lovet for meget ved, at hun mente at skiskolen var overflødig !!

 

 

Det medbragte telt skulle opstilles. Jeg regnede med, at kunne klare den lille opgave alene,medens resten af familien var ude i sneen. Opgaven var større end beregnet. Naboen ved siden af – et ægtepar i starten af halvtredserne fra vestjylland, havde taget opstilling på hver deres stol og var klar til at overvære scenariet ovre hos ham med autocamperen ! Smilet var allerede ved at bredes på deres læber.

Efter en kort kamp med stænger og en tung stiv teltdug, måtte jeg kapitulere og bede om assistance fra Carl (naboen). Sammen var vi uovervindelige. Som Carl udtrykte det færdige resultat; ”Det er ikke så værst !!” Frit oversat fra jysk; vi kunne godt være vores præstation bekendt !

 

Vi var ikke helt tilfreds med de medfølgende pløkker. Bunden var helt igennem massiv is. Carl måtte træde til og supplere med kraftige stål-pløkker indkøbt på en tur til Garda-søen for år tilbage.

 

 

Frostvejr …og hvad så !

 

 

Vi var forberedt på hårdt frostvejr og håbede næsten, at det ville blive rigtig koldt. Men vi blev ”skuffet”. Det viste sig, stik imod sædvane for årstiden og området, at der var varmegrader i flere dage, medens der kun var moderat frost i andre dage  – ned til 7 gr. frost.

 

Det var godt for børnene og skiløbet. De kunne uden problemer holde til at være en hel dag ude uden at beklage sig ! De havde i øvrigt heller intet at beklage sig over mht. skiføret, der for børn og forældre er godt afstemt i Trysil.

 

Enhver vil kunne blive tilfredsstillet – uanset evner – på løjperne, der er meget varieret. De mindste kan komme i barnepass (børnepasning) for 60 nkr. / time, hvis forældrene vil løbe lidt på ski sammen i en times tid.

 

Vores den mindste Astrid på 1½ år blev passet i 2 x 1 time undervejs. De penge var givet godt ud og hun hyggede sig med ”barnepigen”, som hed Lars og var en korpulent glad norsk skiskolelærer.

 

 

Autocamperen bestod kulde-testen. Vi frøs på intet tidspunkt og havde konstant over 20 grader i kabinen uden at overanstrenge fyret. El-styringen af fyret, som vi hovedsagligt kun anvendte om natten, idet vi var udenfor campingpladsen om dagen - var formentlig medvirkende til at gas-forbruget forblev minimalt. Vi forbrugte kun ca. 1½ flaske gas – svarende til 16-18 kg. gas !

 

Da dobbeltbunden opvarmes via luftdyser, føltes gulvet i bodelen altid behageligt varmt i strømpefødder – hvilket er en stor behagelighed.

 

Mellem bodel og førerkabine, var der fra fabrikken fået monteret isolerende aflåselige lamel-skydedøre. De viste sig at være endog meget isolerende.

 

En uvidenskabelig test viste, at der ved en temperatur i bodelen på ca. 20 grader - måltes 5 graders varme i førerkabinen – altså en forskel på 15 grader – imponerende !

 

 

Med isoleringskappen fra DCT i Vejle,  monteret udenpå førerhuset, blev varmetabet yderligere minimeret. Ved en udvendig temp. på 3 graders frost og en indvendig temp. i bodelen på 20 grader, var varmetabet fra førerkabinen yderligere minimeret, idet der nu var 15,5 graders varme – altså et varmetab på under 5 grader mellem bodel og førerkabine.

 

Med kappen monteret, vil man derfor yderligere kunne minimere gasforbruget og opnå en forbedret komfort inden døre.

 

Kappen er i øvrigt let at montere og kan deles i to; én del dækker frontrude og døre, medens den anden del dækker resten af fronten af førerhuset. En kraftig lynlås samler delene, ligesom kraftig velcrobånd sikrer at siderne holdes sammen.

 

En lomme på sidedelens øverste hjørne presses ind over sidedørene og holdes derved fast til bilens døre og side. I bunden af dørene sikrer et regulerbart velcrobånd fastholdelsen.

 

Man skal dog være opmærksom på, at hvis man har udlagte (forlænget) sideblinklys foran, så kan isoleringskappen ikke lukkes tæt i velcro’en i siderne. Problemet kan afhjælpes ved, at man får monteret sideblinklys i plan med førerhusets karosse. De modige vil bare klippe hul i kappen, så blinklysene stikker ud.

 

 

Autocamperen, der er indrettet med en stor ”garage” under den forhøjede dobbeltseng bag, blev anvendt til tørring af tøj, handsker og skistøvler.

 

Vi  savnede dog, at man inde fra bodelen havde direkte adgang til garagen, så man ikke skal ud i kulden for at hente ting fra garagen. Andre fabrikanter har lavet en smart løsning på netop det problem – bl.a. Frankia og Dethleffs.

 

 

 

Is og snekæder;

 

 

Turen frem til Trysil gik helt efter planen. Først 100 km før Trysil begyndte vejene at blive dækket af  en blanding af sne, is og grus, dog uden at der var behov for at trække i snekæder.

 

Ved ankomsten til Trysil, stod det hurtigt klart, at autocamperen ikke kunne sætte i gang på selv små snedækkede stigninger. Der var ikke andet at gøre end at montere snekæder med det samme.

 

De er lette at sætte på og kræver ikke at bilen flyttes under monteringen. Kæderne er i øvrigt selv-opstrammende. I virkligheden kræver kæderne dog, at man lige efter monteringen kører en tur og derefter strammer op et par gange.

 

   

Under opholdet i Trysil, skulle vi flere gange besøge venner ved Højfjeldscenteret ved  Fageråsen. Det betød en stejl uafbrudt 6 km. stigning op ad fjeldet, der var belagt med is og sne. Autocamperen kom her på en hård prøve og der måtte kæmpes med gear og antispin. Uden kæder var det aldrig lykkedes.

 

Det er dog ingen dans på roser, at køre med snekæder, der larmer og får bilen til at ryste i en grad så man tror, at den tager varig skade. Ved kørsel på asfalt er det helt galt og man søger frivilligt ind i rabatten for at finde en stribe is eller sne at køre på !

 

Under opholdet i Trysil nåede vi at køre mere end 100 km. med snekæder, der dog ikke af den grund synes slidt at se på.

 

 

 

Havari :

 

 

På en af turene op ad Højfjeldet, sprang luftslangen til turboen pludselig læk, skønt bilen kun havde kørt lidt over 1.000 km siden den forlod fabrikken. Bilen mistede trækkraften og skød kraftig sort røg ud af udstødningen. Det viste sig, at et spændebånd var skruet over og ikke var til at spænde igen.

 

Den gratis 12 måneders Fiat-vejtjeneste blev kontaktet og kom indenfor én time frem til stedet med et nyt spændebånd, der straks blev monteret, hvorefter turen kunne fortsætte. En effektiv service.

 

 

Konklusion:

 

 

 

Efter en uge med vintercamping og alpint ski-løb i Norge, kan vi sammenfatte, at ferieformen bør opleves af alle med et camping-gén. Roen og sneens knasen under fødderne findes ikke bedre.

 

Autocamperen levede fuldt ud op til forventningerne og klarede kulden uden at skulle modificeres på nogen måde. Køreegenskaberne oplevedes som sikkerheden selv, hvilket udelukkende kan tilskrives den standard monterede bredspors AL-KO undervogn med uafhængig affjedring på alle 6 hjul, der desuden er med ABS og ASR (antispin). Dobbeltbunden sluger tillige en stor del af vejstøjen, så støjniveauet i bodel og førerhus aldrig bliver højere, end at man kan føre en samtale uden at skulle hæve stemmen.

 

 

God fornøjelse med vinter-camping !