Et kig til soveværelset bagest.
køkken

Det vinkelformede køkken er beliggende midt i vognen og er indrettet med 3 gasblus, vask med koldt/varmt vand, gasbage-ovn med grill, endvidere flere overskabe og rummelige underskabe og skuffer.
Overfor køkkenet findes et stort 150 liters køleskab med separat fryser.
Soveværelse bagest

Dobbeltsengen bagest i vognen måler 210 x 140 cm. og er monteret med 2 enkelte komfortable springmadrasser på lamelbund.
"Børnenes hule" over førerhuset

I alkoven over førerhuset måler sengen 150 x 210 cm. Et sikkerheds-net kan slås op, så børnene ikke falder ud i løbet af natten.
Oplukkelige vinduer i begge sider, sikrer god ventilation.
"garage"

Kæmpe garage bagest (under dobbeltsengen) kan rumme alt fra barnevogne til en mindre motorcykel. Plads er ikke noget problem !!
Indgangsdør og køle-/fryseskab
Overfor køkkenet, midt i vognen, er det store rummelige køleskab med separat frys placeret. køleskabet rummer 150 liter. I Jalousiskabet ovenover, er der monteret et udskydeligt og drejebart kombi TV/DVD - dog uden tilsluttet antenne. TV'et er tilsluttet en omformer, så man også under kørslen kan se sin favorit dvd-film eller forbinde sin medbragte playstation.
Kig til førerhuset

Fra bodelen, er der via ét trin ned, fri adgang til det air-conditionerede førerhus, som desuden er monteret med el-ruder og el-spejle samt centrallås.
Sæderne i førerhuset er ekstra polstrede og monteret med armstøtte. Førersædet er desuden højde-indstilleligt og med regulerbar lændestøtte. Sæderne kan ikke drejes mod bodelen.
Adskillelse mellem bodel og førerhus
Mellem førerhus og bodel, er der monteret en aflåselig og isolerende jalousi-skydedør. Herved minimeres varme-/kulde-påvirkning fra førerhuset, samtidig med at nysgerrige blikke holdes ude.
toilet og bad

Toilet og bad er kombineret i et og samme rum. Toilettet er med elektrisk vandskyl. Fakalier opsamles i en 19 liter stor beholder, der let og hygiejnisk tømmes udefra.
Overfor toilettet er der vask med stort spejl og rummelige underskabe. Ovenover spejlet er der direkte halogen-belysning samt indirekte dæmpet natbelysning. Der er både koldt og varmt trykvand i vandhanen.
Rummet laves let om til en rummelig brusekabine med materet glaslåger, idet hele væggen med vask, spejl og skabe, frigøres og skydes ind over toilettet. Bag væggen fremkommer således en komplet stor brusekabine.
Brusekabine bag skabsvæg
Rummeligt klædeskab

Klædeskab med integreret belysning i bøjlestangen !