Autocamper - en præsentation !
Autocamper Hobby AK FM 725 Alkovemodel årg. 2005
Indretning

Autocamperen, der er indregistreret med tyske nummerplader, er en årgang 2005. Vognen kræver stort kørekort, idet totalvægten er 4.500 kg.

Længden er 7,46 meter, højde 3,05 meter og bredde 2,28 meter.

Chassiset er en Fiat Ducato med en 2,8 JTD commonrail turbo-diesel motor, der yder 127 hestekrafter med et moment på 300 Nm.

Autocamperen er af alkove-typen, der er karakteriseret ved, at der over førerhuset er udlagt en permanent dobbeltseng på 150 x 210 cm.

Endvidere er vognen indrettet med dobbeltbund, hvori alle vandtanke og øvrige tekniske installationer er monteret frostfrit. Endvidere giver dobbeltbunden mulighed for stuveplads i hele vognenens længde.

Fra førerhuset er der fri adgang til bodelen, der er indrettet med en sidde-gruppe til 4 personer med bord imellem. Bordet kan forlænges med tillægsplade Overfor gruppen er der placeret en 2 pers. bænk/sofa, der ved montering af tillægs-hynder, kan inddrages og omdannes til en rundsidde-gruppe i hele vognens bredde.

Se flere billeder under "indretning"