Min barndom

Noget af det første jeg erindre fra min barndom er, af gode grunde vel, mine forældre. Min far: Jens Ernst Svendsen blev født den 29. maj 1917 i Tvis.

Min mor: Erna Grønbæk blev født den 5. maj 1924 på gården ”Nr. Skautrup” i Tvis.

De første billeder der dukker op i min erindring, er at vi bor i et stort hus, hvor landevejen løber på den ene side og jernbanen på den anden. Ved siden af huset ligger der en købmandshandel.

Landevejen er den vi i dag kender som Glyngørevej der løber fra Skive og mod Glyngøre i Nordsalling. Jernbanen, der er nedlagt for mange år siden, men løb også fra Skive og til Glyngøre. Det lokale stednavn er Dølbyvad i Øster Dølby. 

Læs mere

Min Indtræden i de voksnes række

Det er året hvor jeg blev 14 år, og konfirmationsforberedelserne begyndte lige efter nytår. Jeg får lov at gå til præst hos Fredslund Andersen i Frimenighedskirken i Holstebro. Konfirmationsforberedelserne foregår i et lille lokale på Højskolehjemmet i Skolegade med udsigt til kirken, der ligger lidt længere oppe af Skolegade. Mine forældre er ganske vist ikke medlem af frimenigheden, men det er min bedstemor i Tvis. Hun laver en aftale med Pastor Andersen så jeg kan blive konfirmeret i Frimenighedskirken.


Læs mere


 

Min tid i Flyvevåbnet

Mødestedet var KFUM Soldaterhjemmet i Gedhus, lidt syd for Kølvrå og Flyvestationens Hovedvagt. Der blev vi så hentet af rekrutskolens befalingsmænd. Ved navneopråb blev vi opdelt i flere grupper. Derefter var det afmarch i spredt orden til Gedhus forlægningen. Det var noget af en brat opvågning. Her talte man ikke til folk, her råbte man af folk. Kommandoer gjaldede ud: Ret ind på 3 geledder, - hurtig, hurtig, - alt gang foregår i løb osv. Hvis en rekrut uforvarende kom til at kommentere en kommando, fik han straks at vide at, i forsvaret havde han ingen mening, her var det kæft trit og retning.

Læs mere