Elliot
Elliot hat vi købt i 2005. Elliot er en rigtig dejlig dreng. En rigtig kælepotte, når det tager ham. Han er flokleder og er fantastisk god til det. Han kan virkelig sætte de andre på plads. Han bliver dog aldrig ondskabsfuld. Han er en stor hjælp for os som flokleder.
Elliot vil ikke blive brugt i avl, da det er blevet konstateret at han har aortastenose.
AoVmax: 2,8 m pr. sekund.
At Elliot har aortastenose (hjertefejl) betyder ikke at han som sådan er syg. Elliot vil med stor sandsynlighed kunne blive en gammel dreng. Vi har dog valgt at tage ham ud af avl, da det er en hjertefejl der er arvelig. Hvis hundene får det i svære grad vil det medføre tidlig død. Havde Elliot været en brugshund eller en hund der havde været mere livlig end bullmastiffen, ville det i den grad som Elliot har det, også have afkortet hans liv væsentligt.
Elliot drengen
Elliot ved hans sidste udstilling i Vejen. Elliot vil ikke blive udstillet mere, da vi har valgt at han skal have lov til at gå stille og roligt og passe på sin flok herhjemme. Men du har også gjort det flot. At du måske ikke altid har fået de bedste resultater, skyldes garanteret ham klovnen der står i den anden ende af snoren.