DEN DANSKE KONGEFAMILIE
KONGELIGT VÅBEN SKJOLD
KONGEFLAGET
REGENT PARRET
KONGEHUSETS HISTORIE

Kongehusets historie

Det danske monarki er blandt de ældste i verden. Kongehuset kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle (d. 958). Kongedømmet var i ældre tid et valgkongedømme; men i praksis begrænsede valget sig normalt til ældste søn af den regerende monark. Til gengæld måtte kongen underskrive en håndfæstning, som regulerede magtforholdet mellem ham og undersåtterne. Ved indførelsen af enevældigt styre i 1660/61 afløstes valgkongedømmet af arveligt monarki. Arvefølgen, der fulgte princippet om mandlig førstefødselsret og med mulighed for kvindelig arvefølge, blev fastlagt i Kongeloven af 1665, som også på andre måder regulerede kongehusets indre forhold. Disse dele af Kongeloven bevarede deres gyldighed også efter, at monarkiet ved den demokratiske grundlov af 5. juni 1849 var blevet ændret fra enevældigt til konstitutionelt. Ved tronfølgeloven af 1853 blev tronfølgen rent mandlig og ved tronfølgeloven af 1953 indførtes betinget kvindelig arvefølge, hvilket åbnede vejen til tronen for den nuværende regerende Dronning.

Den oldenborgske slægt

De direkte linier af den ældre danske kongeslægt uddøde i 1448 med Christoffer 3. Efterfølgeren blev grev Christian af Oldenborg, der samme år blev dansk konge under navnet Christian 1. Kongen tilhørte en af den oprindelige kongeslægts sidelinier og blev stamfader til den oldenborgske kongeslægt, der regerede frem til 1863. Denne slægts sidste konge på tronen, Frederik 7., døde dette år barnløs, og tronen gik derfor ifølge Arvefølgeloven af 1853 over til slægtningen, Prins Christian af Glücksborg, der i lige linie nedstammede fra kongeslægten. Prins Christian blev som Christian 9. stamfader til den nuværende glücksborgske linie på den danske trone.

Den glücksborgske slægt

Christian 9. blev en af de længst regerende monarker i kongerækken (1863-1906). Kongen fik tilnavnet Europas svigerfar, idet den ældste datter Alexandra ægtede Edward 7. af England, datteren Dagmar blev gift med Alexander 3. af Rusland, og den yngste datter Thyra, ægtede hertug Ernst August af Cumberland. I 1863 blev sønnen Vilhelm konge af Grækenland under navnet Georg 1., og i 1905 blev sønnesønnen Carl konge af Norge som Haakon 7. Det danske kongehus fik dermed direkte slægtsbånd til mange af Europas regerende fyrstehuse.

Frederik 8. regerede kort fra 1906 til 1912 og blev efterfulgt af sønnen Christian 10., som kom til at regere Danmark under de to verdenskrige. Kongen huskes bedst som rytterkongen, der ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 red over den gamle grænse, samt for sine populære rideture gennem Københavns gader under de første par år af den tyske besættelse af Danmark 1940-45.

Christian 10. døde i 1947 og efterfulgtes af sønnen Frederik 9., som i 1935 havde ægtet den svenske Prinsesse Ingrid. I ægteskabet var der tre døtre, Margrethe (f. 1940), Danmarks senere dronning; Benedikte (f. 1944), der i 1968 ægtede Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Anne-Marie (f. 1946), der i 1964 blev viet til daværende Kong Konstantin 2. af Grækenland. Ved Frederik 9.'s død i 1972 blev den ældste datter udråbt til Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Opgaver og pligter

Det danske monarki er ifølge Grundloven konstitutionelt, hvilket indebærer, at monarken ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger. Selv om monarken underskriver alle love, har disse kun gyldighed, når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur. Som statsoverhoved medvirker regenten ved regeringsdannelser. Efter rådgivning fra repræsentanter for de politiske partier opfordrer monarken den partileder, der har flest mandater bag sig i Folketinget, til at søge en regering sammensat og udnævner denne efter dannelsen. Desuden står monarken formelt i spidsen for regeringen, hvilket indebærer at føre forsædet i Statsrådet, hvor de vedtagne love underskrives og dermed sættes i kraft. Desuden møder statsministeren og udenrigsministeren regelmæssigt til referat hos Dronningen for at orientere om den seneste politiske udvikling. Dronningen står i spidsen, når der modtages statsbesøg af udenlandske statsoverhoveder, eller der aflægges statsbesøg i udlandet. Monarken modtager ligeledes alle udenlandske ambassadører, der inden de kan varetage deres hverv som ambassadør i landet, afleverer deres akkreditiver.

Væsentligste opgaver

Monarkens væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil. Den sidste opgave opfyldes bl.a. ved at efterkomme indbydelser til udstillingsåbninger, jubilæer, broindvielser osv. Også udstillingsåbninger i udlandet i forbindelse med erhvervsfremstød har ofte kongelig deltagelse. Den kongelige tilstedeværelse ved sådanne lejligheder er meget værdsat af erhvervslivet. Desuden giver Dronningen med korte mellemrum offentlig audiens, hvor enhver borger kan møde frem for at takke for embedsudnævnelse, tildeling af dekorationer, fortjensttegn eller lignende.

 
 
 
 
KONGESKIBET DANNEBROG
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE