Skrevet af
FLETMAGEREN , d.
28-07-2011
Kære Winnie Maj,
Dit spørgsmål er naturligt som forbruger.
Svaret som producent er helt enkelt:
Der findes ikke uægte Arne Jacobsen Fletstole på markedet.
Vi har produceret stolene i ca. 15 år på licens, meddelt os af
Arne Jacobsen´s familiefirma. Før den tid skal vil tilbage til
1925 - ca. 1940, hvor stolene blev produceret af firmaerne
Wengler og E.V.A. Nissen i København. Disse gamle stole
kendes på smukke alderdomstegn, idet gammelt rattan-materiale
ændrer udseende over så lang tid. Materialet modnes.
Gældende EU-regler er effektive overfor ulovlige kopi-produkter, der ikke
må indføres i EU. SKAT (Toldvæsenet) scanner containerne, der kommer
ind i landet. Ulovlige laster destrueres uden rettergang.
Lovlige kopier findes ikke i Danmark. Den danske ophavsretslov forbyder
plagiering i 70 år efter kunstnerens/arkitektens død.
Det medfører store bøder og endda fængselsstraf, såfremt man
overtræder loven.
Markedet er meget gennemsigtigt p.g.a. Internettet og vi ville straks
opdage ulovlige kopier.
I England er det lovligt at plagiere møbler 20 år efter, at møblet første
gang kom på markedet. Andre EU-lande har andre bestemmelser.
Som dansk statsborger må man gerne selv importere kopimøbler fra
England til eget brug - men det er ulovligt at videresælge disse møbler.
Der findes derfor ikke lovlige kopier af Arne Jacobsen Fletstole til salg
på det danske marked og vi har heller aldrig observeret ulovlige kopier.
Kopimøbler fra England bliver ulovlige, såfremt man lovligt har indført
kopimøbler fra England og så forsøger at sælge dem på det danske marked.
Vi har dog heller aldrig observeret engelse kopier på det engelske marked
eller kopier i noget andet land.
Arne Jacobsen Fletstole er håndarbejde. Det tager lang tid at forarbejde
stolene med tusindvis af fletdetaljer. Brugskunst af denne kaliber er
vanskeligt at eftergøre troværdigt og vi ville straks kunne se forskellen.
Som forbruger kan du derfor roligt købe Pariser-stolen. Den er altid ægte,
indtil det modsatte er bevist. Hvis du vil være 100% sikker i din sag, skal
du købe stolen igennem os eller hos en autoriseret forhandler.
Når Arne Jacobsen Fletstole ikke bliver kopierede, skyldes det nok vores
prispolitik. Det kan ikke betale sig! Arne Jacobsen Fletstole er brugskunst
af høj karat til rimelige priser.
Når kopiering af andre designmøbler kan blive et problem, skyldes det især
forskelsprisen på et ægte møbel og et kopimøbel fra især Kina.