Karlas første kuld..
Karla har været på besøg hos Jack, og man må sige at det var kærlighed ved første blik.  Vi har derfor fået et par sort/hvide hvalpe, og 8 hvalpe i alt. Et stort flot kuld hvalpe.

Hvalpene er nu 19 dage gammel, de har øjne og bevæger sig rundt i hvalpekassen. Alle tager på, nogle hurtigere end andre, men det skal nok udligne sig når de begynder på fast føde, bare de tager på er det godt.  De spiser og sover dagen rundt. De er ikke lette at fotografere mere, da de er hurtige og altid i bevægelse når de er vågne.
Tante Chilli hjælper til med at vaske hvalpene og det er ok for Karla, ofte er der derfor to mødre i hvalpekassen som har travlt.

Hvalpene er nu 4 uger gamle, de suplerer mælken ved Karla med hvalpe fodder. De leger i kassen og er begyndt at være nysgerrige og kommer mere og mere ud af kassen og går lidt rundt. Enkelte er hurtige på benene og kommer meget omkring og nogle er mere tilbageholdende. De begynder at vise tydelig personlighed, de to drenge er de mest stille og et par af de små damer er med på ballade konstant. De skal have ormekur imorgen.

Så er alle blevet fotograferet igen og har fået første ormekur...Badr..

Hvalpene er nu næsten 6 uger gamle. De er bare så søde og dejlige. De sover stadig hele natten men står op ved 7 tiden og forlanger mad og leg rundt i huset. De er kun i gangen når de er ene hjemme eller skal sove nu, vi har derfor klude overalt i huset ( godt de er små, for de tisser ikke store mængder) De viser meget tydeligt personlighed nu. Ditte vil lege konstant og er nysgerrig. Dolmer er træt og totalt lænet tilbage, han er en dreng og leger når det passer ham. Han protestere ikke når han skal noget F.eks ligge på ryggen og have klippet negle. Daisy vil bare være med, hvor vi er, er hun. Hun larmer ikke men forsøger med logren og charme at få det hun vil have. Dorit er den største, hun er altid glad og nysgerrig. Hun var den første til at gå rundt alene i huset, hun er modig og har selvtilliden iorden, men hun slås ikke så, hun er ikke dominerende. Dorit er totalt vild med Christian og elsker at lege med bold sammen med ham.  Diva skal nok gøre opmæksom på sig selv, det kan godt være hun er lille, men hun skal nok få det mad  og det nussen hun vil have. Diva er sjov og hurtig på benene. Dixie og Dullen er to flotte piger som er med hvor det sker, de kan lide at ligge midt i alle de andre når de sover, skal de udforske kan det godt gøres to og to, uden de af den grund er bagerst i køen når der skal laves ulykker. Ditlev er totalt charmerende, han er kærlig og elsker at nusse. Han søger kontakt hele tiden og elsker at lege og bide i sko og ben ( eller også vil han bare snakke og han kan jo ikke nå hovedet og hænderne med mindre vi ligger eller bøjer os ned)

Så er hvalpene chippede, de er vaccineret har fået sundhedsbog ved dyrlægen og er chekket for al verdens sygdomme. Alle klarede sig til UG og er nu klar til at komme videre ud i verden.

Så er alle pigerne flyttet hjemmefra, kun Ditlev og Dolmer er tilbage. Ditlev flytter sidst i maj og Dolmer mangler stadig et nyt hjem. Dolmer trisser rundt her og hygger sig sammen med os og de andre hunde. Idag var han med til dyrskue på Christians skole, han snakkede med 100 børn og klarede det fint. Han bliver sjældent bange og vil bare gerne undersøge verden og snakke med alle han møder.
Så har Dolmer også fundet et rigtig godt hjem, men en lille legekammerat, børn og en stor have som de to kan lege i. Det er rigtig godt for Dolmer og jeg er sikker på at han får det perfekt.
Smukke Karla på udstilling

Flotte maskuline Jack, som er far til de mange hvalpe

Dantzu's E-Jack of Diamond