Jeg så dagens lys for første gang tirsdag den 14. maj 1968 kl. 18.25 på Næstved centralsygehus. Jeg er således født med Solen i Tyrens tegn, som tilhører jordelementet, og med ascendanten i Skorpionens tegn, hvilket betyder, at jeg holder af stabilitet og har et fornuftigt livssyn som helhed.

Glad, sød og tilfreds så jeg ud, da jeg havde forladt min mors mave (kan ikke selv huske det, men har set billeder *ss*). En velskabt, lille dreng på 55 cm og 3.500 gram, som lå og smilede op til min mor, mens jeg ventede på madpakken, intetanende om hvad der senere ventede mig i denne store verden. Men det skulle jeg tids nok finde ud af.

Jeg blev opfostret i en udpræget kernefamilie med min far og mor og mine 2 mindre søstre, Anita (født den 19. marts 1970) og Annette (født den 26. februar 1977). Vi boede i et stort hus i en lille landsby, der hedder Herlufmagle, som ligger mellem Næstved og Ringsted på Sydsjælland. Dette var således mit hjem i hele min barndom og teenageårene, indtil jeg senere fløj fra reden og blev soldat. Det var hårdt i starten, sådan lige pludselig at skulle stå på egne ben. Langt væk fra mors frikadeller, men skulle i stedet leve af feltrationer og burgere samt høns og kaniner, vi selv slagtede. Sikke en omvæltning!

Ellers var mine første leveår præget af lutter landsbyidyl med skov og marker omkring os, og så min mormor og morfar, som velvilligt passede sine børnebørn i mine forældres fravær. Desværre er de ikke af dage længere.

Jeg startede i 1. klasse på Herlufmagle skole i 1975, hvor jeg blev undervist i 10 år. Det er immervæk et par dage siden, men det gik faktisk rigtig godt. Fik nogle gode karakterer. Efter folkeskolen skulle jeg lige bruge et par år på at finde mig selv, og finde ud af, hvad jeg egentlig ville med livet, inden jeg fortsatte i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Jeg var nok lidt forvirret i den periode, men det er de fleste teenagere vel.

Jeg arbejdede efterfølgende bl. a. på Holmegårds Glasværk i ca. 1½ år, og havde et par andre småjobs som jord- og betonarbejder i et års tid, inden jeg blev indkaldt til militæret. Jeg aftjente min værnepligt i flyvevåbnet på Flyvestation Sigerslev på Stevns i 1987. Jeg erindrer, at vi var de sidste rekrutter på skolen, inden Flyvestationen blev nedlagt. Det var faktisk en utrolig hård periode, hvor vi fik den ene røvtur efter den anden. Og råbende og skrigende befalingsmænd og officerer var på nakken af os konstant. På det tidspunkt var det kæft, trit og retning at være i militæret, ligesom man var dis og på efternavn med de overordnede. Dette forekommer trods alt ikke i dag. Men på trods af det, var det en periode, jeg husker tilbage på med glæde, bl. a. fordi det gav mig hår på brystet og en masse nye bekendtskaber. Med andre ord gjorde min værnepligt drenge til mænd, og jeg kunne for alvor mærke, at jeg var kommet ind i de voksnes rækker.

Efter endt værnepligt kom jeg i lære og blev senere uddannet lastvognsmekaniker. Og så gik tiden lige pludselig stærkt. Jeg skrev efterfølgende kontrakt med hæren, hvor jeg senere blev  overkonstabel, og var der i over 6 år. Jeg gjorde tjeneste hos kamptropperne ved Sjællandske Livregiment i Slagelse. Var udstationeret et års tid ved Dronningens Livregiment i Ålborg, og var på utallige øvelser, bl. a. i Oksbøl i Vestjylland. I hæren var jeg primært mekaniker, men blev også brugt som maskingeværsskytte p. g. a. min store træfsikkerhed samt som PMV- og kampvognskører. Det er en periode af mit liv, jeg aldrig glemmer, og som jeg vil kunne fortælle igen og igen til mine børnebørn, når den tid kommer.

Samtidig tog jeg en gymnasial eksamen (var temmelig begejstret for matematik og fysik), så jeg efter 3 hårde år endelig kunne sætte studenterhuen på hovedet. Jeg var ikke til at skyde igennem. Nu følte jeg mig rigtig godt rustet til fremtidens udfordringer.

Da min militære karriere sluttede i 1996 påbegyndte jeg en videregående uddannelse som civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Desværre havde jeg, som de fleste andre udeboende studerende, lidt knas med økonomien på det tidspunkt, og da jeg samtidig boede på kollegieværelse ved universitetet, var det næsten umuligt at leve af SU alene, idet udgifterne var væsentlig større end indtægterne. Havde dog et par småjobs ved siden af studierne, men erfarede, at 24 timer på et døgn var lige i underkanten, da studiet var et fuldtidsstudium. Efter et par år indså jeg, at studiegælden steg støt og roligt til uanede højder, så det var skruen uden ende. Derfor droppede jeg ud af studiet efter 2 år, men min tilegnede matematiske og fysiske viden har jeg trods alt stadig.

Jeg satte efterfølgende alle ressourcer ind på at finde et nyt fuldtidsjob, uanset hvad det var. Bare det var et job, hvor min indtægt ville være væsentlig større, end hvad SU´en kunne tilbyde. Jeg søgte og søgte og søgte, og blev efter længere tids søgen tilbudt et job som vicevært i en stor ejendom på Amager i København. Fedt, tænkte jeg. Endelig bar min søgning frugt. Og et job som vicevært vidste jeg, at jeg kunne håndtere, da jeg er udpræget håndværker og blæksprutte til fingerspidserne. Men det skulle blive bedre endnu, for det viste sig nemlig, at jeg skulle bo på "arbejdspladsen". Wow. Lejlighed og job samtidig, og så til en bedre hyre end SU. Det var 2 fluer med et smæk. Så jeg tog jobbet, og startede næsten med det samme. Det var den 1. september 1998.

Samtidig begyndte jeg at læse jura på Københavns Universitet. Det var også et fuldtidsstudium, men kunne gennemføres efter normal arbejdstid med forelæsninger, klasseundervisning og gruppearbejde. Puha, det var sørme hårdt. Et fuldtidsjob + 5 timers undervisning på universitet + lektier i lige så lang tid. 5 dage om ugen, dag ud og dag ind. Det tog al min tid, så jeg ingen fritid havde overhovedet. Så jeg måtte droppe dette studie efter 3 års slid og slæb, men nåede dog trods alt at få min juridiske bachelor-eksamen.

Jeg var vicevært i 2 år, indtil jeg selv sagde jobbet op. Men jeg beholdt trods alt lejemålet via et samarbejde mellem min juridiske viden og LLO. Der var primært 2 årsager til min opsigelse. For det første havde ejendomsselskabet en 30´er-ideologi, der var langt under niveau med nutidens måde at drive virksomhed på, og som ikke var min status værdig. De var meget nærige, og ville ikke ofre 25 øre på noget som helst. Rationeringsmærkerne var stadig et hit. Og for det andet var lønnen ikke tidssvarende ved indgangen til det nye årtusinde. Dette tog jeg konsekvensen af og sagde min stilling op. Jeg ville videre i karrieren.

Jeg blev efterfølgende ansat i SAS, men skulle lige igennem et 19 ugers kursus på Landtransportskolen i Hvidovre først, inden jeg blev sluppet løs i lufthavnen. De første 3 år af ansættelsen var et vikariat, hvor jeg som kontraktansat røg ud og ind af lufthavnen i nogle måneder ad gangen, i tide og utide. Nogle af de perioder, jeg var væk fra lufthavnen, benyttede jeg bl. a. til at tage det store erhvervskørekort, og snuste efterfølgende til tjansen som buschauffør hos HT, hvor jeg kørte en del måneder. Men jeg kom tilbage til lufthavnen igen på endnu en kontrakt, for det var det, mit hjerte brændte allermest for. Jeg blev siden fastansat på fuld tid, og har været ansat i SAS siden april 2001.

Samtidig benyttede jeg chancen for at udvide min horisont yderligere ved at fortsætte i uddannelsessystemet. Jeg påbegyndte et merkonom-studie på Niels Brock Handelsskole på Kultorvet i København. Har altid interesseret mig meget for økonomi, specielt aktier, så dette studium var naturligvis meget nærliggende. Jeg blev færdig som merkonom i 2003 med speciale i økonomistyring.

Som det fremgår af ovenstående har jeg været lidt rundt omkring. Har været i uddannelsessystemet i 22 år, og har været på arbejdsmarkedet i en menneskealder. Puha, man bliver helt forpustet.

Sport har ligeledes været en stor del af mit liv. Som barn og teenager blev jeg med rette betegnet som en sportsidiot. Det er specielt fodbold og boksning, der har en stor plads i mit hjerte. Da jeg var 16-17-18 år snusede jeg bl. a. til Brøndbys 1. hold (DM-holdet) som junior- og ynglingespiller. Det gav mig et kick, jeg aldrig havde prøvet før på daværende tidspunkt, men jeg måtte desværre stoppe på topniveau i en meget tidlig alder på grund af en knæskade. Men ellers har jeg været hele vejen rundt. Dyrkede alt det sport, jeg overhovedet kunne komme til, lige fra fodbold, håndbold og boksning til bordtennis, karate og taekwondo. Efterhånden som jeg blev ældre, har de fysiske sportsudskejelser dog mest foregået fra sidelinien, idet jeg efterhånden blev mere opmærksom på andre værdier i livet, bl.a. kvinder. Men som teenager var det specielt fodbold, der havde 1. prioritet.

I dag holder jeg dog stadig formen vedlige, men kun på motionsplan. Jeg træner fitness og styrketræning og så løbetræner jeg en del. Har bl. a. gennemført Copenhagen Maraton 14 gange.

Det var i grove træk historien om mit livs udvikling. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så send en mail eller læg en hilsen i gæstebogen.