 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Sensommer/efterår
Tja, tiden går, omend i nogen henseende MEGET langsomt (ihvertfald hvad graviditeten angår) Hvad næsten alt andet angår så kan det også gå stærkt.
Ditte-Marie er faldet rigtig godt til i skolen. Hun har en masse krudt i numsen, men formår alligevel for det meste at være stille og lytte efter når det er tid til det.
Anne-Karin har været til vurdering i ballet og de klør nu på for at gøre klar til København i december og til Projekt Pinnochio i marts, hvor alle de andre hold også deltager.
Vi var nødt til at sige farvel til Bonita, hun havde ondt, men lod sig ikke mærke med det. Vi fik nogle tabeletter til hende, men det resulterede i at hun slet ikke kunne styre sin bagpart til sidst. Det var en MEGET svær beslutning, men egentlig kun fair for hende, så er det bare os der savner hende. Vi havde vores gode dyrelæge Bitten til at komme hjem til os. Vi havde valgt at være der når hun sov ind, så vi sad hele familien + dyrelægen på gulvet og aede Bonita og snakkede beroligende til hende. Mens Bonita sov ind, fortalte Bitten hvad der skete undervejs og det var rigtig trygt for alle. Pigerne havde tegnet tegninger til Bonita og hun fik sit bedste legetøj med samt sit elskede tæppe. Vi savner hende rigtig meget, men det bliver bedre. Også Chivas er ved at finde ud af at hun ikke kommer mere, men han lægger sig stadig dér hvor han og Bonita plejede at ligge sammen.
Tirsdag den 12. oktober klokken lidt i 20, måtte vi sige farvel til vores bedste ven Bonita (Golden Music Delina). Vi savner dig!!!!
Tirsdag den 12. oktober klokken lidt i 20, måtte vi sige farvel til vores bedste ven Bonita (Golden Music Delina). Vi savner dig!!!!
Oktober
Vi har valgt at få et lille nyt familiemedlem inden vi får baby i starten af næste år. Vi har snakket rigtig meget om Bonita og om hvor meget vi savner hende hver dag. Vi var en lørdag inde og kigge på Dansk Kennel Klubs Hvalpeliste og så der var et kuld Golden Retriver hvalpe i Padborg. Allan ringede straks og vi aftalte at køre ned forbi og kigge om eftermiddagen. Vi var solgt.
Der er kun ÈN Bonita og hun vil aldrig kunne erstattes, men den lille hvalp vil få en god plads hos os.
Vores lille hvalp kommer som sagt fra Padborg, hvor den bor sammen med sin mor, seks søskende og sin menneskefamilie som er rigtig søde. Man mærker med det samme at de holder af hundene og gør meget for at få dem socialiseret. Hvalpene er klar til at flytte hjemmefra den 4. november. Det er rigtig spændende.
|
|
|
 |