Det er sommer, det er sol og det er....

Juli 2011

Så kom sommeren. I hvertfald iflg. kalenderen, for jeg skal da lige love for at det har været vådt OG KOLDT. Nu har jeg fået ferie og indtil videre er vejret da godt (7-9-13). Ditte-Marie har fået sin første skoletaske (af farmor, som allerede ved fødslen sagde at den skulle hun nok købe) Hun kigger på den rigtig mange gange i løbet af dagen og synes det er SÅ! spændende at skulle i skole lige om lidt. Hun starter den 12. august, så inden da skal vi lige have styr på blyanter, viskelæder, farver mv. og ikke at forglemme turen til Flensborg for at købe første-skoledags tøj og sko.

De dejlige varme dage vi havde i starten af sommeren, udnyttede pigerne og Allan til at komme ud i poolen, som Allan, sammen med naboen Anders havde bygget en fin "platform" til. De elsker at bade derude og jeg har også fået taget en helt masse billeder af dem.

Sommertid er også lig med ringridningstid. Desværre har det vist sig at Dublin mangler en knogle i sin fod, så han kan ikke bruges til ridehest mere. Han er kun 7 år! Derfor har det været lidt af et puslespil at få fundet en lånehest til Allan, men han har da nået at være til et par stykker.

Ditte-Marie på fars skulder....

Når vi nu har sommerferie, skal vi da også lige ud og se os omkring i det danske land. Traditionen tro er der jo Legoland som næsten kræver lidt mere end bare én dag....

Heeeej heeeeej mooooaaa, vi er klar til den store rutschetur...

Plaaaaask.....

Egeskov Slot

Vi havde også en dejlig dag på Egeskov Slot. Vi tog færgen fra Fynshav til Bøjden, en sejletur på ca. 50 minutter med en maaaaaaaaaasse bølger, men vi overlevede UDEN søsyge.

Da vi ankom til Egeskov Slot var jeg ret imponeret af det flotte slot og området omkring.

Allan og pigerne var ude at gå i trætoppene.... puha.. der var langt op/ned. De gik på stylter, vi var inde i de forskellige museer med cykler, knallerter, motorcykler, biler, luftballoner, dukker, en gammel købmand med alt mellem himmel og jord og en masse masse mere...

Vi var ude og køre med hestevogn, en dejlig tur hvor "kusken" kunne fortælle en masse interessante ting om det vi så. Vi kørte bla. forbi nogle "flåde-ege" som er store lige egestammer som man før brugte til at lave flådemaster af, indtil 1950, hvor man fandt noget andet at bruge.

Selvfølgelig var vi også inde på slottet og kigge hvor vi så en helt masse ting, ligefra udstoppede dyr, gammelt service, linned med monogram, natpotter til gamle kjoler og et smukt dukkehus,  som en far havde lavet til sin datter og som tog ham 15 år at lave. Et Alfedukkehus, Titania, til de alfer hun havde set i haven.

Anne-Karin og Ditte-Marie lavede, sammen med Allan, et søm i smedien, helt fra bunden... det var HÅRDT arbejde, men resultatet var et rigtig fint søm... hjemmelavet endda!


Hold nu godt fast piger....

Alfe-dukkehuset Titania. Imponerende.

Det er hårdt arbejde at lave et søm....

Pyyyyyyha, det er godt med et tiltrængt hvil og lidt at spise og drikke efter det hårde arbejde med sømmet!!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Anette | Svar 04.08.2011 23.08

Hej alle 4, nogle rigtig gode billeder. Vi ses jo snart. Knus

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.11 | 15:30

det er vel nok en sæd lille trold i der har fået,den kommer vi snart op for at se,dejlgt at pigerne er så glad for den
mange knus fra os to

...
24.08 | 09:16

den er god den er kærlig

...
04.08 | 23:08

Hej alle 4, nogle rigtig gode billeder. Vi ses jo snart. Knus

...
14.05 | 18:52

EJjjj hvor fedt

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE