Maj månede gik overvejende med forberedelserne til barnedåben, som blev holdt den 22. maj. Der skulle købes ind arrangeres, laves menu kort, skrives sange osv. Det var vist mig der var mest stresset. Jeg havde besøg af præsten om fredagen inden dåben for at gennemgå dåben. Ditte-Marie kunne åbenbart godt lide ham, for hun smilede over hele femøren da han "snakkede" med hende.

Allan fik også en opgave under dåben. Han skulle hælde vand i døbefonden under anden salme. Det gjorde han fint sammen med Anne-Karin, inden hun igen satte sig til rette på bænken med sin taske (med bom i!!!) (Bestikkelse??? Neeeeeej da)

Den 27. holder de sommerfest henne i børnehaven. Eventyrlig Sommerfest.

Vi kommer klokken 17, hvor vi så skal over i skolens Aula og se "Storebørnsgruppen" spille teater, naturligvis over H.C. Andersens eventyr. Det er et meget fint stykke.

Bagefter skal vi over i børnehaven hvor der er stillet to grille op og hvor der foregår forskellige aktiviteter. Pengene går til "Børnebussen" (børnehaven har en bus som de bruger når de skal i svømmehal, i skovbørnehave og til stranden)
Anne-Karin hygger sig og det gør vi også. Det er et flot arrangement de har lavet. Anne-Karin prøver sækkeløb. Og det kommer lidt bag på mig at hun vil. Hun gennemfører!!!! ikke hurtigt men hun gennemfører. I de øjeblikke er kan jeg bare mærke den stærke kærlighed til hende!! Hvor er hun bare god!!

Juni måned. Som tiden da går.

Den 8. er vi til forældre samtale i børnehaven. Vi skal være der klokken 16.45.

Det er Rikke og Susan vi skal snakke med. Det er pædagogerne (de voksne som Anne-Karin siger) på Gul stue.

Vi har fået et stykke papir med nogle punkter som vi skal snakke om.

De siger som forventet at det går rigtig fint og at hun nu føler sig tryg. Så tryg at hun godt kan være lidt fræk. Rikke fortæller en episode fra et par dage i forvejen, hvor Anne-Karin er inde på stuen mens alle andre er ude og lege. Rikke kommer ind og siger til Anne-Karin at de altså skal lege udenfor. Anne-Karin siger ja ja men bliver hvor hun er. Rikke bøjer sig ned til hende og siger lidt højere at de altså leger udenfor i det gode vejr, hvorpå Anne-Karin så siger :" ja ja, du skal altså ikke råbe mig op i hovedet!!" SÅDAN!

Anne-karin er lidt genert da vi sidder og snakker om hende, men både Susan og Rikke siger at hun er blevet mere udadvendt, og det kan vi også godt mærke.


Den 15. skal jeg til læge med Ditte-Marie. Hun skal have sin 5-måneders vaccination. Jeg er lidt bekymret da hun ikke kan vende sig endnu. Hun ruller om på siden, men altså ikke helt om endnu. Nørmark undersøger hende, men kan ikke finde noget unormalt, men siger så at hvis der går lang tid endnu og jeg bliver bekymret må han se på det igen.

Han stikker Ditte-Marie, som naturligvis skriger (hvor gør det ondt på mig, sådan en kææææmpe nål i det lille lår!). Vi tager hjem, og jeg holder meget øje med hende idet Anne-Karin blev meget syg af netop den vaccination. Det ser ud til at hun går fri, men nej! hen imod aften får hun feber, sover, klynker, er sløj, trykker meget. Jeg får ikke rigtig sovet om natten. Er bange for at det skal forværres, vil så gerne hjælpe, men kan ikke tage utilpasheden for hende. Selvom jeg gerne ville!!

Næste formiddag er hun træt men har ikke feber mere. Godt det er overstået!

Om aftenen ligger hun på legetæppet, mens Anne-Karin og jeg skriver et E-kort til moster. Klokken 19.36 sker det så. Ditte-Marie ruller rundt fra ryg til mave. Dagen efter fra mave til ryg! DYYYYYYYGTIG PIGE!!!