Selvfølgelig skal du have fødselsdags gæster da vi kommer hjem igen.
Så du inviterer til forsinket fødselsdag for familien og for børnehaven.
Børnehaven må vente da det hele tiden ramler ind i svømning, vinterferie mv. Men den 16. marts kan det lade sig gøre. Du er rigtig god til at hjælpe mig med at gøre klar. Vi har dækket "bord" inde på stuegulvet. Du har sat kopper frem og pyntet med serpentiner. Børnehaven kommer lidt før end beregnet så pludselig er de ude ved lågen.
Men det går rigtig godt. Karina tænder lys for dig 2 for dagplejen og to for børnehaven... I alt fire der symboliserer de fire år.
Så skal i spille teater, Rødhætte. Du vil gerne være mor, Benedikte er Rødhætte, Mathilde er bedstemor, Nikolai er jægeren og Malte er ulven. Vi spiser kage, brunsviger med slik, meget populær også ved de voksne. Som Bente siger: "Min barndoms brunsviger"
Så er der tid til at lege. Det kan faktisk ikke høres at i er så mange børn samlet, for i leger og hygger jer sammen.Tiden flyver afsted.
Inden vi går ud, får vi lige lidt at spise. vi har lavet frikadelle-spyd, pølse-spyd, dine yndlings grøntsager (gulerødder, agurker og forskellige slags peber), din yndlings dressing og pasta. Og der blev spist op!!!!! Men jeg ved alle blev mætte...
Vi gik udenfor, hvor vores legeplads var fuld udbooket!!! Du fik afleveret en pose slik til Karina, som børnene kunne få nede i børnehaven. Så skulle de hjem og du fik sagt farvel og vinkede til du ikke kunne se dem mere. Vi fik ryddet det meste op inden du gik ind i stuen for at hvile dig, men du faldt hurtigt i søvn.