Vi er en familie på 4, der har haft hund altid. Først havde vi en puddel, da den døde skulle vi ikke have hund mere, for nu var børnene store, og vi havde så meget om ørerne, så der var ikke tid til hund.

Efter nogle måneder var sagnet for stort, så der blev igen studeret avis, hvilke hvalpe var der.

Kort efter kom der en Irsk Terrier på besøg, og vi var overbevist om, at der var hunden. Magen til arrogant hund skulle man lede længe efter, den vidste overhovedet ikke om den gad snakke med os, men det var også lige meget, for han var så flot og selvsikker, at vi var nødt til, at have sådan en hund. Nu efter 35 år med Irsk terrier er der mange der har sagt, nu vil I da ikke have hund mere. Det ville vi nok heller ikke, for hvor kunne vi få en ny Jasper (Washington), med det temperament og den psyke. Mange tanker er gået gennem vore hoveder, men konklusionen er, vi må have en ny hund, for der er alt for stille, og hvem vil gå tur med mor