Mickey er en schwartzgrannen-fejlfarvet dværgvædder, som Pernille Impey har avlet.
I efteråret 2009 da Fighter blev syg og jeg godt kunne se hvor det bar hen, tilbød Pernille mig Mickey, da hun pga. hans ører og farve ikke kunne bruge ham i den videre avl.
I første omgang tøvede jeg, for selvom jeg godt vidste med mig selv, at det ikke ville være en erstatning for Fighter hvis jeg fik en ny lille kanin, så kunne jeg alligevel et eller andte sted ikke helt lade være at føle mig lidt "forræderisk" ved at sige ja tak til Mickey.
Men efter en uges tid blev jeg enig med Pernille om, at hun kunne tage Mickey med når hun skulle komme til mit specialeforsvar i slutningen af november og så kunne jeg se ham an, og hvis det ikke gik kunne hun bare tage ham med hjem igen.
Så Mickey kom på "prøve-weekend" og han viste sig jo bare at være en appelsin i min turban!!
Han indtog huset med storm - tøffede rundt som havde han aldrig bestilt andet (og her skal det indskydes, at han er født og opvokset i en kostald i Sønderjylland).

Og han fattede med det samme sympati for gamle Fighter - og omvendt.
Så da Pernille tog hjem nogle dage senere var det uden Mickey.
Han var blevet til en dimmisions-gave, som jeg er så evig taknemmelig for!!