"Camping & Ferie"
Campingpark Stürberg "Vores Sommerpalæ"
Velkommen til Torben Højer's Hjemmeside

Her på siderne vil jeg fortælle lidt om os selv, samt de oplevelser vi har med og uden vores campingvogn i ord og billeder til inspiration for andre. Da campingferie med vores campingvogn er den ferieform vi foretrækker, er der beretning fra de seneste ferier der er gået til vor faste plads CAMPINGPARK STÜRBERG i HASSENDORF mellem SOTTRUM og ROTENBURG (Wümme) ca. 25 km. fra BREMEN ved B 75 ca. 3 km. fra Autobahn 1.
På siden ANMELDELSER har jeg bedømt nogle af de campingpladser vi har været på tidligere. I 1989 skrev jeg dagbog i vores ferie, da vi var i BOURGOGNE på BådCamping, bare sådan for sjov, for bagefter at kunne se hvad vi havde oplevet, og jeg må sige at det var en god idé. I dag er det rart at have det hele på skrift, og så kan man trække lidt på smilebåndet over det der skete dengang, så derfor er der hele 2 sider med dagbog fra 14 dages sejlads.
Der er også nogle sider om ture UDEN campingvogn. De er bl.a. gået til BAD LAUTERBERG i Harzen, som efterhånden er blevet vores andet hjem. Min "Gæstebog" er en side, som jeg håber rigtig mange vil benytte lidt tid på at skrive i, når I har været lidt rundt på de forskellige sider på hjemmesiden.
Min kone og jeg har op gennem 80'erne sejlet kanalerne tynde i Bourgogne, og i 1992 fik vi vores egen båd. Dengang sagde jeg, hver gang vi mødte en bil med campingvogn : "At de gider at køre rundt med sådan et hus bagefter". I 1998 fik vi så vores fabriksnye campingvogn, og i dag 3 campingvogne senere, vil jeg ikke undvære den. Det er simpelthen den bedste ferieform der findes. Campingvogne i dag er jo topmoderne, med indbygget toilet og elektrisk skyl, blæsevarme, gulvvarme og varmt og koldt vand i hanerne.
Vores første campingvogn var en ADRIA UNICA B 360 UH, en såkaldt egoistvogn. Derefter fik vi en ADRIA UNICA B 462 PH, som vi anskaffede 2' august 2002, monteret med Globesat parabolanlæg, og i maj 2003 monterede jeg selv elektrisk gulvvarme, så man ikke fryser om fødderne i forårs og efterårs sæsonen, hvor det godt kan blive lidt koldt om aftenen og natten. Den 2' juli 2007 fik vi vores nye campingvogn, nummer 3 i rækken, en ADRIA ADORA 472 LU, som vi forventer os meget af. Og indtil nu, må vi konstatere at den lever op til vores forventninger. Den er også monteret med Globesat parabolanlæg med indbygget Digital antenne til landbaseret Digitalt TV. Den 12 juli samme år fik vi vognen godkendt til 100 Km/t. på de tyske autobahner, den såkaldte TEMPO 100 godkendelse, så nu er det bare ud og opleve noget. Som trækker har vi en SUZUKI SX4 1,6 GL-A-AWD 4x4, som vi har fået leveret d. 4 april 2007. I 2008 fik vi den miljøgodkendt i den tyske klasse 4, så vi kan køre overalt i de tyske byer.

NYHED: De sider, hvor der er billeder, kan man føre musen hen på og et forstørrelsesglas fremkommer. Venstre-klik og billedet kommer op i stor størrelse.
Under "Harzen april 2010" er der nu link direkte til Webcam i Western Byen "Pullman City".  Billederne opdateres hvert 5 sekund.                                  

Mange hilsner
Torben Højer.






                                                














 






                    


 

 

















 


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE