Hvalpe 2011

Så kom de... endelig

Så er det ganske vist, Glit fødte natten til fredag d. 11. marts 2011
4 levende tæver, 1 levende hanhund samt 2 dødfødte hanner.

Det blev en lang torsdag aften og en frygtelig nat, natten til fredag.
Glit gik i fødsel torsdag eftermiddag og ved 19.00 gik vandet, da der efter to timer endnu ikke var født en hvalp kontaktede jeg dyrlægevagten. Dyrlægen mente vi skulle se tiden an et par timer endnu. Men da der heller ikke kl. 22.00 var kommet en hvalp ringede jeg igen.
Vi kørte på dyrehospitalet og Glit blev undersøgt. Der var ingen hvalpe i fødselsgangen, så hun fik en indsprøjtning med kalk og ve-stimulerende.
Kl. 01.30  måtte jeg lirke en død hanhund ud af fødselsgang.
Det var bestemt ingen god start på fødslen.
Vi var lidt rystet, vi har aldrig før "fået" en dødfødt hvalp og kunne ikke rigtig forstå, hvad der var gået galt.
Hele familien incl. Fifa sad i forventlingsfuld spænding og ventede på hvalp nr. to - der er mange tanker, der løber igennem ens hoved, når først hvalp er dødfødt.
Efter 1½ time var 2. hvalp stadig ikke dukket op, så igen kontakt til dyrlægen, som mente at Glit skulle have endnu en indsprøjtning med ve-stimula. Vi talt om kejsersnit kl. 03.00 da vi igen mødtes på dyrehospitalet, men dyrlægen anbefalede, at vi fortsatte med ve-stimulering.
Kl. 05.07 kom endelig hvalp nr. to. Alt forløb som det skulle og vi holdt selvfølgelig alle vejret indtil vi så at den var i live.
En smuk sort tæve med hvid halespids, hvidt på bryst og dobbelt ulveklør.

Efter hun kom gik det pludseligt stærk, 3 min. senere kom endnu en tæve, hun var ulvegrå/gul med en stor bred blis og to hvide klatter i nakken, hvid halespids og dobbelt ulveklør.
Næste tæve blev født 28 min. senere. Sort med stor hvid "blis" i nakken, hvid halespise, hvide sokker, hvid på maven og lige som sine søstre dobbelt ulveklør.
Efter tre vellykkede fødsler var der ro og glæde i barselsstuen.
Vi havde levet af cola, kaffe med masser af sukker, saltkiks mm. for at hold os vågne, så vi kunne være med og gribe ind, hvis det blev nødvendigt.
Nu blev der tid til et bad, te blev lavet og rugbrødsmadder smurt.
Sådan skulle det være og sådan havde det været de andre gang.
Men glæden holdt ikke længere end til kl. 7.38 hvor Glit føder en - umiddelbart sund og velskabt hvalp, men der er intet liv. Både Glit og vi forsøger genoplivning men uden held. Den var død ved fødslen.
Vi indstiller os lidt efter lidt på, at det så blev tre tæver.
Hverdagen begyndt, hestene skal fodres og Fifa luftes. Glit har det godt og går gerne med. Laura og jeg skal hente nogle flere hundetæpper (Glit fik virkelig bidt en del i stykker i løbet af natten) og køre en tur til byen et par timer. Da vi kommer hjem bliver fødekassen gjort rent - så er det tid til at indhente den manglende natte søvn.
Men, jeg når vist blot at lukke øjnene, da der lyder en smasken fra Glit og så er endnu en hvalp født - levende - 5½ time efter forgående hvalp.
Endnu en tæve, ulvegrå/gul med hvid halespids, hvidt på maven og dobbelt ulveklør.
Her i skrivende stund er kl. 16.40 og nu tror jeg ikke, der kommer flere hvalpe.  Laura er taget til fødselsdag, Lars er ude ved hestene og jeg sidder ved skrivebordet og opdatere vores hjemmeside, ved siden af mig ligger Glit nu og sover sammen med sine 4 piger.
Jeg synes, de er smukke og glæder mig usigeligt til at følge og præge deres liv de først 8 uger.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Susanne | Svar 05.04.2011 08.17

Hej Matin
Tak og dejligt at du synes de er fint.
Hvalpene får mellemlang til lang pels
Vitnir (hanhunden) har fundet sin familie

martin | Svar 04.04.2011 23.58

hvor er de fine, er de korthåret eller langhåret ? er hannen til salg

Shirley Johansen | Svar 27.03.2011 17.45

Hej, Her en min email som lovet. M.v.h. Shirley Johansen

Anne Bjerre | Svar 14.03.2011 17.25

Fantastiske hunde og hvalpe! Har I tæver der ikke er solgt??
Mvh Anne Bjerre

Susanne Dannaher 14.03.2011 18.14

Hej Anne ´
Prøv at ringe til mig på tlf. 24 42 00 45
med venlig hilsen
Susanne Dannaher

ELSEBETH PEDERSEN | Svar 23.02.2011 21.21

HEJSA
JEG MISTEDE LIGE MIN DEJLIGE BASSI I GÅR PÅ KUN 15 MDR PGA DÅRLIGE NYRER , SÅ JEG VIL GERNE SKRIVES OP TIL EN HAN HUND.
MED VENLIG HILSEN
ELSEBETH

Susanne 24.02.2011 09.11

Nej hvor trist Elsebeth
Du er velkommen til at ringe til mig for at blive skrevet op til en hvalp
med venlig hilsen
Susanne Dannaher

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.05 | 13:23

Hej Susanne. Øv altså for jer. Det er træls. Vi håber på bedre held næste gang.
Hej Birgitte Hermansen

...
09.03 | 13:52

Hej Birgitte
Tak vi glæder os også usigeligt meget.
Ingen tvivl han er den skønneste og bliver 1 år på søndag
Håber vi ses til hvalpedag hos os til sommer

...
08.03 | 14:41

Hej Susanne. Tillykke med hvalpe udsigterne. Det bliver SÅ dejligt for jer. Vi nyder Vitnir i fulde drag. Han er fuld af fut. Den SKØNNESTE simpelthen. Birgitte

...
11.11 | 21:09

Hejsa hvilken dejlig hjemmeside. Vi kommer gerne på besøg og kigger på jeres dejlige hunde. Vi bor selv i Svendborg. Og det vi leder efter er en grå ;)

...
Du kan lide denne side