Voergård slot er en af jyllands kendteste herregårde,
ja man kan vel ikke kalde det en herregård,det er et
renæssanceslot vel nok Danmarks fornemste efter Kronborg.

Beliggenheden er blevet valgt ud fra forsyningsmæssige og forsvarsmæssige begrundelser.
Omliggende søer,enge og mosestrækninger har givet gode forsvarsmæssige betingelser, og samtidig gav søer og vandløb rigelig adgang til fisk der havde stor
ernæringsmæssig betydning.

De vigtigste epoker i slottest historie er vel nok Stygge Krumpen bispen af Børglum, den berygtede Ingeborg Skeel samt den sidste ejer Greve E. Oberbeck-Clausen.

I 1510 købte den daværende Børglum-bisp,
Niels Stygge Rosenkrans Voergård.Niels Stygges efterfølger i embedet, Stygge Krumpen, gjorde Voergård til Børglum bispedømmes befæstede hovedsæde. Voergård var derfor af militær betydning under Grevens Fejde, og bygningerne led alvorlig overlast under kampene.

I 1578 skete et vigtig ejerskifte, da fru Karen Krabbe mageskiftede sin gård, Nygård ved Kolding med Voergårds daværende ejer, Frederik 2, selvom afgørende ændringer først finder sted i næste generation.

Karen Krabbe skænkede Voergård til sin datter Ingeborg Skeel, gift med Otto Banner til Asdal. Som enke var Ingeborg Skeel ikke alene ejer af Voergård,men havde også efter sin mand Sejlstrup i forlening, blot hun forsat ville leve ugift. Ifølge gamle dokumenter drev Ingeborg Skeel Voregård både i moderens og sin mands tid så man kan godt sige at hun var en driftig dame da det drejede sig om endog store besiddelser.
Med en sådan ejendom fandt Ingeborg Skeel bygningerne på Voergård mildest talt upassende, det gamle stenhus havde ikke alene fået alvorligeskrammer, men var også gengangne gange blevet ombygget og ændret.
Ingeborg Skeel allierede sig med den hollandske bygmester Philip Brandin, der tegnede og opførte østfløjen i smuk renæssancestil med en rigdom af sandstensornamenter og figurer, hvilket var en helt ukendt byggemetode på egnen (Jens Bangs stenhus i Ålborg blev først opført i 1624).Myten siger at efter byggeriet skubbede Ingeborg Skeel bygherren i voldgraven, men det og andre myter om slotsfruens ondskab f.eks at hun skulle have klippet fingrene af et par børn som hun havde grebet i at samle aks på en mark, skal man nok tage med en gran salt da det på ingen måder lader sig dokumentere, men fakta er at hun var yderst godgørende dame, der skænkede midler til drift af et hospital i Sæby, foruden almen velgørenhed til f.eks kirker der lå under hendes domæne. Ingeborg Skeel døde i 1604.
Efter Ingeborg Skeels død gik alt støt tilbage gennem flere århundreder alt forfaldt eller blev misligeholdt.

Vendepunktet kom i 1750 da Peder Reedz lod foretage omfattende restaureringer på hovedbygningen. Han døde i 1780,og hans søn blev arving som den eneste ejer, der er født på Voergård i gårdens "historiske" tid.

I 1955 blev den samlede ejendom købt af greve E Oberbech-Clausen der var født i Nyborg, men allerede som ganske ung kom til Frankrig. Efter at være gået over til den katolske tro giftede han sig med enken efter grev Chenu-Lafitte og blev udnævnt til romersk rigsgreve,og fra det giftemål stammer hovedparten af de kunstskatte der i dag findes på Voergård. Da de blev flyttet til Voergård fyldte det 17 jernbanevogne.
Greve E. Oberbeck-Clausen døde i 1963 og han havde bestemt at slottet med kunstsamlingen skulle være offentlig tilgængelig efter hans død. Voergård tilhører nu den Oberbeck-Clausen-Peanske Familiefond, der har fået til opgave at bevare slottet og kunstsamlingen for eftertiden.